Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 155
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. (dep) 2015-901
17. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 11. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
1 til L 155, forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift
af ledningsført vand - (Regler for grundvandskortlægning efter 2015 og
nedsættelse og forlængelse af bidrag til drikkevandsbeskyttelse m.v.) - som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik Høegh (V).
Spørgsmål nr. 1 (L 155)
Vil ministeren forklare udviklingen i Tabel 1 på side fem i lovforslagets
bemærkninger, herunder hvorfor der forventes et underskud i starten af
grundvandskortlægningen, hvor afgiften er relativt høj, og et overskud når afgiften
sænkes yderligere?
Svar
Skatteministeren har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Tabellen på side 5 i lovforslagets bemærkninger viser lovforslagets
provenumæssige konsekvenser i forhold til gældende ret.
Hvis ikke L155 vedtages, vil der efter gældende ret skulle betales 67 øre pr. m
3
frem
til og med 2017.
Med L155 nedsættes bidraget fra 67 øre pr. m
3
til 39 øre pr. m
3
i 2016 og 2017.
Nedsættelsen af drikkevandsbidraget skønnes at medføre et mindreprovenu i
forhold til gældende ret i 2016-2017, som det også fremgår af tabellen. Satsen på
39 øre pr. m
3
i 2016 og 2017 skønnes at dække de udgifter, der forventes at være i
forbindelse med grundvandskortlægningen i 2016 og 2017.
Efter gældende ret skal der ikke betales drikkevandsbidrag i 2018-2020. Derfor
indebærer forslaget et merprovenu fra drikkevandsbidraget på 19 øre pr. m
3
i
2018-2020, som skønnes at dække de udgifter, der forventes at være i forbindelse
med grundvandskortlægningen i 2018-2020.”
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk