Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 155:

Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af ledningsført vand. (Regler for grundvandskortlægning efter 2015 og nedsættelse og forlængelse af bidrag til drikkevandsbeskyttelse m.v.).

Af miljøministeren (Kirsten Brosbøl).

(Fremsættelse 26.02.2015).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Henrik Høegh.

Tak for det. Sidst i 1990'erne vedtog den daværende regering at lave en omfattende og grundig grundvandskortlægning i Danmark. Arbejdet skulle tage cirka 10 år, og man besluttede sig for at opkræve en fast afgift per kubikmeter leveret drikkevand for at betale omkostningerne. Efter 10 år måtte man konstatere, at dette arbejde ikke helt var tilendebragt, og derfor er det løbende blevet forlænget – nu frem til 2015.

Den generelle kortlægning af grundvandet er nu tilendebragt. Der udestår stadig væk nogle opgaver i forbindelse med nye drikkevandsboringer, men generelt har vi fået et rigtig godt billede af vores grundvandsforekomster. Derfor er det nu tid til at geare det her arbejde ned. Der skal holdes fokus på udviklingen, men generelt skal der geares ned, idet den viden er skaffet, og dermed kan de opkrævede afgifter til det her område også reduceres. Ved opstarten blev der jo aftalt en holdning og en model, og jeg kan sige, at vi i Venstre er enige i den.

Fra flere sider har der så været efterspurgt en koordineringsgruppe, som interessenter og eksperter skal deltage i, og vi er tilfredse med, at ministeren har imødekommet dette ønske og opretter den pågældende gruppe.

Regionerne har så måske set en mulighed for en udvidelse af deres ressort- og arbejdsområde. Jeg mener stadig væk, der er rigtigt, at vi holder den væsentligste indsats på det her område i stat og kommune. Men i den forbindelse vil jeg dog lige bemærke, at vi har et par hængepartier omkring den statslige forvaltning af det her. Der er lidt spørgsmål om definitioner omkring grundvands- og drikkevandsdirektiver og måden, vi håndterer det på herhjemme. Det tror og håber vi der kommer tilfredsstillende svar på fra Kommissionen og fra de nabolande, som vi i øjeblikket tjekker for at se, hvordan de har håndteret det.

Men ud fra det overordnede må vi sige, at Venstre støtter det her forslag. Vi vil stille nogle spørgsmål under udvalgsarbejdet, men vi er generelt positive.

Tak til Venstres ordfører. Og så går vi straks til Socialdemokraternes hr. Jens Joel.

Tak for det. Fra socialdemokratisk side er vi jo naturligvis også meget optaget af grundvandskortlægningen. Det handler om at sikre rent drikkevand, og forudsætningen for, at vi kan beskytte det grundvand, vi har, er selvfølgelig, at vi har et godt overblik over, hvor det forefindes, og hvad der ellers skal tages af forholdsregler. Derfor er vi glade for det arbejde, som har været sat i gang – som Venstres ordfører også sagde – for rigtig lang tid siden under den forrige regering af den her farve, og som har været forlænget og forbedret og udvidet undervejs.

Man kan sige, at hvis ikke vi havde gjort noget nu her, ville den her kortlægning jo udløbe, og når man følger debatten udeomkring, kan det godt lyde, som om det er os, der er i gang med at skalere ned på grundvandskortlægningen. Og ja, det er jo rigtigt, forstået på den måde, at når vi – som hr. Henrik Høegh siger – har dannet os det meste af overblikket, er det en mindre opgave, der udestår. Men det er jo ikke tilfældet, at vi lukker ned for noget her, tværtimod siger vi, at hvis vi kører videre frem til 2020, får vi et endnu bedre overblik end det, vi har nu. Og der kommer jo stadig væk nye forekomster til; der er stadig væk nye områder, der skal indvindes, og derfor synes vi, at det er fornuftigt at fortsætte indsatsen, om end på et lidt lavere niveau.

Når vi er nået så langt, og når vi fortsætter kortlægningen på et lidt lavere niveau, er det selvfølgelig også rigtigt, at så kræver det ikke helt så mange timer, helt så meget arbejde, og derfor skal man selvfølgelig heller ikke betale helt så meget, og derfor synes jeg, det er fornuftigt, som miljøministeren også har foreslået, at man sætter afgifterne ned. For det er jo ikke som sådan meningen, at man skal hive flere penge ind, end det koster at lave indsatsen.

Men vi støtter varmt op om fortsættelsen af kortlægningen, fordi vi tror, det er nødvendigt at få et endnu bedre overblik. Vi synes, det er fornuftigt, at man gør det med færre midler og derfor opkræver en lavere afgift. Og vi glæder os til at diskutere, i hvor høj grad vi er nået i mål, når vi kommer til 2020. Men for nuværende synes jeg, det er rigtig fornuftigt, at vi giver den så at sige en etape mere.

Så har det været diskuteret, om opgaven ligger rigtigt i det statslige regi. Og der mener vi ud fra hensynet til, at det skal være en ensartet sagsbehandling, og at vi ligesom skal sikre den samme kvalitet over hele landet, at det er fornuftigt at blive ved med at have det i et statsligt regi. Men omvendt er det selvfølgelig også rigtigt, som miljøministeren har tilføjet, at man sagtens kan inddrage de lokale, regionale interessenter i det arbejde, som skal udføres. Og det er derfor, der er den her følgegruppe, som Venstres ordfører også henviste til.

Generelt set kan vi jo også se af høringssvarene, at der er stor tilfredshed med, at man laver en kortlægning. Vi kan se, at det er vigtigt for rigtig mange, ikke bare borgere, men også organisationer, at vi passer godt på vores grundvand, og derfor er den her indsats rigtig, rigtig vigtig.

Socialdemokraterne støtter forslaget og ser selvfølgelig frem til udvalgsarbejdet.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så giver jeg ordet til fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Også i Dansk Folkeparti støtter vi forslaget. Det er fint, at vi har en grundvandskortlægning, sådan at vi ved, hvad der er derude, og vi synes for så vidt også, at det er ganske fint, at man nedsætter afgiften.

Lige da jeg læste det, tænkte jeg: Det bliver dejligt, nu bliver mit vand billigere. Men så sad jeg og regnede lidt på det, for besparelsen er ca. 28 øre pr. kubikmeter, og sådan en gennemsnitshusstand med to voksne og to børn bruger 170 m³ om året. Det kan jeg i hvert fald huske at vi blev afregnet for, inden vi fik vandmålere. Så det giver 47 kr. og 60 øre om året, og så tænkte jeg, at det dårligt rækker til en biografbillet alligevel; men om ikke andet sparer man da lidt penge, og lidt har også ret. Så det synes jeg er godt, og selvfølgelig skal man under ingen omstændigheder opkræve flere penge end nødvendigt. Så på den vis er det godt.

I forslaget ligger der også en bemyndigelse til miljøministeren. Jeg har sagt det før, og det siger jeg til alle ministre – bare så miljøministeren ikke tror, at det kun er hende, jeg er ude efter, det er det altså ikke – at jeg generelt ikke synes, at man skal give ministre for mange bemyndigelser, men det er selvfølgelig noget, jeg lige spørger ind til, for man skal heller ikke gå i for små sko.

Jeg har en lille bemærkning, og det er i forhold til et høringssvar, nemlig hvor regionerne jo helt klart mener, at de skal have opgaven frem for Naturstyrelsen. Nu er det jo sådan i Dansk Folkeparti, at vi helst så regionerne nedlagt. Det er, hvad jeg vil kalde en mellemløsning, i forhold til da vi gik fra amterne til de fem regioner, vi har nu. Men man kunne måske stille et spørgsmål, fordi regionerne kommer med en argumentation, der siger, at når vi i forvejen arbejder med jordforurening, når vi i forvejen arbejder med råstoffer, er det så ikke også smart, at vi arbejder med grundvandet? Det kan der jo være et fint argument i.

Omvendt kan man så også sige, at måske er det på tide, at netop jordforurening og råstoffer kommer under staten eller under Naturstyrelsen sammen med grundvandet, sådan at man, hvis man skal bruge Miljøministeriets argument, sikrer et ensartet niveau, som er argumentet for, at lige præcis kortlægningen her skal ligge i Naturstyrelsen. Men vi må jo se på, om vi får samlet det hele på et tidspunkt. Det kunne der være en god synergi i, synes jeg.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, fru Lone Loklindt.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at det danske grundvand er noget af det, som danskerne har de allerhøjeste tanker om og vil værne allermest om. Det kan der også være grund til at misunde os, for når man rejser ud i verden, kan man mange steder se, at det slet ikke er den kvalitet af vand, man kan få ud af hanerne. Der er rigtig mange steder i verden, hvor man ikke kan drikke vand fra hanen, og der er mange steder, hvor det smager af klor.

Derfor er det også rigtig vigtigt, at vi har styr på de reserver, vi har, og derfor er grundvandskortlægningen jo en forudsætning for at beskytte vores ressourcer, og det er så den, der nu skal fortsætte, men med en nedsat takst, kan man sige, men det er rigtig vigtigt, at kortlægningen kan fortsætte de næste 5 år, fordi vi ikke er helt færdige.

Der er kommet en del høringssvar til lovforslaget, og et af dem gik på, hvordan det nu lige er, man kan få nogle af de forskellige interessenter, der er i vandbranchen, med ind over, og derfor er der rigtig godt, at der bliver etableret en koordinationsgruppe, som har repræsentanter både fra KL, Danske Regioner, DANVA, Foreningen af Vandværker og GEUS, sådan at der er de forskellige interessenter og aktører i forhold til at holde styr på vores grundvandsreserve og også få kortlagt det, der måtte mangle. Når vi har brug for at åbne nye boringer, er det meget vigtigt, at der er den koordination.

Med de ord kan jeg bare sige, at Det Radikale Venstre naturligvis støtter forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Og så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. SF er også rigtig glad for, at vi får forlænget indsatsen. Det er, som min radikale kollega også var inde på, noget af det vigtigste, vi har, nemlig vores natur, vores rene vand. Det er noget, mange misunder os rundtom i verden. Så vi synes, at det er en rigtig prioritering at fortsætte grundvandskortlægningen frem til 2020 i stedet for at stoppe nu, og det er kort sagt derfor, vi støtter lovforslaget.

Det er jo svært som ikkefagmand at vurdere, om niveauet er lagt rigtigt. F.eks. ændres grundvandsdannelsen i disse år på grund af kraftigere regnskyl. Grundvandet kan finde en anden udbredelse og stå højere end normalt. Det betyder, at gamle forureninger bliver mobiliseret og trænger ind i grundvand, som vi gerne vil anvende som drikkevand. Det kan både betyde, at der skal etableres nye boringer, og at grundvandsforekomster ikke længere kan regnes som drikkevandsressourcer. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, om der ved fastlæggelse af niveauet er taget højde for indvirkningen fra klimaændringer, altså om indsatsniveauet så at sige er klimatilpasset.

Jeg vil også gerne spørge ministeren vedrørende fastlæggelsen af de boringsnære beskyttelsesområder, BNBO'erne. Er det ministerens forventning, at BNBO'erne kommer af sig selv, fordi finansieringen af kortlægningen klares på anden vis, og kan ministeren oplyse, om hun forventer, at BNBO'erne er på plads alle steder? Jeg vil omformulere det: Er samtlige drikkevandsboringer beskyttet af en BNBO i 2020? Og jeg skal også meget gerne sende mine spørgsmål over skriftligt.

Men SF er altså rigtig glad for, at vi fortsætter indsatsen frem til 2020, og støtter lovforslaget.

Tak til SF's ordfører, og så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr, der taler for Enhedslisten.

Vores ordfører kan desværre ikke være her i dag, så jeg læser hans tale op.

Enhedslisten er enig i, at det er nødvendigt at fortsætte den statslige grundvandskortlægning efter 2015 for at sikre en målrettet beskyttelse af grundvandet. Enhedslisten er derfor indstillet på at stemme for L 155, selv om vi mener, at det ville have været langt mere fornuftigt at sikre kortlægning af grundvandet også efter 2020. Her er vi enige i det, der siges i en lang række høringssvar, som peger på, at dette vil være helt nødvendigt. Vi er usikre på, om placering af myndighedsopgaven i forbindelse med grundvandskortlægningen under staten er den bedst tænkelige placering. Vi har i hvert fald bemærket, at der også kan argumenteres for en placering under regionerne, sådan at det bliver en samlet forvaltning af grundvandsressourcen i sammenhæng med jord- og råstofområdet.

Det vil vi bore lidt i under udvalgsarbejdet. Vi har noteret os, at regeringen har taget hensyn til behovet for etablering af en national koordineringsgruppe på området. Vi synes godt, at man kunne skrive dette ind i lovforslaget, men det vigtigste er jo, at den bliver etableret. Enhedslisten finder, det er vigtigt at vedligeholde det eksisterende datagrundlag og er derfor tilfreds med, at regeringen efter høring af lovforslaget har præciseret dette. Enhedslisten synes, at man burde overveje ikke at nedsætte provenuet fra det nuværende bidrag til drikkevandsbeskyttelse, men i stedet bruge det overskydende provenu til forebyggende tiltag: udpegning af boringsnære beskyttelsesområder, de såkaldte BNBO, og etablering af sprøjtefrie zoner i forbindelse med disse.

Alt i alt er vi positive over for lovforslaget, men medvirker gerne til yderligere forbedringer af dette.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Selv om det kan forekomme vanskeligt at se behovet for lovgivning på dette område, for det må være naturligt, at vandselskaber og kommuner udveksler informationer til staten som kortmyndighed, vælger vi at se positivt på forslaget. Det går vi ud fra at vi får belyst undervejs i lovforberedelsen, ligesom der er en række bemyndigelser, som det kan være lidt svært at overskue konsekvensen af.

Vi har noteret os, at lovforslaget medfører en videreførelse og nedsættelse af drikkevandsbidraget. Det er en konsekvens af de reducerede opgaver omkring grundvandskortlægningen efter 2015 og den kommunale opfølgende indsatsplanlægning. Vi har i hvert fald ikke – i modsætning til Enhedslisten – noget imod, at man sætter satserne ned. Vi har også noteret os, at der er tale om, at man med lovforslaget sikrer større klarhed i forhold til kommunernes rolle i vandforsyningen, og disse justeringer virker naturligvis fornuftige.

Vi er af disse grunde positive over for forslaget, men vil som nævnt gerne have klarhed over, hvorvidt det reelt er nødvendigt at lovgive her, og hvilke præcise konsekvenser bemyndigelsen efterfølgende kan få for kommunerne.

Tak. Og så er det til sidst hr. Daniel Rugholm for De Konservative.

Tak. Rent drikkevand er en af de helt store kvaliteter ved at bo i Danmark. Grundvandskortlægningen er derfor rigtig vigtig for både beskyttelsen og udviklingen af vores drikkevand, og den blev sat i gang tilbage i 2000. Efter nogle forlængelser var indsatsen planlagt til at skulle være afsluttet ved udgangen af 2015, men der er behov for at opretholde beskyttelsesniveauet og kortlægge muligheder for nye boringer og også for indimellem at revidere tidligere kortlagte områder. Men opgaven er mindre nu, og derfor tilpasses indsatsen også.

Det samme gør bidraget. I dag er der en afgift på 67 øre pr. m3 vand. Det nedsættes pr. 1. januar 2016 til 39 øre og nedsættes yderligere til 19 øre pr. m3 fra den 1. januar 2018. Modsat Enhedslisten synes vi, det er rigtig, rigtig positivt, og selv om fru Pia Adelsteen ikke var så begejstret for de 47 kr., er der jo også mange storforbrugere, for hvem det har en kæmpe effekt, og hvor det kan blive til mange tusinde kroner. Bidraget til indsatsen bortfalder ved udgangen af 2020, og så må vi jo til den tid tage samme drøftelse, som vi har i dag, hvis det er nødvendigt.

Men Det Konservative Folkeparti bakker op om indsatsen og også om de ændringer, som vi behandler i dag. Vi kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren.

Først og fremmest mange tak for den brede opbakning til lovforslaget her. Jeg synes, det er glædeligt, at der i Folketinget er så bred enighed om at fortsætte grundvandskortlægningen, som jo er et meget vigtigt led i beskyttelsen af vores alle sammens drikkevand. I sidste uge havde Altinget en meningsmåling om, hvilke miljøproblemer danskerne synes er de største og de vigtigste, og af alle de miljøproblemer, der var med dér, er danskerne mest bekymret for, om drikkevandet bliver forurenet.

Derfor er det jo også et meget relevant lovforslag, vi står med her i dag. Det handler simpelt hen om selve grundlaget for vores rene drikkevand, nemlig vores grundvand. Og som flere var inde på, bygger det her forslag jo videre på og er i umiddelbar forlængelse af den politik, som skiftende regeringer har ført, og som jo har betydet, at det danske grundvand er et særkende ved Danmark. Det er noget af det, som vi kan bryste os af i Danmark, nemlig at vi i modsætning til andre lande faktisk kan pumpe vores grundvand stort set urenset ud i vores vandhaner og drikke det uden frygt for vores sundhed. Det er selvfølgelig også en af baggrundene for, at vi kan eksportere vores vandløsninger til resten af verden.

Men med det her lovforslag fortsætter vi altså kortlægningen af vores grundvand fra 2015 til 2020. Vi forlænger altså her med 5 år, og som flere også har været inde på, kan vi jo så vælge der at forlænge, hvis det er nødvendigt. Men den tid skal vi bruge på at få kortlagt de 20-40 nye drikkevandsboringer, der etableres hvert år. På den måde bliver vi jo stadig klogere på vores grundvand og på, hvordan vi bedst beskytter det.

Samtidig, som flere ordførere også har været inde på, nedtrapper vi gradvis det bidrag, som vi alle sammen betaler til drikkevandsbeskyttelsen, som nu er på 67 øre pr. kubikmeter, til 19 øre pr. kubikmeter i perioden fra 2018 til 2020. Det er jo altså på baggrund af, at opgavens omfang bliver mindre, og derfor er det også naturligt, at vi reducerer den afgift, vi betaler til den opgave. Vi har jo så truffet nogle valg undervejs i den her proces, bl.a. det her med at kortlægningen nu bliver forlænget frem til 2020, og at vi så på det tidspunkt tager stilling til, hvad der skal ske.

Vi har vurderet, at vi ikke vil give Danmark en permanent udgift uden at være helt sikre på, om der er behov for den fremadrettet, så derfor synes vi, det er naturligt, og det er også i forlængelse af den måde, som man hidtil har gjort det her på. Det har hele tiden været en tidsbegrænset opgave, og der er altså ikke tale om, som nogle har sagt i den debat, der i hvert fald har været i medierne, at vi nu begrænser. Tværtimod er det sådan, at hvis ikke vi vedtager et lovforslag nu, så stopper den her opgave med udgangen af 2015.

Vi har så også valgt, at staten fortsætter som den ansvarlige myndighed på området i stedet for, som nogle har ønsket, at flytte ansvaret til regionerne. Det er jo selvfølgelig et valg, der har fordele og ulemper, men vi vurderer, at vi får en større ensartethed i implementeringen og ikke mindst jo også mindre bureaukrati ved at beholde opgaven i staten og undgå flere led i den her myndighedsopgave. Til gengæld har vi jo så lyttet til høringssvarene, hvori man har ønsket, at vi opretter den her koordinationsgruppe, hvor vi så involverer repræsentanter fra kommunerne, fra regionerne, fra Danmark, fra FVD og GEUS, hvor vi så på den måde kan diskutere fremdriften i grundvandskortlægningen og selvfølgelig sikre, at vi får en god og åben koordinering på området.

Men jeg vil gøre det kort og takke for den brede opbakning til forslaget. Selvfølgelig besvarer vi gerne de stillede spørgsmål under udvalgsbehandlingen.

Der er spørgsmål. Hr. Henrik Høegh.

Nu skal jeg ikke ødelægge forbrødringen og forlænge debatten. Jeg vil blot komme med en lille frustration, jeg har i forbindelse med lovforslagets bemærkninger under det afsnit, der hedder økonomiske konsekvenser for det offentlige. Når man ser i tabellen, har man, så længe man opkræver 67 øre, et underskud på mellem 70 og 75 mio. kr. Når vi når hen til kun at skulle opkræve 19 øre, så har man et overskud på 45-50 mio. kr. Der står i teksten noget om penge mellem Skatteministeriet og Miljøministeriet. Jeg skal bare nævne, at det tror jeg lige vi stiller et par spørgsmål om. Umiddelbart ser det lidt svært tilgængeligt ud for sådan en almindelig folketingspolitiker.

Ministeren.

Det vil jeg anbefale at vi klarer skriftligt. Det synes jeg er en rigtig god idé.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.