Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 162 Bilag 14
Offentligt
MINISTEREN
Til Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. maj 2015
2015-2811
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Opfølgning på samråd af 5. maj 2015 om jernbaneloven L 162
Som det fremgik på samrådet den 5. maj 2015 har Enhedslisten i 2. udkast til
betænkning foreslået, at lovforslagets § 81 ændres således, at Havarikommissi-
onen skal undersøge alle ulykker og hændelser på området.
Som lovforslaget er udformet, pålægges det Havarikommissionen at undersøge
alle alvorlige ulykker. Der tale om en opdatering af bestemmelserne for Havari-
kommissionen, så de bringes i overensstemmelse med de regler, der gælder for
havarikommissioner i den fælleseuropæiske lovgivning i jernbanesikkerhedsdi-
rektivet.
Men derudover kan Havarikommissionen selv tage initiativ til at undersøge
øvrige ulykker og hændelser ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering.
Dette medfører dog ikke den store praktiske forskel i Havarikommissionens
undersøgelsesvirksomhed i forhold til i dag. Det følger allerede af § 21 q, stk. 1, i
den gældende jernbanelov, at Havarikommissionen bestemmer omfanget af og
formen for de undersøgelser, der skal foretages i anledning af en ulykke eller
hændelse på jernbaneområdet. Denne retstilstand videreføres med lovforsla-
gets § 83, stk. 1.
Det er imidlertid ikke Havarikommissionen, der primært skaber sikkerhed på
jernbaneområdet – det er jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne.
Jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere skal have procedurer til at
undersøge og rapportere ulykker, hændelser og andre sikkerhedsmæssige for-
hold for at kunne få udstedt et sikkerhedscertifikat af Trafikstyrelsen. Der er
også krav om, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere inddrager
deres sikkerhedsmæssige viden i deres dagligdag for at forebygge hændelser og
ulykker.
Efter lovforslaget vil der også fortsat være en forpligtigelse for alle jernbane-
virksomheder og infrastrukturforvaltere til
omgående
at indberette
alle
ulykker
og hændelser til Havarikommissionen, jf. lovforslagets § 82. For Havarikom-
missionen betyder lovforslaget, at man også fremover vil kunne reagere på de
indberetninger, man modtager, ved at beslutte at indlede en undersøgelse.
Lovforslagets § 78 indebærer, at virksomheder på jernbaneområdet skal foreta-
ge indberetninger til Trafikstyrelsen. På den baggrund vil Trafikstyrelsen kun-