Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 155 Bilag 1
Offentligt
NOTAT
Klimatilpasning, vandsektor
og grundvand
J.nr. NST-4600-00067
Ref. sahhe/hvb
Den 26. januar 2015
Høringsnotat vedrørende lovforslag om grundvandskortlægning efter
2015
Naturstyrelsen sendte den 28. november 2014 udkast til lovforslag om
grundvandskortlægning (lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om
afgift af ledningsført vand) i 5 ugers høring med frist for afgivelse af bemærkninger
den 7. januar 2015.
Udkastet blev sendt i høring hos alle kommuner, regioner samt en lang række
interessenter. Naturstyrelsen har i alt modtaget 23 høringssvar.
Følgende 17 interessenter har haft bemærkninger til lovforslaget:
KL, Danske Regioner, Dansk Vand og Spildevandsforening (DANVA), Foreningen
af Vandværker i Danmark (FVD), Hovedstadsområdets Forsyningsselskab
(HOFOR), GEUS, Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Industri (DI),
Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
(FRI), Institut for Geoscience – Aarhus Universitet, Aarhus Kommune, Odense
Kommune, Skanderborg kommune, Sønderborg Kommune, Favrskov kommunes
borgmester, Vesthimmerlands Kommune på vegne af de nordjyske kommuners
ERFA-netværk på grundvandsområdet,
Følgende 6 interessenter har ingen bemærkninger til lovforslaget:
Advokatsamfundet, Danske Kloakmestre, Københavns Kommune, Danske
Revisorer, By & Havn, SRF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg.
Flere høringssvar peger på de samme problemstillinger, og disse høringssvar vil så
vidt muligt blive besvaret samlet under generelle overskrifter.
Generelt er høringsparterne tilfredse med fortsættelse af
grundvandskortlægningen og de foreslåede sproglige opdateringer.
Fortsættelse af grundvandskortlægning efter 2020
Flere interessenter (KL, Danske Regioner, DANVA, FVD, Nordjylland, Danmarks
Naturfredningsforening og GEUS) bemærker, at uanset at det er positivt, at
grundvandskortlægningen fortsættes efter 2015, bør det ikke være en
tidsbegrænset opgave frem til 2020. Danske Regioner og KL bemærker, at
spørgsmålet om en midlertidig fortsættelse af grundvandskortlægningen ikke har
været drøftet af udvalget
1
om kortlægning efter 2015, som blev nedsat i juni 2013,
Som opfølgning på regeringens evaluering af kommunalreformen nedsatte
miljøministeriet et udvalg, som skulle vurdere behovet for en eventuel
1