Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 155
Offentligt
1508516_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4601-00493
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 11. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
2 til L 155, forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift
af ledningsført vand - (Regler for grundvandskortlægning efter 2015 og
nedsættelse og forlængelse af bidrag til drikkevandsbeskyttelse m.v.) - som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 4 (L 155)
Er der i fastlæggelsen af ambitionsniveauet for grundvandskortlægningen taget
højde for indvirkningerne fra klimaændringerne - er indsatsniveauet så at sige
klimatilpasset?
Svar
Lovforslaget bygger blandt andet på en udvalgsrapport om
grundvandskortlægning efter 2015, som Naturstyrelsen offentliggjorde i juli 2014.
Udvalget, som stod bag rapporten, havde deltagelse af KL, Danske Regioner,
DANVA, FVD, GEUS og Miljøministeriet.
Det fremgår af rapporten, at udvalget vurderede, at den eksisterende udpegning af
områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) overordnet set er dækkende
frem til 2027, også set i lyset af klimaændringerne. Indsatsniveauet for
grundvandskortlægningen tager altså højde for klimaforandringer inden for
lovforslagets tidshorisont, dvs. frem til 2020.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk