Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 157 Bilag 6
Offentligt
Foreningen af Vandværker i Danmark
Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand
Tlf.: 56 14 42 42
CVR: 9513 9655
Folketinget
Erhvervs-, vækst og eksportudvalget
23. marts 2015
L 157 om ændring af lov om graveadgang og ekspropriation mv. til tele-
kommunikationsformål, lov om elektroniske kommunikationsnet og –
tjeneste og konkurrenceloven.
Folketinget behandler for tiden ovennævnte lovforslag L 157, hvis hovedformål er at skabe
bedre rammebetingelser for udbredelsen og anvendelsen af elektroniske kommunikations-
net og –tjenester. Loven er en implementering i dansk ret af EU´s infrastrukturdirektiv.
Efter forslaget er et af formålene at mindske omkostningerne forbundet med etablering af
højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (bredbånd) ved at indføre nye regler om
fællesudnyttelse af passiv infrastruktur og forberedelse af bygninger og højhastighedsnet.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at ledningsnet til vand er medtaget. Vand til
transport af drikkevand skal af hensyn til vandets kvalitet ske i helt lukkede systemer uden
påvirkning fra andre kilder i form af bl.a. andre ledningsnet, der ud fra en økonomisk be-
tragtning ønskes anlagt via drikkevandsledningerne.
Danske Vandværker - FVD er en interesseorganisation for de forbrugerejede vandværker, og
tæller ca. 2.000 medlemmer med levering af vand til ca. 2 mio. forbrugere. Kravene til van-
dets kvalitet er meget strenge, idet det skal leve op til højere kvalitetskrav end fødevarer. Der
gøres derfor en stor indsats for at opretholde denne vandkvalitet i sikre og lukkede systemer.
En sådan sikkerhed kan ikke opretholdes, hvis vandforsyningen skal gæste andre systemer
end den rene drikkevandtransport.
Danske Vandværker må derfor tage afstand fra forslaget og understrege vigtigheden af, at
der i lovforslaget fastsættes en helt præcis regel, der undtager ledningssystemer, der anven-
des til transport af drikkevand fra lovforslaget.