L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 157 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

27. februar 2015

Høringsnotat vedr. udkast til forslag til ændring af lov om gravead-

gang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, lov om

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og konkurrenceloven

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er for det første at nedbringe omkostningerne

ved etablering af højhastighedsbredbånd. Det sker ved at give selskaber

adgang til andre selskabers eksisterende passive fysiske infrastruktur på

tværs af forsyningsområder mod betaling samt ved at stille krav om, at

byggeriet skal forberedes til højhastighedsbredbånd. For det andet har

lovforslaget til formål at styrke konkurrencen på telemarkedet i Danmark,

bl.a. ved at styrke fusionskontrollen på teleområdet. For det tredje er for-

målet med lovforslaget at styrke dansk turisme ved at give kommunerne

mulighed for at tilbyde gratis bredbånd til turismeformål.

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkost-

ningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikati-

on (infrastrukturdirektivet).

Lovforslaget gennemfører endvidere den del af vækstplanen for digitali-

sering i Danmark fra december 2014, der drejer sig om styrket fusions-

kontrol på telemarkedet. Lovforslaget udmønter endvidere Kommissio-

nens henstilling 2013/466/EU af 11. september 2013 vedrørende forplig-

telser, der kan pålægges en udbyder med stærk markedsposition for at

undgå diskrimination mod konkurrerende teleselskaber.

Lovforslaget gennemfører endelig den del af aftale om vækstplan for

dansk turisme, som regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgik den 20.

juni 2014, om kommunal hjemmel til at stille wifi til rådighed til turisme-

formål

Lovforslaget er sendt i høring den 16. december 2014 med høringsfrist

den 19. januar 2015 til i alt 271 organisationer, myndigheder mv., jf. af-

snit 3. Der er modtaget 22 høringssvar med bemærkninger.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

2/27

2. Bemærkninger til lovforslaget

2.1 Generelle bemærkninger

Kommenteringen af høringssvarenes generelle bemærkninger er sket med

udgangspunkt i følgende overordnede opdeling:

2.1.1 Implementering af infrastrukturdirektivet

2.1.2 Sektorspecifik fusionskontrol

2.1.3 Gratis wifi til turismeformål

2.1.1 Implementering af infrastrukturdirektivet

Formålet med lovforslaget

Colt Technology Services, Dansk Energi, Danske Regioner, Dong Ener-

gy, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR), Region Midtjyl-

land, Region Sjælland, Ringkøbing-Skjern Kommune, SE/Stofa, TDC

A/S (TDC) og Teleindustrien (TI) udtrykker generelt opbakning til lov-

forslagets formål og intention om at nedbringe omkostningerne i forbin-

delse med etablering af bredbånd.

Dansk Energi henstiller til, at det i bemærkningerne præciseres, at den

overordnede intention med infrastrukturdirektivet er en hurtigere og billi-

gere etablering af højhastighedsnet i geografiske områder, hvor højha-

stighedsnet endnu ikke er tilvejebragt, jf. betragtning 13 i direktivet.

Dansk Energi henstiller i øvrigt til, i lyset af TDC’s landsdækkende bred-

båndsinfrastruktur, at det præciseres, hvad der menes med et ”egnet

kommunikationsnet” og hvem, der vurderer, hvorvidt der i et område er

et egnet kommunikationsnet.

Dansk Byggeri og TDC påpeger, at det bør præciseres, at der er tale om

højhastighedsnet.

Kommentar

Formålet med direktivet og lovforslaget er generelt at gøre det nemmere,

billigere og mere effektivt at etablere højhastighedsnet til elektronisk

kommunikation. Beskrivelsen i betragtning 13 i direktivet om etablering

af elektroniske kommunikationsnet i områder, hvor der ikke findes et eg-

net elektronisk kommunikationsnet, udgør en beskrivelse af, hvor en ned-

bringelse af omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet navnlig

vil gøre sig gældende, nemlig ved fælles udnyttelse af eksisterende fysisk

infrastruktur på tværs af forsyningsarter. Formålet er således bredere

defineret end en hurtigere og billigere etablering af højhastighedsnet i

geografiske områder, hvor højhastighedsnet endnu ikke er tilvejebragt.

For så vidt angår højhastighedsnet er lovforslagets dele vedrørende æn-

dring af lov om graveadgang til telekommunikationsformål præciseret.

Hermed vil det klart fremgå, at lovforslagets bestemmelser vedrører høj-

hastighedsnet til elektronisk kommunikation, hvormed menes et elektro-

nisk kommunikationsnet, som kan levere bredbåndstilslutning med en

hastighed på mindst 30 Mbit/s download eller upload.

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

3/27

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der i et geografisk område er

et egnet kommunikationsnet, er lovforslagets almindelige bemærkninger

præciseret således, at det fremgår, at der med egnet kommunikationsnet

menes et højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.

Tidsmæssig implementering

Dansk Energi anfører, at implementeringen af direktivet er udtryk for en

unødvendig og uhensigtsmæssigt forhastet proces og henstiller til, at der

indhentes viden fra andre medlemslande og afventes eventuel afklaring af

fortolkningsspørgsmål fra Kommissionen.

Kommentar

For så vidt angår implementeringen af infrastrukturdirektivet er lov-

forslagets ikrafttrædelsestidspunkt 1. juli 2016, hvilket følger af direkti-

vet. Hensynet bag at foretage lovændringen nu, er at give virksomheder-

ne god tid til at indrette sig og planlægge udøvelsen af deres virksomhed

inden for de nye rammer.

Erhvervs- og Vækstministeriet har som led i forberedelsen af lovforslaget

været i tæt dialog med branchen og øvrige myndigheder for at etablere

rammerne på en sådan måde, at lovforslaget ikke får utilsigtede og uhen-

sigtsmæssige konsekvenser for foretagne eller planlagte investeringer i

fysisk infrastruktur.

Der har endvidere været en tæt dialog med Kommissionen, både før og

under høringsperioden om fortolkning af direktivet og lovforslaget, med

henblik på at sikre direktivets hensigt om at nedbringe omkostningerne til

etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation – og dermed

fremme investeringer – med den markedsstruktur, som findes på det dan-

ske telemarked. Det har medført, at der er foretaget præciseringer i be-

mærkningerne til § 9 f, stk. 3, således at det fremgår, at en netoperatør

kan påberåbe sig andre hensyn end de i bestemmelsen nævnte som grund-

lag for et afslag, også selvom der i prisfastsættelsen er taget højde for

eksempelvis foretagne og fremtidige investeringer. I alle tilfælde vil det

være den pågældende netoperatør, der skal godtgøre, at et afslag er givet

på et objektivt, gennemsigtigt, forholdsmæssigt og ikkediskriminerende

grundlag.

Forholdet til anden regulering

Dansk Energi og Dong Energy anfører, at energi- og forsyningsselska-

berne med lovforslaget pålægges en række administrative forpligtelser,

der vil medføre omkostninger for selskaberne, herunder besvarelse af

anmodninger om adgang, udlevering af oplysninger om eksisterende pas-

siv fysisk infrastruktur og anmodninger om anlægsopmålinger, som skal

behandles i relation til indtægtsrammen og forrentningsloftet i selskaber-

nes økonomiske regulering. Dansk Energi henstiller til, at der i bemærk-

ningerne til lovforslaget skabes klarhed over selskabernes økonomiske

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

4/27

stilling i forhold til efterlevelse af lovforslagets forpligtelser, og at net-

operatører kan få fuld omkostningsdækning herfor.

HOFOR bemærker, at lovforslagets relation til anden lovgivning vedrø-

rende forsyningsselskabers virksomhed bør afklares, således at fælles

udnyttelse af overskydende kapacitet i eksisterende infrastruktur kan til-

godeses i højere grad. Det bør præciseres i lovforslaget, at der vil blive

skabt hjemmel til, at vand- og spildevandsselskaber og kommunale var-

me- og bygasforsyningsselskaber kan udleje overkapacitet i ledninger og

varetage de anlægs- og driftsopgaver, som følger af lovforslaget, herun-

der hvordan en eventuel fortjeneste eller tab ved udlejning af kapacitet

skal håndteres i forhold til særlig lovgivning, der gælder for henholdsvis

vand- og spildevandsselskaber samt de kommunale varme- og bygasfor-

syningsselskaber, og at adgang til infrastruktur skal ske på markedsvilkår,

således at der ikke er noget problem i forhold til reglerne om statsstøtte.

Dansk Energi og Dong Energy kritiserer herudover, at branchen ikke har

været inddraget i høringen af lovforslag til ny vejlov, der implementerer

de dele af infrastrukturdirektivet, der omhandler koordinering af anlægs-

arbejder (samgravning) og gennemsigtighed vedrørende planlagte an-

lægsarbejder.

Kommentar

Det bemærkes, at forsyningsselskabernes eventuelle effektivt afholdte

omkostninger til besvarelse af anmodninger om adgang, udlevering af

oplysninger om eksisterende passiv fysisk infrastruktur og anmodninger

om anlægsopmålinger i lighed med andre netoperatører vil kunne kræves

fuldt ud kompenseret af den adgangssøgende part. Efterlevelsen af kra-

vene i lovforslaget vil ikke direkte påføre selskaberne yderligere omkost-

ninger, som de ikke vil kunne få dækket af den adgangsøgende part. Øn-

sker forsyningsselskaberne selv at medvirke aktivt til at fremme udnyttel-

sen af overskudskapacitet ved at forberede adgangen til denne eller gen-

nem investeringer i fx tomrør eller anden egnet passiv infrastruktur, fal-

der det uden for lovforslagets formål og anvendelsesområde at fastlægge

rammerne for selskabernes økonomiske regulering, og herunder adgan-

gen til at udføre tilknyttede aktiviteter. Det vurderes, at forsyningsselska-

bernes forpligtelser i relation til lovforslagets bestemmelser er af en så-

dan karakter, at den kan håndteres inden for rammerne af den nuværende

sektorspecifikke regulering og rammerne for selskabernes økonomiske

forhold, herunder indtægtsrammen og forrentningsloftet, samt selskaber-

nes deltagelse i anden aktivitet. Hvis imidlertid udviklingen på området

viser, at rammerne for forsyningsselskaberne hindrer opfyldelsen af de

forpligtelser, der følger af lovforslaget, vil Erhvervsstyrelsen indlede en

dialog med relevante myndigheder på området om justering af rammer-

ne.

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

5/27

Erhvervs- og Vækstministeriet vil udarbejde vejledninger om forståelsen

og anvendelsen af reglerne om samgravning i vejloven og reglerne om

fælles udnyttelse af passiv fysisk infrastruktur og bygningsintern fysisk

infrastruktur i dette lovforslag. Vejledninger vil blive udarbejdet i dialog

med relevante myndigheder og interessenter i god tid inden lovgivningens

ikrafttrædelse.

2.1.2 Sektorspecifik fusionskontrol

SE/Stofa er positiv over for forslaget, hvorefter Erhvervsstyrelsen får

mulighed for at henvise en fusion til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

til behandling efter reglerne om fusionskontrol i konkurrenceloven.

Dansk Energi anser forslaget som en nødvendig foranstaltning for at und-

gå yderligere koncentration af bredbåndsinfrastruktur i Danmark, hvor de

nuværende regler i konkurrenceloven ikke synes at udgøre et tilstrække-

ligt værn.

Advokatfirmaet Kromann Reumert, TDC og Hi3G Denmark ApS (Hi3G)

finder, at de nuværende regler om fusionskontrol er tilstrækkelige, hvor-

for særregler for teleområdet er unødvendige.

DI ITEK finder det uhensigtsmæssigt at lave særregulering for enkelte

områder og er betænkelig ved, hvorvidt en branchefragmenteret fusions-

kontrol kan danne præcedens for andre områder.

Kommentar

I de senere år er der i telesektoren sket en række opkøb og fusioner, der

ikke har været omfattet af konkurrencelovens regler om fusionskontrol,

herunder TDC’s opkøb af Dong Energys fibernet i 2009 og opkøbet af

ComX i 2013. Disse opkøb kan have haft en negativ indflydelse på kon-

kurrencen.

Telemarkedet adskiller sig bl.a. fra andre brancher ved, at initialomkost-

ningerne er høje, og samtidig tager det tid, inden teleselskaberne kan

generere en betydelig omsætning. I forbindelse med en fusion kan den

opkøbte infrastruktur dermed have en større konkurrencemæssig værdi

for det opkøbende selskab, end omsætningens størrelse viser. På telemar-

kedet vil et opkøbs betydning for konkurrencen derfor ikke nødvendigvis

være afspejlet gennem virksomhedernes omsætningstal.

Den særlige konkurrencesituation på telemarkedet understreges af den

sektorspecifikke konkurrenceregulering, der allerede er gennemført på

området på EU-niveau. Forslaget vurderes derfor ikke at udgøre præce-

dens for andre brancher.

For at imødegå udfordringerne på telemarkedet har Erhvervs- og

Vækstministeriet med afsæt i udkastet til analysen ”Konkurrencen på

bredbåndsmarkedet” fra december 2014 vurderet, at der er behov for

særlige regler om fusionskontrol.

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

6/27

2.1.3 Gratis wifi til turismeformål

Dansk Rejsebureau Forening, Region Midtjylland, Bornholms Vækstfo-

rum, Danske Regioner og KL støtter forslaget om at give kommunerne

mulighed for at udbyde gratis adgang til elektroniske kommunikations-

tjenester til turismeformål.

Dansk Energi bakker op om forslaget og finder, at forslaget kan fremme

innovation og nye forretningsmuligheder, ligesom det vil give kommu-

nerne mulighed for at tage nye innovative løsninger i brug, fx integration

af wifi i gadelygter.

SE/Stofa støtter generelt ikke, at det offentlige udbyder gratis bredbånds-

tjenester i konkurrence med det private marked. Det er dog vigtigt at stille

digitale tjenester til rådighed for turister, og den konkrete indhegning af

det kommunale udbud er tilstrækkelig til ikke i nævneværdigt omfang at

konkurrere med private tjenester for ikke-turister. SE/Stofa kan derfor

støtte forslaget.

DI ITEK er enig med målsætningen om at skabe internetadgang for turi-

ster, idet det dog er vigtigt, at internetadgang sker på teknologineutral og

markedsbaseret vis uden at forvride konkurrencen. DI ITEK finder, at der

i høringsudkastet er taget fornuftige hensyn, så eventuelle konkurrence-

og teknologiforvridende effekter mindskes.

TI anerkender, at forslaget er udformet under iagttagelse af EU’s stats-

støtteregler og således søger at afgrænse forslagets genstandsfelt. TI fin-

der ikke desto mindre principielt, at øgede muligheder for offentlige de-

tailudbud af elektroniske kommunikationstjenester uden betaling er et

problematisk indgreb i telesektoren, og det undergraver rentabiliteten af

de investeringer, private virksomheder foretager i det danske mobilnet.

TDC finder det grundlæggende problematisk, at kommuner får udvidet

adgang til at udbyde gratis adgang til elektroniske kommunikationstjene-

ster, da det vil spille ind på forholdene for de kommercielle udbydere.

TDC anerkender dog, at lovforslaget er søgt udformet, så det ikke strider

mod reglerne om statsstøtte og med begrænsninger, som søger at tilgode-

se det angivne formål.

Öresundskomiteen fremhæver Helsingsborgs wifi-net, hvor det kommu-

nale elselskab ejer og driver nettet, som har 15 udendørs wifi-zoner i by-

en. Det fremhæves, at der ingen tegn er på, at mobiloperatørerne har re-

duceret deres indsats for at udbygge kvaliteten og kapaciteten i mobilnet-

tene, eller at indbyggerne har opsagt deres mobilabonnement som følge af

det offentlige wifi-net. Komiteen oplyser videre, at den svenske konkur-

rencemyndighed, Konkurrensverket, pt undersøger Helsingborgs wifi-net

i forhold til konkurrence og statsstøtte.

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

7/27

Kommentar

Som det fremgår af forslaget, ønskes det at fremme dansk turisme, uden

at dette får en negativ effekt på det eksisterende marked for teletjenester.

Derfor er der lagt en række begrænsninger på forslaget om at stille wifi

gratis til rådighed til turismeformål.

For det første gives adgangen kun en time pr. døgn pr. apparat. Dermed

er det målrettet personer, der opholder sig midlertidigt i området. Samti-

dig er det et relevant supplement for turister, som normalt også vil have

adgang til wifi andre steder i løbet af dagen, fx på deres hotel, cafeer,

museer og lignende.

For det andet kan adgangen kun gives i områder, der er relevante for

international turisme, udendørs og ikke i større sammenhængende områ-

der. Det betyder, at wifi-adgangen fokuseres på steder, hvor det er mest

relevant for turister, uden at der bliver tale om sammenhængende net,

som i større eller mindre omfang kunne konkurrere med fx teleselskaber-

nes mobildækning.

Endelig skal wifi-tjenesten købes på markedet, hvilket betyder, at kom-

munerne får mulighed for at tilbyde turister gratis bredbånd, og private

udbydere får kommunerne som kunder. Dermed undgås, at det offentlige

udbyder teletjenester i konkurrence med private operatører.

I forhold til wifi-eksemplet fra Helsingborg ser Erhvervs- og Vækstmini-

steriet frem til Konkurrensverkets kommende vurdering, idet der ministe-

riet bekendt ikke tidligere har været lavet en ekstern vurdering af projek-

tet og dets eventuelle effekter på det private marked. På det foreliggende

grundlag er det vurderingen, at de fastlagte begrænsninger er nødvendi-

ge i det danske forslag.

Lovforslaget vurderes på den baggrund at indeholde en rimelig balance

mellem turismehensyn og et markedsbaseret bredbåndsudbud.

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

8/27

2.2 Specifikke bemærkninger

Kommenteringen af høringssvarenes specifikke bemærkninger er sket

med udgangspunkt i følgende overordnede opdeling:

2.2.1 Implementering af infrastrukturdirektivet

2.2.1.1 Definitioner

2.2.1.2 Reglernes mulige ekspropriative karakter

2.2.1.3 Fælles udnyttelse af passiv fysisk infrastruktur

2.2.1.4 Oplysninger om eksisterende passiv fysisk infrastruktur

2.2.1.5 Bygningsintern fysisk infrastruktur

2.2.1.6 Tvistløsning

2.2.2 Sektorspecifik fusionskontrol

2.2.3 Gratis wifi til turismeformål

2.2.3.1 Afgrænsning til områder med internationale turismeaktiviteter

2.2.3.2 Tidsbegrænsning på en times gratis adgang om dagen

2.2.3.3 Køb af wifi på markedet

2.2.3.4 Brugerregistrering og logning

2.2.3.5 Forstyrrelser af private wifi-brugere

2.2.3.6 Teknologineutralitet

2.2.3.7 Øvrige bemærkninger

2.2.1 Implementering af infrastrukturdirektivet

2.2.1.1 Definitioner

Colt Technology Services foreslår, at der indsættes en definition af ”fy-

sisk infrastruktur”, samt at det tilføjes definitionen af ”adgangspunkt”, at

der skal være plads til aktivt udstyr.

Dansk Byggeri efterspørger en definition af ”nettermineringspunkt”.

HOFOR foreslår separate definitioner af forsyningsvirksomheder og ud-

bydere af elektroniske kommunikationsnet.

Dong Energy anfører, at vejmyndigheder og Banedanmark er omfattet af

definitionen af netoperatør i lovforslagets § 9 e, stk. 2, nr. 2, men at det er

uklart, hvilken betydning dette har, da veje og jernbaner ikke umiddelbart

er omtalt andre steder i lovforslaget.

Region Nordjylland foreslår, at kommuner, regioners planlægningsafde-

linger og Bredbåndsinitiativet i Nordjylland og lignende initiativer skal

være omfattet af definitionen af ”netoperatør” og derved få rettigheder og

forpligtelser i henhold til lovforslaget.

Kommentar

Definitionen af ”passiv fysisk infrastruktur” i § 9 e, stk. 2, nr. 1, svarer til

direktivets definition af ”fysisk infrastruktur”. Hensigten med at tilføje

ordet ”passiv” i lovforslaget er at præcisere, at bestemmelsen kun omfat-

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

9/27

ter den ikke-aktive del af et net, dvs. rør, kabelkanaler og pæle mv. Passiv

fysisk infrastruktur omfatter således ikke kablerne i nettet.

Definitionen af ”adgangspunkt” i § 9 e, stk. 2, nr. 7, følger direktivets

definition. Et adgangspunkt er et fysisk punkt i eller uden for en bygning,

som udbydere af elektroniske kommunikationsnet har adgang til, og som

den højhastighedsforberedte bygningsinterne fysiske infrastruktur kan

tilsluttes. Heri ligger et krav om, at der skal være blotlagt en adgangsvej

ind i bygningen, der muliggør levering af højhastighedsnet, men bestem-

melsen forholder sig ikke til, hvorledes den faktiske højhastighedsforbe-

redte bygningsinterne fysiske infrastruktur i praksis skal udformes.

”Nettermineringspunkt” er allerede i dag defineret i lov om elektroniske

kommunikationsnet og –tjenester som den fysiske eller logiske grænsefla-

de i et elektronisk kommunikationsnet, der udgør en slutbrugers tilslut-

ning til dette, jf. § 9 e, stk. 1.

For så vidt angår begrebet ”netoperatør”, er § 9 e, stk. 2, nr. 2, ændret

således, at ”netoperatør” tillige omfatter den, der stiller passiv fysisk

infrastruktur til rådighed, der er beregnet til at levere et elektronisk

kommunikationsnet, uden at netoperatøren selv udbyder elektroniske

kommunikationsnet. Det indebærer, at eksempelvis kommuner og regio-

ner, som etablerer passiv fysisk infrastruktur og stiller den til rådighed

for udbydere på markedet, bliver omfattet af begrebet ”netoperatør”.

Lovforslaget ændrer ikke ved den regulering, der giver hjemmel for

kommuners og regioners aktiviteter.

Definitionen af netoperatør følger i øvrigt definitionen heraf i direktivet.

Vejmyndigheder og Banedanmark udgør en delmængde af begrebet net-

operatør. Hvis infrastrukturen, som den pågældende netoperatør stiller

til rådighed, kan anvendes til eksempelvis etablering af bredbånd, skal

der som udgangspunkt gives adgang hertil.

2.2.1.2 Reglernes mulige ekspropriative karakter

HOFOR anfører, at lovforslaget ikke forholder sig til, at det er en betin-

gelse for ekspropriation, at indgrebet i den private ejendomsret er nød-

vendigt.

Kommentar

Det følger af § 9 l, stk. 1, at hvor der ikke er højhastighedsforberedt byg-

ningsintern fysisk infrastruktur har udbydere af elektroniske kommunika-

tionsnet ret til efter aftale med en abonnent at tilslutte sit net hos abon-

nenten, forudsat at indvirkningen på tredjeparters private ejendom mini-

meres. Det er en forudsætning, at tredjeparters private ejendom påvirkes

mindst muligt ved fx at udnytte eventuel anden eksisterende passiv fysisk

infrastruktur i eller uden for bygningen. Endvidere skal eventuelle fælles-

arealer udnyttes, ligesom det pågældende arbejde rent praktisk skal udfø-

res under størst mulig hensyntagen til berørte tredjeparter. Formålet er

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

10/27

at fremme udbredelsen af og sikre adgangen til bredbånd, hvilket er væ-

sentligt for den enkelte og i almenvellets interesse. Bestemmelsen vurde-

res derfor nødvendig, forudsat at indvirkningen på tredjeparters private

ejendom minimeres.

I øvrigt bemærkes, at det som noget nyt vil blive indføjet i § 9 l, stk. 3, at

udbyderen ved henvendelsen til tredjepart forpligtes til at oplyse om det

juridiske grundlag, den praktiske gennemførelse, samt udbyderens ad-

gang til at få spørgsmålet prøvet ved domstolene. Det bemærkes endelig,

at udbyderen kun har denne ret i tilfælde, hvor der ikke findes højha-

stighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur eller andre alterna-

tive måder, hvorpå slutbrugeren kan tilsluttes eller er tilsluttet et kabel-

baseret eller trådløst net, ligesom kabelføringen i praksis ikke vil være

mere indgribende end etablering af en almindelig el-ledning.

2.2.1.3 Fælles udnyttelse af passiv fysisk infrastruktur

Dansk Energi og TI påpeger, at adgang til konkurrerende selskabers in-

frastruktur kan medføre, at den eksisterende teleregulering, der skal sikre

konkurrence på markedet, udvandes.

Dansk Energi, DI ITEK, SE/Stofa og TI påpeger, at der er risiko for, at

incitamenterne til at investere i ny passiv infrastruktur svækkes. Dansk

Energi finder det afgørende, at mulige skadevirkninger for investeringer

begrænses mest muligt, bl.a. ved at der ved prisfastsættelse tages hensyn

til selskabernes forretningsplaner og konkurrencen på detailmarkedet,

hvilket synes opfyldt i bemærkningerne til § 1. DI ITEK og SE/Stofa fo-

reslår, at der i lovforslaget lægges vægt på den kommercielle frihed ved

aftaler om udnyttelse af infrastruktur med henblik på at sikre et fortsat

investeringsincitament.

Colt Technology Services støtter retningslinjerne i bemærkningerne ved-

rørende forhold, der kan påvirke fastsættelsen af rimelige vilkår, herunder

pris, og foreslår, at der i fastsættelsen af vilkår bør kunne tages højde for

den aktuelle konkurrencesituation. Colt Technology Services foreslår, at

der gives retningslinjer for og eksempler på, hvad der menes med afslag

på adgang under henvisning til, at netoperatøren udbyder adgang til fy-

sisk netinfrastruktur i engrosleddet. Colt Technology Services anfører, at

lovforslaget ikke skal erstatte den eksisterende regulering af udbydere

med stærk markedsposition (SMP), som anses som bedst egnet til at sikre

konkurrencen på markedet.

Dansk Energi foreslår, at Erhvervsstyrelsen i sine afgørelser skal inddra-

ge de samme hensyn og forhold, som tilfældet er ved en aftale mellem

parterne om adgang til infrastruktur.

SE/Stofa foreslår, at vurderingen af tilgængelig kapacitet i den passive

fysiske infrastruktur i vid udstrækning skal bero på den adgangsgivende

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

11/27

netoperatørs egen vurdering, og kravet til dokumentation bør være spar-

somt, da der oftest er tale om forretningshemmeligheder.

Dong Energy påpeger, at de forhold, der gør sig gældende for forsynings-

selskaber, adskiller sig væsentligt fra de forhold, der gør sig gældende for

udbydere af elektroniske kommunikationsnet. Det vil være uhensigts-

mæssigt, såfremt der ikke tages hensyn til disse forskelle i reglerne om

vilkår for adgang til infrastruktur. Dong Energy foreslår, at ordet ”ophæ-

velse” i bemærkningerne til § 9 f, stk. 4, ændres til ”opsigelse”.

TDC foreslår, at direktivets formulering i artikel 3, stk. 4, vedrørende

tvistløsning i relation til adgang til passiv fysisk infrastruktur, anvendes

direkte i udfærdigelsen af § 9 f, stk. 4, § 9 m, stk. 2, og § 9 n, stk. 1, da

det vurderes at være mere entydigt.

HOFOR påpeger, at det i forbindelse med modtagelse af flere anmodnin-

ger om adgang til infrastruktur med begrænset kapacitet, bør være afgø-

rende, hvem der er villig til at betale den højeste pris frem for en tilde-

lingsmetode via først-til-mølle eller lodtrækning, og foreslår derfor, at en

netoperatør bør kunne stille rimelige krav til udnyttelsen af overskydende

kapacitet. HOFOR foreslår desuden, at det anføres i bemærkningerne til §

9 f, at lovforslaget ikke påvirker ejerforholdet af den passive fysiske in-

frastruktur, men alene indebærer, at forsyningsvirksomheder skal give

teleudbydere adgang til fysisk infrastruktur gennem udlejning af overka-

pacitet.

Kommentar

I forhold til lovforslagets relation til reguleringen af konkurrencen på

telemarkedet bemærkes, at der er tale om to forskellige regelsæt med

hver deres formål og nærmere indhold. Lovforslaget har til formål at

fremme og sikre adgangen til bredbånd og gælder lige for alle netopera-

tører, herunder udbydere af elektroniske kommunikationsnet og forsy-

ningsvirksomheder. I modsætning hertil står den sektorspecifikke regule-

ring af konkurrencen på teleområdet, som kun gælder de udbydere, der

har en stærk markedsposition (SMP) på et marked, hvor der er konstate-

ret konkurrenceproblemer. De to regelsæt virker uafhængigt af hinanden.

Dog vil SMP-reguleringen have forrang, såfremt konkurrencereglerne på

teleområdet går videre, end hvad der følger af lovforslaget.

I forhold til spørgsmålet om påvirkning af investeringsincitamentet ved at

give adgang til passiv infrastruktur, giver § 9 f, stk. 4, selskaberne mulig-

hed for i deres prisfastsættelse at få dækket deres omkostninger, herunder

en rimelig forrentning af den investerede kapital, samt kompensation for

påvirkningen af deres forretningsplan. For at undgå snylteri på en net-

operatørs foretagne investeringer i passiv fysisk infrastruktur, der kan

påvirke konkurrencen i efterfølgende led, kan en netoperatør tage fuldt

hensyn til sådanne investeringers rentabilitet i fastsættelsen af vilkår,

herunder prisen. Netoperatørerne kan således sikres en rimelig indtje-

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

12/27

ning og forrentning, og incitamenterne til at investere vurderes ikke at

blive forringet væsentligt som følge af indførelsen af reglerne i lovforsla-

get.

I forhold til spørgsmålet om hensyn, der kan indgå i Erhvervsstyrelsens

afgørelser, bemærkes, at både sagens parter, Erhvervsstyrelsen og dom-

stolene vil være bundet af de rammer, som fastsættes med § 9 f, stk. 4.

Erhvervsstyrelsen og domstolene kan i deres vurdering af en konkret sag

lægge vægt på de samme forhold og hensyn, som parterne kan lægge

vægt på i deres indbyrdes aftale. Hvilke forhold og hensyn, der er rele-

vante at inddrage, samt hvilken vægt de pågældende elementer skal til-

lægges, vil dog i det enkelte tilfælde være op til henholdsvis Erhvervssty-

relsen og domstolene at vurdere.

I forhold til spørgsmålet om kommerciel frihed ved aftale om adgang er

det som udgangspunkt parterne selv, der fastlægger vilkårene og dermed

selv bestemmer, om aftalen for adgang skal ske inden for eller uden for

lovforslagets rammer. Såfremt parterne ikke kan blive enige, kan sagen

indbringes for Erhvervsstyrelsen eller domstolene.

I forhold til spørgsmålet om vurdering af tilgængelig kapacitet bemærkes,

at Erhvervsstyrelsens vurdering af et afslag om adgang til infrastruktur

på grundlag af § 9 f, stk. 3, nr. 2, vil bestå af to delelementer - henholds-

vis en objektiv vurdering af den faktisk tilgængelige kapacitet på tids-

punktet for anmodningen og en vurdering af netoperatørens godtgjorte

behov for selv at udnytte den ledige kapacitet i fremtiden, jf. hertil be-

mærkningerne til § 9 f, stk. 3. De nærmere krav til dokumentationen for

fremtidige behov vil blive fastlagt i Erhvervsstyrelsens afgørelser samt

domstolenes praksis, således at der skabes fleksibilitet vedrørende godt-

gørelse af netoperatørens behov for selv at udnytte ledig kapacitet.

Hvorvidt, der gør sig andre forhold gældende for forsyningsselskaber end

for udbydere af elektroniske kommunikationsnet, bemærkes, at der i rela-

tion til § 9 f kan tages hensyn til de forskelle, der gør sig gældende for de

forskellige brancher. Alle sager om adgang i relation til § 9 f vil som ud-

gangspunkt blive behandlet som individuelle sager af Erhvervsstyrelsen,

herunder både i forhold til vurdering af afslagsgrunde og i fastsættelsen

af rimelige vilkår, jf. bemærkninger til § 9 f.

I forhold til spørgsmålet om, at ordlyden af § 9 m og § 9 n i lovteksten

afviger fra den tilsvarende i direktivets artikel 3, stk. 4, er det vurderin-

gen, at lovforslaget indholdsmæssigt er fuldt ud i overensstemmelse med

direktivet. Det vurderes dog, at lovforslagets bestemmelser er af mere

præcis karakter.

Det centrale hensyn i direktivet og dermed i lovforslaget er, at enhver

rimelig anmodning om adgang skal imødekommes, og at adgangen skal

gives på rimelige vilkår, herunder pris, jf. § 9 f. Lovforslaget giver samti-

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

13/27

dig netoperatøren mulighed for at fastsætte vilkår for adgangen, der ta-

ger højde for netoperatørens langtidsplanlægning. Der vil kunne foreta-

ges en prisdifferentiering i tilfælde, hvor forskellige netoperatørers ad-

gang til den fysiske infrastruktur har forskellig påvirkning af konkurren-

cen i efterfølgende led i relation til adgangsgivende netoperatørs udbud

af tjenester.

I forhold til spørgsmålet om ejerforhold af fysisk infrastruktur i relation

til adgang efter § 9 f fremgår det af bemærkningerne til § 9 f, stk. 4, at

den anmodende part ikke opnår ejerskab over den passive fysiske infra-

struktur. Den anmodende part opnår alene en brugsret i relation til den

ledige kapacitet i den passive fysiske infrastruktur.

På baggrund af forslag om retningslinjer for afslag på adgang, er be-

mærkningerne til § 9 f, stk. 3, justeret således, at det fremgår, at der med

aktivt netelement fx menes kabler og andet udstyr, der indgår aktivt i ud-

buddet af elektroniske kommunikationstjenester i højhastighedsnet til

elektronisk kommunikation.

På baggrund af høringen er ordet ”ophævelse” ændret til ”opsigelse” i

bemærkningerne til § 9 f, stk. 4.

2.2.1.4 Oplysninger om eksisterende passiv fysisk infrastruktur

Colt Technology Services finder det positivt, at adgang til oplysninger

om infrastruktur og tilladelse til anlægsopmålinger skal gives i løbet af to

uger og foreslår, at oplysninger om infrastruktur udvides med oplysning

om ledig kapacitet i infrastrukturen til brug for andre netværkselementer.

Dansk Energi og Dong Energy mener, det er uklart, hvorvidt forpligtelsen

til at give adgang til oplysninger allerede er opfyldt ved at give oplysnin-

gerne via en søgning i Ledningsejerregisteret (LER).

Dansk Energi henstiller til, ligesom tilfældet er i forhold til SMP-

reguleringen, at der i lovforslaget skabes mulighed for at opnå fuld om-

kostningsdækning i tilknytning til de administrative forpligtelser, der på-

lægges i relation til forespørgsler om adgang til fysisk infrastruktur.

Region Nordjylland, KL og Ringkøbing-Skjern Kommune mener, at der

skal skabes større gennemsigtighed omkring tilgængeligheden af passiv

fysisk infrastruktur.

SE/Stofa og TI finder, at det i lovforslaget bør præciseres, hvordan de

administrative byrder for netoperatører kan begrænses mest muligt i for-

hold til reglerne om indsigt i den eksisterende passive fysiske infrastruk-

tur. SE/Stofa mener endvidere, at der i relation til reglerne om indsigt i

den eksisterende passive fysiske infrastruktur bør tages højde for, at op-

lysningerne om infrastruktur kan have karakter af forretningshemmelig-

heder.

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

14/27

Dong Energy mener, at det er uklart, om en netoperatør vil kunne opkræ-

ve omkostninger til udførelse af anlægsopmålinger dækket af den anmod-

ende part.

Kommentar

Hvorvidt forpligtelsen til at give adgang til oplysninger er opfyldt via en

søgning i Ledningsejerregisteret (LER), bemærkes, at LER indeholder

oplysning om den enkelte ledningsejer. På baggrund af oplysningerne fra

LER vil en adgangssøgende netoperatør kunne få adgang til de af lov-

forslaget omfattede oplysninger. Efter lovforslaget er det den enkelte net-

operatør, der er forpligtet til at give adgang til de relevante oplysninger

efter anmodning.

I forhold til spørgsmålet om, at oplysninger kan have karakter af forret-

ningshemmeligheder, bemærkes, at såfremt oplysningerne er drifts- og

forretningshemmeligheder, så skal den, der får adgang til oplysningerne

træffe passende foranstaltninger for at sikre overholdelse af drifts- og

forretningshemmeligheder, jf. bemærkningerne til § 9 g, stk. 4. Direktivet

åbner ikke op for, at oplysningernes karakter af drifts- og forretnings-

hemmelighed kan danne grundlag for afslag på anmodning om oplysnin-

ger.

I forhold til gennemsigtighed i tilgængeligheden af passiv fysisk infra-

struktur og begrænsning af administrative omkostninger bemærkes, at

direktivet og lovforslaget ikke indeholder en pligt til at registrere passiv

fysisk infrastruktur i et fælles register. I samarbejde med de relevante

myndigheder afsøges mulighederne for en enkel adgang til information

om nedgravet fysisk infrastruktur med henblik på at øge gennemsigtighe-

den og forenkle anmodningsprocessen.

I forhold til dækning af omkostninger i forbindelse med anlægsopmålin-

ger er lovforslaget justeret således, at det fremgår af bemærkningerne til

§ 9 h, stk. 3, at der ved prisfastsættelsen for adgang til anlægsopmålin-

ger, kan tages hensyn til, hvordan den adgang til opmåling, der søges

om, vil påvirke den adgangsgivende netoperatørs forretningsplan.

For så vidt angår spørgsmålet om fuld omkostningsdækning er lovforsla-

get justeret således, at det fremgår af bemærkningerne til § 9 g, stk. 4, at

der ved prisfastsættelsen for adgang til oplysninger, kan tages højde for

effektivt afholdte omkostninger.

2.2.1.5 Bygningsintern fysisk infrastruktur

SE/Stofa og TI støtter forslagets bestemmelser om bygningsintern fysisk

infrastruktur.

Dansk Byggeri finder, at kravet i § 9 om bygningsintern fysisk infrastruk-

tur i nye bygninger i begrænset omfang kan være omkostningsdrivende

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

15/27

og bør undlades, såfremt der vil være adgang til at etablere trådløse høj-

hastighedsnet. Dansk Byggeri påpeger endvidere, at definitionen af byg-

ningsintern fysisk infrastruktur i § 9 e, stk. 2, nr. 4, ikke bør indebære, at

udbydere af elektroniske kommunikationsnet kan få adgang til hele byg-

ningen, såfremt der er etableret et trådløst net. Dansk Byggeri foreslår, at

der i § 9 l anvendes betegnelsen ”slutbruger” frem for ”abonnent”.

Hi3G mener, at netneutralitet skal sikres i relation til § 9 i om den højha-

stighedsforberedte bygningsinterne fysiske infrastruktur og adgangspunkt

i nyt byggeri. Hi3G finder det er uklart, hvorvidt kravene i § 9 om ad-

gangspunkt og højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur

i nyt byggeri også omfatter passivt udstyr, der skal kunne tilsluttes direkte

til en udbyder. Hi3G mener endvidere, at det bør være et krav, at den

bygningsinterne fysiske infrastruktur er dimensioneret til, at flere end én

operatør kan tilsluttes. Hi3G påpeger endelig, at prissætning ikke synes at

være omfattet af § 9 j om udbyderes ret til at etablere deres net frem til en

bygnings adgangspunkt.

Advokatrådet foreslår, at det i relation til § 9 k præciseres, hvad der me-

nes med, at adgangen til bygningsintern fysisk infrastruktur udøves i

overensstemmelse med ejendomsretten for ejeren af den bygningsinterne

fysiske infrastruktur.

Kommentar

På baggrund af høringssvarene vedrørende trådløse net er lovforslaget

ændret, så det i bemærkningerne til de relevante bestemmelser om byg-

ningsintern fysisk infrastruktur er præciseret, at det kan være kablet, men

også trådløs teknologi, som den bygningsinterne fysiske infrastruktur skal

være beregnet til. Kravet i § 9 i, stk. 1, kan således også opfyldes ved, at

den bygningsinterne fysiske infrastruktur er egnet til etablering af trådlø-

se højhastighedsnet.

Reglerne om hvilke bygninger, der skal undtages fra kravet i § 9 i, vil

blive fastlagt i dialog med relevante myndigheder og interessenter i god

tid inden ikrafttrædelsen 1. juli 2016. Reglerne fastsættes i en bekendtgø-

relse, der ligeledes sendes i offentlig høring.

På baggrund af bemærkningen til § 9 l er lovforslaget justeret så ”abon-

nent” i § 9 l, stk. 1, er ændret til ”slutbruger”.

I forhold til spørgsmålet om ejerforhold til bygningsintern fysisk infra-

struktur følger det af bemærkningerne til § 9 k, stk. 1, at den anmodende

part ikke opnår ejerskab over den bygningsinterne fysiske infrastruktur.

Udbyderen opnår således alene en brugsret i relation til den ledige kapa-

citet i den bygningsinterne fysiske infrastruktur.

I forhold til sikring af netneutralitet antages det, at der menes teknologi-

neutralitet i den højhastighedsforberedte bygningsinterne fysiske infra-

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

16/27

struktur. Dette er sikret i lovforslaget ved, at der ikke tages stilling til,

hvilken teknologitype der vil blive anvendt i et højhastighedsnet. Kravet i

§ 9 i om højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur kan

således opfyldes ved etablering af infrastruktur, der kan huse eksempelvis

coax-net, fibernet, kobbernet, eller trådløst net, såfremt nettet vil kunne

levere en forbindelse med en hastighed på minimum 30 Mbit/s, jf. § 9 e,

stk. 2, nr. 3.

I forhold til indholdet af kravene om adgangspunkt og højhastighedsfor-

beredt bygningsintern fysisk infrastruktur bemærkes, at det nærmere ind-

hold af kravene fremgår indirekte definitionerne af begreberne. Det

fremgår således af § 9 e, stk. 2, nr. 7, at et adgangspunkt er et fysisk

punkt i eller uden for en bygning, som virksomheder, der udbyder offent-

lige elektroniske kommunikationsnet har adgang til, og som den højha-

stighedsforberedte bygningsinterne fysiske infrastruktur kan tilsluttes.

Heri ligger, at der skal være en blotlagt adgangsvej ind i bygningen.

Herudover fremgår det af § 9 e, stk. 2, nr. 5, at højhastighedsforberedt

bygningsintern fysisk infrastruktur er passiv fysisk infrastruktur i bygnin-

ger, som er beregnet til at huse elementer eller muliggøre levering af

højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Der er således tale om

en rammebestemmelse, der ikke forholder sig til, hvorledes den faktiske

højhastighedsforberedte bygningsinterne fysiske infrastruktur udformes,

når den blot er beregnet til at huse elementer eller muliggøre levering af

højhastighedsnet.

For så vidt angår dimensioneringen af den bygningsinterne fysiske infra-

struktur kan det være hensigtsmæssigt, at bygherrer dimensionerer, så

flere operatører kan tilsluttes. Imidlertid må et specifikt krav om dimensi-

oneringen anses for uhensigtsmæssigt at stille som et generelt krav for

alle bygningstyper, da det i det konkrete tilfælde kan være unødvendigt

og omkostningstungt.

I forhold til prissætning i relation til § 9 j bemærkes, at lovforslaget ju-

steres, således at det i § 9 j, stk. 4, fremgår, at adgang til en bygnings

adgangspunkt gives på rimelige og ikkediskriminerende vilkår og betin-

gelser, herunder eventuel pris.

2.2.1.6 Tvistløsning

DI ITEK, SE/Stofa og TI støtter, at Erhvervsstyrelsen kan behandle sager

om anmodninger om adgang. DI ITEK foreslår herudover, at Erhvervs-

styrelsens afgørelser skal kunne indbringes for Teleklagenævnet.

HOFOR mener, at en afgørelse, der kan have ekspropriativ karakter, bør

kunne efterprøves af en anden administrativ myndighed eller behandles af

et uafhængigt organ, der ikke er underlagt politiske instrukser.

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

17/27

Colt Technology Services og KL foreslår, at sagsbehandlingstiden for

Erhvervsstyrelsens behandling af sager skal ske inden for en nærmere

angivet tidsfrist i overensstemmelse med direktivet.

Advokatrådet foreslår, at det beskrives nærmere, hvorledes tvangsbøder

efter § 9 o skal beregnes.

Kommentar

I forhold til at kunne påklage Erhvervsstyrelsens afgørelser bemærkes, at

den funktion med at behandle sager, som Erhvervsstyrelsen vil komme til

at varetage, modsvarer eksempelvis forbrugerklagenævnets og domæne-

klagenævnets rolle som tvistløser i sager mellem to private parter. Disse

klagenævns afgørelser kan ikke indbringes for andre administrative or-

ganer. Parterne har mulighed for at indbringe sagen for domstolene,

ligesom tilfældet er for forbrugerklagenævnet og domæneklagenævnet.

Det bemærkes, at etablering af yderligere et organ i processen vil stå i

skarp kontrast til hensynet til en hurtig afgørelse af tvisterne.

Erhvervsstyrelsens afgørelsesvirksomhed vedrørende lovforslagets be-

stemmelser sker i øvrigt uden mulighed for instruks, jf. § 9 m, stk. 3, dvs.

uafhængigt af ministeren.

Vedrørende tidsfrister for Erhvervsstyrelsens behandling af sager, præci-

seres det i bemærkningerne til § 9 m, stk. 4, at tidsfristerne i en bekendt-

gørelse skal fastsættes inden for rammerne af direktivet, hvilket vil sige

hurtigst muligt og inden for fire måneder.

På baggrund af forslag til § 9 o, stk. 2, vedrørende tvangsbøder, er det i

lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen tilføjet, at det ved fastsæt-

telse af tvangsbødernes størrelse bør sikres, at beløbet er adfærdsregule-

rende for den pågældende part. Dette vil blive afgjort på baggrund af de

konkrete forhold, der gør sig gældende i en sag med henblik på at sikre

parternes medvirken i forbindelse med oplysning af sagen.

2.2.2 Sektorspecifik fusionskontrol

SE/Stofa finder det på sin plads at indføre sektorspecifik fusionskontrol,

og at måden, hvor Erhvervsstyrelsen gives mulighed for at indstille til

fusionskontrol hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er den rette, gi-

vet Erhvervsstyrelsens detailkendskab til konkurrenceforholdene i tele-

branchen. SE/Stofa foreslår, at Erhvervsstyrelsen, når der indstilles til

fusionskontrol, lægger vægt på at skabe flere selskaber med større skala-

fordele som alternativ til situationen med en meget stor spiller.

Dansk Energi fremfører, at forslaget kan danne værn mod yderligere kon-

centration af bredbåndsinfrastruktur, hvilket kan øge konkurrencepresset

på tv- og bredbåndsmarkedet. Dansk Energi finder det dog uklart, om

forslaget i praksis vil gøre det sværere og dyrere for regionale fibersel-

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

18/27

skaber at fusionere deres fiberinfrastruktur, og henstiller derfor til, at lov-

forslaget ikke skaber barrierer for mindre selskabers mulighed for sam-

menlægning af bredbåndsinfrastruktur.

TDC finder, at de konkurrenceretlige forhold ikke afgørende har ændret

sig siden fusionsudvalgets anbefalinger om nedsættelse af omsætnings-

grænserne, og der derfor ikke er behov for at skærpe fusionskontrolreg-

lerne på teleområdet. TDC finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at Er-

hvervsstyrelsen overlades en skønsmæssig og diskretionær adgang til at

foretage en vurdering af, om der skal ske henvisning af fusioner til Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det er desuden TDC’s opfattelse, at

lovforslagets anvendelsesområde alene bør omfatte fusioner, hvor der

sker en koncentration af access-infrastruktur og ikke teleområdet gene-

relt.

Advokatfirmaet Kromann Reumert finder, at det vil være skadeligt for

innovationen på telemarkedet og bl.a. skabe usikkerhed om mulighederne

for at sælge en televirksomhed, såfremt der indføres strengere konkurren-

ceregulering i telesektoren. Advokatfirmaet Kromann Reumert finder

endvidere, at rækkevidden af anvendelsesområdet er vidtgående og uklar,

hvilket er et retssikkerhedsmæssigt problem, som risikerer at skabe usik-

kerhed og i kombination med implementeringsforbuddet også en straf-

mæssig risiko.

Kommentar

Som det konkluderes i Erhvervs- og Vækstministeriets udkast til analysen

”Konkurrencen på bredbåndsmarkedet” fra december 2014, kan det ikke

udelukkes, at de sidste mange års opkøb har haft skadevirkning på kon-

kurrencen. Forslaget om sektorspecifik fusionskontrol har derfor til for-

mål at sikre, at potentielt problematiske opkøb kan blive underlagt kon-

trol, mens uproblematiske opkøb fortsat vil få en ukompliceret og hurtig

proces.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at give Erhvervsstyrelsen diskreti-

onær adgang til at udvælge, hvilke af de fusioner, der meddeles til Er-

hvervsstyrelsen, der skal henvises til behandling hos Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen. Det præciseres derfor i lovforslagets § 2, nr. 3 med

tilhørende bemærkninger, at Erhvervsstyrelsens behandling alene vil

angå, om der er tale om en erhvervsmæssig udbyder af elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester, og om den konkrete fusion omfatter

aktiviteter med tilknytning til et marked, som Erhvervsstyrelsen har regu-

leret i henhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering i teleloven.

Dette medfører, at alle fusioner, der meddeles til Erhvervsstyrelsen, fordi

de omfatter mindst to erhvervsmæssige udbydere og selskaberne omfattet

af fusionen samlet har en omsætning på mindst 900 mio. kr. i Danmark,

vil blive henvist til fusionskontrol hos Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, hvis Erhvervsstyrelsen konstaterer, at fusionen har tilknytning til et

reguleret marked. Der vil således ikke ske en materiel behandling af fusi-

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

19/27

onens forenelighed med konkurrencereglerne i regi af Erhvervsstyrelsen,

og der lægges med lovforslaget ikke op til ændringer i Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens materielle behandling af fusioner anmeldt til fusi-

onskontrol.

Muligheden for, at succesfulde og innovative opstartsvirksomheder bliver

opkøbt, og muligvis til en høj pris, er vigtig for at øge incitamentet til at

innovere og investere i et marked. Den udvidede adgang til fusionskon-

trol skal derfor alene sikre en kontrol af de opkøb, der potentielt kan væ-

re skadelige eller er strategiske opkøb planlagt for at undgå fusionskon-

trolreglerne efter de nuværende omsætningstærskler.

Lovforslagets anvendelsesområde er afgrænset ud fra på den ene side et

hensyn om at skabe forudsigelighed for aktørerne på telemarkedet og på

den anden side et hensyn om at underlægge de fusioner på teleområdet,

der potentielt kan medføre konkurrenceproblemer, fusionskontrol efter

almindelige fusionskontrolregler. Anvendelsesområdet omfatter de mar-

kedsområder, hvor der er konstateret konkurrenceproblemer, der efter

den sektorspecifikke konkurrenceregulering i teleloven kan begrunde, at

man anvender telelovens særlige konkurrencefremmende værktøjer, her-

under også mobilområdet. Afgrænsningen er dermed baseret på allerede

kendte definitioner og afgrænsninger fra teleretten.

2.2.3 Gratis wifi til turismeformål

2.2.3.1 Afgrænsning til områder med internationale turismeaktivite-

ter

Bornholms Vækstforum ser gerne, at ordningen bliver udformet så flek-

sibelt, at det er muligt at justere den, hvis ordningen ikke dækker turister-

nes behov for adgang til elektroniske kommunikations tjenester, fx såle-

des at forståelsen af områder med turismeaktiviteter kan ændres.

DI ITEK finder, at der i lovforslaget er taget fornuftige hensyn, så even-

tuelle konkurrence- og teknologiforvridende effekter mindskes, herunder

påpeges bl.a., at det er at vigtigt, at lovforslaget er målrettet international

turisme, og at der ikke er tale om sammenhængende net, men punktvis

mulighed for adgang. Det bør defineres nærmere, hvad punktvis wifi er,

idet DI ITEK opfordrer til, at områder, der er så store som fx Fælledpar-

ken, ikke falder ind under lovgivningen.

Dansk Rejsebureau Forening peger på, at det bør være op til den enkelte

kommune selv at afgøre, hvor det er mest egnet og attraktivt af placere

hotspots, så de ikke kun kan ligge i nær beliggenhed til kommunale insti-

tutioner.

Hi3G finder bestemmelsen om punktvis wifi for vidtgående, og parker

som Fælledparken er for store områder at dække.

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

20/27

TI foreslår, at det bør præciseres, at det drejer sig om udendørsdækning i

tilknytning til turistbureauer, seværdigheder og bymidter, idet indendørs

dækning i praksis vil være uundgåeligt med wifi.

TDC mener, der er behov for en mere præcis områdeafgrænsning, som

understreger og afgrænser formålet, da det kan blive svært at finde et sted

i Danmark, som ikke kan påberåbe sig at være et område med aktiviteter

rettet mod international turisme.

Ringkøbing-Skjern Kommune ser gerne, at lovforslaget gøres mindre

restriktivt, idet kommuner bør få mulighed for at stille wifi til rådighed

for turister, borgere og gæster i eksempelvis bycentre og ved turistattrak-

tioner, og finder, at lovforslaget indfører bureaukratiske barrierer, der i

værste fald betyder, at der aldrig etableres velfungerende wifi-løsninger.

Kommentar

Som det fremgår af forslaget skal hensynet til at fremme dansk turisme

balanceres i forhold til ikke at have en negativ effekt på det eksisterende

marked. Derfor er der lagt en række begrænsninger på forslaget.

Det fremgår af forslaget, at adgangen kun gives i områder, der er rele-

vante for international turisme, udendørs og ikke i større sammenhæn-

gende områder. Det betyder, at wifi-adgangen fokuseres på steder, hvor

det er mest relevant for turister, uden at der bliver tale om sammenhæn-

gende net, som i større eller mindre omfang kunne konkurrere med fx

teleselskabernes mobildækning. Samtidig gives kommunerne fleksibilitet i

forhold til selv at vurdere og målrette tilbuddet til de lokationer i deres

kommune, der er mest relevante for internationale turister.

Det bemærkes, at det i praksis ikke vil være muligt at skelne mellem in-

ternationale turister og danske borgere, når der samtidig skal være tale

om en let og enkel adgang til wifi-nettet for at opfylde turismemålsætnin-

gen om at forbedre oplevelsen af det danske turismeprodukt. I stedet er

der taget andre skridt for at målrette tilbuddet mod turister og ikke gribe

negativt ind på telemarkedet, dvs. at danske borgere ikke fx opsiger deres

mobil/ mobildata-abonnement for i stedet at bruge gratis kommunal wifi.

Det er sket ved de begrænsninger, der lægges på det kommunale tilbud

om gratis wifi om en punktvis, udendørs adgang og kun en time i døgnet.

Samlet set vurderes det, at kommunerne gives tilstrækkelig fleksibilitet til

at opfylde turismeformålet med den foreslåede bestemmelse, samtidig

med at der er taget hensyn til det private marked.

2.2.3.2 Tidsbegrænsning på en times gratis adgang om dagen

Bornholms Vækstforum mener, at den fastsatte begrænsning på en times

gratis adgang til elektroniske kommunikationstjenester pr. døgn ikke

stemmer overens med turisternes behov og mener, at der er behov for at

udvide den tidsmæssige afgrænsning.

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

21/27

Dansk Rejsebureau Forening foreslår enten at fjerne tidsbegrænsningen

eller udforme den således, at turister kan være online i op til en time på

forskellige steder og op til flere gange om dagen, idet turister ofte besøger

flere attraktioner og har behov for at være online alle steder i den korte

periode, de er i landet.

DI ITEK finder, at der i lovforslaget er taget fornuftige hensyn, så even-

tuelle konkurrence- og teknologiforvridende effekter mindskes, herunder

påpeges bl.a., at det er vigtigt, at der kun udbydes gratis adgang en time i

døgnet udendørs, således at konkurrence- og teknologiforvridende effek-

ter mindskes.

Albertslund Kommune ønsker det præciseret i lovforslaget, om det er en

times adgang per attraktion, kommune eller turist, idet en times adgang

ikke vurderes tilstrækkelig til at opfylde hensynet bag lovforslaget om et

turistvenligt Danmark, fx i forhold til sightseeing og attraktioner som et

test- og udstillingsområde for intelligent udendørsbelysning. Det foreslås,

at bestemmelsen enten fjernes eller ændres til et større tidsrum som fx

sædvanlig åbningstid.

KL finder, at lovforslaget skal gøres så fleksibelt som muligt uden en fast

tidsgrænse, så denne løbende kan ændres, ligesom det fx bør kunne varie-

re fra turistdestination til turistdestination.

Öresundskomiteen foreslår, at begrænsningen på en times adgang om

dagen fjernes.

Kommentar

Turister har ofte adgang til wifi flere steder, fx på deres overnatnings-

sted, på cafeer og indendørs på attraktioner som museer og lignende.

Intentionen med forslaget er at supplere den adgang, der allerede i vidt

omfang kan benyttes af turister under deres ophold i Danmark, fx adgang

til wifi på cafeer, museer, hoteller mv. Dertil kommer, at det er muligt for

turister at supplere det gratis tilbud på almindelige markedsvilkår, fx

mod betaling. Der ses i dag eksempler på, at adgang til at bruge data på

mobilnettet kan købes af turister fx på dagsbasis for et begrænset beløb

på deres hotel.

Den foreslåede bestemmelse skal dermed ses som supplement til turisters

øvrige muligheder for at få adgang til bredbånd. Det er ikke lovforslagets

formål at udvide hjemlen til tilfælde, hvor en kommune ønsker at tilbyde

wifi i længere tid, fx til testfaciliteter.

Den foreslåede bestemmelse afspejler en nødvendig balance mellem at

gøre Danmark mere turistvenlig og samtidig ikke at have en negativ ef-

fekt på det eksisterende marked.

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

22/27

Det præciseres, at tidsbegrænsningen på en time pr. døgn gælder pr. ap-

parat.

2.2.3.3 Køb af wifi på markedet

Dansk Energi, TDC, DI ITEK og TI understreger vigtigheden af, at etab-

lering af kommunalt wifi skal ske ved udbud på det private marked.

SE/Stofa vurderer, at den konkrete indhegning af det kommunale udbud

er tilstrækkeligt til ikke i nævneværdigt omfang at konkurrere med priva-

te tjenester for ikke-turister og dermed ikke synes at have nævneværdige

konsekvenser for det private marked.

Hi3G har ikke noget imod, at kommunerne stiller gratis wifi, som købes

hos private virksomheder på markedsmæssige forhold, til rådighed på

turistattraktioner.

KL finder det uhensigtsmæssigt, at netadgangen skal købes hos en eks-

tern udbyder og ikke fx kan komme fra kommunernes eksisterende net,

som kan anvendes og evt. tilpasses for begrænsede midler.

Albertslund Kommune foreslår, at hvor kommunen allerede besidder fi-

bernet eller lignende, som rummer overkapacitet, så vil det være nemt og

foreneligt med princippet om økonomisk forsvarlig forvaltning at anven-

de overkapaciteten til at stille wifi til rådighed indenfor lovforslagets

rammer.

Öresundskomiteen foreslår at fjerne kravet om, at kommuner skal købe

tjenesterne af en privat udbyder.

Kommentar

Kommunernes mulighed for at stille gratis wifi til rådighed til turisme-

formål begrænses i forslaget for at forhindre en skævvridning af marke-

det. Når offentlige myndigheder træder ind på et privat marked med en

gratis ydelse, er det vigtigt at sikre, at det ikke har en negativ effekt på de

private udbydere. Det gælder fx, hvor en kommune af andre årsager og

med offentlige midler har etableret en infrastruktur, der også kunne be-

nyttes til at give turister adgang til bredbånd.

En mulighed for kommunerne til at bruge den offentligt finansierede in-

frastruktur til at tilbyde adgang til bredbånd vil være i konkurrence med

private udbydere. Hvis kommunen har overkapacitet i sit net, kan denne

sælges til udbydere på markedet med hjemmel i kommunalfuldmagtsreg-

ler, men det er ikke intentionen med dette forslag at give kommunerne

mulighed for at stille overkapacitet gratis til rådighed for turister eller

andre slutbrugere.

Samlet set har afvejningen af hensynene mellem at tilbyde turister god

service og ikke at fjerne forretningsmuligheder fra det private marked

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

23/27

ført til, at kommunerne gives mulighed for at indkøbe en ydelse på mar-

kedet og derefter stille den gratis til rådighed.

2.2.3.4 Brugerregistrering og logning

TDC foreslår, at der ved tilslutning til hotspottet sker en hensigtsmæssig

registrering af brugerne for at sikre overholdelse af tidsbegrænsningen.

TI ønsker, at det præciseres, at adgang forudsætter registrering af hensyn

til mulige kommende logningsbestemmelser, da tilbuddet ellers ville

kunne bruges til at omgå logningsbestemmelserne, samt at hvis der ikke

er en registrering, vil det vanskeligøre overholdelse af tidsbegrænsningen.

Hi3G vil gerne vide, hvordan det undgås, at reglen om maksimalt en ti-

mes adgang om dagen ikke omgås.

DI ITEK og Hi3G finder det svært teknisk at afgrænse mellem almindeli-

ge borgere og internationale turister. Hi3G oplyser, at adgang for borgere

vil være helt uacceptabelt for selskabet.

Dansk Rejsebureau Forening mener, at for at gøre adgangen til gratis

internet så attraktiv og let tilgængelig som muligt, bør wifi ved de for-

skellige hotspots kunne tilgås uden brug af password eller anden form for

være upraktisk, da det kan være svært at finde en kommunikationsplat-

form, som samtlige turister gør brug af under deres besøg i Danmark.

Kommentar

I den udstrækning en udbyder behandler oplysninger om identiteten på

brugerne, som det eksempelvis er tilfældet i forbindelse med etablering af

abonnementsforhold, vil disse oplysninger skulle registreres og opbeva-

res, jf. logningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2. I praksis vil udbydere af in-

ternetadgang på eksempelvis internetcaféer eller via hotspots imidlertid

sjældent have behov for at generere eller behandle oplysninger om iden-

titeten på brugerne i deres net, hvilket betyder, at sådanne oplysninger

som udgangspunkt ikke bliver registreret og opbevaret.

Det er ikke hensigten at indføre nye forpligtelser om registrering med den

foreslåede bestemmelse. Ud over de forpligtelser, der følger af de til en-

hver tid gældende regler om logning og overholdelse af datasikkerhed, vil

det derfor være op til den enkelte kommune at vælge, hvordan registre-

ring af brugere og overholdelse af den tidsmæssige begrænsning foreta-

ges. Det vil være op til Statsforvaltningen som kommunal tilsynsmyndig-

hed i relevant omfang at vurdere, om kommunerne overholder reglerne

om begrænsning af adgangen til gratis bredbånd.

Forslaget sigter mod at give turister adgang til internettet, men det ude-

lukker ikke, at borgere også kan benytte internetadgangen. I praksis vil

det ikke være muligt at skelne mellem internationale turister og danske

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

24/27

borgere, når der samtidig skal være tale om en let og enkel adgang til

wifi-nettet for at opfylde turismemålsætningen om at forbedre oplevelsen

af det danske turismeprodukt. I stedet er der taget andre skridt for at

målrette tilbuddet mod turister og ikke gribe negativt ind på telemarke-

det, dvs. at danske borgere ikke fx opsiger deres mobil/ mobildata-

abonnement for i stedet at bruge gratis kommunal wifi.

2.2.3.5 Forstyrrelser af private wifi-brugere

Hi3G og DI ITEK opfordrer til, at der skabes klarhed over, hvordan inter-

ferens med eksisterende wifi i private boliger kan undgås.

Kommentar

Anvendelsen af wifi-frekvenser sker på tilladelsesfri basis, hvor der ikke

sker en frekvensplanlægning, og hvor den konkrete frekvensanvendelse

ikke er særligt beskyttet mod forstyrrelser. Der er således ikke begræns-

ninger i, hvor wifi-anlæg må anvendes i Danmark, hverken til erhvervs-

formål eller til private formål. Der er imidlertid fastsat en række tekniske

krav til anvendelsen af wifi-frekvenser for at reducere risikoen for for-

styrrelser mest muligt. Disse krav er harmoniserede på EU-niveau. Er-

hvervsstyrelsen vurderer således, at der ikke er brug for særlige tiltag i

forhold til at begrænse risikoen for forstyrrelser, idet de nuværende tek-

niske krav vurderes at være tilstrækkelige.

2.2.3.6 Teknologineutralitet

TI foreslår i lyset af, at vækstplanen for dansk turisme er begrundet i hen-

syn til at undgå roamingafgifter, at forslaget begrænses til, at der er tale

om wifi-baserede løsninger og ikke omfatter mobiltrafik eller fastnet.

TDC peger på, at sigtet med den foreslåede bestemmelse efter ordlyden i

bemærkningerne og i vækstplanen er adgang til wifi. TDC foreslår på den

baggrund, at det anføres direkte i lovforslaget, at det drejer sig om gratis

adgang til trådløse wifi-hotspots.

Kommentar

Aftalen om en vækstplan for dansk turisme omtaler udelukkende adgang

til wifi. I forslaget til bestemmelse var muligheden for adgang til bred-

bånd gjort teknologineutral, som regulering på området normalt er. Det

indebærer, at bredbånd ville kunne leveres på alle teknologiske platfor-

me.

Af hensyn til at afgrænse kommuners mulighed for at stille bredbånd gra-

tis til rådighed til turismeformål, men ikke påvirke konkurrencen på mar-

kedet negativt, vil forslaget blive begrænset til kun at vedrøre wifi, idet

sådan en begrænsning ikke strider mod turismeformålet med den foreslå-

ede bestemmelse, herunder formuleringerne i aftalen om vækstplanen.

2.2.3.7 Øvrige bemærkninger

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

25/27

Dansk Rejsebureau Forening mener, at det skal sikres, at der kan leveres

en stabil internetforbindelse og tilstrækkelig kapacitet til mange samtidi-

ge brugere, fordi problemer med at tilgå internettet kan medføre et irrita-

tionsmoment og derved en negativ indvirkning på turistens oplevelse af

besøget.

Hi3G mener, at kommuner alene må tilbyde gratis adgang til turistrelate-

rede sider på internettet.

TI finder, at det bør præciseres, at begrænsningerne i adgangen til at til-

byde gratis wifi ikke kun skal gælde for kommunerne, men også for

kommunalt ejede selskaber.

Kommentar

Det vil være op til kommunerne at indrette deres tilbud om gratis wifi på

en måde, så det lever op til formålet om at fremme dansk turisme. Det

gælder bl.a. i forhold til stabilitet og kapacitet af løsningen, men det gæl-

der også i forhold til hvilke sider, der gives adgang til. Det bemærkes, at

ikke kun turistinformationssider kan forventes at være relevante. Turister

vil også fx ønske løbende at dele deres oplevelser på sociale medier, hvil-

ket kan medvirke til at markedsføre Danmark som turistdestination. Den

foreslåede bestemmelse begrænser ikke, hvilke sider der kan gives ad-

gang til, men hvis kommunerne fx ønsker, at brugerne ledes til en turist-

orienteret startside via den gratis adgang, vil det være op til kommunerne

at indrette løsningen til det.

Kommuner og kommunalt ejede selskaber vil være stillet på samme måde

i den foreslåede bestemmelse. Det vil sige, at begge parter vil få mulig-

hed for at stille gratis bredbånd til rådighed, men at der vil gælde be-

grænsninger for dette, så adgangen kun kan være punktvis, udendørs og

en time i døgnet. Det bemærkes, at det ikke påvirker kommuner eller

kommunale selskabers mulighed for at tilbyde gratis adgang til wifi i an-

dre sammenhænge, hvis der er mulighed for det efter et andet regel-

grundlag. Det kan fx være efter biblioteksloven.

3. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

2Tell ApS, 3F – Fagligt Fælles Forbund, ACN Danmark A/S, Advice

Digital ApS, Advokatfirmaet Bruun & Hjejle, Advokat Peter Schønning,

Advokatfirmaet Horten, Advokatrådet, Andels-net ApS, Antenneforenin-

gen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Ferie-

fond, Atea A/S, ATZtel ApS, AURA El-net ØE A/S, Banedanmark,

Barablu, Bech-Bruun, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,

Bolignet A/S, Bolignet-Aarhus F.M.B.A., Bolignetforeningen, Boligsel-

skabernes Landsforening, Brancheforum Digitale Medier, Bredbåndsfor-

eningen Primanet, Bredbåndsforeningen Vestdjursnet.dk, Bredbånd Nord,

Campingrådet, Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi, Center for Kva-

litet i ErhvervsRegulering, Center for Regional Turismeforskning, Cirque

Bredbånd A/S, Colt Technology Services A/S, Comflex Networks A/S,

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

26/27

Companymobile (Unotel), ComX Networks A/S, Concepy ApS, Connect

me A/S, Crossroads Copenhagen, CSC Danmark A/S, DanDial Networks

A/S, Danhostel, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Restauranter og Caféer, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Beredskabskommunikation A/S, Dansk Bredbånd, Dansk Byggeri,

Dansk El Forbund, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,

Dansk Industri, Dansk Internet Forum, Dansk IT, Dansk Kabel TV A/S,

Dansk Ledningsejerforum, Dansk Metal, Dansk Net A/S, Dansk Turisme-

fremme, Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva), Danske Advoka-

ter, Danske Busvognmænd, Danske Destinationer, Danske eWIRE A/S,

Danske Havne, Danske Regioner, DanskNet Bredbånd, DI ITEK, DONG

Energy, Ejendomsforeningen Danmark, ELRO Erhverv A/S, Ementor

Danmark A/S, Energi Danmark A/S, Energi Fyn, EnergiMidt, Energi-

net.dk, Energi Nord A/S, Energi Viborg Elnet A/S, Equant Danmark A/S,

Evercall ApS, FaaborgVestAF, Facilicom A/S, FasCom A/S, FDA (For-

enede Danske Antenneanlæg), FDE, Fiber2you, Fiberby ApS, Finansrå-

det, Firstcom A/S, Feriehusudlejernes Brancheforening, FFV EL A/S,

Fjarskiftiseftirlitid (Færøerne), Fonet, Forbrugerombudsmanden, Forbru-

gerrådet, Foreningen af Danske Internet Medier, Foreningen af Forlystel-

sesparker i Danmark, Foreningen af vandværker i Danmark, Foreningen

Tilgængelighed for Alle, Foreningen Samsø Bredbånd, Forsikring og

Pension, Forsyning Helsingør Elnet A/S, Frederikshavn Forsyning A/S,

Friluftsrådet, Fyns Optiske Net A/S, Færøernes Landsstyre, Føroya Tele,

Galten Elværk, GE Erhverv A/S, GEV Net A/S, Glentevejs Antennelaug,

Global Connect A/S, Global Crossing, GlobalTel, Grontmij, Grøn Nøgle,

Grønlands Selvstyre, HEF Net A/S, Hi3G Denmark ApS, HK – Handels-

og Kontorfunktionærernes Forbund, HOFOR, HORESTA, HURUP El-

værk Net A/S, Håndværksrådet, Ikast Værkerne Net A/S, I P Group A/S,

ipnordic A/S, ipvision A/S, I/S Bredbånd Nord, IT-Lauget Parknet,

Jay.net A/S, Johan Schlüter Advokatfirma, KalundborgAF, Kjellerup

Elnet A/S, Kjærgaard A/S, KlarupAF, Kommunernes Landsforening,

Københavns Energi, Københavns Lufthavne, Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Lebara Mobile Danmark, LEF Net A/S,

LIC, LO – Landsorganisationen i Danmark, Lycamobile, Marielyst Fi-

bernet ApS, MAQS Law Firm, Midtfyns Elforsyning A.m.b.A., Mira

Internet A/S, Mundio, Nakskov Elnet A/S, NALmedienet, Naturgas Fyn

Holdnig A/S, NEF, Netgroup A/S, Netteam A/S, Nianet A/S, NKE-Elnet

A/S, NM Net ApS, NOE Net A/S, NordbyAF, Nord Energi Net A/S,

Nordic Connect, Nordit A/S, NRGI, Nyfors Net A/S, Organisationen

Danske Museer, Parknet, Perspektiv Bredbånd, Plesner, PMR-

brugergruppen, PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesska-

dede), RAH Net A/S, Redspot ApS, Region Hovedstaden, Region

Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark,

Regionskommune Bornholm, Sagitta ApS, Sammenslutningen af Danske

Småøer, Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SEAS-

NVE A.M.B.A., SEF Net A/S, Siminn, Skagen Antennelaug, Skagennet,

Skyline, SportEventDenmark, SprintLink Danmark ApS, State of Green,

L 157 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

27/27

Stofa A/S, Struer Forsyning Elnet A/S, Sund & Bælt, Syd Energi (SE),

Sydfyns Intranet A/S, Talk IP ApS, TDC A/S, Teleankenævnet, Tele

Greenland A/S, Tele Post (Grønland), Teleklagenævnet, Telekommunika-

tionsindustrien i Danmark (TI), Telenor A/S, Telestyrelsen (Grønland),

Telia Danmark A/S, Tellio, Telogic, TetraStar A/S, Thy-Mors Energi

Elnet A/S, TREFOR A/S, Tre-FOR Bredbånd, Turisterhvervets Samar-

bejdsforum, Turistførerforeningen, Turismeforskerne i Danmark (TiD),

UNI-C, Uni-tel A/S, Universal Telecom, Unwire, Verdo El-net A/S, Ver-

do Tele A/S, Verizon business Danmark, Vestforsyning Net A/S, Vestjy-

ske Net A/S, Vest Net A/S, Viptel ApS, VisitDenmark, Vordingborg For-

syning A/S, Waoo!, Wonderful Copenhagen, Østjysk Energi A/S,

ØSTKRAFT Net A/S.

4. Følgende organisationer mv. har haft bemærkninger til lovforsla-

get som sendt i høring den 16. december 2014:

Advokatrådet, Albertslund Kommune, Bornholms Regionskommune,

Colt Technology Services, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Byg-

geri, Dansk Energi, Danske Regioner, DI ITEK, Dong Energy, Hi3G

Denmark ApS, Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR), KL, Kro-

mann Reumert, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjæl-

land, Ringkøbing-Skjern Kommune, SE/Stofa, TDC A/S, Teleindustrien

(TI), Öresundskomiteen.