Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 162 Bilag 6
Offentligt
Folketinget
Transportudvalget
27.04.2015
I forbindelse med bl.a. undertegnedes foretræde for udvalget d. 21. april 2015 stillede fungerende
formand ved, næstformand Flemming Damgaard Larsen spørgsmål til ministeriets Banekontors
kompetence på området.
Herved anføres nogle eksempler med efterfølgende konklusion til afklaring af spørgsmålet.
Virupvejsagen – stianlæg – Århus kommune
Startede i 1991 og blev afsluttet 9. december 1997 ved ministeriets afgørelse efter ca. 1 års
behandlingstid.
Roskildesagen – stianlæg i Gadstrup
Roskilde kommune stiller spørgsmål til lovgivningen over for Banekontoret d. 25.10.2010.
Efter mere end 1 år får Roskilde kommune svar fra Banekontoret, hvor de får afslag på, at banen
skal betale de ændrede sikkerhedsforanstaltninger, begrundet i 25 års praksis med
skadevolderprincippet. En praksis oplyst af Banedanmark.
Efterfølgende får kommunen, ved telefonisk henvendelse til Banekontoret, at vide, at det ikke er
en afgørelse!!
Tøndersagen – cykelstier – Bargumsvej
Tønder kommune henvender sig til Banekontoret om, hvem der skal betale for de nye/ændrede
sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med et cykelstiprojekt. Banekontoret svarer med det
brev, der var sendt til Roskilde kommune i Gadstrupsagen.
Tønder kommune henholder sig til lovgivningen, efter hvilken, de ikke skal betale.
Tøndersagen – kammeradvokaten
Kammeradvokaten på vegne af Banedanmark indgiver d. 7. april 2014 stævning til Retten i
Sønderborg, hvor der nedlægges påstand om, at Tønder kommune skal betale Banedanmark ca.
1,7 mio. kr. for sikkerhedsforanstaltningerne ved det nye stianlæg.
Kammeradvokaten meddeler d. 13. marts 2015 i ”Processkrift 1” til Retten i Sønderborg, at
Banedanmark hermed frafalder påstand 1 vedrørende betaling af ca. 1,7 mio. kr. for arbejderne
forbundet med opdatering af sikkerhedsforanstaltningerne ved overkørsel nr. 129 for Bargumsvej i
Tønder.
1