Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 159:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 11.03.2015).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Flemming Damgaard Larsen.

Dette lovforslag omhandler nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer. Forslaget er et led i udmøntningen af vækstaftalen, som Venstre er en del af. Venstre kan af denne grund, men også fordi det indholdsmæssigt er et godt forslag, støtte lovforslaget.

For Venstre er det meget vigtigt, at der i højere grad bliver skabt ligestilling mellem vores øer og det øvrige Danmark. Der er ingen andre lokalsamfund i Danmark, der som øerne har en toldmur omkring sig. Her taler vi om 26 småøer og fem økommuner, hvoraf ingen er brofaste. Mandø har jo Ebbevej, og derfor er Mandø ikke omfattet af lovforslaget. De fem økommuner er Bornholm, Ærø, Samsø, Fanø og Læsø.

Lovforslaget vil helt klart skabe øget vækst på øerne, nemlig ved at producenter på øerne kan få afskibet deres produktion til 80 pct. lavere udgifter, end det er tilfældet i dag. Produkter, der skal til øerne som f.eks. såsæd, kunstgødning, købmandsvarer m.m., får samme vilkår. Enhver kan sige sig selv, at det har stor betydning for at sikre øerne som levende helårssamfund. Når øerne således bliver mere konkurrencedygtige på varer, vil det også have afsmittende, positiv betydning for bosætning og turisme.

Danmark er et ørige, og derfor er det helt rimeligt, at vi på alle områder skaber ligestilling mellem alle dele af riget. Vi må ikke lade øerne sejle deres egen sø. Øerne er med til at give Danmark karakter og identitet, og det skal bevares og udvikles. De mennesker, der forsøger at opretholde øernes liv ved at drive virksomhed, skabe sociale og kulturelle aktiviteter eller ved at bosætte sig på øerne, skal ikke ved høje færgeafgifter straffes på deres varer og gods.

Jeg håber, at vi også senere kan se på nedsættelse af takster på al øvrig transport, som der for få dage siden er fremlagt rapport om, og som der efterfølgende skal ske politisk behandling af.

Som sagt, Venstre kan varmt støtte forslaget.

Tak. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak, formand. I Socialdemokratiet arbejder vi for et sammenhængende Danmark med vækst og muligheder i alle dele af landet, og det ved vi kræver investeringer. Derfor er jeg rigtig glad for dette lovforslag, som jeg anser for et væsentligt skridt på vejen til bedre vilkår for Danmarks øboere.

Når jeg sammen med de gode kollegaer i Landdistriktsudvalget har været på besøg på Danmarks øer, har folk været rigtig gode til at forklare om deres problemstillinger og de barrierer, som de støder på i hverdagen. Ud fra deres fortællinger står det klart, at færgeforbindelse til fastlandet, der både er lettilgængelig og mulig at betale, er helt essentiel for øboernes trivsel og øernes mulighed for vækst. Det er både en mulig og overskuelig konkret opgave, som Danmarks folkevalgte må tage på sig, og det gør vi så her i dag.

Lovforslaget, vi behandler i dag, er en del af den vækstpakke, der blev indgået aftale om i juni sidste år, og med lovforslaget sikrer vi, at fragt til og fra øer, som ikke er brofaste, gøres billigere. Helt konkret vil vi yde tilskud til økommuner og kommuner med mindre øer, som så skal bruges til at sænke billetpriserne på godstransporten. I dag er det dyrt at fragte gods ad færgevejen til både de små og de store øer. Det betyder, at det er svært at drive dagligvarehandel, at landbrugsprodukterne er dyrere at producere, og at de virksomheder, der leverer varer til fastlandet og til eksport ud af Danmark, er pålagt en ekstra udgift, der gør det svært for dem at konkurrere og dermed bevare arbejdspladserne på øerne.

Ved at vedtage L 159 giver vi således øboerne bedre mulighed for at kunne leve på vilkår, der ligner det, der gælder for resten af Danmarks befolkning, og det sikrer en forbedring af betingelserne for forretning og produktion på vores øer. Der er dog ikke tale om, at tilskuddet gives uden krav, for der er tale om mange penge, nærmere bestemt 50 mio. kr. i år og 125 mio. kr. fra næste år og fremad. Derfor bliver det også muligt for økonomi- og indenrigsministeren at fastsætte regler, der sikrer, at de penge, der gives i tilskud, rent faktisk anvendes til at nedsætte fragtraterne. Det sikrer, at pengene bliver brugt efter formålet, og det er rigtig fornuftigt.

Når det er sagt, vil jeg gerne slå fast, at det skal være en enkel og let ordning at administrere. Vi skal ikke skabe mere belastning for kommuner med småøer eller økommuner end højst nødvendigt.

Med en reduktion i færgebilletpriserne på godstransport på op til 80 pct. får Danmarks mindre øer nogle mere rimelige betingelser, og det er til alle danskeres fordel. De bedre betingelser kan bane vejen for vækst på småøerne og i økommunerne, og det er en nødvendighed, hvis vi ønsker et fortsat sammenhængende Danmark. Det ønsker Socialdemokraterne, og derfor kan vi støtte forslaget.

Tak. Og så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, fru Mette Hjermind Dencker.

Tak for det. Det er jo altid dejligt, når det, som vi i Dansk Folkeparti kæmper for, endelig bliver gennemført. Det her var jo vores krav til vækstpakken, altså det, at vi ville have en reduktion i forhold til godstransporten til og fra øerne. Og det er rigtig dejligt at se, at det nu bliver en realitet.

Vi er jo i den situation, at vores øer er hårdt udfordret. Det er skønt at bo på øerne, det er dejlige samfund, som vi skal bakke op om er blomstrende helårssamfund, men de er altså udfordret i forhold til bl.a. erhvervsdelen, og det er den del, vi i dag giver et skub. Men for at være sikker på, at det her også bliver gennemført efter de gode intentioner, vi har, så tænker jeg, det er vigtigt, at vi gør det sådan, at det ikke er muligt for kommunerne at tolke den lovgivning, vi sender ud i dag.

Det er sådan, at for noget tid siden vedtog regeringen jo sammen med Enhedslisten det her med § 20-tilskuddet. Og der står her, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i juni 2014 gennemførte en rundspørge i de kommuner, som modtager § 20-tilskud, om, hvad de ekstra midler skulle anvendes til i 2014. Rundspørgen viste, at de ekstra midler på det tidspunkt kun i begrænset omfang var udmøntet i initiativer i forhold til intentionerne om udvikling af færgedriften. Med andre ord var det bestemt ikke alle pengene, som man afsatte til småøerne, der også endte med at havne på småøerne.

Det er den fejl, vi ikke skal begå en gang til, og derfor tænker jeg, at det er utrolig vigtigt, at vi så i stk. 6 erstatter ordet kan, ikke med ordet skal, men med, at økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om det. For det er meget vigtigt, at det overhovedet ikke er tolkbart for kommunerne. Jeg synes, det er fint, at de skal aflevere en redegørelse om det, men jeg synes, det er vigtigt, at vi over for kommunerne gør det klart, at det her altså er noget, de skal.

Så med det in mente vil vi jo gerne hilse forslaget velkommen. Vi synes, det er alle tiders, og vi er rigtig glade for regeringens opbakning til Dansk Folkepartis forslag. Men lad os nu sikre, at det bliver gjort ordentligt fra starten af. Det værst tænkelige, vi kan komme ud for, er, at vi om 1½ eller 2 år står i en situation, hvor småøerne kommer og siger til os: Nu bruger vores kommuner pengene til alt muligt andet. Det er utrolig vigtigt, at vi ikke havner i den situation, så lad os gøre det ordentligt fra starten af. Med det kan vi selvfølgelig godt støtte forslaget i Dansk Folkeparti.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Jeg ved, at den radikale ordfører er på vej, og jeg giver nu ordet til fru Helle Løvgreen Mølvig.

Undskyld, formand, men det er den forkerte tale, jeg har fået printet ud, så jeg står sådan lige og er lidt på spanden. Men jeg går i gang.

L 159 er forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til øer og om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer. Lovforslaget, der udmønter initiativet i aftalen om en vækstpakke fra 2014 om lavere færgetakster for godstransport til og fra øer for de ruter, der ikke er statslige, hilser Radikale Venstre velkommen.

Lovforslaget indebærer et tilskud til nedsættelse af færgetaksterne med op til maksimalt 80 pct. af færgetaksterne pr. 1. januar 2015, og det er eksklusive vareafgift opkrævet af havnene. Tilskuddet gives til kommuner med ikkebrofaste øer og økommuner. Der er afsat 20 mio. kr. i 2015 og 35 mio. kr. årligt fra 2016. Mindre varevogne under 3.500 kg, der i dag registreres som personbiler, vil være omfattet af ordningen, idet det antages, at en stor del af transporten, der foregår til og fra øerne, netop foretages i de mindre varevogne.

Med dette forslag giver vi de trængte yderområder et løft, og det skal sikre både fortsat bosætning, erhvervsudvikling og udvikling i det hele taget af vores øer, især inden for turismeerhvervet.

Radikale Venstre støtter forslaget fuldt ud. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Så er det SF's ordfører, der er på vej mod talerstolen i stor hast. Værsgo, fru Pernille Vigsø Bagge.

Tak. Det her lovforslag er, som flere andre ordførere har sagt, jo en del af en bred politisk aftale, hvoraf det fremgår, at der afsættes en ramme på 50 mio. kr. i 2015 og 125 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til en permanent nedsættelse af færgetaksterne for erhvervstransport til og fra øerne med henblik på at understøtte erhvervsudviklingen i øsamfundene. Det er et mål, som ligger i smuk forlængelse af SF's politik for de danske yderområder.

Samtidig er der den styrke ved lovforslaget, at ministeren i modsætning til, hvad der gælder for generelle bloktilskud, har større sikkerhed for, at tilskuddene går målrettet til at billiggøre transporten til og fra de små øer. Ministeren får nemlig hjemmel til at gøre tilskuddet til kommunerne betinget af, at det særlige tilskud, der allerede i dag ydes i medfør af § 20, stk. 1, i lov om kommunal udligning til kommuner med småøer, er anvendt i overensstemmelse med intentionerne bag forhøjelsen, det vil sige til dækning af de særlige udgifter, kommunen har i forbindelse med færgedrift til øerne.

SF støtter forslaget.

Tak. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested.

Dette er et rigtig godt lovforslag, som jo udspringer af vækstpakkens delaftale nr. 108, en delaftale, som Enhedslisten på trods af ikke at medvirke i den samlede pakke er rigtig glade for at kunne medvirke til. Forslaget kan sagtens ses som et første led i at gennemføre den trafikale ligestilling i forbindelse med færgetransporten til og fra vores små og store øer, hvilket vi jo har snakket ganske længe om. Og vi har også set, at nu er den analyse, vi har efterlyst eller bestilt, langt om længe kommet.

Dermed ligger forslaget også i forlængelse af den aftale, Enhedslisten indgik med regeringen – dengang Socialdemokratiet, Radikale og SF – gældende fra 2014, som forhøjede det generelle tilskud til de små øer i Sammenslutningen af Danske Småøer med 15 mio. kr., heraf de 2 mio. kr. til etablering af et færgesekretariat, som jo senere er etableret på Ærø. Her er vi da i øvrigt glade for, at der i lovforslaget – det er vi faktisk rigtig glade for – er medtaget, at tilskuddet til nedsættelse af færgetaksterne for godstransport kan gøres betinget af, at kommunerne med de små øer kan redegøre for anvendelsen af beløbet fra den tidligere aftale, altså de der 13 mio. kr.

Intentionen var foruden etablering af færgesekretariatet at gøre persontransporten i turistydersæsonen gratis tillige med godstransporten, og en ø som Endelave har i september gennemført et fantastisk forsøg med gratis transport, som var en overvældende succes. Vi synes blot, ligesom fru Mette Hjermind Dencker, at bemyndigelsen til ministeren om, at han kan gøre tilskuddet til nedsættelse af godstaksterne betinget af, om de 13 mio. kr. er brugt efter hensigten, skal ændres til et »skal«. Det bør være et must, at det er sådan. Det har nemlig vist sig, at kommunerne med små øer – med enkelte undtagelser, det skal indrømmes – ikke har brugt pengene efter hensigten, og den var jo sådan mere overordnet, kan man sige, at medvirke til at sikre udviklingen af og på vores små øer.

Det her berører jo hele problematikken om bloktilskud kontra målrettede tilskud fra statens side, og når nogle kommuner i deres høringssvar skriver, at det er en noget bureaukratisk ordning, der etableres, med afrapportering og redegørelse for pengenes anvendelse, og jeg skal give dig, skal jeg, er det nok udtryk for lidt af det samme: Det var da meget nemmere, hvis vi fik pengene ude i kommunerne, så skal vi nok selv bestemme, hvordan pengene skal bruges.

Nej, her gør vi nok klogt i at tage erfaringerne i agt, og lovforslaget sikrer da også, især hvis vi ændrer »kan« til »skal«, at pengene rent faktisk bruges på det, de er udset til.

Når Bornholms Regionskommune i deres høringssvar skriver, at der skal sikres en kontrolmekanisme, således at nedsættelserne af godstaksterne kommer fragtkunderne til gode, er det fuldstændig rigtigt, og det er sådan set lidt af det samme. Meningen med det her initiativ er jo ikke, at vi skal fylde lommerne på færgerederierne eller vognmændene, der fragter godset over, ej heller en slunken kommunekasse her og der. Det skal komme godsmodtagere og godsafsendere til gode, i sidste ende forbrugerne, de fastboende og turisterne på øerne. Her får de lokale øboere jo altså også en opgave med at holde øje med, om priserne nu også rent faktisk falder henne hos købmanden.

Tillad mig også at sige, at høringssvaret fra Fanø giver anledning til bekymring og en del harme, derfor lige et par kommentarer til det. Kommunen forudser nemlig vanskeligheder med at leve op til lovforslagets krav om, at »kommunalbestyrelsen skal udarbejde en redegørelse« om, hvorledes tilskuddet er anvendt. Og hvorfor nu det? Jo, det er, fordi Fanø Kommune, som de skriver, gentagne gange har forsøgt at få adgang til regnskabsmateriale fra udbyderen, rederiet Færgen, for at få indsigt i netop prisfastsættelsen, men Færgen har ikke ønsket at imødekomme dette.

Det er efter min mening simpelt hen ikke acceptabelt, at et rederi, som oven i købet er ejet med 50 pct. af staten gennem Transportministeriet, og som står til at nyde godt af et kommende statsligt tilskud, ikke vil medvirke positivt til at etablere denne ordning om at nedsætte godstaksterne.

Jeg synes også, at man kan sige, at Færgen fortsætter sin uheldige optræden, idet det heller ikke er lykkedes for den arbejdsgruppe, som fredag barslede med en analyse af trafikal ligestilling, at hive nogle tal ud af rederiet. Jeg forstår simpelt hen ikke, at Transportministeriet som medejer af Færgen vil medvirke til en sådan optræden. Her står vi altså med et rederi, som kan se frem til stigende omsætning i kraft af statslige tilskud, men som ikke spiller med i udviklingen af færgedriften og ikke spiller med i Folketingets dagsorden.

Jeg har været ude med en pressemeddelelse og simpelt hen kaldt det sabotage af Folketingets arbejde for at sikre billig færgedrift til øerne. Man får nemt den opfattelse, at Færgen simpelt hen ikke vil kigges over skulderen, fordi det er en overordentlig givtig forretning at drive Fanøoverfarten, og vi, der bor i Esbjerg og omegn, ved jo også godt, at det skal være endog særdeles fint vejr, før vi begiver os som endagsturister eller weekendturister til Fanø. Så er det billigere at tage bilen eller cyklen til Blåvand eller Vejers.

Men bortset fra dette sidste er Enhedslisten som nævnt glade for forslaget og stemmer for det. Vi vil i udvalgsarbejdet problematisere, hvorfor havneafgifter og godshåndtering i havnene ikke kan medtages i forslaget som foreslået af Bornholms Regionskommune, men fuld opbakning fra Enhedslisten til lovforslaget.

Tak. Og så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Ja, det tyder jo på, at ministeren kan notere fuld begejstring for et forslag, som står klart for de fleste. Nu er det et tilskudsforslag, og det er noget af det, vi hylder og berømmer, altså når vi kan yde tilskud, og Liberal Alliance skal ikke skuffe Folketinget med at sige, at vi ikke kan medvirke til det her, for der er besværligheder nok på de her småøer.

Men i bund og grund mener jeg sådan set, at man i samme åndedrag er nødt til at bemærke, at vi i øvrigt spænder ben for det samme erhvervsliv i en række andre sammenhænge. Det gør vi med vores afgiftspolitik, vores skattepolitik, de dårlige rammevilkår, planloven, kystsikringsloven og mange andre ting, som gør det svært at være erhvervsliv. Så det er rigtig godt at gøre noget ved besværlighederne fra den politik, der har været ført – og den har efterhånden været ført ret længe – og sige, at det lapper vi lidt på, for så yder vi nogle tilskud. Så har man rigtig gang i Tilskudsdanmark i det hele taget og i omsætning, administration og bureaukrati, i stedet for at folk i højere grad kunne tjene deres egne penge og i højere grad kunne klare sig selv. Så det er et spørgsmål om, hvilken politik der føres.

Men den her sag er jo altså et forsøg på at hjælpe områder, der har det vanskeligt. Vi kan også godt medvirke til en større grad af ligestilling i forhold til andre transportformer i den her sammenhæng. Når så alle svinger sig op til at sige, at vi nu skal sikre, at pengene også går til det, er det jo rart. Og hvis man kan finde eksempler på, at det ikke er gået så godt, er der altid belæg for at foreslå, at der skal være flere regler og mere kontrol og mere sikkerhed for, at pengene lander der, hvor de skal.

Det mener jeg så vi en gang imellem herinde bør holde op imod det kommunale selvstyre, nemlig have respekt for de byråd, der sidder derude, og som er valgt af de borgere, som også er på øerne. De borgere må så lære at tage det her ind i debatten, når de vælger byråd, og få afklaret holdningen til, hvordan man skal behandle de her områder, sådan at det ikke ligesom er en folketingssag at skulle overrule nogle byråd og lappe på fejlbeslutninger eller forkert forbrug af penge osv. Det er sådan set en uskik, for den øvelse holder jo egentlig aldrig op, hvis man kan finde eksempler på, at det ikke bliver gjort.

Så jeg synes egentlig, det fra Folketingets talerstol skal lyde til de her kommuner, at de skal leve op til deres ansvar, men også til borgerne, at de skal afæske deres byrådsmedlemmer svar på, hvad man kan forvente, når de stiller op. For man skal erindre sig, at når man nærmer sig et valg, også et byrådsvalg, er der mulighed for, at der også vil blive hørt efter, hvad der bliver sagt. Det bør man så benytte sig af.

Derfor vil jeg bare sige, at det ikke ligger lige i kortene for Liberal Alliance at være med til at lave flere benspænd for det kommunale selvstyre. Vi synes faktisk, det er nok med det, vi her indfører, nemlig at der skal laves en redegørelse til ministeren osv. Det giver jo i samme åndedrag øget administration, og det er egentlig ærgerligt, at det er nødvendigt, for det burde virkelig være en æressag for et byråd at forfølge de signaler, der er sendt herfra.

Så med de ord vil jeg sige, at selv om vi ikke er en del af vækstaftalen – og det er vi ikke, fordi der er så meget andet, der ikke er så godt i den vækstaftale – er der da hjørner, der falder ud på en måde, som vi kan støtte. Og det her i dag er så et af dem. Tak.

Det udløste flere korte bemærkninger, og den første er fra hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg forstår ikke de bandbuller, for det var bandbulle r , altså flertal, som Leif Mikkelsen her kommer med. For det første er der det her med, at det er et tilskud. Hvad nu, hvis Folketinget havde vedtaget at bygge en bro til øerne, som er langt dyrere i anlæg, i afskrivning, i forrentning, i vedligeholdelse osv. – hvad så? For det kunne jo også give trafikal ligestilling. Hvad havde synspunktet så været fra Liberal Alliances side? Jeg forstår det simpelt hen ikke. Det var det ene.

Det andet er, at for øerne – for de flestes vedkommende i hvert fald, i hvert fald for småøernes vedkommende – er det et meget lillebitte mindretal i den store kommune, og det er jo nemmere at tryne et lillebitte mindretal, for de kan ikke bare argumentere sig frem, selv om der er mange øer, der gør det. Men de kan alligevel ikke vinde gehør for deres synspunkter. Og her siger Folketinget så: Dem, der er de små i samfundet, vil vi godt værne om, altså de helt små øer. Men det vil Liberal Alliance åbenbart ikke.

Ordføreren.

Tak. Det er da et interessant synspunkt, vil jeg sige til hr. Flemming Damgaard Larsen, nemlig at Folketinget skulle være bedre til at varetage borgernes interesser på øerne end de byråd, de selv vælger, vælger direkte og er en del af. Det er da noget nyt i mine ører. Det er især nyt, at det kommer fra hr. Flemming Damgaard Larsen, som har erfaring fra arbejde i byråd osv., at Folketinget skulle være bedre til at rulle ind over og sige, at de her byråd nok ikke er så gode til at varetage deres egne borgeres interesser, og at vi er bedre til at gøre det her fra Christiansborgs side.

Har hr. Flemming Damgaard Larsen og måske hr. Damgaard Larsens parti udviklet det synspunkt i forhold til det kommunale selvstyre, er det jo en interessant udvikling, der sker i det, der engang kaldte sig Danmarks liberale parti.

Flemming Damgaard Larsen.

Det er klart, at det kommunale selvstyre er rigtig godt til, at man kan indrette sig lokalt med hensyn til den måde, kommunen skal udvikle sig på, osv. Men når det handler om små mindretal, der kan komme i klemme, så er det godt, der er en storebror, der kan beskytte disse små mindretal, og det er der altså mange af småøerne, der er. De er et meget, meget lille mindretal i den helt store kommune, og der er det altså nemmere at tryne den lille frem for at forsvare vedkommende. Det ser vi utallige eksempler på, når det handler om småøernes situation.

Ordføreren.

Jeg er ganske overrasket over, at vi her står og udnævner en række byråd til nogle, der vil tryne deres egne borgere. Det er da virkelig en debat værd. Jeg synes da virkelig, der er grund til at appellere til, at de borgere tager den diskussion op, når de vælger deres byråd. Jeg synes faktisk, det er ganske overraskende, at man står her og siger: Vi er meget klogere end byrådene, og vi er bedre til at sikre borgernes rettigheder derude. Så er man jo sådan set på vej til at aflyse det lokale demokrati som noget, der duer og kan tage sig af borgernes nære omsorg osv. Det er virkelig fantastisk, at det er det synspunkt, der kommer fra den side af salen, men nu noterer jeg mig, at det er sådan.

Liberal Alliance vil gerne understrege, at vi faktisk har tillid til lokalt selvstyre. Vi vil gerne være med til at bære det videre, og vi vil gerne opfordre til, at man bruger det, så der er så stor en grad af selvbestemmelse som muligt og så få centrale regler som muligt. Det er sådan set den måde, hvorpå man kan forfølge et synspunkt om personlig frihed og demokrati i det her land – som jo er det, vi bygger det på.

Så jeg vil sådan set bare fastholde, at det er vigtigt at appellere til, at man så lokalt som muligt tager stilling til de spørgsmål, der vedrører de lokale borgere.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg har stor respekt for ordførerens respekt for det lokale kommunale demokrati, helt sikkert. Men når nu virkeligheden presser sig på, hr. Leif Mikkelsen, hvad er svaret så? Hr. Leif Mikkelsen siger, at det skal lyde fra Folketingets talerstol, at vi må henstille til kommunerne, og at de må leve op til deres ansvar. Ja, jeg er enig, og jeg tror ikke, der er nogen her, der er uenige.

Men når virkeligheden så viser, at det gør man ikke, at man ikke retter sig efter de intentioner, vi har med nogle lovforslag – f.eks. i sin tid lovforslaget om at forhøje tilskuddet til de små øer med 15 mio. kr. og tidligere endnu bevillingen til flere pædagoger i daginstitutioner osv. – og det viser sig, at kommunerne ikke bruger pengene efter hensigten, hvad er alternativet så, Leif Mikkelsen, andet end at indrette lovgivningen, så de ikke får noget valg? Er det bare flere henstillinger, mere appel til ansvaret osv., når det nu ikke fører nogen steder hen, og når det nu fører til, at nogle kommuner – ikke alle kommuner, men nogle kommuner – rent faktisk undslår sig og giver, om jeg så må sige, Folketinget fuckfingeren?

Ordføreren.

Inden vi nu udråber byrådene til at være nogle, der overhovedet ikke forfølger, hvad der er godt for borgerne, og os selv til at være nogle, der fortsat tror på, at vi skulle være bedre til det, vil jeg bare sige, og det var også det, hr. Henning Hyllested sluttede med, at der rent faktisk er mange byråd, der præcis forfølger det, der er intentionen osv. Det synes jeg der er grund til at rose, og der er grund til at bruge det gode eksempel.

Derfor mener jeg bare, det er rigtig dårligt, hvis man så de steder, hvor der måske er mindre hensigtsmæssig ageren efter signalerne fra giveren, siger: Så er vi nødt til at lave mere lovgivning og flere regler og mere bureaukrati og mere styring af pengene og dermed få mindre lokalt selvstyre. Det er sådan set en selvforstærkende udvikling, der er ødelæggende for det lokale demokrati.

Det er bare for sjældent, vi hejser det flag, for det er altid nemmere herindefra at lave en ny lov og én mere og en lov mere og så lige en ministerbemyndigelse mere til at stille krav om noget indrapportering og store rapporter, som fine folk kan sidde og læse. Det er sådan set det, der er med til at lamme vores samfund.

Så jeg synes bare, vi er nødt til en gang imellem at sige: Hvad med at vise tillid og minde borgerne om, at de sådan set skal afæske deres egne politikere nogle holdninger til de her ting? Det er da en relevant diskussion, i stedet for at man måske diskuterer mindre væsentlige spørgsmål, når der er valgkamp lokalt, eller at man ikke gider gå til valgmøder lokalt, fordi der ikke er noget på spil.

Henning Hyllested.

Jamen her er jo ikke bare, hr. Leif Mikkelsen, tale om signalgivning. Her kommer vi faktisk – ligesom i de andre tilfælde, jeg nævnte i mit første indlæg – med en pose penge, endda en ganske pæn pose penge i det her tilfælde: 80 mio. kr. om året. Det er da ikke peanuts, trods alt. Her kommer vi med en pose penge, som vi har nogle helt klare intentioner med hvad skal bruges til. Der mener jeg da, det er helt legitimt for Folketinget at sige: På trods af kommunalt demokrati osv. vil vi ikke have, at I bruger pengene til noget andet og putter dem i den slunkne kommunekasse.

Der er jo i mange tilfælde tale om trængte kommuner, kommuner, som er trængt på deres økonomi, så det er vel fuldstændig legitimt for Folketinget at sige: Vi vil have, at pengene bliver brugt på det her, for det er det, vi tror giver udvikling på øerne.

Ordføreren.

Jo, Folketinget har ret til at sige det, det er jeg helt enig med hr. Henning Hyllested i, og det er et stort flertal så også. Man skal sige det.

Jeg ærgrer mig bare over det, hvis nu det er sådan, at de penge, der vandrer ud til kommunerne, i højere grad skal øremærkes og det skal bestemmes herfra, præcis hvad de skal bruges til. Så er det, vi slår det lokale demokrati ihjel, og så er det, at interessen for overhovedet at engagere sig i lokalpolitik bliver mindre og mindre, hvis man altså kun administrerer regler, der kommer her fra Folketinget.

Det er i øvrigt noget, jeg går ud fra at også hr. Henning Hyllested har hørt jævnligt, nemlig at det tit er opfattelsen derude, at fordi vi detailstyrer alle bevillinger og pengestrømme, spørger man sig, hvad man så skal sidde der for, hvis ikke man selv har indflydelse. Derfor vil jeg bare appellere til, at man sådan set tager det der lokale demokrati alvorligt.

Så er det klart, at der kan være en krone, der bliver brugt lidt anderledes, end vi har forestillet os herindefra, og så er det bare, jeg siger: Det må man så gøre op med der, hvor man er tæt på. Og det synspunkt vil jeg sådan set fastholde. Det er rigtigt at forfølge i stedet for bare at komme med lidt mere lovgivning, flere lappeløsninger, flere regler.

Fru Mette Hjermind Dencker for en kort bemærkning.

Tak. Det er sådan, at i den ideelle verden ville det jo være sådan, at når vi laver lovforslag herinde på Christiansborg, bliver de selvfølgelig udmøntet i den form, vi har lavet dem i, således at når vi vedtager et lovforslag, eller når regeringen og Enhedslisten bliver enige om 15 millioner ekstra til småøerne, så går de til småøerne og ikke til de slunkne kommunekasser. Og når vi bliver enige om nedsættelse i forhold til godstransport på øerne, skal det i den ideelle verden være sådan, at pengene selvfølgelig går til det. Men i virkelighedens verden ser det jo desværre anderledes ud. Er hr. Leif Mikkelsen ikke enig i, at det, som vi er i gang med at behandle her, ikke er noget, vi gør for at tilfredsstille nogle kommuner, men noget, vi gør for øernes skyld?

Ordføreren.

Ja, det er vi fuldstændig enige om, for det er det, lovforslaget siger. Jeg ønsker bare at hejse flaget, i forhold til at det vil være rigtig godt at få det lokale selvstyre pudset så meget af, at man derude lever op til det ansvar og de forventninger, der er, og at man tager hånd om de her problemer, som fører til, at man skal have særlige tilskud til særlige formål osv.

Det er rigtigt, at vi nok ikke er i den ideelle verden, og det er, fordi vi meget længe – altid – har lavet central lovgivning og flere lappeløsninger og flere tilskud og særregler og indrapporteringer osv. Til sidst er det bare et spørgsmål om, at man sådan set kan klare sig som byrådsmedlem, hvis bare man overholder alle de regler og love osv., der er vedtaget. Og det er ærgerligt; jeg mener faktisk, det reducerer værdien af byrådet og dermed også forventningen til, at der sidder nogle, der faktisk kan tænke selv og finde ud af, hvad der er godt for deres borgere, hvad der er godt der, og hvordan de bruger pengene bedst muligt. Så det er sådan set en appel: Det er alvorligt, så det er ikke nok bare at regne med, at det kommer herfra.

Mette Hjermind Dencker.

De mennesker, som vi er her for at tilgodese, nemlig dem, der bor på øerne, råber op i høringssvarene: Vil I ikke nok hjælpe os? Vil I ikke nok sikre, at kommunerne ikke kan rende om hjørner med os? Vil I ikke nok sikre, at I gør lovgivningen klar, så det her ikke sker?

Mener hr. Leif Mikkelsen ikke, at vi bør lytte til dem, som vi er her for i det her tilfælde?

Ordføreren.

Jo, men synes spørgeren ikke, at det er skidt, at vi er kommet dertil, at der i givet fald er borgere derude, der har så lidt tillid til deres egen byrådsgruppe og kommunalbestyrelse? Er det ikke rigtig skidt, at vi er kommet dertil? Det synes jeg bare er modspørgsmålet til det spørgsmål, og det er faktisk ærgerligt, at det er blevet sådan.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så går vi til den konservative ordfører, hr. Per Løkken.

Det Konservative Folkeparti er stor fortaler for, at der skabes vækst i hele Danmark, og vi har også fremlagt ambitiøse mål for vækst i vores 2020-plan. Hos De Konservative glæder vi os over ethvert udspil, der fører til vækst og udvikling i Danmark. Der har i Udvalget for Landdistrikter og Øer været foretaget mange besøg og undersøgelser, som alle peger på, at der skal politisk handling til, hvis vi skal gøre det mere attraktivt at bo i landdistrikterne og på øerne.

Med aftalen om en vækstpakke fra juni 2014 er der afsat midler til en permanent nedsættelse af færgetaksterne for erhvervstransport til og fra øerne med henblik på at understøtte erhvervsudviklingen i øsamfundene. Det er et vigtigt skridt, hvor vi ud over at give mulighed for lavere takster også sender et signal til alle beboere på øsamfundene om, at vi også ønsker fremskridt og udvikling i deres lokalsamfund.

Lovforslaget løser ikke problemet alene. Vi ser gerne, at regeringen går videre og sikrer internet- og mobildækning overalt i Danmark. Internet- og mobildækning er en forudsætning for, at man kan arbejde og bosætte sig på øer og i landdistrikter.

Det konkrete lovforslag udmønter en del af initiativet, der omhandler lavere takster for godstransport til og fra øer på de færgeruter, der ikke er statslige. Nedsættelse af færgetakster for godstransport kan maksimalt udgøre 80 pct. af færgetaksten pr. 1. januar 2015.

Vi synes også godt om udgangspunktet for tilrettelæggelsen af ordningen, nemlig at der skal være tale om en ordning, der er enkel og let at administrere, så der ikke skabes unødigt bureaukrati i kommunerne. Vi har fuld tillid til, at de kan administrere ordningen. De Konservative støtter dermed forslaget.

Tak til den konservative og alle de øvrige ordførere. Så er det økonomi- og indenrigsministeren.

Jeg vil gerne takke for modtagelsen af lovforslaget. Det kommer ikke som en overraskelse – vi har jo drøftet det en del undervejs – at der er bred tilslutning til det. Men jeg vil også gerne takke for en god debat, både den, der handlede om lovforslaget, og den, der nåede lidt videre ud. Det skal der bestemt være plads til.

Lovforslaget er jo et udtryk for, at en bred aftalekreds står bag ønsket om at understøtte erhvervsudviklingen i øsamfundene gennem en permanent nedsættelse af færgetakster for godstransport. Jeg tror, at det her forslag er velegnet til at give et bidrag til erhvervslivet på vores øer til at sørge for, at man fortsat kan producere på øerne og for en lav takst få varerne til fastlandet. Den nye ordning vil betyde lavere omkostninger for erhvervslivet på øerne og dermed fremme vækst og levende helårssamfund på øerne.

Jeg håber, at vi kan få en hurtig udvalgsbehandling af hensyn til den videre udmøntning af initiativet i kommunerne og vil derfor også bare lige her og nu sige, at når vi lægger op til, at en bemyndigelse siger, at der »kan« fastsættes regler, så er det jo, fordi vi forestiller os, at det er et indfasningsspørgsmål. Når vi er sikre på, at pengene bliver brugt rigtigt, og når først det er indarbejdet i priserne, behøver vi måske ikke for tid og evighed blive ved at kontrollere det årligt. Det er derfor, vi har formuleret bestemmelsen, som vi har, som det også fremgår af høringsnotatet. Så jeg håber på forståelse for det.

Det er bestemt ikke, fordi vi ikke agter at følge op på, at pengene bliver anvendt rigtigt. Det er bare et spørgsmål om, at når vi så har gjort det i nogen tid og er trygge ved det, behøver vi måske ikke fortsætte bureaukratiet for tid og evighed. At jeg allerede her har svaret på det, håber jeg kan føre til en hurtig udvalgsbehandling, hvis man kunne besinde sig på det.

Så vil jeg slutte af med at gøre Flemming Damgaard Larsens ord til mine: Bare fordi man ikke er landfast, skal man ikke sejle sin egen sø.

Tak. »I grønne øer, mit hjertes hjem hernede«. Med disse H.C. Andersen-ord vil jeg afslutte debatten, da der ikke er flere, der har bedt om ordet.

Lovforslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.