Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 16:

Forslag til lov om medarbejderinvesteringsselskaber.

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 08.10.2014. 1. behandling 23.10.2014. Betænkning 27.11.2014. 2. behandling 02.12.2014. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Som jeg også sagde under andenbehandlingen, synes vi i SF, at en lov om medarbejderinvesteringsselskaber kunne være en rigtig god idé. Vi hilste lovforslaget meget velkommen, da det kom, men vi synes også, at der er rigtig store problemer i udformningen af det. Vi synes, at når medarbejdere skal stille deres løn til rådighed og eventuelt acceptere en lønnedgang for at sikre deres virksomheds overlevelse, bliver de også nødt til med sikkerhed at vide, at der er tale om en virksomhed i krise.

Vi synes også, det er urimeligt, at man ikke får en større grad af vetoret eller medindflydelse, end der er lagt op til i lovforslaget, og vi synes også, det er problematisk, at der ikke er en klar definition af, hvornår en virksomhed er i krise. Jeg tror ikke, der er nogen herinde, der ønsker, at medarbejderne skal agere billig kassekredit for virksomhederne. Men fra SF's side synes vi også, det er vigtigt, at vi er med inde over her. Der er tale om en prøveordning, så vi stemmer for, men vi har tænkt os at blive ved med stille de ændringsforslag – sådan som vi har gjort det sammen med Enhedslisten – som vi synes kunne gøre det her meget bedre og sikre medarbejderne flere rettigheder til gengæld for den risikovillighed, som de lægger for dagen.

Jeg vil gerne opfordre til, at der kigges meget nøje på de aftaler, der kommer til at blive indgået på baggrund af den her lov, og det er jeg også sikker på fagbevægelsen vil gøre.

Med de bemærkninger vil jeg sige, at SF stemmer for. Vi er kritiske over for delelementer, men vi vil i fremtiden blive ved med at prøve at forbedre det her lovforslag ved hjælp af ændringsforslag.

Tak til SF's ordfører. Hr. Christian Juhl som Enhedslistens ordfører.

Det er et besynderligt forslag. Nu vil dansk erhvervsliv have, at medarbejderne skal stå til rådighed med lønandele, hvis en virksomhed er i krise, og hvis virksomheden ikke har formået at få en bank eller andre til at hjælpe sig i den kritiske situation. Det vil sige, at det er ekstremt risikovillig kapital, der skal stilles til rådighed. Det er helt fantastisk, at vi efterhånden er kommet så langt, at det frie marked, som selv vil styre det hele, nu må lægge sig på sine grædende knæ for at få fat medarbejdernes penge – endda uden at give dem nogen garantier.

Jeg kiggede skråt ned på erhvervs- og vækstministeren, da vi havde andenbehandlingen. Jeg troede, han ville prøve at bidrage en lille smule til debatten om de ændringsforslag, vi havde stillet. Men nej, det ville han ikke.

Samtlige ændringsforslag er bygget op med udgangspunkt i de kommentarer, som fagbevægelsen har givet, advarsler om, at hvis ikke man retter op på det her lovforslag, er det om muligt ringere end det, som NNF og slagteriet på Bornholm lavede i sommer. Og det vil sige, at vi nu er i en situation, hvor selv en socialdemokratisk minister lægger noget frem, som er mere arbejdsgivervenligt end det, fagbevægelsen selv har præsteret, og som overhovedet ikke lytter til de kommentarer, der har været fra fagbevægelsen.

Jeg synes, det er pinligt – dybt pinligt – at vi er i sådan en situation, og jeg synes, det er pinligt, at vi nu åbner op for, at arbejdsgivere kan presse medarbejdere til at lægge penge på bordet i en ekstremt risikabel situation med stor sandsynlighed for, at de aldrig nogen sinde får deres penge tilbage.

Enhedslisten kan ikke støtte det her forslag i den form, det ligger i nu.

Erhvervs- og vækstministeren.

Jeg skal allerførst sige tak til SF for, at de har tilkendegivet, at de vil støtte forslaget. Jeg synes også, det er væsentligt, som også fru Lisbeth Bech Poulsen påpegede, at sige, at der er tale om en forsøgsordning. Det her er på mange områder ukendt terræn, hvor vi selvfølgelig har forsøgt både via ændringsforslag og via forslaget at tage højde for alle de problematikker, der kan være, som kan være med til at, om jeg så må sige, forringe forslaget. Men selve ideen, tanken, om, at der er mulighed for at lave den her type af investeringer, den her type af selskaber, som jo konkret i ét tilfælde her har medvirket til, at man har reddet en arbejdsplads, er god, og jeg er glad for, at jeg har fået SF's opbakning til det også.

Må jeg så sige til hr. Christian Juhl fra Enhedslisten efter den tirade, han nu fyrede af heroppe på talerstolen: Det er jo så, synes jeg, et udmærket eksempel på og en meget fin illustration af, hvad det vil sige at tilhøre den del af fagbevægelsen, hvor hr. Christian Juhl kommer fra. Det er et sted, hvor man står og råber ind ad vinduerne, ind i forhandlingslokalerne, og som regel aldrig nogen sinde får nogen som helst form for indflydelse. Alle de andre steder i fagbevægelsen er der, hvor man sætter sig til bordet, hvor man skaber konkrete resultater, og hvor man sørger for, at man har indflydelse. Det er forskellen. Det er forskellen på den socialdemokratiske arbejderbevægelse og kommunisterne det andet sted, hvor man kan stå og råbe. Sådan er det, og sådan har det altid været.

I øjeblikket kan man i hvert fald ovre på Bornholm glæde sig over, at mere end 200 mennesker og deres familier har en arbejdsplads og et arbejde at stå op til hver eneste morgen. Det kan de glæde sig over, fordi der er nogle, der er kommet ind i forhandlingslokalet, har taget et ansvar og sørget for at skabe nogle konkrete resultater. Hvis det var hr. Christian Juhl og de andre, man havde sat til bestillingen derovre, havde de mennesker været ledige den dag i dag. Det er det, der er forskellen på at skaffe resultater og ikke skaffe resultater. Og det er sådan en udmærket illustration af, hvordan vi arbejder i regeringen, og hvordan man arbejder i Enhedslisten.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jeg siger tusind tak til ministeren, fordi han ville bevæge sig op på talerstolen. Det er dejligt at kunne debattere en lille smule med ham. Jeg vil sige, at jeg siger pænt tak for de pæne ord og det store kompliment. Jeg har selv en fornemmelse af, at jeg har haft meget pæn indflydelse på fagbevægelsen og også på de arbejdspladser, vi har haft i vores by, så det behøver vi ikke at diskutere i dag.

Det, jeg gerne vil diskutere, er, hvorfor i alverden ministeren ikke tager kommentarerne fra den socialdemokratiske fagbevægelse med, altså de bemærkninger, de har haft til lovforslaget. Ikke en eneste af deres indvendinger er kommet med i det her forslag. Det er derfor, vi fra Enhedslistens side har stillet ændringsforslagene – for da i hvert fald så at stramme lidt op på det lovforslag, som nu er lavet. Og det betyder, at det her er et tag selv-bord for arbejdsgiverne; det betyder, at arbejdsgiverne kan presse medarbejdere, der er i en kritisk situation, fordi de er ved at miste deres arbejde, og det er vel ikke meningen, selv ikke for en højredrejet socialdemokrat som ministeren.

Ministeren.

Der er jeg så nødt til at sige til spørgeren, at mens spørgeren stod et eller andet sted og råbte op om alt, hvad der var galt, så sad den socialdemokratiske fagbevægelse inde i forhandlingslokalet og fik ændringer igennem i forhold til det her lovforslag. Så der er faktisk lavet masser af ændringsforslag, der er lavet masser af forbedringer i dialog og i samarbejde med de mennesker, der vil påtage sig et ansvar. Men hr. Christian Juhl og hans frænder var ikke inde ved forhandlingsbordet, for de stod et andet sted og råbte op, og det er det, der er forskellen på det. Der er faktisk givet meget, meget store og markante indrømmelser til fagbevægelsen, og vi har haft en meget, meget god og konstruktiv dialog med fagbevægelsen, sådan at de er blevet betrygget i det her forslag. Derfor er det igen en illustration af, hvori forskellen består.

Hr. Christian Juhl.

Jamen så vil jeg da i al stilfærdighed bare bede ministeren om at nævne ét eksempel på, at fagbevægelsens bemærkninger til lovforslaget er bragt ind i ændringerne. Ikke ét af dem er bragt ind. Vi har stillet, jeg tror 17 ændringsforslag, som fagbevægelsen selv har haft som bemærkninger. Ikke ét af de forslag er bragt ind i lovforslaget med ministerens velvilje. Så jeg vil gerne høre: Hvor er det henne? Og er de bemærkninger, de har sendt, fuldstændig ligegyldige? Det er jo der, den væsentlige ændring og forbedring kunne komme; det var, hvis man tog de bemærkninger alvorligt, som fagbevægelsen har fremsendt.

Ministeren.

Hvis jeg ikke tager fejl, tror jeg faktisk, at jeg erindrer, at hr. Christian Juhl er medlem af 3F. Jeg har siddet med hele 3F's daglige ledelse og gennemgået hele lovforslaget. Der er lavet et hav af ændringer netop for at tage højde for den kritik, som 3F havde her. Lad mig give et eksempel på det: Når der er lavet en forsøgsordning på det her område, og når en virksomhed konkret skal godkendes i forbindelse med sådan en ordning, så er det, der kommer en høringsfase, hvor man bl.a. involverer de faglige. Det er et eksempel på noget, som fagbevægelsen har bedt om. Der har været afklaret forhold i og omkring bestyrelsesmedlemmernes rettigheder; der har været mulighederne i forhold til tilbagebetaling og andet. Der har været masser af ting, som vi har givet os i forhold til, fordi vi ønskede at få et kompromis om det. Derfor igen: Der var nogle, der var i arbejdstøjet; der var nogle, der gjorde noget.

Tak til ministeren.

Er der flere, der vil udtale sig? Det er der ikke. Så går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse nu.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 103 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), imod stemte 9 (EL og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.