PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 160 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L Forslagsnummer

Folketinget -NaN

Fremsat den xx. xx 2015 af undervisningsminister (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet

§ 1.

Ungdomsuddannelsesinstitutioner kan i overensstem-

melse med denne lov udbyde uddannelser og særligt tilrette-

lagte uddannelsesforløb i udlandet for dermed at bidrage til

kvalitetsudviklingen af institutionens danske uddannelser.

§ 2.

Undervisningsministeren kan godkende, at en ung-

domsuddannelsesinstitution, som er omfattet af lov om insti-

tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, kan udbyde følgende uddannelser eller uddan-

nelsesforløb i udlandet:

1) Uddannelsen til studentereksamen.

2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen

3) Uddannelsen til højere handelseksamen.

4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.

5) Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb inden for de i nr.

1-4 nævnte uddannelser til det pågældende land.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

fastsætte regler om, at erhvervsuddannelser og særligt tilret-

telagte uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannelserne

er omfattet af loven. Undervisningsministeren kan godken-

de, at de i stk. 1 nævnte institutioner udbyder erhvervsud-

dannelser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb omfattet

af regler fastsat i henhold til 1. pkt. i udlandet. Godkendelse

af udbud i udlandet af en erhvervsuddannelse gives efter

fælles ansøgning fra institutionen og vedkommende faglige

udvalg, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 3.

Det er en betingelse for godkendelse, at uddannel-

sen eller uddannelsesforløbet efter stk. 1 og stk. 2, svarer til

de uddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde i

Danmark.

Stk. 4.

Det er endvidere en betingelse for godkendelse ef-

ter stk. 1 og 2, at der er indgået aftale mellem Danmark og

en anden stat om, at uddannelsen eller uddannelsesforløbet

er erhvervskompetencegivende eller adgangsgivende til vi-

deregående uddannelse i den anden stat.

Stk. 5.

Ved ansøgning om godkendelse efter stk. 1 og 2

betales 50.000 kr. pr. udbud til Undervisningsministeriet.

§ 3.

Udbud af uddannelser og særligt tilrettelagte uddan-

nelsesforløb i udlandet varetages som særskilt indtægtsdæk-

ket virksomhed.

§ 4.

Undervisningsministeren kan i forbindelse med en

godkendelse efter § 2, stk. 1 og 2, fravige bestemmelser i

anden lovgivning under Undervisningsministeriet og regler

fastsat i medfør heraf, når særlige forhold ved udbuddet af

uddannelser i udlandet taler for det.

Stk. 2.

Fravigelse af bestemmelser i forhold til lov om er-

hvervsuddannelser eller regler fastsat i medfør heraf, som

har principiel og generel betydning for uddannelsens gene-

relle kvalitet, styringsmæssige forhold eller elevernes rets-

stilling, sker efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggen-

de Erhvervsrettede Uddannelser.

§ 5.

Undervisningsministeren fører tilsyn med uddannel-

sesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelser

eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb i udlandet.

Stk. 2.

Finder undervisningsministeren, at en institutions

udbud af uddannelser eller særligt tilrettelagte uddannelses-

forløb i udlandet ikke gennemføres i overensstemmelse med

denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller ind-

gået i henhold til denne lov, kan ministeren udstede påbud

til institutionen om at ændre eller ophøre med den pågæl-

dende virksomhed.

§ 6.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om udbud af uddannelser og særligt tilrettelagte uddan-

nelsesforløb i udlandet, herunder om ansøgnings- og god-

kendelsesprocedure, om indtægter i form af deltagerbeta-

ling, om gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med

begrænset hæftelse, om at elever på udbudte uddannelser el-

ler særligt tilrettelagte uddannelsesforløb i udlandet ikke

indgår i institutionens tilskudsgrundlag, om muligheden for

at tegne ansvars- og skadesforsikring samt om regnskab og

revision.

§ 7.

Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse

under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser,

DokumentId

Journalnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte

regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage

over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,

herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for ministe-

ren.

§ 8.

Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

§ 9.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Med lovforslaget foreslås der tilvejebragt hjemmel til, at

ungdomsuddannelsesinstitutioner efter godkendelse af un-

dervisningsministeren kan udbyde visse ungdomsuddannel-

ser i udlandet som særskilt indtægtsdækket virksomhed.

Herved bliver det muligt for ungdomsuddannelsesinstitutio-

nerne at udstede officielle eksamensbeviser for gennemført

uddannelse i udlandet.

1.2. Lovforslagets baggrund

Igennem de seneste år har der været politisk og medie-

mæssig bevågenhed på såkaldt systemeksport af ungdoms-

uddannelser. Også indenfor ungdomsuddannelsessektoren

har der været ønske om at kunne få lov til at eksportere dan-

ske uddannelser.

På baggrund af disse ønsker igangsatte undervisningsmi-

nisteren i sommeren 2013 et indledende analysearbejde for

at klarlægge muligheder og barrierer for systemeksport af

ungdomsuddannelser. Arbejdet har bl.a. haft til formål at af-

dække en mulig model, hvor uddannelsesinstitutionernes

forpligtelser i Danmark kan håndteres samtidig med, at den

til enhver tid siddende undervisningsminister kan stå inde

for kvaliteten af uddannelserne udbudt i udlandet.

Undervisningsministeren nedsatte endvidere i sommeren

2014 en ekspertgruppe, som skulle komme med forslag til at

styrke vilkårene for at eksportere danske uddannelsesydelser

til udlandet. Ekspertgruppen blev nedsat på baggrund af fle-

re faktorer, herunder ønskerne fra sektoren, og fordi det ind-

ledende analysearbejde viste, at det globale uddannelses-

marked er i vækst, hvilket sammenlignelige lande (f.eks.

Tyskland og Finland) var og er en del af. Fremme af uddan-

nelseseksport indgår endvidere i regeringens vækst- og eks-

portstrategier, herunder vækstmarkedsstrategi og strategi for

eksportfremme og økonomisk diplomati. Derudover forven-

tes der at være en positiv kvalitets- og internationaliserings-

afsmitning på uddannelser i Danmark, ligesom uddannelses-

eksport kan støtte danske virksomheder i udlandet i forhold

til at sikre tilstrækkelige kompetencer.

Ekspertgruppen afrapporterede mundtligt til undervis-

ningsministeren den 18. september 2014.

Ekspertgruppen har afgivet to overordnede anbefalinger:

Dels at der skabes en lovhjemmel, der muliggør eksport af

ungdomsuddannelser, dels at der udformes forskellige un-

derstøttende redskaber. I forhold til lovhjemlen peger eks-

pertgruppen på, at der grundlæggende er brug for, at der

skabes et lovgrundlag indeholdende en klar, fleksibel hjem-

mel, der gør det muligt for uddannelsesinstitutionerne at ud-

vikle og udbyde forskellige typer af uddannelseseksport-

ydelser og sikre en model for, at disse bliver anerkendt fra

dansk side, herunder at eksamensbeviser certificeres, så de

giver adgang til relevant videregående uddannelse eller be-

skæftigelse i modtagerlandet. I forhold til understøttende

redskaber peger ekspertgruppen på etablering af en hjemme-

side med konkrete værkstøjer til forberedelse af uddannel-

seseksport, afholdelse af årlige uddannelseseksportdage,

indgåelse af Memorandum of Understanding (MoU) med

lande med relevante markeder og ministerbesøg i lande med

relevante markeder.

Der blev for erhvervsakademier og professionshøjskoler i

2009 gennemført lovgivning om udbud af dansk erhvervs-

rettede videregående uddannelser i udlandet (lov nr. 537 af

12. juni 2009).

Lovforslaget bygger på anbefalingerne fra ekspertgruppen

og på modellen for de erhvervsrettede videregående uddan-

nelser i udlandet fra 2009.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Der er i gældende lovgivning ikke bestemmelser om ung-

domsuddannelsesinstitutioners udbud af ungdomsuddannel-

ser i udlandet som særskilt indtægtsdækket virksomhed.

Ungdomsuddannelsesinstitutioner omfattet af lov om in-

stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-

senuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsret-

tet uddannelse, kan i dag alene udbyde uddannelser og un-

dervisningsforløb i udlandet efter reglerne om indtægtsdæk-

ket virksomhed i Finansministeriets Budgetvejledning

(2014). Uddannelser udbudt som indtægtsdækket virksom-

hed kræver ikke godkendelse fra undervisningsministeren.

Af Finansministeriets Budgetvejledning (2014) fremgår,

at hjemlen til at udføre indtægtsdækket virksomhed opnås

på bevillingslov eller anden lov.

Af bekendtgørelse nr. 1137 af 5. december 2011 om bud-

get- og bevillingsmæssige forhold ved institutioner for al-

mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og

institutioner for erhvervsrettet uddannelse udstedt i medfør

af § 39 og § 54, stk. 1, i lov om institutioner for almengym-

nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011 (for så vidt an-

går § 39 efter forhandling med finansministeren) og i med-

før af § 25, stk. 2 og § 31, stk. 1, i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8.

august 2011 (for så vidt angår § 25, stk. 2, efter forhandling

med finansministeren) fremgår, at institutioner for almen-

gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

og institutioner for erhvervsrettet uddannelse er omfattet af

bevillingstypen statsfinansieret selvejende institution. Stats-

finansierede selvejende institutioner kan gennemføre aktivi-

teter efter reglerne i budgetvejledningens punkt 2.6.8. om

indtægtsdækket virksomhed.

Til sådanne udbud stilles der i budgetvejledningen blandt

andet krav om, at virksomheden skal være en naturlig udlø-

ber af institutionens almindelige virksomhed, at virksomhe-

den skal kunne adskilles fra institutionens øvrige virksom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hed, og at det akkumulerede økonomiske resultat ikke må

være negativt fire år i træk.

Ordinære danske ungdomsuddannelser i Danmark udby-

des i henhold til gældende uddannelses- og institutionslov-

givning og ikke efter reglerne om indtægtsdækket virksom-

hed. Institutionerne kan således ikke udbyde det, der svarer

til de ordinære danske ungdomsuddannelser som indtægts-

dækket virksomhed eller udstede officielt eksamensbevis for

gennemført uddannelse hverken i Danmark eller i udlandet.

For erhvervsuddannelser gælder dog, at udbud i Danmark

for visse udenlandske deltagere sker som indtægtsdækket

virksomhed, jf. § 15, stk. 4, i lov om institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 4, i lov om erhvervsud-

dannelser.

Undervisningsministeren fører tilsyn med, om betingelser-

ne for indtægtsdækket virksomhed, jf. ovenfor, er opfyldt.

Der føres ikke tilsyn med kvaliteten af uddannelser udbudt

efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

De af lovforslaget omfattede institutioner er efter § 50 i

lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-

men voksenuddannelse m.v. og § 29 i lov om institutioner

for erhvervsrettet uddannelse undergivet Undervisningsmi-

nisteriets tilsyn, herunder også ministeriets adgang til at ud-

stede påbud om at ændre den pågældende virksomhed, hvis

ministeren finder, at en institutions virksomhed ikke er i

overensstemmelse med de to nævnte love eller de regler el-

ler aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold hertil.

2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget etableres den retlige ramme for, at en

ungdomsuddannelsesinstitution som særskilt indtægtsdæk-

ket virksomhed kan udbyde visse ungdomsuddannelser i ud-

landet for derved at bidrage til kvalitetsudviklingen af dan-

ske uddannelser. Der henvises til lovforslagets § 1 og 2.

Lovforslaget vil endvidere kunne bidrage til at udnytte po-

tentiale for eksport af viden og uddannelseskompetence.

Efter lovforslaget kan undervisningsministeren godkende

en institutions udbud af uddannelser i udlandet, som svarer

til de omfattede uddannelser, som institutionen efter anden

lovgivning under Undervisningsministeriet er godkendt til at

udbyde i Danmark, eller som er uddannelsesforløb, der er

særligt tilrettelagt til det pågældende land. Herved bliver det

muligt for ungdomsuddannelsesinstitutionerne at udstede of-

ficielle eksamensbeviser for gennemført uddannelse i udlan-

det.

2.2.1. Udbud

Lovforslaget omfatter uddannelsen til studentereksamen,

uddannelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen

til højere handelseksamen, uddannelsen til højere teknisk

eksamen samt særligt tilrettelagte uddannelsesforløb til det

pågældende land.

Uddannelser, der ønskes udbudt i udlandet, skal svare til

uddannelser godkendt til udbud i Danmark i henhold til lov

om uddannelsen til studentereksamen (stx), lov om uddan-

nelsen til højere forberedelseseksamen (hf) og lov om ud-

dannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tek-

nisk eksamen (htx). Uddannelserne kan udbydes i udlandet

af de uddannelsesinstitutioner, der efter lov om institutioner

for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-

nelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse er godkendt til at udbyde den tilsvarende uddannelse i

Danmark.

Herudover vil der for de omfattede institutioner være mu-

lighed for at blive godkendt til udbud i udlandet af særligt

tilrettelagte uddannelsesforløb. De særligt tilrettelagte ud-

dannelsesforløb er uddannelsesforløb inden for ungdomsud-

dannelsesspektret som defineret ved lovforslagets uddannel-

sesmæssige anvendelsesområde, og som ungdomsuddannel-

sesinstitutionerne udvikler til det pågældende land. Lovfor-

slaget sikrer derved institutionerne mulighed for at skræd-

dersy uddannelsesforløb til et udenlandsk marked. Et skræd-

dersyet uddannelsesforløb vil naturligt blive styret af efter-

spørgslen og udfordre institutionernes faglighed og køb-

mandskab. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 1.

Lovgivningen på ungdomsuddannelsesområdet indeholder

en række specifikke krav (specifikke indholdsmæssige krav

og krav til organiseringen af undervisningen m.v.). Det fore-

slås på den baggrund, at undervisningsministeren bemyndi-

ges til i forbindelse med godkendelsen at fravige de pågæl-

dende uddannelses- og institutionslove, når særlige forhold

ved udbuddet i udlandet taler for det. Der henvises til lov-

forslagets § 4, stk. 1.

I forhold til erhvervsuddannelserne foreslås der indsat en

bemyndigelse til, at ministeren efter indstilling fra Rådet for

de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan fast-

sætte regler om, at loven også omfatter udbud af erhvervs-

uddannelser efter lov om erhvervsuddannelser samt særligt

tilrettelagte uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannel-

serne. Det vurderes, at der er behov for, inden der tages en-

delig stilling til, i hvilket omfang erhvervsuddannelserne

skal være omfattet af loven, at foretage en nærmere analyse

af de uddannelsesmæssige forhold, som adskiller erhvervs-

uddannelserne fra de gymnasiale uddannelser. Der henvises

til lovforslagets § 2, stk. 2, 1. pkt.

Hvis bemyndigelsen er udmøntet, kan undervisningsmini-

steren godkende udbud af erhvervsuddannelser samt særligt

tilrettelagte uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannel-

serne i udlandet. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2, 2.

pkt. På baggrund af den over lovforslaget gennemførte hø-

ring foreslås, at udbud i udlandet af en hel erhvervsuddan-

nelse forudsætter fælles ansøgning fra institutionen og

vedkommende faglige udvalg. Baggrunden for forslaget om

en sådan særlig ansøgningsregel er, at ministeriet efter drøf-

telser med arbejdsmarkedets parter og ud fra en samlet vur-

dering kan tilslutte sig det rejste ønske herom. Der henvises

til lovforslagets § 2, stk. 2, 3. pkt.

I fortsættelse heraf foreslås, at Rådet for de Grundlæggen-

de Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling inden et

udbud af erhvervsuddannelser godkendes, hvis ansøgning

eller det faglige udvalgs indstilling giver anledning til fravi-

gelse af bestemmelser i forhold til lov om erhvervsuddan-

nelser eller regler fastsat i medfør heraf, som har principiel

og generel betydning for uddannelsens generelle kvalitet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

styringsmæssige forhold eller elevernes retsstilling. Der

henvises til lovforslagets § 4, stk. 2.

2.2.2. Godkendelse til udbud

Der stilles krav om, at den institution, der ønsker at udby-

de en uddannelse eller et særligt tilrettelagt uddannelsesfor-

løb i udlandet, er godkendt til at udbyde den tilsvarende ud-

dannelse i Danmark. Tilsvarende skal forstås som den til ud-

dannelsen nærmest svarende uddannelse i Danmark. Der

henvises til lovforslagets § 2, stk. 3.

Dette lovforslag retter sig specifikt mod udbud i udlandet.

De uddannelser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb,

der godkendes til udbud i udlandet, vil være tilpasset det på-

gældende lands behov og vilkår. De vil derfor ikke kunne

godkendes til udbud i Danmark og vil ikke automatisk være

kompetencegivende i Danmark. I Danmark udbydes de ordi-

nære gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om udbud af uddannelser og særligt tilrette-

lagte uddannelsesforløb i udlandet. Bemyndigelsen forven-

tes anvendt til at fastsætte regler om ansøgnings- og godken-

delsesprocedurer samt til at stille krav om, at uddannelsesin-

stitutionen besidder den nødvendige økonomiske og organi-

satoriske, herunder faglige, kapacitet til udbud i udlandet,

herunder at udbuddet i udlandet ikke indebærer risici for ud-

dannelsesinstitutionens hovedaktivitet i Danmark. Uddan-

nelsesinstitutionen vil blandt andet skulle stille dokumenta-

tion for den økonomiske rammesætning af den udenlandske

aktivitet. Der henvises til lovforslagets § 6.

Det vil fortsat være muligt for institutionerne uden god-

kendelse fra Undervisningsministeriet at udbyde uddannel-

ser og uddannelsesforløb i udlandet efter reglerne om ind-

tægtsdækket virksomhed i Finansministeriets Budgetvejled-

ning (2014). Kun de af Undervisningsministeriet efter denne

lov godkendte uddannelser og særligt tilrettelagte uddannel-

sesforløb i udlandet omfattes af denne lov.

2.2.3. Bilateral aftale

Det foreslås, at godkendelsen af udbud i udlandet forud-

sætter, at der er indgået en aftale mellem Danmark og en an-

den stat om, at uddannelsen eller uddannelsesforløbet er er-

hvervskompetencegivende eller adgangsgivende til videre-

gående uddannelse i den anden stat. Aftalen kan også omfat-

te andre forhold af betydning for udbuddet af uddannelsen,

f.eks. i form af direkte kvalitetskontrol. Lovforslaget inde-

bærer således, at den danske stat (undervisningsministeren)

på baggrund af et institutionelt initiativ medvirker til at bane

vejen for de institutioner, der har konkrete planer om at be-

træde et udenlandsk uddannelsesmarked. Der henvises til

lovforslagets § 2, stk. 4.

Dialog med den anden stat omkring indgåelse af en bilate-

ral aftale forudsætter, at Undervisningsministeriet har mod-

taget en ansøgning fra en af de af lovforslaget omfattede in-

stitutioner. Institutionens ansøgning vil herefter blive vurde-

ret i forhold til, om der er basis for at fremme indgåelse af

en bilateral aftale.

I de tilfælde, hvor der allerede er indgået bilaterale aftaler

mellem Danmark og en anden stat på uddannelsesområdet,

vil dette aftalegrundlag kunne udvides, således at det sikres,

at det konkrete udbud er erhvervskompetencegivende eller

adgangsgivende til videregående uddannelse i den anden

stat.

At undervisningsministerens godkendelse forudsætter, at

der er indgået en bilateral aftale, afviger fra den i 2009 gen-

nemførte lovgivning om udbud af dansk erhvervsrettede vi-

deregående uddannelser i udlandet, jf. lov nr. 537 af 12. juni

2009, hvor godkendelsen til udbud i stedet forudsætter, at

Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt. Ak-

krediteringsrådet træffer afgørelser om akkreditering af vi-

deregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser.

Akkreditering ved Akkrediteringsrådet vil således ikke kun-

ne anvendes i forhold til ungdomsuddannelserne.

2.2.4. Tilsyn

Undervisningsministeren har en almindelig forpligtelse til

at føre tilsyn med udbud af uddannelser omfattet af lovgiv-

ningen på ministeriets område. Der er ikke i gældende lov-

givning bestemmelser om udbud af ungdomsuddannelser i

udlandet som særskilt indtægtsdækket virksomhed, hvoref-

ter ministeriet vil kunne føre tilsyn med sådanne udbud og

sanktionere overtrædelser af lovgivningen.

Det foreslås, at tilsyn sker med den danske uddannelsesin-

stitution, som er godkendt til at udbyde uddannelsen eller

det særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Tilsynet omfatter

et økonomisk tilsyn med, at det udenlandske udbud ikke

medfører forringelser af de økonomiske vilkår for udbud af

uddannelser i Danmark. Ministeriet kan som led i tilsynet

anmode institutionen om oplysninger om udbuddet i udlan-

det.

Den uddannelsesinstitution, der godkendes til udbud af en

uddannelse eller et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb i

udlandet, er over for undervisningsministeren ansvarlig for,

at udbuddet gennemføres i overensstemmelse med godken-

delsen.

Det foreslås endvidere, at der etableres adgang til at udste-

de påbud om, at institutionen skal ændre eller ophøre med

den pågældende virksomhed. Det vil f.eks. kunne ske, hvis

uddannelsesinstitutionen anvender midler til udlandsvirk-

somheden i sådan omfang eller på sådanne vilkår, at det

bringer grundlaget for institutionens opgaver i Danmark i fa-

re. Der henvises til lovforslagets § 5.

Den bilaterale aftale vil kunne bidrage til at sikre, at der

bliver et offentligt tilsyn med den uddannelsesaktivitet, der

foregår i de berørte lande. Det andet land vil således i givet

fald kunne forestå den direkte kvalitetskontrol.

2.2.5. Økonomiske og institutionelle rammer for udbud i

udlandet

For i videst muligt omfang at minimere risikoen for, at ud-

bud i udlandet belaster uddannelsesudbuddet i Danmark,

foreslås det, at et sådant udbud skal ske efter reglerne om

indtægtsdækket virksomhed samt blandt andet krav om sær-

skilt regnskabsaflæggelse for udbud i udlandet, som fastsæt-

tes af undervisningsministeren. Der bliver således tale om

særskilt indtægtsdækket virksomhed. Der henvises til lov-

forslagets § 3 og 6. Der vil dermed gælde et krav om, at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foretages særskilte for- og efterkalkulationer for et udbud i

udlandet, og at udlandsvirksomheden ikke i sig selv må give

et akkumuleret underskud fire år i træk. Det betyder, at der

senest det fjerde år i en periode skal være oparbejdet et sam-

let overskud for så vidt angår udlandsvirksomheden. Er det-

te ikke tilfældet, vil udlandsvirksomheden skulle afvikles.

Uddannelsesinstitutionen må således ikke anvende midler

til udlandsvirksomheden i sådan omfang eller på sådanne

vilkår, at det bringer grundlaget for institutionens opgaver i

Danmark i fare. Er dette tilfældet, vil udlandsvirksomheden

skulle afvikles. På den baggrund foreslås det, at undervis-

ningsministeren skal kunne give påbud om ændringer, her-

under om at afvikle engagementet i udlandet, såfremt under-

visningsministeren vurderer, at udlandsvirksomheden bela-

ster virksomheden i Danmark.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om

regnskab og revision forventes anvendt til at fastsætte regler

om, at der i tillæg til den almindelige regnskabsmæssige ad-

skillelse mellem ordinær og indtægtsdækket virksomhed

skal aflægges særskilt regnskab for aktiviteterne i udlandet.

Det særskilte regnskab er et redskab i ministeriets tilsyn

med uddannelsesinstitutionen og dennes udenlandske virk-

somhed, herunder om hvorvidt kravet om ikke at have et ak-

kumuleret underskud fire år i træk, og kravet om, at den

udenlandske virksomhed ikke må bringe grundlaget for akti-

viteterne i Danmark i fare, er opfyldt.

For at gøre det muligt for institutionerne at oppebære ind-

tægter, der sætter dem i stand til at dække udgifterne ved ud-

bud af uddannelser eller særligt tilrettelagte uddannelsesfor-

løb i udlandet, foreslås det, at undervisningsministeren kan

fastsætte regler om, at institutionerne kan oppebære indtæg-

ter i form af opkrævning af deltagerbetaling. Herudover vil

aktiviteten i udlandet kunne finansieres gennem tilskud og

gaver fra anden side f.eks. fra private virksomheder og fon-

de.

Der er i forbindelse med lovforslaget ikke afsat statsmid-

ler til brug for institutionernes etablering i udlandet. Etable-

ring og drift skal i henhold til forslaget ske som særskilt ind-

tægtsdækket virksomhed.

Det er en grundlæggende præmis ved danske uddannelses-

institutioners etablering af udbud i udlandet, at eleverne på

uddannelser eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb i ud-

landet ikke indgår i tilskudsberegningen for de statslige til-

skud til uddannelsesinstitutionen. Dette vil blive præciseret i

de regler, der vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede

bemyndigelse. Dette gælder også i forhold til danske elever

optaget på uddannelser eller særligt tilrettelagte uddannel-

sesforløb udbudt i udlandet, og uanset om den pågældende

uddannelse eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb ville

være tilskudsberettigende, hvis den blev gennemført i Dan-

mark.

Endvidere vil der kunne fastsættes krav om, at institutio-

nen skal tegne særskilt ansvars- og skadesforsikring for ud-

bud i udlandet.

Den foreslåede bemyndigelse for ministeren til at fastsæt-

te regler om gennemførelse af udbuddet gennem et selskab

med begrænset hæftelse forventes blandt andet anvendt til at

stille krav til institutionens anbringelse af likvide midler i et

aktieselskab eller et andet selskab med begrænset hæftelse

hjemmehørende i Danmark med henblik på, at selskabet kan

gennemføre undervisningen i udlandet. Risikoen for at lide

tab ved aktiviteterne i udlandet vil hermed blive begrænset

til de indskudte midler. Omfanget af de midler, der anbrin-

ges i et sådant selskab, må ikke have et omfang, der bringer

grundlaget for institutionens opgaver i Danmark i fare. Der

henvises til lovforslagets § 6.

I henhold til lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering

af videregående uddannelsesinstitutioner opkræver Akkre-

diteringsrådet betaling for behandlingen af ansøgningen til

dækning af udgifter forbundet med Akkrediteringsrådets af-

gørelse om akkreditering af et udbud i udlandet for så vidt

angår de erhvervsrettede videregående uddannelser. Dette

udføres som indtægtsdækket virksomhed. Med henblik på at

sikre en vis ækvivalens mellem vilkår for behandling af an-

søgning om uddannelsesudbud i udlandet for hhv. erhvervs-

rettede videregående uddannelser og ungdomsuddannelser

foreslås etableret hjemmel til, at opkræve 50.000 kroner pr.

udbud for behandling af ansøgninger om udbud af ungdoms-

uddannelser i udlandet. Beløbet modsvarer den skønnede

indsats, herunder tidsforbrug, for behandling og vurdering af

en ansøgning om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet.

Skønnet baserer sig på det hidtidige erfaringsgrundlag

blandt andet på tilgrænsende uddannelsesområder. Der hen-

vises til lovforslagets § 2, stk. 5.

2.2.6. Evaluering

Undervisningsministeriet vil som med al anden lovgiv-

ning på Undervisningsministeriets område løbende vurdere,

om loven virker efter hensigten, herunder vurdere behovet

for eventuelle justeringer af lovgrundlaget. Herudover vil

der 5 år efter lovens ikrafttræden blive iværksat en analyse

og evaluering af ordningen med henblik på eventuelle juste-

ringer af lovgrundlaget.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Der vil for staten være administration forbundet med god-

kendelse af udbud, der dog modsvares af betaling herfor.

Tilrettelæggelsen af tilsyn med institutioner, der har god-

kendte udbud i udlandet, og administration i den forbindel-

se, varetages inden for de eksisterende rammer. Lovforsla-

get har derfor ikke økonomiske konsekvenser for staten.

Tilsvarende forudsættes institutionernes omkostninger til

betaling for godkendelsen modsvaret af indtægter i form af

deltagerbetaling.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. december

2014 til den 26. januar 2014 været sendt i høring hos følgen-

de myndigheder: Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sund-

hedsskoler, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk

Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelser-

ne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Gymnasie-

elevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Land-

brugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Det

Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejled-

ning, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes

Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene,

Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd

(TAT), FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjene-

stemændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelses-

forening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskoler-

nes Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder, KL,

Landboungdom, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske

område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområ-

det, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutnin-

gen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC, Le-

derne, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisio-

nen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-

nelser, Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse

(VEU-rådet), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Inter-

nationalisering af Uddannelserne, Rådet for Ungdomsud-

dannelser, Uddannelsesforbundet, UU Danmark og VUC

Bestyrelsesforening.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/ mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner Ingen

Ingen

og regioner

Administrative konsekvenser for stat, kommu- Ingen

Ingen

ner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede

§ 1

etablerer den overordnede ramme for

lovforslaget og tydeliggør, at det kan være inden for ung-

domsuddannelsesinstitutioners formål at udbyde uddannel-

ser eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb i udlandet for

at bidrage til kvalitetsudviklingen af danske uddannelser.

Det vil endvidere kunne bidrage til at udnytte potentiale for

eksport af viden og uddannelseskompetence. Bestemmelsen

supplerer bestemmelserne om institutionernes formål i lov

om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse.

Til § 2

Med lovforslaget foreslås der tilvejebragt hjemmel til, at

ungdomsuddannelsesinstitutioner efter godkendelse af un-

dervisningsministeren kan udbyde visse ungdomsuddannel-

ser i udlandet som særskilt indtægtsdækket virksomhed.

Herved bliver det muligt for ungdomsuddannelsesinstitutio-

nerne at udstede officielle eksamensbeviser for gennemført

uddannelse i udlandet.

Med den foreslåede

§ 2, stk. 1,

foreslås det, at undervis-

ningsministeren kan godkende en institutions udbud i udlan-

det af ungdomsuddannelser. Bestemmelsen afgrænser lo-

vens institutionelle anvendelsesområde. Lovforslaget omfat-

ter institutioner omfattet af lov om institutioner for almen-

gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

samt institutioner omfattet af lov om institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse, dvs. offentlige gymnasier, voksen-

uddannelsescentre og institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse. Den afgrænser endvidere lovens uddannelsesmæssige

anvendelsesområde. Lovforslaget omfatter uddannelsen til

studentereksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksa-

men, uddannelsen til højere teknisk eksamen og særligt til-

rettelagte uddannelsesforløb til det pågældende land. Herud-

over åbnes der for, at også uddannelsesforløb, der er særligt

tilrettelagt til det pågældende land, vil kunne godkendes. De

særligt tilrettelagte uddannelsesforløb er forløb inden for

ungdomsuddannelsesspektret som defineret ved lovforsla-

gets uddannelsesmæssige anvendelsesområde, og som ung-

domsuddannelsesinstitutionerne udvikler til det pågældende

land. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

pkt. 2.2.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslagets

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

kan Undervisningsmini-

steren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Er-

hvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at erhvervs-

uddannelser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb inden

for erhvervsuddannelserne er omfattet af loven. Bemyndi-

gelsen i forslaget forudsættes udmøntet på baggrund af en

nærmere analyse af behovet for fravigelser af bestemmelser

i lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør her-

af. Analysen igangsættes og udarbejdes af Undervisningsmi-

nisteriet og med inddragelse af Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser (og dermed arbejdsmarkedets

parter).

En sådan analyse skal særligt inddrage de uddannelsesret-

lige forhold, som adskiller erhvervsuddannelserne fra de

gymnasiale uddannelser, herunder især arbejdsmarkedets

parters bestemmende indflydelse på erhvervsuddannelsernes

indhold, varighed og struktur samt det forhold, at erhvervs-

uddannelserne som alt dominerende hovedregel er vekselud-

dannelser, hvilket indebærer at eleverne i størstedelen af ud-

dannelsen skifter mellem skoleundervisning og praktikud-

dannelse og uddannelsesmålene i væsentlig grad opnås gen-

nem praktikuddannelsen. Elevernes og praktikvirksomhe-

dernes retsforhold er desuden i det væsentlige knyttet sam-

men af uddannelsesaftaler, hvis form og indhold er reguleret

i uddannelsesloven og i en række kollektive overenskomster

på arbejdsmarkedet samt i den almindelige lovgivning om

lønmodtageres retsstilling.

Anvendelsen af bemyndigelsen skal derfor ske under ind-

dragelse af arbejdsmarkedets parter gennem en formaliseret

indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser, jf. § 35, stk. 1 og 6, i lov om erhvervsuddan-

nelser. Udvidelse af lovens anvendelsesområde til erhvervs-

uddannelser vil kunne afgrænses til en eller flere erhvervs-

uddannelser.

Hvis bemyndigelsen er udmøntet, kan undervisningsmini-

steren efter lovforslagets

§ 2, stk. 2, 2.

pkt., godkende, at in-

stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-

senuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse

udbyder erhvervsuddannelser samt særligt tilrettelagte ud-

dannelsesforløb inden for erhvervsuddannelserne i udlandet.

Eventuel godkendelse af udbud i udlandet af en erhvervs-

uddannelse forudsætter, jf. den foreslåede

§ 2, stk. 2, 3. pkt.,

fælles ansøgning fra institutionen og vedkommende faglige

udvalg. Bestemmelsen vil, som en særlig undtagelse fra in-

stitutionernes normale adgang til at søge ministeren om god-

kendelse af udbud, alene gælde i forhold til ansøgninger om

udbud af hele uddannelser, mens ansøgning om godkendelse

af udbud af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb ikke om-

fattes af denne særlige regel. Hvor der ikke er tale om en hel

uddannelse, gælder betingelsen ikke, og ansøgning kan såle-

des indgives af institutionen på egen hånd. Godkendelsen af

udbud i udlandet af erhvervsuddannelser er betinget af, at

undervisningsministeren, jf.

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

har fastsat

regler om, at loven skal finde anvendelse for erhvervsuddan-

nelser. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærknin-

ger, pkt. 2.2.1.

Det er efter den foreslåede

§ 2, stk. 3,

en betingelse for un-

dervisningsministerens godkendelse, at uddannelsesinstituti-

onen aktuelt er godkendt til at udbyde den tilsvarende ud-

dannelse i Danmark. Tilsvarende uddannelse skal forstås

som den til uddannelsen nærmest svarende uddannelse i

Danmark. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-

ninger, pkt. 2.2.2.

Godkendelsen forudsætter endvidere, jf. den foreslåede

2, stk. 4,

at der er indgået en aftale mellem Danmark og en

anden stat om, at uddannelsen eller uddannelsesforløbet er

erhvervskompetencegivende eller adgangsgivende til videre-

gående uddannelse i den anden stat. Aftalen kan også omfat-

te andre forhold af betydning for udbuddet af uddannelsen,

herunder tilrettelæggelsen af tilsyn. Der henvises i øvrigt til

de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3

Med den foreslåede

§ 2, stk. 5,

etableres hjemlen til, at der

for Undervisningsministeriets behandling af ansøgning til

godkendelse opkræves 50.000 kroner pr. udbud. Beløbet

modsvarer den skønnede indsats, herunder tidsforbrug, for

behandling og vurdering af en ansøgning om udbud af ung-

domsuddannelse i udlandet. Skønnet baserer sig på det hidti-

dige erfaringsgrundlag blandt andet på tilgrænsende uddan-

nelsesområder. Beløbet tilbagebetales ikke såfremt ansøg-

ningen ikke imødekommes. Der henvises i øvrigt til de al-

mindelige bemærkninger, pkt. 2.2.5.

Til § 3

Statsfinansierede selvejende institutioner kan gennemføre

aktiviteter efter reglerne i budgetvejledningens punkt 2.6.8.

om indtægtsdækket virksomhed.

Med den foreslåede

§ 3,

gøres det klart, at opgaven med

udbud af uddannelser og særligt tilrettelagte uddannelsesfor-

løb i udlandet varetages som særskilt indtægtsdækket virk-

somhed. Der vil dermed gælde et krav om, at der foretages

særskilte for- og efterkalkulationer for et udbud i udlandet,

og at udlandsvirksomheden i sig selv ikke må give et akku-

muleret underskud fire år i træk. Det betyder, at der senest

det fjerde år i en periode skal være oparbejdet et samlet

overskud for så vidt angår udlandsvirksomheden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

pkt. 2.2.5

Til § 4

Det foreslås med

§ 4, stk. 1,

at undervisningsministeren i

forbindelse med godkendelsen skal kunne fravige bestem-

melser i anden lovgivning under Undervisningsministeriet

og regler fastsat i medfør heraf, når forhold ved udbud i ud-

landet nødvendiggør det.

Rent praktisk vil det foregå således, at Undervisningsmi-

nisteren i forbindelse med en konkret godkendelse vurderer,

hvilke andre love på Undervisningsministeriets område der

finder tilsvarende anvendelse på udbuddet i udlandet.

Samtidig kan ministeren fravige bestemmelser i disse love

og regler fastsat i medfør heraf, når særlige forhold ved ud-

buddet i udlandet taler for det.

Baggrunden herfor er, at lovgivningen på ungdomsuddan-

nelsesområdet indeholder en række specifikke krav (speci-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fikke indholdsmæssige krav og krav til organiseringen af

undervisningen m.v.). F.eks. er dansk obligatorisk på A-ni-

veau i hhx-uddannelsen. Med hensyn til de øvrige sprogfag i

hhx-uddannelsen er der krav om engelsk A plus et andet

fremmedsprog, og det skal være et af sprogene fransk, itali-

ensk, spansk eller tysk. Andre eksempler er fagene erhvervs-

ret, samfundsfag og samtidshistorie, som indeholder et ikke

ubetydeligt indhold af kulturelt/historisk orienterede faglige

emner, som vil kunne være fremmede og irrelevante i man-

ge lande. I de øvrige gymnasiale uddannelser kan der tilsva-

rende peges på indholdsmæssige forhold, der uden justering

i forhold til modtagerlandet ville gøre udbuddet uhensigts-

mæssigt.

Formålet med bestemmelsen er således at give mulighed

for at målrette det faglige indhold i uddannelser til behovet i

det land, hvor uddannelsen udbydes, samtidig med at det

sikres, at der er tale om en uddannelse, der er svarer til den

pågældende uddannelse i Danmark.

Efter forslagets

§ 4, stk. 2,

afgiver Rådet for de Grundlæg-

gende Erhvervsrettede Uddannelser indstilling inden et ud-

bud af erhvervsuddannelser godkendes, hvis ansøgningen

eller det faglige udvalgs indstilling giver anledning til fravi-

gelse af bestemmelser i lov om erhvervsuddannelser eller

regler fastsat i medfør heraf, som har principiel og generel

betydning for uddannelsens generelle kvalitet, styringsmæs-

sige forhold eller elevernes retsstilling. Sådan fravigelse for-

udsætter, at undervisningsministeren, jf.

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

har fastsat regler om, at loven skal finde anvendelse for er-

hvervsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

pkt. 2.2.1.

Til § 5

De af lovforslaget omfattede institutioner er efter § 50 i

lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-

men voksenuddannelse m.v. og § 29 i lov om institutioner

for erhvervsrettet uddannelse undergivet Undervisningsmi-

nisteriets tilsyn, herunder også ministeriets adgang til at ud-

stede påbud om at ændre den pågældende virksomhed, hvis

ministeren finder, at en institutions virksomhed ikke er i

overensstemmelse med de to nævnte love eller de regler el-

ler aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold hertil.

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om ud-

bud af ungdomsuddannelser i udlandet som særskilt ind-

tægtsdækket virksomhed, hvorefter ministeriet vil kunne fø-

re tilsyn med sådanne udbud og sanktionere overtrædelser af

lovgivningen.

Med forslagets

§ 5, stk. 1,

hvoraf det fremgår, at undervis-

ningsministeren fører tilsyn med uddannelsesinstitutioner,

der er godkendt til at udbyde uddannelser eller særligt tilret-

telagte uddannelsesforløb i udlandet, sikres det, at den ud-

dannelsesinstitution, der godkendes til udbud af en uddan-

nelse eller et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb i udlan-

det, er ansvarlig over for undervisningsministeren for, at ud-

buddet gennemføres i overensstemmelse med godkendelsen.

Med forslagets

§ 5, stk. 2,

etableres hjemlen til ministeri-

ets adgang til at udstede påbud om at ændre eller ophøre

med den pågældende virksomhed. Det vil f.eks. kunne ske,

hvis uddannelsesinstitutionen anvender midler til udlands-

virksomheden i sådan omfang eller på sådanne vilkår, at det

bringer grundlaget for institutionens opgaver i Danmark i fa-

re.

Det henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

pkt. 2.2.4.

Til § 6

Ifølge den foreslåede

§ 6

kan undervisningsministeren

fastsætte regler om udbud af uddannelser og særligt tilrette-

lagte uddannelsesforløb i udlandet. Undervisningsministeren

vil med hjemmel i bestemmelsen fastsætte regler om ansøg-

nings- og godkendelsesprocedure, om indtægter i form af

deltagerbetaling, om gennemførelse af udbuddet gennem et

selskab med begrænset hæftelse, om at elever på udbudte

uddannelser eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb i ud-

landet efter denne lov ikke indgår i institutionens tilskud-

sgrundlag, om muligheden for at tegne ansvars- og skades-

forsikring samt om regnskab og revision. Opregningen er ik-

ke udtømmende. Der kan eventuelt blive behov for fastsæt-

telse af regler om afholdelse af eksamen, udstedelse af eksa-

mensbeviser eller lignende.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,

pkt. 2.2.1.

Til § 7

Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministe-

ren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser

under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til mini-

steriet. Hvis klageadgangen ikke afskæres, kan der fastsæt-

tes regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, her-

under at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal

vurdere sagen med henblik på om afgørelsen skal ændres el-

ler klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udta-

lelse.

Bestemmelsen sikrer, at undervisningsministeren med

henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af res-

sourcerne kan henlægge opgaver til styrelser på ministeriets

område.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-

gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Det forventes, at bl.a. opgaver vedrørende tilsyn i første

omgang henlægges til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Til § 8

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015

Til § 9

Det færøske og grønlandske hjemmestyre lovgiver om eg-

ne forhold i relation til skolevæsenet. Det foreslås derfor, at

denne lov ikke skal omfatte Færøerne og Grønland.