PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 154 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

25. februar 2015

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om værdi-

papirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kreditaftaler,

lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om re-

alkreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love

(Ret til basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til gennem-

sigtighedsdirektivet, modernisering af reglerne for indsendelse af

årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virk-

somhed, præcisering af regulering af refinansieringsrisiko for real-

kreditobligationer m.v. og gennemførelse af boligkreditdirektivet

m.v.)

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række ændringer i den

finansielle lovgivning.

Et af hovedelementerne er gennemførelse af gennemsigtighedsdirektivet,

idet det konkret foreslås at modernisere og effektivisere de såkaldte

”flagningsregler”, og at der indføres mulighed for at suspendere stemme-

rettigheder på aktier ved overtrædelse af flagningsreglerne. Derudover

foreslås det, at Finanstilsynet kan offentliggøre visse sanktioner og foran-

staltninger rettet mod fysiske personer fremfor som hidtil kun juridiske

personer.

Et andet af hovedelementerne er gennemførelse af boligkreditdirektivet,

som harmoniserer visse dele af medlemslandenes love og administrative

bestemmelser om aftaler om forbrugerkredit sikret ved pant eller på an-

den vis i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Lovforslaget har til

hensigt at øge forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med boliglån mod pant

i fast ejendom. Der gives med lovforslaget erhvervs- og vækstministeren

hjemmel til at udstede bekendtgørelser om kompetencekrav og ansvars-

forsikring samt god skik-regler for boligkredit.

Desuden følger lovforslaget op på anbefalingerne fra udvalget om en ba-

sal indlånskonto. På baggrund af ”Rapport om adgang til indlånskonti på

fair og rimelige vilkår”, som en arbejdsgruppe under Finanstilsynet har

afgivet, indføres med lovforslaget en hjemmel til at fastsætte nærmere

regler om indholdet af en basal indlånskonto med få funktioner. Det vil

blive fastsat, at denne konto enten skal være gebyrfri eller højest må koste

180 kr. om året svarende til 15 kr. om måneden.

I forbindelse med udarbejdelse af refinansieringsloven (lov nr. 244 af 19.

marts 2014) anførte realkreditinstitutterne, at der i forbindelse med obli-

gationssalg ikke må opstå tvivl om, at en refinansieringsauktion, når den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/28

først er iværksat, kan gennemføres, uanset hvad renten ved auktionen

bliver. Uklarhed om obligationssalget kan medføre, at investorerne afhol-

der sig fra at byde på obligationerne, hvilket kan indebære, at obligations-

salget af den grund ikke kan gennemføres, eller at de opnåede renter bli-

ver højere, end de havde været i fravær af uklarhed. Det blev tilstræbt, at

lov nr. 244 af 19. marts 2014 gjorde det muligt for institutterne altid at

gennemføre en auktion, som er iværksat. Det har imidlertid vist sig, at de

gældende bestemmelser kan efterlade uklarhed om, hvorvidt en auktion

kan gennemføres, hvis den fører til en uforholdsmæssigt stor stigning i

renten. Denne uklarhed fjernes med dette lovforslag ved ændring af lov

om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Lovforslaget indeholder

også en præcisering af, at et realkreditinstitut alene kan igangsætte salg af

obligationer til finansiering af rentetilpasningslån, såfremt det har en be-

rettiget forventning om, at salget kan gennemføres uden, at der sker en

uforholdsmæssig stor rentestigning. Har instituttet ikke en sådan beretti-

get forventning, skal salget udskydes eller – hvis det ikke er muligt – de

hidtidige obligationer forlænges. Rentetriggeren bliver med andre ord

knyttet til instituttets renteforventning – og ikke til det faktiske resultat

ved auktionen. Lovforslaget indeholder desuden en udvidelse af hjem-

melsbestemmelsen i den eksisterende lov, så erhvervs- og vækstministe-

ren får mulighed for at indføre regler om opdeling af obligationssalg for

at forebygge større overskridelser af rentetriggeren.

Herudover foreslås en række ændringer, der har til formål at indføre ad-

ministrative lettelser for virksomhederne, idet der indføres en lettere pro-

ces omkring godkendelse og registrering af prospekter for offentlige ud-

bud af værdipapirer mellem 1 mio. euro og 5 mio. euro, og reglerne for

indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen moderniseres.

Lovforslaget giver desuden forsikringsselskaber mulighed for at opføre,

eje og drive infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og

bygningsanlæg, samt at forsikringsselskaber kan erhverve fast ejendom

uden at dette har form af varig anbringelse.

Forslaget indeholder endvidere ændringer, som medfører, at forvaltere af

alternative investeringsfonde kan udføre skønsmæssig porteføljepleje,

investeringsrådgivning, opbevaringsydelser og modtage og formidle or-

drer vedrørende finansielle instrumenter uden, at dette sker i sammen-

hæng med forvaltningen af alternative investeringsfonde. Hermed vil

danske forvaltere af alternative investeringsfonde få nemmere ved at ud-

byde de konkrete tjenesteydelser til et bredere marked.

Lovforslaget indebærer ligeledes, at garanter fremover ikke har et krav på

kontant indløsning ved omdannelse af spare- og andelskasser men, at det

alene er en mulighed, hvis det vurderes forsvarligt.

Endelig indeholder lovforslaget, at Vækstfonden får mulighed for at yde

medfinansiering til virksomheder med hjemsted på Færøerne eller i Grøn-

land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/28

2. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring ad tre omgange.

Første del, der bl.a. vedrører gennemførelse af gennemsigtighedsdirekti-

vet, modernisering af reglerne for indsendelse af årsrapporter og udvidel-

se af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, blev sendt i høring

den 18. september 2014 med frist for høringssvar den 21. oktober 2014.

Der blev modtaget 27 høringssvar, hvoraf 13 indeholder bemærkninger til

lovforslaget.

Anden del, der bl.a. vedrører ret til basal indlånskonto og gennemførelse

af boligkreditdirektivet, blev sendt i høring den 29. oktober 2014 med

frist for høringssvar den 26. november 2014. Der blev modtaget 28 hø-

ringssvar, hvoraf 12 indeholder bemærkninger til lovforslaget.

Tredje del, der vedrører regulering af bestemmelser om rentestigninger

(rentetriggeren), blev sendt i høring den 15. januar 2015 med frist for

høringssvar den 23. januar 2015. Der er modtaget 20 høringssvar, hvoraf

3 indeholder bemærkninger til lovforslaget.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor. Visse høringssvar har

givet anledning til redaktionelle og tekniske ændringer og præciseringer i

lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substansen i de

pågældende forslag til lovbestemmelser og omtales derfor ikke nærmere i

dette notat.

3. Generelle bemærkninger

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har i sit høringsvar

vurderet, at lovforslaget medfører både administrative byrder og lettelser

for dansk erhvervsliv. Samlet set vurderer TER, at lovforslaget medfører

administrative byrder. F.eks. indføres der nye informationsforpligtelser

for kreditgivere i lov om kreditaftaler. Kreditgivere skal som noget nyt

skriftligt underrette forbrugeren forud for en eventuel auktion om den

forestående procedure, hvis forbrugeren overvejer at refinansiere et vari-

abelt lån med pant i fast ejendom. Desuden skal kreditgivere fremsende

dokumentation og oplysninger til en låntager, hvis denne overvejer at

frigøre sig for sine forpligtelser før det hidtil planlagte udløb. Derudover

indføres der også en række hjemler til yderligere regler, som TER vurde-

rer kan medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Bl.a. vil

boligkreditformidlere fremover blive omfattet af lov om finansielle råd-

givere, med dertilhørende krav til bl.a. god skik og kompetencer. De

nærmere krav vil blive fastlagt i en kommende bekendtgørelse, men det

er TERs vurdering, at kravene kan medføre store administrative byrder

for virksomhederne. TER vil vurdere de administrative konsekvenser når

hjemlerne udmøntes i bekendtgørelser. TER vurderer, at de samlede ad-

ministrative byrder ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt.

De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/28

Høringen af lovforslagets første del tegner overordnet et billede af, at de

hørte parter er positive over for lovforslaget. Som det vil fremgå neden-

for, er der dog også modtaget en række forslag til ændringer og præcise-

ringer.

Høringen af lovforslagets anden del tegner overordnet et billede af, at de

hørte parter generelt finder, at der ikke er et behov for indførelse af nye

regler, og at virksomhederne pålægges flere administrative byrder som

følge af implementeringen af boligkreditdirektivet i dansk lov. Finansrå-

det, Realkreditrådet, Realkreditforening og Dansk Pantebrevsforening har

anført, at der vil blive tale om ikke ubetydelige administrative byrder som

følge af implementeringen af boligkreditdirektivet. Realkreditrådet og

Realkreditforeningen har dog fundet, at lovforslagets del vedrørende bo-

ligkreditdirektivet overordnet set er udmærket.

Forbrugerrådet Tænk har ikke haft bemærkninger til den del af lovforsla-

get, der vedrører gennemførelsen af boligkreditdirektivet, men vedrøren-

de lovforslagets del om basal indlånskonto ønsker Forbrugerrådet Tænk,

at der også indføres en ret til en basal betalingskonto.

Forsikring & Pension har anført, at der med lovforslaget sker endnu en

ændring af lov om finansiel virksomhed, hvorved det understreges, at den

finansielle lovgivning er blevet uigennemskuelig. Forsikring & Pension

finder derfor, at der bør udarbejdes separat lovgivning for finansielle

virksomheder, der ligner hinanden.

Kommentar

Det fremsatte lovforslag gennemfører bl.a. boligkreditdirektivet.

Boligkreditdirektivets formål er at øge forbrugerbeskyttelsen i forbindelse

med optagelsen af boliglån med pant i fast ejendom. De administrative

byrder er derfor en følge af gennemførelsen af direktivet. Gennemførel-

sen af de af direktivets regler, der skal implementeres ved udstedelse af

bekendtgørelser med hjemmel i det fremsatte lovforslag, vil ske i dialog

med branchen for at sikre, at de administrative byrder for virksomheder-

ne minimeres inden for direktivets rammer.

I 2003 blev en stor del af de finansielle love slået sammen til en samlet

lov om finansiel virksomhed af hensyn til regelforenkling på det finansiel-

le område. Af hensyn til at det samlede overblik over den finansielle lov-

givning kan bevares, og fortsat have regelforenkling for øje, vurderes det

mest hensigtsmæssigt at fortsætte den gældende retstilstand. Der bør ikke

i forbindelse med behandlingen af dette lovforslag tages stilling til

spørgsmålet om en eventuel opdeling af lov om finansiel virksomhed,

hvorfor lovforslaget overordnet opretholdes.

4. Bemærkninger til konkrete emner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/28

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

opdeling:

4.1. Gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet

4.1.1. Flagningsregler (§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v.)

4.1.2. Suspension af stemmerettigheder (§ 29 a i lov om værdipa-

pirhandel m.v.)

4.1.3. Offentliggørelse af overtrædelser (§ 84 l i lov om værdipapir-

handel m.v.)

4.1.4. Forlængelse af fristen for offentliggørelse af halvårsrapporter

og ophævelse af pligten til at offentliggøre periodemeddelel-

ser eller kvartalsrapporter (§ 27, stk. 7 og 8, i lov om værdi-

papirhandel m.v.)

4.2. Udvidelse af forsikringsselskabers mulighed for at drive anden virk-

somhed (§ 29 i lov om finansiel virksomhed)

4.3. Ændring af mulighed for kontant indløsning af garanter ved omdan-

nelser af spare- og andelskasser (§ 208 i lov om finansiel virksomhed)

4.4. Forvaltere af alternative investeringsfondes mulighed for at tilbyde

forvaltnings- og tjenesteydelser grænseoverskridende i EU (§§ 89 og

90 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

4.5. Ændringer i lov om kreditaftaler

4.5.1. Beregning af de årlige omkostninger i procent

4.6. Hjemmel til udstedelse af regler om kompetencekrav

4.7. Ændringer i lov om finansielle formidlere

4.8. Ændringer i lov om pantebrevsselskaber

4.8.1. Informationskrav og god skik m.v.

4.8.2. Forbrugerombudsmandens kompetence

4.9. Aflønningsregler

4.9.1. Anvendelsesområde – ansatte og aflønning

4.9.2. Krav om lønpolitik

4.9.3. Aflønning omfattet af kollektive overenskomster

4.10. Basal indlånskonto

4.11. Ændringer i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

4.11.1. Berettiget forventning om at kunne gennemføre obligations-

salg uden en uforholdsmæssig høj rentestigning

4.11.2. Forholdet mellem rente- og auktionstrigger

4.11.3. Indførelse af forskellige metoder til afvikling af refinansie-

ring

4.1. Gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet

4.1.1. Flagningsregler (§ 29 i lov om værdipapirhandel m.v.)

Advokatrådet har opfordret til, at eventuelle overvejelser om at lade gen-

nemførelsen af flagningsreglerne fra direktiv 2013/50/EU gå ud over de

minimumskrav, som direktivet stiller til medlemsstaterne på dette punkt,

nøje overvejes.

For så vidt angår ændringen af tidsfristen for aktionærens meddelelse til

udstederen og Finanstilsynet fra ”hurtigst muligt” til ”omgående”, tilslut-

ter Danske Advokater sig denne ændring, da forståelsen af begrebet ”hur-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/28

tigst muligt” i relation til aktionærens indberetningspligt tidligere har

givet anledning til usikkerhed.

Danske Advokater, DIRF og Finansrådet har bemærket, at der ved den

nærmere fastsættelse af fortolkningen af ”omgående” i storaktionærbe-

kendtgørelsen bør tages højde for særlige situationer, hvor det af forskel-

lige grunde er undskyldeligt, at flagningsmeddelelse ikke kan gives inden

for handelsdagen. Med andre ord ønskes det at bibeholde den forlængede

tidsfrist i den nugældende § 2, stk. 4, i storaktionærbekendtgørelsen.

NASDAQ Copenhagen har anført, det bør overvejes, om det er nødven-

digt at indføre ”omgående” som et nyt begreb i loven, der ellers benytter

begreberne ”hurtigst muligt” og ”straks”. De påpeger, at det bør fremgå

af bemærkningerne, hvis det er tilsigtet, at ”omgående” skal have en an-

den betydning end ”straks”, og hvis der ikke er tiltænkt en forskel, bør

ordet ”omgående” erstattes med ”straks”.

NASDAQ Copenhagen har endvidere anført, at ordlyden i direktivet

”omgående, dog senest fire handelsdage efter” ikke ses afspejlet i lov-

forslaget. NASDAQ Copenhagen finder det væsentligt, at Danmark ikke

stiller strengere krav på dette punkt end andre EU-lande, da det kan af-

holde investorer fra at investere i danske aktier. Desuden finder

NASDAQ Copenhagen det betænkeligt at skærpe reglerne for rettidig

meddelelse i forhold til tidligere, da reglerne nu bliver mere komplicerede

med udvidelsen af flagningsforpligtelsen med flere og mere komplicerede

instrumenter samt det skærpede sanktionsregime. NASDAQ Copenhagen

har henvist til, at det i den svenske udredning udarbejdet i forbindelse

med den svenske implementering af direktiv 2013/50/EU med disse be-

grundelser fremadrettet foreslås at anse flagningsmeddelelser afgivet in-

denfor fire handelsdage som rettidige.

Finansrådet har opfordret til, at det tydeliggøres i lovteksten, at pligten

for storaktionærer m.v. til at flage er inddelt i tre ”flagningskurve”. Fi-

nansrådet har i forhold til eksemplet i de specielle bemærkninger til vær-

dipapirhandelslovens § 29, stk. 5, anført, at det er værd at bemærke, at

når der som i eksemplet flages 8,4 pct. i kurv 1 og 11,6 pct. i kurv 3, så

bliver andelen af de finansielle instrumenter i kurv 2 også indirekte of-

fentliggjort, idet de to tal blot skal trækkes fra hinanden. Det vil således i

praksis altid være muligt at beregne, hvad niveauet for den ikke-flagede

kurv 1 eller 2 ligger på. Det bør sikres, at bestemmelsen fortolkes på til-

svarende måde i andre lande, og at der således med den foreslåede im-

plementering vil være ”level playing field” på EU-plan, herunder at der

også i andre lande vil være tale om gennemsigtighed på også den ikke-

flagede kurv.

Finansrådet har påpeget, at det fremgår af den foreslåede § 29, stk. 7, i

lov om værdipapirhandel m.v., at der bl.a. kan fastsættes regler om be-

regningsgrundlaget for besiddelser af finansielle instrumenter, og at det af

bemærkningerne til både stk. 4 og 7 fremgår, at ESMA efter direktivets

artikel 13, stk. 1a, udsteder en forordning (RTS) om beregningsgrundla-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/28

get. Da der er tale om en forordning, skal denne ikke implementeres nati-

onalt. Det er derfor uklart, hvilke regler der forventes fastsat i bekendtgø-

relsen i forhold til beregningsgrundlaget for besiddelser af finansielle

instrumenter. Bemærkningerne til stk. 4 og 7 bør tilpasses, så der ikke i

bekendtgørelsen fastsættes regler, som kommer til at fremgå af RTS’en.

Finansrådet har opfordret til, at det i bemærkningerne til hjemmelsbe-

stemmelsen i § 29, stk. 7, nævnes, at der efter hjemlen fortsat bl.a. vil

blive fastsat regler om undtagelser svarende til dem, der i dag findes i §§

8 og 9 i storaktionærbekendtgørelsen, som bl.a. vedrører pengeinstitutters

handelsbeholdning og beholdninger, der udelukkende erhverves med

henblik på f.eks. clearing og afvikling.

Danske Advokater har anført, at der hersker usikkerhed om forståelse af

flagningspligterne i § 29, stk. 3, og har foreslået, at der nærmere vejledes

om forståelsen af ”samordnet brug” over for ”handler i forståelse”, jf. §

31, samt anvendelse af flagningsreglerne ved aktionærlån i bemærknin-

gerne.

Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA) og

NASDAQ Copenhagen har opfordret til, at der udarbejdes en vejledning

til flagningsreglerne.

Kommentar

Det er nøje overvejet, i hvilket omfang flagningsreglerne i dansk lovgiv-

ning stiller strengere krav end direktivet. Der foreslås indført strengere

krav i forhold til, at der ikke blot skal flages i forhold til en besiddelses

andel af stemmerettighederne, men også i forhold til besiddelsens andel

af kapitalen. Dette krav er en videreførelse af nugældende regler og

hænger sammen med aktieselskabers mulighed for at have flere aktieklas-

ser, som medfører, at der i aktieselskaber med mere end én aktieklasse er

forskel på, hvad en aktiebesiddelses andel udgør af henholdsvis de sam-

lede stemmerettigheder og kapitalen.

Der stilles også strengere krav i forhold til tidsfristen for storaktionærers

flagningsmeddelelser til udstedere og Finanstilsynet. Direktivets mulig-

hed for at strække tidsfristen for flagningsmeddelelser til fire handelsda-

ge er således ikke udnyttet. Denne mulighed er ikke ny i direktivet, og den

blev heller ikke udnyttet i forbindelse med gennemførelsen af det oprinde-

lige direktiv 2004/109/EF. Tidsfristen for flagningsmeddelelser har altså

hidtil været ”hurtigst muligt”, og denne tidsfrist har været gældende i

hvert fald siden 1990’erne. Nogle flagningsmeddelelser bliver muligvis

mere komplicerede, på den anden side har udviklingen af digital kommu-

nikation gjort det muligt at kommunikere væsentlig hurtigere med udste-

dere og indberette flagningsmeddelelser digitalt til Finanstilsynet. Vig-

tigheden af at kende til ejerforholdene i udstederne, og tidsfaktoren for

flagningsmeddelelser vurderes – især i forbindelse med overtagelsestil-

bud og forud for generalforsamlinger – at være væsentlig. Forslaget, om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/28

at fastsætte tidsfristen for flagningsmeddelelser til ”omgående, dog sene-

ste 4 handelsdage efter”, bliver derfor ikke imødekommet.

Ved brug af ordet ”omgående” er det hensigten at signalere, at medde-

lelse som udgangspunkt skal ske med det samme eller straks og ikke skal

afvente, at den flagningspligtige har bedre tid. Ordet stammer fra den

danske oversættelse af direktiv 2013/50/EU, og da det ikke er tiltænkt at

have en anden betydning end ”straks”, vil forslaget om at erstatte ”om-

gående” med ”straks” blive imødekommet. Uanset, at tidsfristen for

storaktionærers flagningsmeddelelser til udstedere og Finanstilsynet æn-

dres fra ”hurtigst muligt” til ”straks” i lovteksten, er det ikke hensigten,

at fortolkningen, som er fastsat i § 2, stk. 4, i storaktionærbekendtgørel-

sen, skal skærpes.

For så vidt angår flagningen af den samlede besiddelse (kurv 3), fremgår

det af artikel 13a, stk. 1, i gennemsigtighedsdirektivet, at flagningskravet

for kurv 3 gælder, når den samlede besiddelse når op på, overstiger eller

falder under tærsklerne i artikel 9, stk. 1. Dette omfatter således også

tærsklen på 5 pct., som fremgår af artikel 9, stk. 1. Der ses således ikke at

være nogen tvivl om, at 5 pct.-grænsen for kurv 3 skal gennemføres i na-

tional ret blandt medlemslandene i EU. Lovforslaget opretholdes således.

Finansrådet finder det uhensigtsmæssigt, at man i visse tilfælde kan reg-

ne ud, hvad kurv 1 og/eller 2 (som der ikke er selvstændig flagningspligt

for, da de ikke i sig selv krydser en flagningsgrænse), indeholder, fordi

man er forpligtet til at flage den samlede kurv 3. Det er imidlertid ikke

blot noget man kan regne ud, men noget der skal fremgå direkte af flag-

ningsmeddelelsen. Det fremgår således direkte af artikel 13a, stk. 1, at

meddelelsen om kurv 3 skal indeholde en opdeling i andelen af henholds-

vis stemmerettigheder, der er knyttet til aktier, som besiddes i overens-

stemmelse med artikel 9 og 10 (kurv 1) og stemmerettigheder, som er

knyttet til finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 13 (kurv 2).

Det vil blive præciseret i lovforslaget, at når den samlede besiddelse i

kurv 3 krydser en flagningsgrænse, skal det fremgå direkte af flagnings-

meddelelsen, dels hvad den samlede andel udgør af henholdsvis stemme-

rettighederne og aktiekapitalen, dels hvilke andele besiddelsen af hen-

holdsvis kurv 1 og 2 hver for sig udgør af stemmerettighederne og af ak-

tiekapitalen, samt at det vil gælde uanset om besiddelserne fra henholds-

vis kurv 1 og 2 i sig selv krydser en flagningsgrænse eller ej.

For så vidt angår fastsættelse af regler om beregningsgrundlaget for fi-

nansielle instrumenter, vil der ikke blive fastsat regler, om noget der fast-

sættes regler om i en forordning (RTS). Der er dog behov for at fastsætte

regler om beregningsgrundlaget bl.a. i forhold til andelen af kapitalen,

hvilket der ikke fastsættes regler om i en forordning. Lovforslaget opret-

holdes således.

For så vidt angår hjemmelsbestemmelsen til at udstede nærmere regler

om bl.a. undtagelser til flagningsreglerne, vil de eksisterende regler i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/28

bekendtgørelse om storaktionærer blive videreført, dog således at direk-

tivændringer i forhold til undtagelserne også gennemføres.

Hvis der, udover bemærkningerne i lovforslaget og de regler der skal

fastsættes ved bekendtgørelse, viser sig behov for en vejledning om flag-

ningsreglerne, herunder om antallet af ”kurve” der skal flages og forstå-

elsen af ”samordnet brug”, er Finanstilsynet indstillet på at se på mulig-

heden for at udarbejde en sådan vejledning og inddrage relevante bran-

cheorganisationer i et sådant arbejde.

4.1.2. Suspension af stemmerettigheder (§ 29 a i lov om værdipapir-

handel m.v.)

Advokatrådet har opfordret til, at eventuelle overvejelser om at lade gen-

nemførelsen af regler om suspension af stemmerettigheder fra direktiv

2013/50/EU gå ud over de minimumskrav, som direktivet stiller til med-

lemsstaterne på dette punkt, nøje overvejes.

Danmarks Rederiforening, Danske Advokater, Finansrådet og NASDAQ

Copenhagen finder sanktionen om suspension af stemmerettigheder i

forbindelse med overtrædelse af flagningsreglerne meget vidtgående, og

de foreslår af proportionalitetshensyn, at bestemmelsens anvendelsesom-

råde i ordlyden indskrænkes til de groveste overtrædelser af flagningsreg-

lerne, således som direktivet også åbner mulighed for.

Finansrådet og NASDAQ Copenhagen har opfordret til, at det overvejes,

om sanktionsmuligheden for suspension af stemmerettigheder flyttes til

selskabsloven, da en beslutning om at suspendere stemmerettigheder kan

få selskabsretlige konsekvenser.

Finansrådet har anført, at de antager, at det er den kompetente myndig-

hed, dvs. Finanstilsynet, der træffer afgørelse om eventuel suspension og

således ikke selskabet selv, der kan træffe beslutningen og har tilføjet, at

dette bør fremgå tydeligere af de specielle bemærkninger til lovforslaget.

Finansrådet har ydermere anført, at de har forstået formuleringen af be-

stemmelsen således, at Finanstilsynet alene kan suspendere en aktionærs

stemmerettigheder ved manglende, for sen eller mangelfuld meddelelse

til selskabet, dvs. ikke ved manglende meddelelse til Finanstilsynet, og at

dette bør tydeliggøres i de specielle bemærkninger.

I den foreslåede § 29 a, stk. 1, er der henvist til § 29, stk. 1-6. Stk. 6 om-

handler erhvervelse af egne aktier. Danske Advokater og Finansrådet har

foreslået, at henvisningen til stk. 6 udgår. Endvidere har Finansrådet be-

mærket, at det bør præciseres, at det alene er niveau 2-forordninger ved-

rørende flagningsregler udstedt i medfør af gennemsigtighedsdirektivet,

der henvises til i bestemmelsen.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til hjemlen til at fastsætte

nærmere regler om suspension af stemmerettigheder, at disse regler bl.a.

vil indeholde retningslinjer for omfanget og udstrækningen af suspension

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/28

af stemmerettigheder. Finansrådet har i den forbindelse anført, at propor-

tionalitetshensyn, så som tidsperioden og hvor stor en andel af aktionæ-

rens aktier stemmerettigheder kan suspenderes for, bør tages i betragtning

ved fastsættelsen af de nærmere regler.

Kommentar

Direktivet kræver alene, at der indføres mulighed for at suspendere

stemmerettigheder på aktier ved overtrædelse af flagningsreglerne. Den

nærmere indretning af reglerne er ikke reguleret i direktivet. Der indføres

med gennemførelse af muligheden for at suspendere stemmerettigheder

ikke strengere krav end i direktivet.

Det er korrekt, at direktivet giver mulighed for kun at sanktionere de gro-

veste overtrædelser af flagningsreglerne med suspension af stemmeret-

tigheder. Grove overtrædelser vil f.eks. kunne være gentagelsestilfælde,

langvarige forsinkelser, manglende flagning af betydelige besiddelser

eller flagningsmeddelelser som mangler væsentlig information. Lov-

forslaget vil blive tilpasset, så det fremgår, at det kun er grove og genta-

gende overtrædelser af flagningsreglerne, der kan sanktioneres med su-

spension af stemmerettigheder.

Både manglende, for sen eller mangelfuld meddelelse i forhold til det

udstedende selskab og i forhold til Finanstilsynet kan sanktioneres med

suspension af stemmerettigheder. Da muligheden indskrænkes til at gæl-

de grove overtrædelser, vil proportionalitetshensyn betyde, at der skal en

del til at manglende, for sen eller mangelfuld meddelelse til Finanstilsy-

net vil medføre suspension. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der er tale

om gentagende overtrædelser, groft uagtsomme overtrædelser, eller at

aktionæren er blevet vejledt om sine forpligtelser eller tidligere har fået

en eller flere påtaler eller andre sanktioner for tilsvarende overtrædelser.

Forslaget om, at sanktionsmuligheden kun kan anvendes i tilfælde af

manglende flagning overfor selskabet – og ikke overfor Finanstilsynet –

vil ikke blive imødekommet.

Med hensyn til placeringen af muligheden for suspension i værdipapir-

handelsloven og ikke i selskabsloven, som foreslået i to høringssvar, an-

ses det mest naturligt og logisk, at muligheden fastsættes i tilknytning til

de regler, hvis overtrædelse muligheden skal anvendes for. Forslaget vil

således blive opretholdt som en ændring af værdipapirhandelsloven. Der

eksisterer i øvrigt i forvejen både i § 10 d i lov om værdipapirhandel m.v.

og i § 62 lov om finansiel virksomhed mulighed for Finanstilsynet til at

ophæve stemmerettigheder i forhold til aktier, som besiddes af ejere af

kvalificerede ejerandele i finansielle virksomheder m.v., når ejeren ikke

opfylder visse krav.

Det vil blive præciseret i lovforslaget, at det er Finanstilsynet, der kan

træffe afgørelse om at suspendere stemmerettighederne ved en overtræ-

delse af flagningsreglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/28

Forslaget om at § 29, stk. 6, som vedrører udstederens flagning af egne

aktier, udgår af opremsningen af, hvornår muligheden for suspension af

stemmerettigheder i § 29 a kan anvendes, vil blive imødekommet, da et

selskab ifølge § 85 i selskabsloven i forvejen ikke kan stemme på egne

aktier.

Det vil også blive præciseret i bemærkningerne til § 29 a, at det alene er

niveau 2-forordninger vedrørende flagningsregler udstedt i medfør af

gennemsigtighedsdirektivet, der henvises til.

Hjemlen i § 29 a, stk. 2, til at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler

om suspension af stemmerettigheder vil udgå af lovforslaget. Det vil blive

tilføjet i bemærkningerne til § 29 a, at det vil bero på en konkret vurde-

ring, om en aktionærs udøvelse af stemmerettigheder skal suspenderes,

herunder proportionalitetsovervejelser om for eksempel den tidsmæssige

udstrækning af suspensionen.

4.1.3. Offentliggørelse af overtrædelser (§ 84 l i lov om værdipapir-

handel m.v.)

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har gjort opmærksom på, at

forslagets bestemmelse om, at Finanstilsynet skal offentliggøre navnet på

fysiske personer, der er politianmeldt og efterforskes, rejser retssikker-

hedsmæssige betænkeligheder. Af hensyn til de fysiske personer, der ef-

terforskes, og derfor ikke er dømt for overtrædelse af lovgivningen, har

FA foreslået, at offentliggørelser anonymiseres.

DIRF har anført, at offentliggørelse af tilsynsreaktioner i særdeleshed vil

være indgribende for fysiske personers integritet. DIRF har endvidere

anført, at lovforslaget lægger op til, at offentliggørelse skal ske desuagtet

grovheden af overtrædelsen, men at der er lagt op til, at man bl.a. efter

proportionalitetsovervejelser kan beslutte ikke at offentliggøre en tilsyns-

reaktion. DIRF har foreslået, at det overvejes om direktivbestemmelsen,

som § 84 l gennemfører, er omfattet af Danmarks retsforbehold. Danske

Advokater og DIRF foreslår, at der i stedet alene fastsættes krav om of-

fentliggørelse i sager, der skønnes at være af grovere karakter, og ikke i

alle sager.

Advokatrådet og Danske Advokater har anført, at de er opmærksomme

på, at affattelsen af en ny § 84 l foreslås med henblik på at gennemføre

artikel 29 i ændringsdirektivet 2013/50/EU. Advokatrådet og Danske

Advokater har opfordret til, at eventuelle overvejelser om at lade gen-

nemførelsen gå ud over de minimumskrav, som direktivet stiller til med-

lemsstaterne på dette punkt, nøje overvejes.

Advokatrådet har udtrykt betænkelighed ved den udvidede brug af offent-

liggørelse af tilsynsreaktioner og sanktioner m.v. Advokatrådet har, jf.

bemærkningernes pkt. 2.1.4.2., konstateret, at formålet med offentliggø-

relsesordningen er den præventive virkning, som offentliggørelsesrisiko-

en medfører. Advokatrådet tilslutter sig i den sammenhæng de konklusi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/28

oner, som er fremsat i Justitsministeriets betænkning 1516/2010 om of-

fentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser

m.v., herunder at når der skal ske sanktionering af overtrædelser af lov-

givningen, bør det i almindelighed ske med strafferetlige sanktioner i

klassisk forstand, og at oplysninger om strafbare forhold eller mulige

strafbare forhold efter de almindelige tavshedspligtsregler anses for at

vedrøre en fysisk persons ”rent private forhold”, og at offentliggørelse på

internettet som nævnt må anses for den mest vidtgående offentliggørel-

sesmåde. Advokatrådet har opfordret til, at det nærmere overvejes og

beskrives, hvordan og i hvilken sammenhæng de samfundsmæssige hen-

syn kan veje tungere end hensynet til beskyttelsen af privatlivets fred,

som dette kommer til udtryk både i ovennævnte betænkning og i person-

dataloven. Danske Advokater har tillige henvist til de overvejelser og

anbefalinger, der er indeholdt i betænkning 1516/2010.

I relation til forslaget om, at oplysninger vedrørende virksomheder skal

offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside i mindst fem år, og at op-

lysninger i sager, der er overgivet til politimæssig efterforskning, skal

opdateres, når der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget

bøde, har Advokatrådet anført, at i de tilfælde hvor sagen henlægges,

eller der sker frifindelse, bør offentliggørelsen i sådanne tilfælde slettes

fra Finanstilsynets hjemmeside, så snart der er truffet beslutning om, at

den politimæssige efterforskning ikke skal føres videre, eller der er sket

frifindelse. I overensstemmelse hermed har DIRF og Danmarks Rederi-

forening foreslået, at ”status” om frafald eller frifindelse i sådanne sager

skal offentliggøres af Finanstilsynet.

Danske Advokater har bemærket, at det bør overvejes, om kravet, om at

offentliggørelsen skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5

år, er relevant og nødvendigt, herunder da der ikke findes tilsvarende krav

i § 84 d i lov om værdipapirhandel m.v.

Advokatrådet har anført, at der bør fastsættes ikke kun en minimums-

længde for offentliggørelsen, men også en maksimumslængde herfor.

Danske Advokater har i den forbindelse henvist til betænkning nr.

1516/2010, side 121, hvoraf det fremgår, at det under hver enkelt ny of-

fentliggørelsesordning bør overvejes, om der kan indføres regler for, hvor

længe de oplysninger, der er offentliggjort, skal være tilgængelige på den

ansvarlige myndigheds hjemmeside med henblik på at sikre, at oplysnin-

gen ikke er tilgængelig for offentligheden i længere tid, end formålet til-

siger.

NASDAQ Copenhagen har bemærket, at forslaget til § 84 l, stk. 1, 2.

pkt., forekommer unødvendigt, da bestemmelsens indhold allerede er

dækket af 1. pkt., og det vil være tilstrækkeligt at beskrive i bemærknin-

gerne, at afgørelser truffet af Finanstilsynets bestyrelse også anses som

afgørelser truffet af Finanstilsynet. Danske Advokater har foreslået, at der

efter ”…truffet af Finanstilsynets bestyrelse” tilføjes ”i henhold til § 84,

stk. 1, nr. 1 og 2,” i bestemmelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/28

Kommentar

Formålet med det øgede krav om offentliggørelse er at øge tilsynsreakti-

onernes effektivitet og præventive virkning. Der er tale om direktivgen-

nemførelse, og det ligger inden for rammerne af, hvad Danmark er for-

pligtet til at gennemføre.

Med henblik på at gennemføre artikel 29 i gennemsigtighedsdirektivet

foreslås det at indsætte en mulighed for at offentliggøre afgørelser om

suspension af stemmerettigheder efter § 29 a. Denne ændring var ved en

beklagelig fejl ikke med i udkastet til lovforslag, da det blev sendt i hø-

ring, men bliver medtaget i lovforslaget.

Forslaget til § 84 l om offentliggørelse af sanktioner er udarbejdet med

baggrund i de anbefalinger, som fremgår af Justitsministeriets betænk-

ning nr. 1516 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolre-

sultater, afgørelser m.v. Den foreslåede § 84 l gennemfører artikel 29 i

gennemsigtighedsdirektivet. Et af formålene med direktivet er at sikre en

styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning vedrø-

rende sanktioner og foranstaltninger for overtrædelse af vigtige bestem-

melser i direktivet. Det vurderes, at gennemførelsen af artikel 29 i direk-

tivet nødvendiggør en fravigelse af persondataloven i forhold til offent-

liggørelse af oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivnin-

gen og modtaget påbud og påtaler. Der er mulighed for at fravige per-

sondatalovens regler ved lov under forudsætning af, at det ikke strider

mod databeskyttelsesdirektivet.

Det er vurderingen, at den foreslåede § 84 l ligger inden for rammerne af

databeskyttelsesdirektivet. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det

fremgår af præambelbetragtning 39 i gennemsigtighedsdirektivet

(2004/109/EF), at direktivet er i overensstemmelse med databeskyttelses-

direktivet. Der er endvidere lagt vægt på, at persondatalovens regler,

som anført i de specielle bemærkninger til § 84 l, stk. 5, i lov om værdi-

papirhandel m.v., i øvrigt finder anvendelse, herunder eksempelvis reg-

lerne om behandlingssikkerhed, indsigt m.v., hvorfor reglerne er omfattet

af de specifikke garantier, som databeskyttelsesdirektivet sætter. Endelig

foreskriver det foreslåede § 84 l, stk. 3, at offentliggørelse under visse

omstændigheder skal udskydes eller ske i anonymiseret form. Bemærk-

ningerne vil blive uddybet i relation til betænkning nr. 1516 om offentlige

myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v.

Den foreslåede § 84 l er en tværgående bestemmelse i den finansielle

lovgivning, og en tilsvarende bestemmelse findes således i § 354 e i lov

om finansiel virksomhed. For at have en ensartet lovgivning i det omfang

EU-reguleringen tillader det, er den foreslåede § 84 l stort set identisk

med § 354 e i lov om finansiel virksomhed. Lovforslaget opretholdes der-

for dog således, at kravet, om at politianmeldelser af fysiske personer

skal offentliggøres, udgår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/28

Det vurderes, at det ikke i alle tilfælde vil være positivt for en fysisk eller

juridisk person at offentliggøre et tiltalefrafald eller en frifindelse i sager

overgivet til politimæssig efterforskning, idet nogle juridiske eller fysiske

personer kan have en interesse i, at sagen ikke endnu en gang frembrin-

ges i det offentlige lys. I sådanne sager er der dog ikke noget til hinder

for, at en juridisk eller fysisk person videregiver information herom til

offentligheden.

Gennemsigtighedsdirektivet stiller ikke krav til, hvor længe offentliggø-

relsen skal være tilgængelig, hverken for så vidt angår en minimum- eller

en maksimumperiode. § 354 e, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed gen-

nemfører artikel 68, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU (CRD IV), som foreskri-

ver, at de kompetente myndigheder skal sikre, at de offentliggjorte oplys-

ninger forbliver på myndighedens hjemmeside i mindst fem år. For så

vidt angår høringssvarenes bemærkninger om minimums- og maksi-

mumsperiode for § 84 l, stk. 5, henvises til ovennævnte betragtning om, at

det anses for hensigtsmæssigt, at den tværgående finansielle regulering

er enslydende. For så vidt angår en maksimumsperiode bemærkes, at det

fremgår af den foreslåede § 84 l, stk. 5, at offentliggørelse, som vedrører

personer, dog kun skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe

oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige

hensyn bag offentliggørelsen. Der anses ikke at være samme hensyn til de

juridiske personer.

Af hensyn til ønsket om at tilstræbe ens regulering på tværs af den finan-

sielle lovgivning bør den foreslåede § 84 l, stk. 1, 2. pkt., opretholdes,

ligesom der ikke bør tilføjes en krydshenvisning til § 84, stk. 1, nr. 1 og 2.

4.1.4. Forlængelse af fristen for offentliggørelse af halvårsrapporter

og ophævelse af pligten til at offentliggøre periodemeddelelser eller

kvartalsrapporter

FSR – danske revisorer har anført, at der næppe opnås nogen stor admini-

strativ besparelse ved de dele af lovforslaget, som gennemfører lempelser

af de hidtidige regnskabsmæssige oplysningskrav for børsnoterede sel-

skaber, herunder forlænger fristen for at offentliggøre halvårsrapporter fra

2 til 3 måneder efter udløbet af halvårsperioden, og ophævelsen af den

nuværende regel om, at børsnoterede selskaber skal offentliggøre perio-

demeddelelser i løbet af første og anden halvårsperiode. FSR har anført,

at de forventer, at mange selskaber fortsat dels vil færdiggøre halvårsrap-

porter inden for 2 måneder og dels vil offentliggøre kvartalsrapporter.

Kommentar

Pligten til at offentliggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapport op-

hæves for alle børsnoterede selskaber. Formålet med lempelserne har

især været at gøre optagelse af værdipapirer på regulerede markeder

mere attraktiv for små og mellemstore virksomheder og derved at lette

deres adgang til ny kapital. Det er positivt for markedet og investorerne,

hvis forventningen om, at børsnoterede selskaber fortsat vil offentliggøre

halvårsrapporter inden for 2 måneder og kvartalsvis finansiel informati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/28

on holder stik. Høringssvarene giver ikke anledning til justeringer af lov-

forslaget.

4.2. Udvidelse af forsikringsselskabers mulighed for at drive anden

virksomhed (§ 29 i lov om finansiel virksomhed)

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) har opfordret til, at ATP får

samme rammevilkår for sine investeringer som forsikringsselskaber, og at

ATP således på tilsvarende vis får mulighed for at kunne placere sine

midler i virksomheder, der kan opføre, eje og drive fast ejendom.

Forsikring & Pension har anført, at ændringen vil øge forsikringsselska-

bernes muligheder for og incitamenter til at deltage i infrastrukturinveste-

ringer og hilser denne mulighed velkommen. Forsikring & Pension har

dog anført, at forsikringsselskabernes deltagelse i konkrete nye investe-

ringer altid først og fremmest vil afhænge af, om afkastet står mål med

den risiko og illikviditet, som investeringen indebærer. Regelændringen

giver derfor ingen garanti for, at eventuelle politiske ønsker om at frem-

me investeringer i infrastruktur kan opfyldes.

Kommentar

Det af ATP foreslåede kræver en ændring af ATP-loven. Lovgivningen

vedrørende ATP’s investeringer svarer i høj grad til reglerne for forsik-

ringsselskabers investeringer i lov om finansiel virksomhed. ATP-loven

hører under Beskæftigelsesministeriet, og Erhvervs- og Vækstministeriet

har taget kontakt til Beskæftigelsesministeriet for at fastlægge mulighe-

derne for at imødekomme ATP's opfordring om en ændring af ATP-loven.

Beskæftigelsesministeriet har meddelt, at ministeriet vil foretage de nød-

vendige tilpasninger i ATP-loven, således at ATP får samme mulighed

som forsikringsselskaberne til fremadrettet at opføre, eje og drive infra-

struktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg.

Formålet med reguleringen af og tilsynet med forsikringsselskaber er at

sikre varetagelsen af forsikringstagernes interesser, herunder bl.a. at

sikre det bedst mulige afkast til gavn for forsikringstagerne. Forsikrings-

selskaberne skal derfor altid tage dette i betragtning, når de foretager

investeringer. Det fremgår af bemærkningerne til § 29, at forsikringssel-

skaberne i deres investeringer i såvel fast ejendom som infrastruktur skal

være opmærksomme på, at de overholder de generelle investeringsregler

i §§ 158-168 i lov om finansiel virksomhed. Reglerne fastsætter både

kvantitative og kvalitative begrænsninger. På den baggrund er det kor-

rekt, som anført af Forsikring og Pension, at ændringen ikke nødvendig-

vis medfører en øget investering i infrastruktur, men ændringen vil give

selskaberne bedre mulighed for at deltage i infrastrukturprojekter, så-

fremt dette er foreneligt med det overordnede mål om at varetage forsik-

ringstagernes interesser.

4.3. Ændring af mulighed for kontant indløsning af garanter ved

omdannelser af spare- og andelskasser (§ 208 i lov om finansiel virk-

somhed)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/28

I forbindelse med ændringen af mulighed for kontant indløsning af garan-

ter ved omdannelser af spare- og andelskasser, hvorefter det er bestyrel-

sen, der på baggrund af instituttets kapitalforhold samt forventninger til

det omdannede instituts kapitalforhold beslutter, om der skal tilbydes

indløsning af garantkapital eller andelskapital i forbindelse med en om-

dannelse af en spare- eller en andelskasse, har Advokatrådet opfordret til,

at det sikres, at en tilpasning til de pågældende EU-krav sker på mindst

mulig indgribende måde over for eksisterende garanter og andelshavere,

herunder at det som led heri overvejes, om der bør indføres en over-

gangsbestemmelse. Advokatrådet har endvidere anført, at Advokatrådet

er opmærksomt på, at ændringerne af bestemmelsen er nødvendig for at

bringe bestemmelserne om omdannelse i overensstemmelse med EU-

lovgivning.

Advokatrådet har endelig anført, at det bør overvejes i lovteksten og/eller

bemærkningerne dertil at tydeliggøre, hvorledes det anvendte begreb

”markedskurs” skal forstås, herunder hvilke krav der bør stilles til fast-

læggelsen og dokumentationen af denne markedskurs.

Kommentar

Forslaget indføres med baggrund i Europa-Parlamentets og Rådets For-

ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR), der medfører, at

egentlig kernekapitals hovedstol i pengeinstitutter alene må reduceres

eller indfries ved instituttets likvidation eller diskretionært efter myndig-

heders forudgående tilladelse. En omdannelse af en spare- eller andels-

kasse anses ikke som en likvidation. CRR medfører derfor, at den hidtidi-

ge ret til kontant indløsning for garanter og andelshavere i omdannelses-

situationer ikke kan opretholdes, da en indløsning vil reducere instituttets

egentlige kernekapital. Forslaget indeholder, at kontant indløsning stadig

vil være mulig, hvis bestyrelsen på baggrund af instituttets kapitalforhold

samt forventninger til det omdannede instituts kapitalforhold vurderer, at

det er forsvarligt at tilbyde kontant indløsning.

Reglerne i CRR er trådt i kraft, hvorfor en overgangsbestemmelse ikke

vurderes mulig at indføre.

Det anvendte begreb ”markedskurs” er ikke en ny indførelse i loven. Be-

grebet findes ligeledes i den gældende bestemmelse, og begrebet har væ-

ret en del af bestemmelserne vedrørende omdannelse af andelskasser

henholdsvis sparekasser siden disses indførelse i den finansielle lovgiv-

ning.

4.4. Forvaltere af alternative investeringsfondes mulighed for at til-

byde forvaltnings- og tjenesteydelser grænseoverskridende i EU (§§

89 og 90 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA) har be-

mærket, at den foreslåede implementering af ændring af artikel 33 i di-

rektiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde ikke er

tilstrækkeligt fyldestgørende for at udgøre en korrekt implementering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/28

DVCA er af den holdning, at implementeringen ikke kun skal udvide

danske forvalteres mulighed for at udbyde tjenesteydelser grænseover-

skridende i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område, men også skal give forvaltere fra

andre EU-lande denne mulighed i Danmark. DVCA har på den baggrund

konkret foreslået to ændringer til det fremsatte lovforslag.

Kommentar

I medfør af artikel 33 i direktiv 2011/61/EU (FAIF-direktivet) kan forval-

tere med fuld tilladelse udbyde forvaltningsydelser i hele Den Europæiske

Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område under forudsætning af, at betingelserne i bestemmelsen er op-

fyldt. Det er efter den gældende bestemmelse kun tilladt for forvalteren at

tilbyde andre tjenesteydelser, dvs. forvaltning af investeringsporteføljer,

modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter,

opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institut-

ter for kollektiv investering og investeringsrådgivning, i et andet land end

forvalterens registrerede hjemland, hvis disse ydelser tilbydes i sammen-

hæng med forvaltning af en alternativ investeringsfond i det pågældende

land inden for Den Europæiske Union eller land, som Unionen har ind-

gået aftale med på det finansielle område.

Artikel 92 i direktiv 2014/65/EU (MiFID II) ændrer artikel 33 i direktiv

2011/61/EU således, at det tillades at udbyde andre tjenesteydelser end

forvaltning af alternative investeringsfonde grænseoverskridende uden, at

dette sker i sammenhæng med forvaltning af alternative investeringsfon-

de.

Artikel 33 i direktiv 2011/61/EU er i dansk ret implementeret i §§ 89, 90

og 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. §§ 89 og

90 regulerer forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret

hjemsted i Danmark, der ønsker at udbyde forvaltningsydelser i Den Eu-

ropæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område. Med lovforslaget foreslås §§ 89 og 90 ændret, så det

bliver muligt for forvaltere med registeret hjemsted i Danmark at udbyde

andre tjenesteydelser i andre EU-lande eller lande, som Unionen har

indgået aftalte med på det finansielle område, uafhængigt af om forvalte-

ren forvalter alternative investeringsfonde i det pågældende land.

Det er muligt for forvalteren at tilbyde forvaltningsydelser eller andre

tjenesteydelser i andre EU-lande eller i et andet land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, enten direkte eller ved op-

rettelse af en filial. Hvis forvalteren ønsker at udbyde forvaltningsydelser

ved oprettelse af filial, skal forvalteren opfylde kravene i § 90, stk. 2.

DVCA har forespurgt, hvorvidt en forvalter, der får tilladelse til udeluk-

kende at udbyde andre tjenesteydelser end forvaltningsydelser ved opret-

telse af filial i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal leve op til

kravene i § 90, stk. 2. Det følger af artikel 92 i direktiv 2014/65/EU, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/28

dette er hensigten, og bestemmelsen i § 90, stk. 2, bør derfor ændres, så

den også omfatter forvaltere, der vil tilbyde andre tjenesteydelser ved

oprettelse af en filial.

§ 95 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. omhandler

europæiske forvaltere af alternative investeringsfonde, som vil tilbyde

forvaltningsydelser i Danmark. Der er ikke i det nuværende lovforslag

stillet forslag om at ændre ordlyden i § 95 således, at der også gives mu-

lighed for, at forvaltere af alternative investeringsfonde fra et andet land

end Danmark indenfor den Europæiske Union eller et land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område, kan levere andre tjene-

steydelser i Danmark uden samtidigt at levere forvaltningsydelser. Det

følger af artikel 92 i direktiv 2014/65/EU, at dette er hensigten, og den

nuværende implementering af bestemmelsen er derfor ikke fyldestgøren-

de. § 95 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

4.5. Ændringer i lov om kreditaftaler

4.5.1. Beregning af de årlige omkostninger i procent

Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen har anført, at to

bilag om beregning af årlig omkostningsprocent (ÅOP) i kreditaftalelo-

ven er en uhensigtsmæssig løsning, ligesom de pågældende organisatio-

ner har anført, at forudsætningerne for beregningen af en yderligere illu-

strativ ÅOP virker meget uhensigtsmæssig og kan medføre forskellige

beregninger bankerne imellem.

Kommentar

Der er i stor udstrækning overensstemmelse mellem boligkreditdirektivets

og kreditaftalelovens bestemmelser om beregning af ÅOP. Imidlertid in-

deholder boligkreditdirektivet på visse punkter bemærkninger og supple-

rende antagelser, der ikke svarer til kreditaftalelovens regler om ÅOP.

Såvel forbrugerkreditdirektivets bestemmelser, der ligger til grund for

kreditaftalelovens gældende regler om ÅOP, som boligkreditdirektivets

bestemmelser om ÅOP er underlagt totalharmonisering.

Selv om det må antages, at der med boligkreditdirektivet ikke er tilsigtet

forskelle i beregningen af ÅOP i forhold til forbrugerkreditdirektivet (og

dermed også kreditaftaleloven), er det således nødvendigt for at gennem-

føre boligkreditdirektivet korrekt, at justere kreditaftaleloven for så vidt

angår beregningen af ÅOP for kreditaftaler, der sikres ved pant eller

anden rettighed knyttet til fast ejendom.

Der er to reguleringsmæssige valgmuligheder. For det første kan kredit-

aftalelovens nuværende bilag om ÅOP suppleres med en række korrige-

rede bemærkninger og antagelser m.v. gældende for kreditaftaler, der

sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom. Denne løs-

ning vil indebære et uoverskueligt bilag og er derfor fravalgt. For det

andet kan der – som der er lagt op til med lovforslaget – i kreditaftalelo-

ven indsættes et nyt bilag, der indeholder de samlede regler for bereg-

ning af ÅOP for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/28

knyttet til fast ejendom. Denne løsning vurderes mere overskuelig end den

førstnævnte mulighed og er derfor valgt.

For så vidt angår forudsætningerne for beregningen af den yderligere

illustrative ÅOP, følger disse forudsætninger af direktivet og skal således

gennemføres i dansk ret.

Lovforslaget opretholdes således.

4.6. Hjemmel til udstedelse af regler om kompetencekrav

Finanssektorens Arbejdsgiverforening har fremført, at det ikke er hen-

sigtsmæssigt, at der i lovforslaget gives hjemmel til, at såvel erhvervs- og

vækstministeren som Finanstilsynet kan fastlægge kompetencekrav til

boligkreditgivere og boligkreditformidlere. Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening foreslår derfor, at hjemlen til at fastlægge regler om kompe-

tencekrav til ansatte i finansielle virksomheder samles hos en myndighed,

så der sikres koordination af de nærmere regler for kompetencekrav.

Forsikring og Pension har anført, at for at undgå overimplementering bør

forslaget til udformning af hjemmel til at udstede regler om kompetence-

krav efter lov om finansiel virksomhed indskrænkes, således at den kun

omfatter de virksomheder, der er omfattet af boligkreditdirektivets kom-

petencekrav.

Kommentar

Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at samle kompetencerne til

at fastsætte kompetencekrav for ansatte hos boligkreditgivere og bolig-

kreditformidlere hos erhvervs- og vækstministeren. Lovforslaget tilpasses

i overensstemmelse hermed.

Den foreslåede hjemmel skal kun anvendes til at gennemføre boligkredit-

direktivets bestemmelser i overensstemmelse med lovforslagets bemærk-

ninger. Det vil blive yderligere præciseret i bemærkningerne.

4.7. Ændringer i lov om finansielle formidlere

Advokatrådet har noteret sig, at forslaget indebærer, at virksomheder, der

beskæftiger sig med forskellige former for rådgivning af forbrugere i for-

bindelse med indgåelsen af aftaler om boligkredit, som udgangspunkt

skal have tilladelse til denne virksomhed. Advokatrådet har i den forbin-

delse fremført, at advokaters rådgivning til forbrugere i visse situationer

vil være omfattet af definitionen af en boligkreditformidlers virksomhed i

henhold til det fremsatte forslag. Advokatrådet forudsætter i den forbin-

delse, at rådets medlemmer vil være undtaget generelt i henhold til lov-

forslagets undtagelsesbestemmelse i § 1, stk. 1, nr. 3, i lov om finansielle

formidlere, der undtager accessorisk virksomhed, da advokaters primære

rådgivningsydelse ikke vedrører boligkreditten.

Kommentar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/28

Det vil kunne forekomme, at advokater udfører rådgivning om boligkre-

dit, som vil falde ind under definitionen i loven. Disse advokater vil der-

for som udgangspunkt skulle have en tilladelse som boligkreditformidler.

Advokater vil dog være undtaget, hvis der er tale om accessorisk rådgiv-

ning om boligkredit i forbindelse med udøvelse af anden erhvervsvirk-

somhed, forudsat at der er tale om anden lov- eller adfærdsreguleret

virksomhed. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Det må bero på en konkret vurdering af omfanget af den boligkreditfor-

midlingsaktivitet, som den enkelte advokat udøver, om der skal indhentes

en tilladelse fra Finanstilsynet til denne virksomhed.

4.8. Ændringer i lov om pantebrevsselskaber

4.8.1. Informationskrav og god skik m.v.

Dansk Pantebrevsforening har i sit høringsvar en række bemærkninger til

artikel 18 og artikel 28 i boligkreditdirektivet, som omhandler kreditgive-

rens forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed og situatio-

nen, hvor der måtte opstå restancer og tvangsauktion i relation til bolig-

kreditten. Af artikel 28 fremgår, at en kreditgiver ved restancer og

tvangsauktion skal udvise rimelig tilbageholdenhed over for forbrugeren.

Dansk Pantebrevsforening har fremført, at der i forhold til artikel 18, for

så vidt angår pantebrevslån, allerede er branchekutymer og kriterier for

vurderingen af kreditværdigheden, som lægger vægt på såvel den person-

lige økonomi og den faste ejendom. Dansk Pantebrevsforening har tillige

givet udtryk for, at reglerne om kreditvurdering efter foreningens mening

bør indarbejdes i de fremtidige regler om god skik for boligkreditformid-

lere og boligkreditgivere.

For så vidt angår artikel 28 har Dansk Pantebrevsforening fremført, at

forholdet allerede er reguleret i anden lovgivning, og at der ikke er behov

for nye regler. Tillige gives der udtryk for, at der allerede udvises stor

tilbageholdenhed i restance- og tvangsauktionssituationen i kraft af de

lange sagsbehandlingstider for inkasso- og fogedsager, der er i dag.

Kommentar

Der skal i de fremtidige regler om god skik for boligkredit ske gennemfø-

relse af flere af boligkreditdirektivets bestemmelser, herunder de to artik-

ler i direktivet, som Dansk Pantebrevsforening har kommentarer til. De

kommende regler vil blive udformet i dialog med branchen og i overens-

stemmelse med direktivet. Dette skal medvirke til at sikre, at gennem-

førelsen af direktivet i dansk ret sker således, at den administrative byrde

holdes på et minimum. Lovforslaget opretholdes således.

4.8.2. Forbrugerombudsmandens kompetence

Forbrugerombudsmanden har i sit høringsvar bemærket, at Forbrugerom-

budsmanden skal have kompetence vedrørende overtrædelse af strafbe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/28

lagte bestemmelser i lov om pantebrevsselskaber svarende til, hvad der

gælder på det finansielle område.

Kommentar

Det vurderes, at Forbrugerombudsmandens forslag er i overensstemmel-

se med Forbrugerombudsmanden kompetence på det øvrige finansielle

område. Forslaget vil derfor blive indført i det endelige lovforslag som

anført i Forbrugerombudsmandens høringssvar.

4.9. Aflønningsregler

4.9.1. Anvendelsesområde – ansatte og aflønning

Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Realkreditrådet og

Realkreditforeningen har anført, at forslagenes bestemmelser om afløn-

ning er udtryk for en overimplementering på to områder.

For det første har organisationerne anført, at der er sket en overimple-

mentering af direktivet i forhold til, hvilke ansatte i virksomhederne der

er omfattet af direktivet. Organisationerne har anført, at det fremgår af

direktivets tekst, hvem der er defineret som personale, og at det bør være

denne formulering, der skal anvendes i loven.

Herudover har organisationerne anført, at lovforslaget alene bør vedrøre

variabel aflønning og ikke aflønning generelt. Som en del af de foreslåe-

de bestemmelser angives det, at aflønning navnlig ikke må være afhængig

af imødekommelse af en bestemt andel eller et antal låneansøgninger

eller lignende salgsmål. Organisationerne har angivet, at sætningen ”eller

andre salgsmål” bør udgå, da dette ikke er et krav efter direktivet.

Kommentar

Det er korrekt, at direktivets artikel 4, nr. 11, indeholder en definition af

personale, som er den gruppe, aflønningsreglerne finder anvendelse på.

Da direktivet indeholder en detaljeret definition af personale, findes det

ikke hensigtsmæssigt at skrive denne definition ind i selve lovteksten, da

dette vil gøre bestemmelsen unødigt svær at læse. I stedet er definitionen

implementeret sådan, at lovteksten angiver, at bestemmelsen vedrører

ansatte i de omfattede virksomheder, og det fremgår af bemærkningerne,

at fastlæggelsen af, hvem der skal anses for ansatte, skal ske i overens-

stemmelse med direktivets artikel 4, nr. 11. Der er således ikke tale om, at

reglerne finder anvendelse på en bredere gruppe, end hvad der følger af

direktivet.

Direktivet indeholder ikke bestemmelser, der angiver, at det alene er va-

riabel aflønning, der skal fastsættes regler for. I overensstemmelse her-

med er bestemmelserne formuleret bredt, således at de omfattede virk-

somheder har pligt til at sikre, at deres lønpolitik indeholder foranstalt-

ninger til at undgå interessekonflikter. Det må anses som en naturlig del

heraf, at virksomhederne sikrer, at der ikke er aflønningsstrukturer, der

er afhængige af opnåelse af særlige salgsmål. Det er korrekt, at direktivet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/28

fremhæver, at aflønningen navnlig ikke må være betinget af antallet eller

andelen af imødekomne ansøgninger, og sådanne situationer er naturlig-

vis omfattet af bestemmelsen. Dette udelukker imidlertid ikke, at der kan

findes andre aflønningsstrukturer, hvor der er et tilsvarende beskyttelses-

hensyn. Det kunne være andre former for performance-baserede mål,

f.eks. at der opstilles mål om, at der helst skal formidles aftaler om en

bestemt låntype frem for en anden låntype. Tilføjelsen om ”andre salgs-

mål” findes nødvendig for at sikre, at alle typer af performance-krav, der

kan skabe en interessekonflikt hos den ansatte, er omfattet. Lovforslaget

opretholdes således.

4.9.2. Krav om lønpolitik

Dansk Pantebrevsforening har anført, at branchen er præget af små sel-

skaber med 1-3 ansatte og sjældent herover. Det vil derfor være for admi-

nistrativt tungt at pålægge selskaberne at udarbejde politikker på alle be-

rørte områder, herunder en lønpolitik.

Kommentar

Det fremgår direkte af direktivet, at de omfattede virksomheder skal ud-

arbejde en lønpolitik, hvorfor dette også skal finde anvendelse på ejen-

domskreditselskaber (som pantebrevsselskaber foreslås omdøbt til). Det

bemærkes i den sammenhæng, at lønpolitikken skal afspejle selskabernes

struktur, hvorfor mindre selskaber med simple strukturer vil kunne udar-

bejde en væsentlig mindre omfangsrig lønpolitik end selskaber, der an-

vender en kompleks aflønningsstruktur, hvilket vil blive præciseret i be-

mærkningerne.

4.9.3. Aflønning omfattet af kollektive overenskomster

Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Realkreditrådet og

Realkreditforeningen har anført, at det ikke klart fremgår af de foreslåede

bestemmelser om overenskomstmæssig aflønning, at de foreslåede regler

ikke finder anvendelse på aflønning, der er baseret på en kollektiv over-

enskomst. Organisationerne har foreslået, at ordlyden af bestemmelserne

om aflønning omfattet af kollektive overenskomster tilrettes, så de svarer

til de tilsvarende bestemmelser herom i lov om finansiel virksomhed.

Kommentar

De foreslåede bestemmelser er ikke udtryk for, at der er tiltænkt en anden

retsstilling end den, organisationerne kender fra de allerede eksisterende

bestemmelser. Imidlertid er de foreslåede bestemmelsers ordlyd ikke helt

tilsvarende de gældende bestemmelser, hvilket vil blive ændret.

4.10. Basal indlånskonto

Finansrådet finder, at den foreslåede hjemmel i lovforslaget er i overens-

stemmelse med rapportens anbefalinger. Rådet har dog anført, at det bør

præciseres, at det med lovforslaget ikke er hensigten at ændre i det enkel-

te pengeinstituts forretningsmodel, hvorfor pengeinstitutter uden kasse-

funktion ikke skal etablere en sådan. Finansrådet finder endvidere, at det

vil være udtryk for en uhensigtsmæssig detailregulering at fastsætte regler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/28

om forud- eller bagudbetaling af gebyrer, som det anføres i bemærknin-

gerne. Endelig har Finansrådet anført, at det i bemærkningerne bør præci-

seres, at pengeinstituttet kan tilbyde flere funktioner til kontoen mod be-

taling af et yderligere gebyr, så længe forbrugeren altid har mulighed for

at få en konto med de funktioner, der vil blive indsat i bekendtgørelsen,

til et gebyr på 180 kr. om året.

Forbrugerrådet Tænk har i sit høringssvar anført, at det er problematisk,

at svage forbrugere ikke får adgang til at benytte betalingsservice. Det er

Forbrugerrådet Tænks erfaring fra rådets gældsrådgivning, at forbrugere i

økonomiske problemer får opsagt deres aftaler om betalingsservice og

dermed vil skulle betale op til 40 kr. for at betale en regning. En gennem-

snitlig husstand betaler omkring 120 regninger om året. Det er Forbruger-

rådet Tænks opfattelse, at en mindre justering af betalingsservicesystemet

vil kunne sikre, at alle forbrugere kan betale en regning via betalingsser-

vice uden, at pengeinstitutterne påtager sig en kreditrisiko. Denne tilpas-

ning vil under alle omstændigheder skulle ske i forbindelse med gennem-

førelsen af betalingskontodirektivet i 2016. Da betalingsservice ikke er

omfattet af det foreslåede gebyrloft, kan en forbruger derudover være

nødsaget til at betale flere tusind kroner om året for at betale sine regnin-

ger manuelt, hvorfor loftet ikke er til meget hjælp for forbrugerne.

Ældre Sagen er enig i Forbrugerrådet Tænks betragtninger om, at der bør

fastsættes regler for adgang til betaling via betalingsservice.

Finans og Leasing finder, at pengeinstitutter, der ikke tilbyder indlåns-

konti eller kun tilbyder en opsparingskonto, ikke bør være omfattet af

forpligtelsen til at tilbyde en basal indlånskonto.

Kommentar

Det foreslås med lovforslaget, at samtlige forbrugere får et retskrav på

en basal betalingskonto, der giver adgang til at indsætte og hæve kontan-

ter, gennemføre kredittransaktioner til kontoen, eksempelvis løn, pension

m.v., hvorfor kontoen skal kunne anvendes som NEM-konto, og et debet-

kort med saldokontrol eller et hævekort. Der er tale om en udvidelse i

forhold til den nugældende regulering, idet forbrugerne med forslaget får

adgang til et debetkort med saldokontrol eller et hævekort, ligesom der

fastsættes et loft over et eventuelt gebyr for en sådan konto.

Det er ikke hensigten med forslaget at stille krav om, at det enkelte pen-

geinstitut skal ændre sin forretningsmodel, hvorfor pengeinstitutter uden

kassefunktion ikke skal etablere en sådan. Tilsvarende gælder for penge-

institutter, der ikke tilbyder indlånskonti eller kun tilbyder en opsparings-

konto. Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger. Endvidere

ændres bemærkningerne, sådan at muligheden for at regulere forud- eller

bagudbetaling udgår, idet det ikke er nødvendigt at regulere dette for at

opnå formålet med den basale indlånskonto.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/28

I overensstemmelse med rapporten fra arbejdsgruppen om adgang til

indlånskonti på fair og rimelige vilkår, vil det endvidere blive anført i

bemærkningerne, at et pengeinstitut kan tilbyde yderligere funktioner til

kontoen mod betaling af et yderligere gebyr, så længe forbrugeren altid

har mulighed for at få en konto med de funktioner, der vil blive indsat i

bekendtgørelsen, gebyrfrit eller til højest 180 kr. om året.

Med den foreslåede § 20-konto sikres forbrugerne adgang til en enkel og

billig bankkonto, der kan anvendes som NEM-konto, og hvor der er til-

knyttet et hævekort. I forhold til Forbrugerrådet Tænks bemærkninger om

adgangen til betalingsservice, skal det nævnes, at det i dag ikke er teknisk

muligt at kræve adgang til betalingsservice i forbindelse med en basal

indlånskonto uden, at institutterne påtager sig en kreditrisiko. Der findes

alternativer til at betale en regning ved kassen i en bank, fx kuvertservice,

hvor regningerne lægges i en kuvert og afleveres til pengeinstituttet til

betaling. Derudover har forbrugerne også mulighed for at betale regnin-

gerne på posthuset. Endelig skal det bemærkes, at med den kommende

implementering af betalingskontodirektivet i 2016 vil pengeinstitutterne

blive forpligtet til også at tilbyde forbrugerne adgang til en indlånskonto

med flere funktioner end § 20-kontoen, herunder adgang til betalingsser-

vice. Denne konto vil skulle tilbydes gebyrfrit eller mod et rimeligt gebyr.

4.11. Ændringer i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

4.11.1 Berettiget forventning om at kunne gennemføre obligations-

salg uden en uforholdsmæssig høj rentestigning

Realkreditrådet og Realkreditforeningen har tilkendegivet i deres fælles

høringssvar, at bemærkningerne kan læses således, at man skal have et

nærmest komplet markedsoverblik at basere sine forventninger på, uden

at der i denne sammenhæng tages hensyn til, at markedet kan ændre sig

helt frem til salget begynder, at markedet kan være uklart i sine meldinger

samt endeligt, at der kan være spekulative incitamenter i markedet, der

sigter på at skabe usikkerhed. Realkreditrådet og Realkreditforeningen

har anført, at det derfor er meget væsentligt, at det i bemærkningerne af-

spejles, at berettigede forventninger ikke skal bygge på en helt ekstraor-

dinær afdækning af markedet, men at afdækningen derimod som ud-

gangspunkt forventes baseret på de systemer, informationskilder m.v., der

løbende benyttes i institutternes afdækning af markedsvilkår.

Realkreditrådet og Realkreditforeningen har videre anført, at det er uhen-

sigtsmæssigt, at lov om realkreditlån og realkreditobligationer er straf-

sanktioneret, idet det indbygger en mekanisme, som fører til overdreven

forsigtighed.

Dansk Erhverv har påpeget, at de finder det problematisk, at det ikke me-

re specifikt er tydeliggjort, hvorledes realkreditinstitutterne i praksis skal

finde frem til en berettiget vurdering af, hvorvidt en serie kan refinansie-

res i markedet eller ej, hvis ikke det gøres ved brug af prøvesalg, hvor

dele af serien søges refinansieret. Dansk Erhverv har anført, at det derfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/28

bør præciseres nærmere i loven, hvorledes realkreditinstitutterne skal

klargøre deres vurdering af, om der er eller ikke er berettiget forventning

om at kunne sælge obligationerne uden at ramme ”rentetriggeren”.

Nationalbanken har anført, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at

realkreditinstituttet i sin vurdering af, om der foreligger en berettiget for-

ventning, ikke må lægge til grund, at instituttet selv kan aftage ekstra

obligationer for at undgå en rentestigning på mere end 5 procentpoint.

Kommentar

Bemærkningerne til lovforslaget opregner en række parametre, realkre-

ditinstitutterne kan inddrage i deres vurdering af, om der foreligger en

berettiget forventning. Det fremgår heraf, at den generelle rente- og mar-

kedsudvikling, analyser udarbejdet af eller på vegne af realkreditinstitut-

tet, andre relevante analyser, eventuelle salg helt eller delvist gennemført

af realkreditinstituttet selv eller andre realkreditinstitutter inden for en

kortere periode før salget indledes samt eventuelle andre forhold, der kan

influere på salget, alle kan inddrages i vurderingen. Listen er ikke ud-

tømmende, hvorfor realkreditinstitutterne kan inddrage andre forhold,

som de skønner relevante i vurderingen.

Det vurderes på baggrund af høringssvarene fra Dansk Erhverv, Real-

kreditrådet og Realkreditforeningen, at bemærkningerne vedrørende ”be-

rettiget forventning” kan uddybes, så det tydeliggøres, hvilke forventnin-

ger der er til realkreditinstitutternes vurdering af om der foreligger en

berettiget forventning.

Nationalbankens bemærkning om, at det bør præciseres i lovbemærknin-

gerne, at realkreditinstituttet i sin vurdering af, om der foreligger en be-

rettiget forventning, ikke må lægge til grund, at instituttet selv kan aftage

ekstra obligationer for at undgå en rentestigning på mere end 5 procent-

point, kan imødekommes og vil blive indarbejdet i forslaget. Der tilføjes,

at det også gælder selskaber, der er koncernforbundne med realkreditin-

stituttet.

For så vidt angår bemærkningerne fra Realkreditrådet og Realkreditfor-

eningen om det uhensigtsmæssige i, at bestemmelsen er strafsanktioneret,

vurderes det, at det er konsistent med tilsvarende bestemmelser om det

ansvar, der påhviler ledelsen af et realkreditinstitut, at bestemmelsen er

strafsanktioneret. Det er ikke hensigten, at bestemmelsen medvirker til, at

realkreditinstitutterne er unødigt forsigtige i forhold til at igangsætte

obligationssalg, hvorfor bemærkningerne til lovforslaget vil blive uddybet

på dette punkt, således at det strafværdige fremgår tydeligere.

I forhold til bemærkningerne fra Dansk Erhverv om behov for klargørelse

af realkreditinstitutternes vurderinger bemærkes det, at realkreditinstitut-

ter i medfør af reglerne om værdipapirhandel skal offentliggøre prospek-

ter for deres obligationssalg og i medfør af bekendtgørelse om refinan-

siering af rentetilpasningslån skal offentliggøre en plan for salget forud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/28

for, at de igangsætter det. Prospekterne og planen skal angive de rele-

vante oplysninger for salget, og herunder har realkreditinstitutterne mu-

lighed for at angive kriterierne for deres vurdering af, om der foreligger

en berettiget forventning, hvis de skønner, det er nødvendigt eller hen-

sigtsmæssigt. Det vurderes på den baggrund, at der ikke er behov for at

ændre lovforslaget på dette punkt.

4.11.2. Forholdet mellem rente- og auktionstrigger

Realkreditrådet og Realkreditforeningen mener, at lovforslaget medfører,

at der kan opstå tvivl om, hvorvidt det vil være rente- eller auktionstrig-

geren, der udløses på baggrund af en vurdering, som tilsiger, at renten vil

stige med mere end 5 procentpoint.

Kommentar

Såfremt et realkreditinstitut vurderer, at det ikke har en berettiget for-

ventning om at kunne igangsætte obligationssalget uden, at det vil medfø-

re en rentestigning på mere end 5 procentpoint, vil salget ikke kunne

igangsættes på grund af rentetriggeren, ligesom det vil være tilfældet,

hvis salget igangsættes men ikke kan færdiggøres, fordi renten stiger med

mere end 5 procentpoint i løbet af den planlagte salgsperiode. Sidstnævn-

te vil være tilfældet, hvis det planlagte salg for en given fondskode må

stoppes på grund af en rentestigning på mere end 5 procentpoint inden

alle planlagte salg er afviklet.. Det vil i de tilfælde være tydeligt, at det er

rentetriggeren, der udløses, idet realkreditinstituttet skal melde ud, at

salget ikke igangsættes og/eller afbrydes inden alle planlagte salg for den

givne fondskode er afviklet.

Hvis realkreditinstituttet igangsætter salget, og der ikke er aftagere til det

nødvendige antal nye obligationer, vil det være auktionstriggeren, der

udløses, hvilket ligeledes vil skulle meldes ud af instituttet.

Uanset hvilken trigger, der udløses, er konsekvensen for investorer og

bestående låntagere i forhold til rentetriggeren den samme. Renten fast-

lægges efter de samme principper for den forlængede del af obligationer-

ne, og når de 12 måneders forlængelse er udløbet, vil realkreditinstituttet

kunne igangsætte obligationssalget uanset forventningerne til renteni-

veauet, idet rentetriggeren ikke gælder efter forlængelse, uanset om den-

ne forlængelse sker som følge af udløsning af rente- eller auktionstrigge-

ren.

Bemærkningerne til lovforslaget vil blive uddybet, så dette fremgår tyde-

ligere end hidtil.

4.11.3. Indførelse af forskellige metoder til afvikling af refinansiering

Realkreditrådet og Realkreditforeningen har foreslået, at forslaget supple-

res med yderligere metoder til afvikling af refinansieringen. Realkreditrå-

det og Realkreditforeningen ser forskellige løsningsmuligheder, som efter

deres opfattelse frit bør kunne vælges imellem afhængigt af forretnings-

model og markedssituation. Blandt andet vurderer Realkreditrådet og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/28

Realkreditforeningen, at muligheden for et testsalg, hvor der sælges en

mindre mængde obligationer for at skaffe viden om markedet, skal frem-

gå direkte af lovteksten, og at det skal fremgå, at lovforslaget ikke er til

hinder for at lave et betinget udbud af obligationer.

Kommentar

Formålet med lovforslaget er at skabe mere gennemsigtighed om gen-

nemførsel af auktionerne til brug for refinansiering af rentetilpasningslån

og om hvornår, der kan ske udløsning af rentetriggeren og konsekvensen

heraf. På den baggrund vurderes det, at det vil være uhensigtsmæssigt at

opstille en flerhed af modeller for gennemførsel af obligationssalg for

realkreditinstitutter, der vil medføre behov for yderligere regulering, og

som sådan medfører mere uklarhed om hvert enkelt salg. Det vurderes

dog videre, at det kan være hensigtsmæssigt, at lovforslaget ikke efterla-

der tvivl om muligheden og vilkårene for at gennemføre et testsalg og et

betinget salg. Lovforslaget bør derfor ændres, så muligheden for testsalg

fremgår direkte af lovteksten, og så det fremgår af bemærkningerne, at

realkreditinstitutterne kan gennemføre et betinget udbud af obligationer.

Lovforslaget tilrettes, således at bestemmelsen om testsalg tilføjes, og

bemærkningerne uddybes vedrørende betinget udbud.

5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Til-

lægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen,

CorpNordic Denmark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity

Association, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Dan-

marks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit

A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byg-

geri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsfor-

ening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regi-

oner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsfor-

sikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening –

DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd, Den

Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den dan-

ske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen for

Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af Danske Forsikrings-

mæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i Fre-

densborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet –

Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forret-

ningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne

Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring &

Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revi-

sorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garanti-

fonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia,

GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisatio-

nernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen,

ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kurator-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/28

foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødeva-

rer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af for-

svarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinsti-

tutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen,

Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling,

Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,

Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs-

og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i

Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre

via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsom-

budsmanden i Grønland, Beskæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Er-

hvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, For-

svarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima, Energi- og

Bygningsministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministe-

riet, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Mini-

steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelse, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikker-

hedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Trans-

portministeriet, Udbetaling Danmark – International Pension & Social

Sikring, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet,

Undervisningsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

6. Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærknin-

ger med indhold:

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Danish Venture Capital and

Private Equity Association (DVCA), Dansk Investor Relations Forening

(DIRF), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Advokatrådet, For-

sikring & Pension, Finansrådet, Danmarks Rederiforening, NASDAQ

OMX Copenhagen A/S, Datatilsynet, FSR – danske revisorer, Danske

Advokater, Statens Administration, Forbrugerombudsmanden, Dansk

Pantebrevsforening, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forbrugerrå-

det Tænk, Ældresagen, Finans og Leasing, Dansk Erhverv, Nationalban-

ken.