PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 156 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Institution: Fødevarestyrelsen

Enhed/initialer:

Dyrevelfærd og veterinærmedicin/KISE

Sagsnr.:

2014-15-30-00003

Dato:

29. januar 2015

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov

om udendørs hold af svin

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om udendørs hold af svin har været i offentlig

høring i perioden fra den 3. november til den 2. december 2014.

I det følgende angives et resumé af de indkomne høringssvar. Bemærkningerne til

høringssvarene er anført med kursiv.

Der er modtaget høringssvar fra:

1. DOSO - Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation

2. Dyreværnsrådet

3. Det Dyreetiske Råd

4. Økologisk Landsforening

5. Landbrug & Fødevarer

6. Friland A/S

7. Dyrenes Hjælpekomité Freja

8. Det Veterinære Sundhedsråd

9. Dyrenes Beskyttelse

10. Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

11. Syddansk Universitet

12. Aalborg Universitet.

Af de ovenfor nævnte har Syddansk Universitet og Aalborg Universitet anført, at de ikke har

bemærkninger til forslaget.

Generelle bemærkninger

DOSO, Dyreværnsrådet, Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, herunder

Videncenter for Svin, og Friland A/S tilslutter sig lovforslaget.

Det Dyreetiske Råd, Dyrenes Hjælpekomité Freja, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyrenes

Beskyttelse og Aarhus Universitet (DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug) er ikke

enig i Fødevareministeriets udlægning af forskningsresultaterne fra Aarhus Universitet samt

ministeriets udlægning af bestemmelsen i lovens § 12.

Producenternes praktiske erfaringer og konsekvenser for producenterne

Økologisk Landsforening oplyser, at det er muligt at holde dyr på friland, også i perioder hvor

der kan forekomme frost, så vandet fryser til om natten, uden at det påvirker dyrenes velfærd

negativt, og at resultaterne af forskningsprojektet stemmer overens med producenternes egne

erfaringer. Foreningen påpeger, at et krav om permanent adgang til vand i alle døgnets 24

timer året rundt uanset vejrlig, ville betyde, at det ikke længere ville være praktisk muligt at

holde dyrene på friland om vinteren, og at dette ville være en forringelse af dyrenes velfærd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsvarende anføres af Friland A/S, der oplyser, at både de økologiske og de konventionelle

frilandsgriseproducenter, der leverer grise til Friland A/S, vurderer, at det er muligt at holde

dyrene på friland også i perioder, hvor der kan forekomme frost, så vandet fryser til, uden at

det påvirker dyrenes velfærd negativt. Friland A/S anfører, at i en periode, hvor Friland A/S

oplever vækst i efterspørgsel og afsætning af velfærdskød fra både konventionelle og

økologiske frilandsgrise, vil et krav om permanent adgang til vand i alle døgnets 24 timer året

rundt uanset vejrlig få den konsekvens, at det ikke længere er praktisk muligt at holde grise

på friland om vinteren, og at dette totalt set vil være en forringelse af grisenes velfærd.

Det Dyreetiske Råd anfører, at praktiske erfaringer peger på, at de gældende regler ikke giver

anledning til alvorlige problemer i praksis, og at der er udviklet systemer, der kan sikre adgang

til vand i perioder med frost, hvis dette ikke sikres manuelt. Det Dyreetiske Råd anbefaler

samtidig, at videreudvikle systemer, der kan sikre adgang til vand i perioder med frost,

såfremt de eksisterende systemer giver praktiske eller økonomiske udfordringer.

Det Veterinære Sundhedsråd anfører, at rådet er bekendt med, at der i perioder med hård

frost for udegående svin kan være kortvarige perioder med problemer med at opretholde en

permanent adgang til vand, og finder, at de professionelle udendørs producenter overvejende

er i stand til at løse dette ved at prioritere disse opgaver med at bryde is i vandkar og køre

vand ud ved hjælp af en traktormonteret vandtank.

Præcisering af kravet om udegående svins adgang til vand om natten i perioder med

frostvejr

Det Dyreetiske Råd anfører, at såfremt Fødevareministeriet fastholder sin udlægning af § 12,

bør det præciseres, hvor lang tid svinene må være uden adgang til vand, før dette anses for et

dyrevelfærdsmæssigt problem.

Dyrenes Beskyttelse erkender, at der i perioder med frostvejr kan være vanskeligheder

forbundet med at etablere frostfrit vand døgnet rundt, men at man - i stedet for at underkende

søernes behov for vand og af den vej forene lovens § 12 med det praktisk mulige - anbefaler,

at der fastsættes realistiske og velfærdsmæssige forsvarlige minimumskrav til

drikkevandsforsyningen til søer og andre udegående svin om vinteren og i vinterlignende vejr.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at der i lov om udendørs hold af svin indarbejdes en

bestemmelse om, at udegående svin i perioder med frostvejr skal have tilført vand under tilsyn

mindst to gange i de lyse timer, og med mindst 6 timers mellemrum. Dyrenes Beskyttelse

anfører, at formuleringen i vidt omfang tager hensyn til frilandsproduktionen, idet denne

produktion medfører en lang række velfærdsmæssige fordele for dyrene, og at Dyrenes

Beskyttelse derfor gerne ser denne produktionsform vinde frem.

Friland A/S anfører, at der blandt Friland A/S's leverandører er enighed om, at der gerne må

være et minimumskrav i de normalt relative korte perioder, hvor der er udfordringer med

frossent vand. Friland A/S henviser i den sammenhæng til en tilsvarende ordlyd, som den af

Dyrenes Beskyttelse foreslåede, jf. ovenfor.

Fødevareministeriet har med lovforslaget lagt vægt på betydningen af, at økologisk

svineproduktion og øvrige producenter med hold af svin på friland vil kunne fortsætte deres

produktion. Der er efter ministeriets vurdering velfærdsfordele forbundet med hold af svin som

udegående, og ministeriet finder det væsentligt, at denne produktion kan fortsætte. Efter det

for ministeriet oplyste, vil det være forbundet med omkostninger, der vil være svære at bære

for den enkelte producent i forhold til en rentabel produktion, at installere systemer til sikring

af frostfrit vand for udegående svin alle døgnets 24 timer. Samtidig er det ministeriets

vurdering - på linje med flere af høringsparterne - at praktiske erfaringer peger på, at de

gældende regler ikke giver anledning til problemer i praksis, og at det ikke er

dyrevelfærdsmæssigt betænkeligt, at dyrene i perioder med frost i et kortere tidsrum er uden

vand om natten.

Side 2/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til forslag fra høringsparter om indføjelse af et minimumskrav til drikkevands-

forsyningen til søer og andre udegående svin om vinteren og i vinterlignende vejr i de lyse

timer, bemærker Fødevareministeriet, at der med lovforslaget på baggrund af et

forskningsprojekt tages stilling til, hvad kravet i lovens § 12, om at svin skal have permanent

adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde, indebærer i forhold til svins behov for adgang til

vand om natten i perioder med frostvejr. Bemærkningerne til lovforslaget kommer således ikke

nærmere ind på at redegøre for svins behov for adgang til vand om dagen. Med hensyn til at

præcisere, hvor lang tid dyrene som udgangspunkt kan være uden adgang til vand om natten i

perioder med frostvejr, vil der i Fødevarestyrelsens "Vejledning til velfærdskontrol i

svinebesætninger" blive indføjet retningslinjer i forhold til udegående svins adgang til vand om

natten i perioder med frostvejr til brug for kontrol i svinebesætninger, jf. nærmere nedenfor

under Fødevareministeriets bemærkninger ad høringssvar nr. 3.

Specifikke bemærkninger

1. DOSO

DOSO kan med udgangspunkt i den videnskabelige rapport tilslutte sig forslaget. Samtidig

understreges det, at kræfter må sættes ind på at videreudvikle systemer, der kan sikre adgang

til vand i perioder med frost, såfremt de eksisterende systemer giver praktiske eller

økonomiske udfordringer.

Fødevareministeriet kan tilslutte sig DOSO' s synspunkt om, at systemer til sikring af frostfrit

vand til udegående svin bør videreudvikles, men at dette må være op til branchen.

2. Dyreværnsrådet

Dyreværnsrådet er enig i Fødevareministeriets vurdering af, at et eventuelt fravær af vand om

natten, herunder i perioder med frostvejr, på baggrund af det forelagte materiale, ikke kan

karakteriseres som værende til væsentlig ulempe for dyrene. Rådet finder ikke, at det, at der

ikke er adgang til drikkevand i nattetimerne, udgør et dyrevelfærdsmæssigt problem, jf.

dyreværnslovens §§ 1og 2.

Fødevareministeriet noterer sig bemærkningerne fra Dyreværnsrådet. Ministeriet er enig i

Dyreværnsrådets betragtning om, at det, at der (i frostperioder eventuelt) ikke er adgang til

drikkevand i nattetimerne, ikke udgør et dyrevelfærdsmæssigt problem, jf. dyreværnslovens

§§ 1 og 2.

3. Det Dyreetiske Råd

Det Dyreetiske Råd henviser indledningsvis til tidligere høringssvar afgivet af rådet i

forbindelse med tidligere lovforslag vedrørende ændringer af lov om udendørs hold af svin.

Rådet tilslutter sig forslaget om ophævelse af revisionsbestemmelsen, men udtrykker samtidig

bekymring over Fødevareministeriets vurdering af, "at det, at der eventuelt ikke er permanent

adgang til vand om natten i perioder med frostvejr, ikke udgør et dyrevelfærdsmæssigt

problem, der kan karakteriseres som værende hverken til væsentlig ulempe for dyrene eller

som uforsvarlig behandling af dyrene".

Rådet anbefaler, at der i fortolkning af reglerne fastholdes et krav om, at svinene skal have

adgang til vand til enhver tid. Samtidig gentager rådet sin anbefaling fra 2013 om at

videreudvikle systemer, der kan sikre adgang til vand i perioder med frost, såfremt de

eksisterende systemer giver praktiske eller økonomiske udfordringer.

Rådet henviser til, at det i udredningen fra DCA (Aarhus Universitet) konkluderes, at

"resultaterne indikerer, at søer, der var afskåret fra vand i 6 timer og derover, havde en

Side 3/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

negativ subjektiv oplevelse af tørst og dermed reduceret velfærd. Det kan dog ikke udelukkes

at også 3 timers manglende adgang til vand gav anledning til en negativ subjektiv oplevelse af

tørst". Det anføres, at der i udredningen endvidere henvises til forskning, der tyder på, at der

kan være et øget vandoptag på dage med frostvejr. Rådet finder således ikke, at

informationerne i udredningen understøtter Fødevareministeriets vurdering.

Rådet anfører, at rådet er opmærksom på, at der ikke med lovforslaget er lagt op til at ændre

på ordlyden i § 12 i loven om, at alle svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk

vand i tilstrækkelig mængde, men at der med lovforslaget blot lægges op til en mere lempelig

fortolkning af kravet. Rådet mener imidlertid, at svin bør have permanet adgang til vand,

forstået som adgang til vand til enhver tid.

Rådet anfører, at praktiske erfaringer peger på, at de gældende regler ikke giver anledning til

alvorlige problemer i praksis, og at der er udviklet systemer, der kan sikre adgang til vand i

perioder med frost, hvis dette ikke sikres manuelt.

Afslutningsvis anfører rådet, at såfremt Fødevareministeriets udlægning af § 12 fastholdes, bør

det præciseres, hvor lang tid svinene må være uden adgang til vand, før dette anses for et

dyrevelfærdsmæssigt problem.

Fødevareministeriet skal anføre, at ministeriets vurdering af, "at det, at der eventuelt ikke er

permanent adgang til vand om natten i perioder med frostvejr, ikke udgør et

dyrevelfærdsmæssigt problem, der kan karakteriseres som værende hverken til væsentlig

ulempe for dyrene eller som uforsvarlig behandling af dyrene" skal ses og forstås i

betydningen af § 1 og § 2 i dyreværnsloven, jf. tillige høringssvar nr. 2. At dyr kan føle en vis

tørst er indeholdt i §§ 1 og 2 i dyreværnsloven, men dyrene må ikke føle tørst i en sådan grad,

at det er til væsentlig ulempe for dyrene eller være uforsvarlig behandling af dyrene.

I Fødevarestyrelsens "Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger" vil der blive indføjet

retningslinjer i forhold til udegående svins adgang til vand om natten i perioder med frostvejr

til brug for kontrol i svinebesætninger.

Det vil i vejledningen blive anført, at det vurderes, at dyrene om natten i perioder med

frostvejr som udgangspunkt højst bør være uden adgang til frostfrit vand i 6 timer, men at det

dog altid vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om dette vil være

tilstrækkeligt til at dække dyrenes behov. Det vil blive præciseret, at latenstid og

kompensatorisk vandoptag vil være anvendelige parametre for, om dyrene har adgang til vand

i tilstrækkelig mængde. Disse parametre anvendes allerede i forbindelse med den nuværende

kontrol i svinebesætninger i form af "spand-testen". Hvis der ikke er adgang til vand på

kontroltidspunktet, anmodes besætningsejer eller dennes repræsentant om at tildele dyrene

vand. Dyrene iagttages under denne tildeling, og hvis dyr drikker mere end normalt forventet,

kan dette tolkes som tegn på tørst i en grad, hvormed kravet om permanent adgang til vand i

tilstrækkelig mængde ikke er opfyldt. Retningslinjerne vil være gældende for alle

aldersgrupper af svin.

Denne fremgangsmåde i forbindelse med kontrol i svinebesætninger stemmer overens med, at

Aarhus Universitet i deres høringssvar, sidste afsnit, anfører latenstid til at drikke og

kompensatorisk vandoptag som egnede mål for, hvorvidt søer har permanent adgang til vand i

tilstrækkelig mængde. De ovenfor nævnte retningslinjer om "højst 6 timers interval" for

vandtildeling imødekommer ligeledes bemærkningen i høringssvaret fra Aarhus Universitet,

såvel som bemærkninger i høringssvar fra Det Dyreetiske Råd og Dyrenes Beskyttelse samt

forslaget fra Friland A/S.

Side 4/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vil af bemærkningerne til lovforslaget under punkt 3.2.2. komme til at fremgå, at

retningslinjer, jf. ovenfor, vil blive indføjet i Fødevarestyrelsens "Vejledning til velfærdskontrol

i svinebesætninger".

Der henvises endvidere til ministeriets bemærkning ad høringssvar nr. 1.

4. Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening kan tilslutte sig forslaget. Foreningen anfører, at de økologiske

producenter har kunnet konstatere, at der ikke registreres en produktionsnedgang blandt

dyrene i perioder med frost sammenlignet med de perioder, hvor der ikke er frost. Tilvæksten

på pattegrisene er den samme, og søerne holder samme huld som i perioderne uden frost.

Foreningen finder, at parametre som produktion og huld forekommer at være relevante

parametre at forholde sig til i spørgsmålet om tilstrækkelig adgang til vand.

Foreningen anfører, at resultaterne af forskningsprojektet under DCA (Aarhus Universitet), der

belyser diegivende søers behov for at optage vand om natten, stemmer overens med

producenternes egne erfaringer.

Det er foreningens opfattelse, at det er muligt at holde dyr på friland, også i perioder hvor der

kan forekomme frost, så vandet fryser til om natten, uden at det påvirker dyrenes velfærd

negativt. Landsforeningen mener tværtimod, at et krav om permanent adgang til vand i alle

døgnets 24 timer året rundt uanset vejrlig ville betyde, at det ikke længere ville være praktisk

muligt at holde dyrene på friland om vinteren, og at dette ville være en forringelse af dyrenes

velfærd.

Foreningen er enig i, at reglerne om adgang til drikkevand forvaltes i den forståelse, at det kan

accepteres, at svin, der holdes udendørs i perioder med frostvejr eventuelt ikke har permanent

adgang til vand om natten, idet der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af,

om svinene har adgang til vand i tilstrækkelig mængde.

Fødevareministeriet noterer sig bemærkningerne fra Økologisk Landsforening, herunder at

resultaterne af forskningsprojektet under DCA (Aarhus Universitet), der belyser diegivende

søers behov for at optage vand om natten, stemmer overens med producenternes egne

erfaringer, samt at skulle der være permanent adgang til vand i alle døgnets 24 timer året

rundt uanset vejrlig, ville dette betyde, at det ikke længere ville være praktisk muligt at holde

svin på friland om vinteren, og at dette ville være en forringelse af dyrenes velfærd.

5. Landbrug og Fødevarer

Landbrug & Fødevarer, herunder Videncenter for Svin, støtter forslaget.

Landbrug & Fødevarer er enig i Fødevareministeriets vurdering af forskningsresultaterne, og at

det, at der eventuelt ikke er permanent adgang til vand om natten i perioder med frostvejr,

ikke udgør et dyrevelfærdsmæssigt problem.

Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at der lægges vægt på, at der i forbindelse med

at opfylde svins behov for permanent adgang til vand i tilstrækkelig mængde forstås, at

svinene har mulighed for at kompensere for en eventuel periode uden vand om natten i

perioder med frostvejr, uden at dette påvirker deres vandoptag på døgnbasis,

mælkeproduktion eller diegivningsadfærd.

Fødevareministeriet noterer sig bemærkningerne fra Landbrug & Fødevarer.

Side 5/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Friland A/S

Friland A/S støtter forslaget. Det anføres, at både de økologiske og de konventionelle

frilandsgriseproducenter, der leverer grise til Friland A/S, vurderer, at det er muligt at holde

dyrene på friland også i perioder, hvor der kan forekomme frost, så vandet fryser til, uden at

det påvirker dyrenes velfærd negativt. Producenterne har også tilkendegivet, at de hos

udendørs opstaldede grise ikke har registreret produktionsnedgang blandt dyrene i perioder

med frost sammenlignet med de perioder, hvor der ikke er frost, og at tilvæksten på

pattegrisene er mindst den samme, og at søerne kan holde den samme huld som i perioderne

uden frost.

Samtidig anføres det, at der blandt Friland A/S's leverandører er enighed om, at der gerne må

være et minimumskrav i de normalt relative korte perioder, hvor der er udfordringer med

frossent vand. Det anføres at en passende formulering kunne være: "Udendørs opstaldede

grise skal i perioder med frost have tilført vand mindst to gange i de lyse timer, og med mindst

6 timers mellemrum."

Friland A/S anfører, at i en periode, hvor Friland A/S oplever vækst i efterspørgsel og

afsætning af velfærdskød fra både konventionelle og økologiske frilandsgrise, vil et krav om

permanent adgang til vand i alle døgnets 24 timer året rundt uanset vejrlig få den konsekvens,

at det ikke længere er praktisk muligt, at holde grise på friland om vinteren. Det anføres, at

dette totalt set vil være en forringelse af grisenes velfærd. Derfor støtter Friland A/S en

forvaltningspraksis, der gør det muligt at holde dyrene på friland også i perioder, hvor der kan

forekomme frost, så vandet fryser til om natten. Friland A/S underkender ikke, at dyrene

naturligvis har et behov for at få adgang til vand, hvilket – Friland A/S mener – kan klares med

det ovenfor nævnte forslag, uden at det påvirker dyrenes velfærd negativt. Det anføres -

ligesom det er konstateret i forskningsprojektet - at der vil være dyr, der har behov for at

drikke en del efter nogle timer med frossent vand, uden at det er udtryk for, at dyret har en

ringe velfærd.

I forhold til Friland A/S' s forslag om, at udendørs opstaldede grise i perioder med frost skal

have tilført vand mindst to gange i de lyse timer og med mindst 6 timers mellemrum,

bemærker Fødevareministeriet, at der i Fødevarestyrelsens "Vejledning til velfærdskontrol i

svinebesætninger" vil blive indføjet retningslinjer i forhold til udegående svins adgang til vand

om natten i perioder med frostvejr til brug for kontrol i svinebesætninger, jf. ministeriets

bemærkninger ovenfor ad høringssvar nr. 3.

7. Dyrenes Hjælpekomité Freja

Dyrenes Hjælpekomité Freja henviser til AU’s (Aarhus Universitet) vurdering om, at fravær af

vand vil være en større belastning for smågrise og slagtesvin end for søer og orner, samt at

øget konkurrence om vandkilden for gruppeopstaldede svin, herunder slagtesvin og smågrise,

vil øge denne belastning.

Dyrenes Hjælpekomité Freja påpeger, at der i undersøgelsen blev fundet en stigning i

adfærdsmæssige tegn på tørst med stigende varighed af manglende vand om natten, og at

kraftig manipulation af vandkarret, som kun forekom, når søerne var afskåret fra vand i 6

timer og derover, viste, at dyrene havde en negativ subjektiv oplevelse af tørst, men at det

ikke kan udelukkes, at også 3 timers manglende adgang til vand kan give anledning til en

negativ oplevelse af tørst. Det fremhæves, at vandbehovet stiger drastisk med faldende

kropsvægt.

Dyrenes Hjælpekomité Freja finder, at alle svin bør have adgang til rigeligt med frisk vand,

også om natten i perioder med frostvejr, og at det af AU's undersøgelse tydeligt fremgår, at

dyrene lider under at tørste.

Der henvises til Fødevareministeriets bemærkninger ovenfor ad høringssvar nr. 3.

Side 6/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Det Veterinære Sundhedsråd

Det Veterinære Sundhedsråd anfører, at rådet ved gennemgang af DCA's (Aarhus Universitets)

udredning om svins behov for at optage vand om natten finder, at det at undlade svin at have

permanent adgang til vand er dyreværnsmæssigt betænkeligt, og rådet kan ikke tilslutte sig

Fødevareministeriets konklusion om, at det i kortere perioder for udegående svin ikke kan

have dyreværnsmæssige konsekvenser.

Rådet anfører, at rådet er bekendt med, at der i perioder med hård frost for udegående svin

kan være kortvarige perioder med problemer med hensyn til at opretholde en permanent

adgang til vand, og finder, at de professionelle udendørs producenter overvejende er i stand til

at løse dette ved at prioritere disse opgaver med at bryde is i vandkar og køre vand ud ved

hjælp af en traktormonteret vandtank.

Rådet er ikke enig i ministeriets fortolkning af § 12, og rådet finder, at der skal være

permanent adgang til vand i tilstrækkelig mængde, og at ordlyden af § 12 ikke muliggør, at

der i perioder ikke er adgang til vand.

Der henvises til Fødevareministeriet bemærkning ovenfor ad høringssvar nr. 3 med hensyn til

forståelsen af ministeriets udlægning af § 12 set i forhold til §§ 1 og 2 i dyreværnsloven.

Ministeriet noterer endvidere, at rådet er bekendt med, at der i perioder med hård frost for

udegående svin kan være kortvarige perioder med problemer med at opretholde en permanent

adgang til vand, og at rådet finder, at de professionelle udendørs producenter overvejende er i

stand til at løse dette ved at prioritere disse opgaver med at bryde is i vandkar og køre vand

ud ved hjælp af en traktormonteret vandtank.

9. Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse anfører blandt andet:



at man ikke er enig i Fødevareministeriets tolkning af den forskning, som AU (Aarhus

Universitet) har foretaget med henblik på revisionen (af § 12), og at man således ikke

er enig i, at ministeriet finder det acceptabelt, at svin, der holdes udendørs, ikke har

permanent adgang til drikkevand om natten i frostvejr, fordi den dermed forbundne

tørst, efter ministeriets opfattelse, ikke udgør et dyrevelfærdsmæssigt problem og ikke

er til væsentlig ulempe for dyrene.



at den seneste forskning fra AU peger på, at diegivende søer føler tørst, når de er

afskåret fra drikkevand i 6 timer eller mere, og at dette ifølge forskerne udgør en

negativ subjektiv oplevelse, som er forbundet med forringet velfærd.



at man finder det misvisende, når ministeriet bemærker, at "ikke alle søer i forsøget

reagerede på vandmangel med kraftig manipulation af drikkekar, hvilket indikerer en

individuel oplevelse af vandmangel" og bruger dette som belæg for, at der ikke er tale

om et velfærdsproblem.



at fokus nødvendigvis må være, at der er dyr, der føler tørst også selv om der måtte

være enkelte dyr, der ikke gør.



at søer er mere tørstige i frostvejr, end når det ikke er frostvejr.



at man erkender, at der i perioder med frostvejr kan være vanskeligheder forbundet

med at etablere frostfrit vand døgnet rundt, men at man - i stedet for at underkende

søernes behov for vand og ad den vej forene lovens § 12 med det praktisk mulige -

anbefaler, at der fastsættes realistiske og velfærdsmæssige forsvarlige minimumskrav

til drikkevandsforsyningen til søer og andre udegående svin om vinteren og i

vinterlignende vejr. Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at der i lov om udendørs hold af

svin indarbejdes en bestemmelse om, at udegående svin i perioder med frostvejr skal

have tilført vand under tilsyn mindst to gange i de lyse timer, og med mindst 6 timers

mellemrum. Det anføres, at formuleringen i vidt omfang tager hensyn til

frilandsproduktionen, idet denne produktion medfører en lang række velfærdsmæssige

Side 7/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



fordele for dyrene, og at Dyrenes Beskyttelse derfor gerne ser denne produktionsform

vinde frem.

at der også for smågrise og slagtesvin bør fastsættes minimumskrav til vandtildeling i

frostvejr, for så vidt at kravet om permanent adgang til drikkevand fraviges.

Som anført ovenfor under Fødevareministeriets bemærkninger ad høringssvar nr. 3 vil der i

Fødevarestyrelsens "Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger" blive indføjet

retningslinjer i forhold til udegående svins adgang til vand om natten i perioder med frostvejr

til brug for kontrol i svinebesætninger. Det vil i vejledningen blive anført, at Fødevarestyrelsen

vurderer, at dyrene om natten i perioder med frostvejr som udgangspunkt højst bør være

uden adgang til frostfrit vand i 6 timer, men at det dog altid vil bero på en konkret vurdering i

det enkelte tilfælde, om dette vil være tilstrækkeligt til at dække dyrenes behov. Dette

stemmer overens med Fødevareministeriets vurdering, på baggrund af forskningsresultaterne,

om at det er sandsynligt, at søer, der er afskåret fra vand i 6 timer eller derover, har en

negativ subjektiv oplevelse af tørst og dermed reduceret velfærd i en vis grad, jf. punkt 3.2.2.

i lovforslaget. Retningslinjerne vil være gældende for alle aldersgrupper af svin.

Ministeriets udlægning af kravet er ikke i strid med §§ 1 og 2 i dyreværnsloven, jf. ministeriets

bemærkning ovenfor ad høringssvar nr. 3. Af lovforslaget fremgår det endvidere klart, jf.

punkt 3.2.2. i lovforslaget, at det altid vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde,

om kravet er opfyldt. Samtidig lægger ministeriet vægt på, at økologisk produktion af svin og

anden svineproduktion på friland også vil kunne eksistere fremover, jf. ministeriets

bemærkning ovenfor under de "Generelle bemærkninger".

Ministeriet noterer sig, at den af Dyrenes Beskyttelse foreslåede formulering, ifølge Dyrenes

Beskyttelse, i vidt omfang tager hensyn til frilandsproduktionen, idet denne produktionsform

medfører en lang række velfærdsmæssige fordele for dyrene, og at Dyrenes Beskyttelse derfor

gerne ser denne produktionsform vinde frem.

Dyrenes Beskyttelse anfører, at det er misvisende, når Fødevareministeriet bemærker, at "ikke

alle søer i forsøget reagerede på vandmangel med kraftig manipulation af drikkekar, hvilket

indikerer en individuel oplevelse af vandmangel", og bruger dette som belæg for, at der ikke er

tale om et velfærdsproblem. Hertil bemærker Fødevareministeriet, at ministeriet ikke bruger

dette som belæg for, at der ikke er tale om et velfærdsproblem, men anvender oplysningen

som en konstatering af, at dyrene oplevede vandmanglen individuelt.

Der henvises i det hele til ministeriets bemærkninger ovenfor ad høringssvar nr. 3.

10. Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (i det følgende benævnt

AU) anfører blandt andet:



at en negativ subjektiv oplevelse af tørst, som beskrevet i AU's notat for søer uden

vand i 6 timer og 12 timer, må anses som et tegn på reduceret velfærd.



at det, at produktionen var upåvirket, efter AU's opfattelse, ikke kan tages som udtryk

for, at velfærden er upåvirket.



at det, at ikke alle individer udviste frustrationsadfærd, heller ikke kan tages som

udtryk for, at velfærden er upåvirket.



at ordlyden i afsnit 3.2.2. i lovforslaget foreslås ændret til, "at det er sandsynligt, at

søer, der er afskåret fra vand i 6 timer eller derover, har en negativ subjektiv oplevelse

af tørst og dermed reduceret velfærd".



at det, at undersøgelsen viste, at søerne var i stand til at kompensere for manglende

vand om natten ved at optage mere vand om dagen, og at de derigennem var i stand til

at opretholde deres mælkeproduktion, ikke kan tages som udtryk for, at dyrene i

overensstemmelse med deres behov har permanent adgang til vand i tilstrækkelig

mængde.

Side 8/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at situationer, hvor dyrenes latenstid til at drikke er kort og deres kompensatoriske

vandoptag er højt, svarende til det observerede hos søer uden vand i 6 timer og 12

timer i den eksperimentelle undersøgelse - derimod - bedre kan tages som udtryk for,

at dyrene ikke i overensstemmelse med deres behov har permanent adgang til vand i

tilstrækkelig mængde.

at Fødevareministeriets vurdering af, om manglende vand om natten udgør et

væsentligt dyrevelfærdsproblem, ikke er baseret alene på forskningsprojektet ved AU,

men tillige - efter AU's vurdering - på en overvejelse af, hvor høj risikoen er, for at

problemer med manglende vand om natten opstår, samt varigheden heraf. AU foreslår

at dette tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, sidst i afsnit 3.2.2.

I Fødevarestyrelsens "Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger" vil der blive indføjet

retningslinjer i forhold til udegående svins adgang til vand om natten i perioder med frostvejr

til brug for kontrol i svinebesætninger. Det vil i vejledningen blive anført, at det vurderes, at

dyrene om natten i perioder med frostvejr som udgangspunkt højst bør være uden adgang til

frostfrit vand i 6 timer, men at det dog altid vil bero på en konkret vurdering i det enkelte

tilfælde, om dette vil være tilstrækkeligt til at dække dyrenes behov. Dette stemmer overens

med ministeriets vurdering på baggrund af forskningsresultaterne, om at det er sandsynligt, at

søer, der er afskåret fra vand i 6 timer eller derover, har en negativ subjektiv oplevelse af tørst

og dermed reduceret velfærd i en vis grad, jf. punkt 3.2.2. i lovforslaget. Det vil ligeledes i

vejledningen blive præciseret, at latenstid og kompensatorisk vandoptag – i forbindelse med

kontrol i svinebesætninger – vil være anvendelige parametre for, om dyrene har adgang til

vand i tilstrækkelig mængde. Disse parametre anvendes allerede i forbindelse med den

nuværende kontrol i svinebesætninger i form af "spand-testen". Der henvises i øvrigt til

ministeriets bemærkning ovenfor ad høringssvar nr. 3 samt til bemærkningerne ovenfor ad

høringssvar nr. 9.

Side 9/9