By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 161
Offentligt
Dato:
27. marts 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 9 ad forslag til
lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte
(Kollektive bofællesskaber) (L 161). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (DF)
Spørgsmål nr. 9:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren ændrer loven pga. flygtningestrømmen og ikke
tidligere har fundet anledning til at ændre lovgivningen, så studerende, socialt udsatte, hjemløse m.fl.
kunne få tilbudt en bolig?
Svar:
Den ekstraordinært store tilstrømning af flygtninge udgør en betydelig udfordring for kommunerne i
forhold til at skaffe flere boliger med en lav husleje. KL har peget på, at kommunerne ønsker at kunne
anvise flere personer til den samme bolig. Med lovforslaget imødekommer regeringen KL’s ønske og
sikrer samtidig en robust juridisk ramme for, at personer, som ikke har en nær tilknytning til hinanden,
kan dele en bolig.
Jeg bemærker i øvrigt, at der i forvejen både er særlige boliger til unge i form af ungdomsboliger og
boliger til særlig udsatte grupper.
Med lovforslaget forbedres de eksisterende muligheder for kommunerne for at anvise værelser i
kollektive bofællesskaber til såvel de nævnte grupper som til flygtninge.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk