Til lovforslag nr.
L 161
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 14. april 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel
boligstøtte
(Kollektive bofællesskaber)
[af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. marts 2015 og var til 1.
behandling den 19. marts 2015. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i By- og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for by, bolig og landdistrikter
sendte den 2. februar 2015 dette udkast til udvalget, jf. BYB
alm. del – bilag 33. Den 11. marts 2015 sendte ministeren
for by, bolig og landdistrikter de indkomne høringssvar og
et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til ministeren for by,
bolig og landdistrikter til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
regeringen har ladet stå til, og tusindvis af flygtninge er væl-
tet ind over grænsen. Det har gjort, at der kommer 12.000
flygtninge alene i 2015, for slet ikke at tale om de personer,
der vil komme ved familiesammenføringerne. Nu står vi i en
situation, hvor kommunerne skal finde boliger til alle de
mennesker. I lovforslaget lægges der endda op til, at man
sætter huslejen ned, så flygtninge kan betale for lejligheder,
som almindelige danskere skal betale flere penge for. Ikke
nok med det, kommunerne vil også komme til at betale, når
lejligheden fraflyttes og skal istandsættes. DF finder, at
flygtninge bliver begunstigede på dette område frem for
danskerne, som har stået på venteliste og har betalt gebyrer.
Desuden vil forslaget betyde, at socialt udsatte og studeren-
de, som har svært ved at finde billige boliger, kommer til at
vente længere på en bolig. Regeringen ønsker, at kommu-
nerne skal løse opgaven primært ved at bruge den kommu-
nale anvisningsret til almene familieboliger enten til selv-
stændige boliger eller til værelser i kollektive bofællesska-
ber. Flygtninge har et retskrav på en bolig, og derfor kom-
mer de også foran i køen, jf. artikel »Flygtninge får lov at
springe boligkøen over«, Berlingske, den 14. februar 2015.
Et af argumenterne herfor er, at de flygtninge, der kommer
til kommunen, ikke har haft mulighed for at blive skrevet op
til en bolig. Men DF bemærker, at det har den mor eller far,
der bliver skilt efter 15-20 år i parcelhus og nu mangler et
sted til børnene, nok heller ikke tænkt på. Konsekvensen er,
at der i sagens natur bliver færre familieboliger at stå på
venteliste til. DF finder det fornuftigt, at man ikke kan hen-
vise flygtninge til de områder, der står på ministeriets ghet-
toliste. Men med dette lovforslag vil flygtninge få adgang til
nogle andre attraktive boliger, og så kan man risikere at ska-
be nye parallelsamfund. På den baggrund støtter DF ikke
dette lovforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
rin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin-
gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
AX017344