Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 154:

Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love. (Ret til basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af reglerne for indsendelse af årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering af regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af boligkreditdirektivet m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 25.02.2015).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Kim Andersen som Venstres ordfører.

Det er et stort, teknisk og, lad mig sige, tørt lovforslag, vi nu skal behandle. Det er alt godt fra havet, kan man også sige. L 154 drejer sig om ret til en såkaldt basal indlånskonto, gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet, modernisering af regler for indsendelse af årsrapporter, udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virksomhed, præcisering af regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer m.v. og gennemførelse af bl.a. boligkreditdirektivet og som sagt gennemsigtighedsdirektivet. Der er en lang, lang række underpunkter i forlængelse heraf. Det vil føre alt for vidt at forsøge at komme i detaljen med det her ved en første behandling.

En enkelt ting vil jeg dog nævne. Det er den mulighed, som lovforslaget lægger op til i forhold til, at Vækstfonden skal kunne investere i virksomheder på Færøerne og i Grønland. Det vil jeg gerne fremhæve som noget, som jeg opfatter som meget positivt, som en nyskabelse i rigsfællesskabets samarbejdsrelationer, og som jeg også tror vil kunne betyde noget for en række konkrete virksomheder i Grønland og på Færøerne og dermed være med til at kunne skabe værditilvækst og beskæftigelse i Grønland og på Færøerne. Det synes jeg er rigtig positivt.

Ellers er hovedintentionen med og virkningerne af lovforslaget, at det ved sin gennemførelse vil medvirke til at lette muligheden for at rejse kapital for små og mellemstore virksomheder. Det vil give nogle infrastrukturforbedringer, som fremmer den økonomiske udvikling. Forbrugerne vil som nævnt få ret til en såkaldt basal indlånskonto for et meget beskedent beløb. Der vil komme en forenkling og en modernisering af en række regler til gavn for det offentlige, men også for erhvervslivet og forbrugerne. Der vil blive større klarhed over vilkårene for salg af obligationer, og det kan lede til større efterspørgsel. Der vil være en harmonisering af EU-reglerne, som sikrer ens vilkår på tværs af EU's medlemslande, og det skulle give øget vækst og fornyelse af konkurrenceforholdene her. Og så altså som nævnt de nye finansieringsmuligheder for virksomheder i Grønland og på Færøerne.

Det er godt og fornuftigt, og vi er positive over for forslaget og vil arbejde konstruktivt med det i udvalget. Og så skal jeg bare slutte af med et lille suk og sige, at det måske kunne være, at vi snart skulle til at have en lille pause for detailreguleringen på det finansielle område. Jeg tror, at man rundtomkring, hvor man skal implementere de her ting, er ved at være en smule stakåndet over hastigheden, hvormed det foregår for øjeblikket. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Fru Karin Gaardsted som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Også dette lovforslag fremfører jeg på vegne af Socialdemokraternes erhvervsordfører, Thomas Jensen.

Dagens lovforslag er jo et af den slags, som ganske rigtigt kan kaldes alt godt fra havet, som også hr. Kim Andersen nævnte lige før, dog har alle elementer det tilfælles, at de højner forbrugernes rettigheder og vilkår og også øger virksomhedernes gennemsigtighed for offentligheden. Forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed er centrale principper, når vi ønsker at udvikle et velfungerende finansmarked, hvor borgere kan få sikker adgang til rådgivning og kredit, når de ønsker at investere i deres bolig eller kan føle sig trygge, ved at deres forsikringsselskaber investerer deres penge bedst muligt og med størst muligt afkast.

Samtidig skal vi identificere og lempe unødvendige byrder for virksomhederne, så de kan drive forretning på den mest effektive måde uden unødige omkostninger. Disse målsætninger ligger blandt andre til grund for dette lovforslag.

Jeg synes særligt, at der er fire elementer i lovforslaget, som fortjener vores opmærksomhed.

Det første er den del, der handler om forsikringsselskabernes mulighed for at investere i infrastruktur. Selskaberne er forpligtede over for forsikringstagerne til at foretage nogle langsigtede investeringer med de højest mulige afkast. Forsikringsselskaberne har en særlig interesse i netop sådanne investeringer, fordi de har lige præcis den tidshorisont, som selskaberne efterspørger. Samtidig mener vi, at investeringer i infrastruktur er til samfundets fælles bedste, både fordi en velfungerende infrastruktur øger effektivitet, men også, fordi investeringer i infrastruktur er en måde at fremme den økonomiske udvikling i et bestemt område på.

Det andet element, der bør fremhæves, er ændringen af gennemsigtighedsdirektivet. Som navnet indikerer, drejer det sig om ændringer af et EU-direktiv, som skal sikre større gennemsigtighed inden for handel med bl.a. værdipapirer. Ændringerne består bl.a. i at ophæve kravet om aktieudstederes offentliggørelse af en periodemeddelelse i løbet af de to halvårsperioder i et regnskabsår, ligeledes at forlænge fristen for offentliggørelse af halvårsrapporter og at udvide kredsen af finansielle instrumenter, hvor der er flagningspligt, og ikke mindst Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre sanktioner imod fysiske personer og ikke blot juridiske personer som hidtil. Disse tiltag har bl.a. til formål at lempe byrderne for virksomheder, særlig de små og mellemstore, og at sikre kendskab til børsnoterede selskabers ejerstruktur.

Det tredje element af lovforslaget er indførelse af tilsyn med boligkreditgivere. Formålet er at øge forbrugersikkerheden. Kreditgiverne bliver pålagt at give låntagere en række oplysninger, inden kreditaftalen bliver indgået. Desuden skal forbrugeren gennemgå en kreditvurdering, og et boliglån må herefter kun blive tilbudt, hvis forbrugeren bliver vurderet til at være kreditværdig.

Det fjerde element, som også bør fremhæves, er det, der handler om retten til at få en basal indlånskonto. Kontoen giver som minimum adgang til de mest basale funktioner, som typisk er nødvendige i hverdagen, såsom adgang til en Nemkonto, til at indsætte og hæve kontanter og til at have et debet- eller hævekort. Tidligere har det ikke været et lovkrav, at man kunne få et betalingskort tilknyttet. Den basale indlånskonto må maksimalt have et gebyr på 180 kr. om året for at sikre, at udgifterne ligger inden for alle kunders økonomiske råderum.

L 154 indeholder som sagt en endnu længere række tiltag, der øger forbrugernes rettigheder og sikkerhed samt samfundets mulighed for at holde øje med de finansielle virksomheder, end dem, jeg har nævnt her. Det er essentielt for et effektivt og funktionelt samfund, at erhvervslivet får de bedste muligheder for vækst, samtidig med at forbrugerne er beskyttet mod misbrug. På den måde sikrer vi bedst en stabil økonomi med muligheder for fortsat vækst, og på den baggrund skal jeg meddele, at Socialdemokraterne støtter forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

Det kan da godt være, at Socialdemokraternes ordfører og Venstres ordfører mener, at det her lovforslag er alt godt fra havet, men jeg vil nu mene, at der også er en vis form for skidtfisk i fangstruserne, i hvert fald i det her tilfælde, for der er nogle af de her delelementer i det her lovforslag, som ikke er særlig positive for Danmark.

De to ordførere før mig har jo været inde på det her med hensyn til en basal indlånskonto, og det deler vi selvfølgelig også i Dansk Folkeparti. Det er en rigtig god idé at sikre, at folk kan få en basal indlånskonto, men vi synes jo også, at det skal være en gratis indlånskonto. 15 kr. er ikke mange penge, det medgiver jeg gerne, men det er altså en uskik. Man lovgiver f.eks. fra Folketingets side om, at folk skal være med i forhold til digitaliseringen – vi skal pr. lovpligt have en Nemkonto, vi skal være med i det med en e-Boks, og vi skal være alle mulige mærkelige steder, vi skal agere elektronisk – og så kommer man bagefter og siger, at det egentlig er i orden, at der er en gebyrbetaling på noget, hvor det er et lovkrav. Det synes vi i Dansk Folkeparti simpelt hen er forkert.

Med al respekt, 15 kr. om måneden er ikke mange penge, men derfor synes vi også, det må være muligt at lave en model, hvor det naturligvis er gratis, og hvor man som forbruger ikke bliver tvunget til at skulle tegne et abonnement, fordi man skal overholde den danske lovgivning. Så vi synes, man skal arbejde videre med forslaget, men vi vil sådan set gerne have, at det bliver på præmissen om, at det, som der står i lovforslaget, enten bliver en gebyrfri model eller det også bliver med et meget lille gebyr. Altså, hvorfor den todelte tilgang til det? Hvorfor ikke bare sige, at den politiske diskussion er lukket, ved at det skal være en gebyrfri model?

Så er der et spørgsmål om nogle præciseringer af den rentetrigger, som der er, specielt i forhold til de korttidsforrentede realkreditlån og flekslån, som jo er nogle ændringer, som kom i forhold til det lovforslag, som vi fik igennem sidste år her i Folketinget med hensyn til at minimere risikoen ved refinansiering af realkreditlån. Det deler vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti; det er fint nok at få de her ting præciseret i lovgivningen i forbindelse med implementeringen af rentetriggeren.

Så er der det med de to forskellige direktiver, gennemsigtighedsdirektivet og EU's boligkreditdirektiv, og dem støtter vi altså ikke i Dansk Folkeparti, skulle jeg hilse og sige. Vi synes ikke, at EU skal blande sig i den måde, som vi gennemfører vores del af de her ting på med realkredittilsyn og forvaltningen af det i Danmark. Vi synes, at de danske regler er fine, som de er, og det skal man ikke lave overstatslige aftaler om.

F.eks. fik jeg en henvendelse fra en, som tilbyder pantebreve i egne af Danmark, hvor det er svært at få et realkreditlån. Jeg blev ringet op af en fra Bogø, som har ydet lån til 50 forskellige bolighandler. Alting bliver registreret, som det skal, det kan gå via en revisor, og det kan gå via en advokat, og det bliver tinglyst osv., men alligevel er vi med det her lovforslag med til at sanktionere over for de mennesker i Danmark, som formaster sig til gerne at ville handle med pantebreve. Det er altså ikke nemt, når man så overbebyrder dem med endnu flere detailkrav, som jo i og for sig er unyttige, og som ikke vil give nogen som helst forbedring, heller i forhold til de låntagere, som der måtte være på de pågældende pantebreve. Jeg synes jo bare, det er fantastisk, at der er nogle folk i Danmark, der overhovedet vil låne penge ud til refinansiering af fast ejendom i vores landdistrikter, når vi kan se, at vi i Danmark nærmest er handlingslammede, fordi vi har mange steder, hvor realkreditsektoren ikke vil gå ind med den samme investeringslyst.

Så jeg synes jo, at det her lovforslag spænder ben for en række sunde initiativer, en række sunde måder at finansiere på, og jeg synes ikke, at EU skal gå ind og blande sig i det med de her to forskellige direktiver.

Så er der det med hensyn til forsikringsselskaber, som skal have øgede beføjelser set i forhold til at kunne projektere, udføre, opføre, eje og drive ejendomme og infrastruktur her i Danmark, og det synes vi sådan set er meget fornuftigt. Men der er mange forskellige ting i det her lovforslag. Jeg synes også, at det måske, som nogle sagde, er alt godt fra havet, men der er altså også nogle af de her ting, som ikke er særlig spiselige, heller ikke hvis man kan lide fiskeretter. Så vi kan ikke støtte lovforslaget, sådan som det er p.t.

Tak til ordføreren. Fru Ida Auken som radikal ordfører.

Det er rigtigt, at vi står med et stort samlet lovforslag med mange forskellige ting i. En af de ting, jeg glæder mig rigtig meget over, og som Radikale glæder sig meget over, er, at vi nu sikrer, at alle kan få en basal indlånskonto, altså at alle kan få en konto, hvor de har ret til at sætte kontanter ind og hæve dem, og hvor de har ret til at få en form for hævekort. Den kan bruges som Nemkonto og altså med et maks.-gebyr på 15 kr. om måneden. Det mener vi faktisk er et rigtig, rigtig godt sted at ende den her lange diskussion, vi har haft, om, at der simpelt hen var mennesker, som praktisk talt ikke kunne få en konto i Danmark. Og det var jo helt urimeligt. Så vi synes, det er rigtig godt, at vi har fået det her med i det lovforslag.

Så er der en præcisering af rentetriggeren, og det er en mere teknisk præcisering, hvor man kommer i retning af det, der oprindelig var lovens hensigt, nemlig at beskytte låntagerne mod uforholdsmæssigt store rentestigninger.

Der er boligkreditdirektivet, som sikrer, at alle formidlere af lån skal leve op til god skik-regler, at alle kreditgivere kommer under Finanstilsynet, at der er nye regler for ansatte, der skal undgå, at der opstår interessekonflikter, og så er der ændringer af gennemsigtighedsdirektivet, hvor vi bl.a. letter nogle administrative byrder og sikrer mere gennemsigtighed, bl.a. ved at Finanstilsynet skal offentliggøre påbud og påtaler mod ikke bare juridiske personer, men også fysiske personer. Så der er en vis risiko for at blive hængt ud, hvis man ikke opfører sig ordentligt, og det er jo også tit med til at give gennemsigtighed. Så alt i alt kan Radikale støtte forslaget.

Tak til De Radikales ordfører. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak for det. Jeg er rigtig glad for, at vi kan komme i en situation, hvor vi kan sige farvel til en situation, hvor folk ikke kan få en indlånskonto. Så jeg opfatter det selvfølgelig som et fremskridt, om end jeg er enig i det principielle, nemlig at det faktisk burde være gratis. Men jeg synes, at det her forslag ligger et fornuftigt sted, og regeringen har jo valgt at følge anbefalingen fra det udvalg, der har siddet og foreslået det. Men hvis vi undervejs kunne blive enige om, at det faktisk skulle være gratis, ville vi i hvert fald være glade for det. Jeg synes, at det er en principiel overvejelse værd, at det var gratis. Jeg er enig i, at det jo ikke er beløbets størrelse, der her sådan set vil være et problem, men det er mere et princip.

Så vil jeg også hæfte mig ved forsikringsselskabernes mulighed for at eje og drive infrastrukturprojekter, og i øvrigt kan jeg kun se, at der er forbedringer med det her forslag, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Jeg vil nøjes med at forholde mig til en ting, nemlig det om at have en basal indlånskonto, for det er faktisk et emne, jeg har arbejdet med i en del år efterhånden, og jeg har også tidligere haft erhvervsministre eller erhvervs- og vækstministre, og hvad de har heddet gennem tiderne, i samråd om, at man selvfølgelig skal have ret til at kunne få udbetalt penge f.eks. fra det offentlige, men også fra andre kilder, uden at betale for det.

Vi er meget glade for, at det nu bliver stadfæstet, at sådan skal det være, altså at folk kan have en indlånskonto, og at de selvfølgelig også kan få mulighed for at hæve penge fra den, ellers er det jo ikke noget værd. Men vi synes stadig væk, at det er et stort problem, at man ikke kan være sikker på at få det gratis. Det mener jeg, fordi når det offentlige skal udbetale penge, pension, førtidspension, kontanthjælp, alt mulig andet, så skal man have en konto, og i det hele taget kan man ikke fungere i det her samfund uden at have en konto.

Når det er så basalt for et menneske at have en konto, burde det også være gratis, og så burde det være en ydelse, der blev stillet til rådighed. Helt ærligt, det er altså ikke noget problem for bankerne at blive pålagt, at den her ydelse bare skal være gratis, men de skovler penge hjem på gebyrer og alt mulig andet fra borgerne i det her land i almindelighed. Så man kan sige det til bankerne, og det forstår jeg også at ministeren gerne må, og ministeren må jo korrigere mig, hvis det ikke er korrekt. Men det, der bliver lagt op til, er jo i høj grad en bemyndigelse. Derfor vil jeg da bestemt sige til ministeren, at vi jo må blive enige om, at selvfølgelig skal det her kunne være en gratis service til borgerne, som kun har brug for det helt almindelige, nemlig at have en indlånskonto.

Jeg skal lige vende tilbage til det med kun indlånskonto, for det er jo heller ikke helt tilfredsstillende. Men altså, der skal være mulighed for en gratis konto. Hvis ikke regeringen går med til det, så synes vi, at alle pensioner, kontanthjælpsydelser og andet, der udbetales af staten, skal hæves med 180 kr. om året, for ellers er det jo en skat. Altså, hvis det er sådan, at vi siger – og det har vi så gjort – at man skal have en konto for at kunne få de ydelser, man har ret til, fra det offentlige, pensioner osv., og vi samtidig siger, at i øvrigt skal du betale 180 kr. for at få pengene udbetalt, jamen så bør vi hæve alle ydelserne med 180 kr. Jeg ved godt, at nogle mener, at 180 kr. ikke er meget, men hvis man ikke har ret meget eller næsten ingenting, er 180 kr. også en slags penge. Men det er også rent principielt, at jeg synes det. Hvis vi siger, at folk, der har ret til en pension, skal have en konto, så bør de også kunne få den konto gratis. Det er den ene ting.

Det største problem, der i virkeligheden er i lovforslaget, når vi snakker om at have mulighed for en basiskonto, er, at der ikke er ret til at få tilknyttet betalingsservice til det. Og i det hele taget er betalingsservice et ureguleret område, som der hurtigst muligt skal tages fat i. Man kan jo ikke betale penge i det her samfund, hvis ikke man er tilmeldt betalingsservice, og det er jo et monopol, der er ejet af to udenlandske kapitalfonde plus ATP, der har en lille sjat penge i det. Det er jo kapitalfonde, som i virkeligen bestemmer over betalingsservice, og de bruger det som en pengemaskine. Det gjorde bankerne også, før de solgte det til kapitalfondene. Og de havde gjort det i en sådan grad, at gebyrindtægten fra betalingsservice var blevet fordoblet over få år og nu udgør langt over 1 mia. kr. Så det er altså rigtig mange penge, vi taler om, og de betales af de mennesker, der har betalingsservice. Det burde vi regulere. Det tror jeg også er på vej, men det burde jo tages med i den her lov, synes vi. Når vi er ved kigge på området, er der ingen grund til stadig væk at lade det med betalingsservice ligge hen.

Så kommer jeg til det, der provokerede mig lidt, da jeg læste forslaget. Der står lige pludselig, at dem, der har en basal konto, bare kan gå i banken og betale deres regning. Det må vist være længe siden, at ministeren har været i en bank for at betale en regning. Altså, man bliver jo i den grad tørret af gebyrer, når man skal betale det, der i gamle dage var gratis, da det hed girokontoen. I dag bliver man jo tørret i den grad, og det er altså en del af det milliardbeløb, jeg talte om før. Og så siger man til folk, at jamen de kan jo bare gå ned i banken og betale. De kan hæve pengene nede i banken og så gå ned til posthuset og betale et eller andet kæmpebeløb for at få lov til at betale et betalingskort. Det synes jeg altså også er et kæmpemæssigt problem, og det vil vi også tage fat i i udvalgsarbejdet, eventuelt med ændringsforslag. Det skal jo være sådan, at folk har mulighed for at kunne betale deres regninger uden at blive flået i gebyrer. Det er en problemstilling, som jeg synes man springer alt for let hen over.

Vi ender nok med at stemme for forslaget, uanset hvor meget vi får det forbedret eller ikke forbedret, men vi synes, der er nogle punkter heri, der trænger til forbedringer, og det vil vi arbejde for.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jamen jeg er jo selvfølgelig enig med Enhedslistens ordfører i, at en basiskonto selvfølgelig skal være gratis, fordi man også lovgivningsmæssigt har valgt, at vi skal have sådan en digitaliseringsproces i Danmark, som tvinger folk til, at de skal have en konto for at kunne få deres ydelser, deres løn og andre ting. Man hører det der med: Jamen herregud, det er kun 15 kr. om måneden. Men hvis man så prøver at regne det om, lad os nu sige 4,5 millioner danskere skal have sådan en konto, og det er i hvert fald lavt sat, tror jeg, så er det jo noget, der ligner 810 mio. kr. om året.

Jeg tror da, og det er så det, jeg vil spørge om ikke også Enhedslisten tror, nemlig at hvis man indfører en basiskonto eller den her model, som regeringen lægger op til, så vil bankerne da sige tak og sige, at nu er det jo mere legitimt for dem netop at indføre den her betaling, frem for at de som i dag har det som en del af deres service. Man betaler måske for at have Visakort eller andre ting, tillægskort, debetkort og alt det andet. Men det vil jo være sådan, at man synes, det er lidt nemmere sådan at gå over til en forbruger og sige: Nu skal I betale den her månedlige ydelse. Og det er jo altså 70 mio. kr. om måneden.

Ordføreren.

Nu tror jeg måske at ordføreren ikke har fulgt helt med i, hvordan bankerne faktisk agerer. Altså, de har jo pålagt langt større gebyrer til alle almindelige forbrugere af bankydelser – 60 kr. om måneden, 100 kr. om måneden. Der er jo kæmpemæssige gebyrer for almindelige bankkunder, som er løbet op i beløb, der er langt større end det, der blev nævnt før. Jeg tror i virkeligheden, at bankerne helst er fri for at have fattigrøvene. Det er jo derfor, de ikke har indført det her for lang tid siden. De fik jo så mange tæv, da de indførte gebyrer, som Danske Bank og andre begyndte at gøre, og som jeg tror de har gjort alle sammen efterhånden. De skulle jo for længst har sagt: Dog tilbyder vi alle en gratis eller billig konto. Det havde sådan set været god markedsføring, tror jeg. Men det gjorde de ikke.

Jeg var lidt spændt, da jeg skulle læse høringssvarene, i forhold til om Finansrådet synes, det her var en god idé eller en dårlig idé, men de havde jo i udvalgsarbejdet bundet sig til, at det var en god idé, og derfor så skriver de, at det er en god idé. Men jeg tror ikke, det er, fordi de synes, det er en guldgrube. Jeg tror, de helst havde været fri, for banker kan ikke lide fattigrøve, dem tjener man ikke nok på.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu vil jeg gerne korrekse ordføreren: Der findes ikke 4,5 millioner fattigrøve i Danmark. Men det er jo altså sådan, at alle de her berørte vil kunne få en konto og kunne få lov til at betale, hvis det bliver sådan en fast model som i det her lovforslag, der netop giver en lovhjemmel til ministeren til at sige, at det må koste 15 kr.

Det, jeg spurgte ordføreren om, var jo: Tror ordføreren så ikke også, at bankerne vil benytte sig af det, når nu de får en lovgivning, som siger, at de må tage 15 kr. om måneden for en almindelig indlånskonto, og så vil lægge det beløb oveni? For jeg tror, at mange vil synes, at det er en kærkommen mulighed for at tage ekstra gebyrer ind. Og der er det så, jeg siger, at hvis der er 4,5 millioner mennesker, der skal have en basiskonto i Danmark – jeg tror, de fleste i Danmark har en konto – så vil de også komme til at betale det her gebyr. Jeg har min egen konto i en bank, og jeg betaler ikke noget gebyr for at have min konto i dag.

Ordføreren.

Det tror jeg faktisk de fleste gør. Jeg tror, at deres gebyrer på det ene og det andet er kæmpestore. Men nu skal jeg ikke stå her og forsvare bankerne, det skal jeg være den sidste i verden til. Jeg kommer hellere på deres generalforsamling og skælder dem ud, så det vil jeg også gøre, også på det her punkt. Det har jeg også gjort – det her med gebyrer har jeg faktisk været på Danske Banks generalforsamling for at brokke mig over. Så det skal jeg nok have med, og jeg skal også nok prøve at lave regnestykket. Jeg tror bare, de fleste af os betaler mere i gebyrer end 180 kr. om året for de ydelser, vi har i banken.

Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

Mange tak. Det er i sandhed et lovforslag, der indeholder mange elementer. Et af elementerne er, som vi lige har diskuteret, forslaget, som indfører hjemmel til at fastsætte regler for indholdet af en basal indlånskonto. En sådan konto må ifølge lovforslaget højst koste 180 kr. om året.

I det foregående lovforslag afskaffede regeringen maksimalpriser i forbindelse med udarbejdelse af tilstandsrapporter. Nu indfører man så maksimalpriser i forbindelse med en indlånskonto, og det kan vi ikke rigtig støtte. Hvis det er sådan, at man siger, at alle skal have ret til en indlånskonto, så mener vi sådan set, at det må være staten, der betaler den regning. Det kunne man jo så gøre, enten ved at man sagde, at man lettede skatten for alle, som skal have sådan en konto, med 180 kr. om året, eller man kunne finde på en anden model. Men vi synes sådan principielt, at hvis staten pålægger nogen en udgift, så må staten også afholde udgiften.

Det her lovforslag implementerer også gennemsigtighedsdirektivet og boligkreditdirektivet. Det betyder samlet set – det står der i hvert fald i høringssvarene, og regeringen anerkender det også selv – at der pålægges den finansielle sektor nogle ret store omkostninger, og det skal jo ses i sammenhæng med den øvrige regulering, som er blevet påført den finansielle sektor gennem de seneste år. Man skal jo være opmærksom på, at når man påfører en sektor omkostninger, så er det sådan set altid sådan, at regningen bliver sendt videre til forbrugerne, f.eks. i form af højere gebyrer.

Lovforslaget indeholder også nogle ting, som vi sådan er positive over for, f.eks. det her med, at forsikringsselskaber får mulighed for at drive og køre infrastrukturprojekter; det synes vi lyder positivt. Det er også godt, at der kommer den her præcisering af reguleringen af reglerne for refinansiering af realkreditobligationer.

Vi har så nogle spørgsmål. Et af dem er f.eks. til det, der står, om, at formidlere af realkreditlån nu bliver pålagt noget af den her regulering. Hvem kommer det til at omfatte? Kommer det også til at omfatte f.eks. Mybanker, som jo er sådan en virksomhed, som er med til at skabe konkurrence i sektoren, og som har været med til at spare forbrugerne for rigtig, rigtig mange penge? Kommer de nu til at høre under det her, altså, bliver de formidlere af realkreditlån, og skal de dermed underlægges Finanstilsynet? Det vil vi gerne have et helt konkret svar på.

Samlet set er vi altså lidt skeptiske over for det her lovforslag, men vi vil følge udvalgsarbejdet og stille spørgsmål, og så må vi se, hvad vi ender med at stemme til det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Vi er for, at man får gennemført gennemsigtighedsdirektivet og boligkreditdirektivet. Jeg synes også, at ministeren er landet salomonisk fornuftigt med hensyn til den evindelige diskussion om, at alle har krav på og mulighed for at få en basal indlånskonto. Så langt, så godt. Men jeg synes også, at forslaget her aktualiserer den debat, som vi har haft løbende gennem længere tid, og som handler om, hvor meget regulering vi stadig væk skal blive ved med at indføre og implementere i forhold til den finansielle verden.

Jeg synes, at det, som vi har brug for i det danske samfund, jo er, at der er nogle lokomotiver, nogle kraftcentre, nogle muskler, som vil være med til at sikre vækst i samfundet. Der er et spirende opsving på vej, der er en lillebitte optimisme, og der sker nogle relativt positive ting i det danske samfund. Jeg taler ikke her om, at der er en egentlig kreditklemme i det danske samfund lige nu, men jeg taler om, at det, vi har brug for, er, at vi har en finansiel verden, som vil være med til at investere, være med til at skubbe gang i forskellige aktiviteter. Der er den største forhindring for det, hvis man snører den finansielle verden for meget ind, hvis man kommer med for meget regulering, for mange krav. Og der har vi sammen gennemført en del bankpakker, implementeret EU-lovgivning og også selv lavet dansk lovgivning, som har skabt mere soliditet, mere substans, også i den finansielle verden.

Men nu og her er det altså tid til at stoppe op, tænke sig om og reflektere over, om det ikke er på tide, at vi ligesom måske tænker at gå den anden vej og se på, om der er områder, vi kan deregulere, om der er områder, hvor vi kan gøre det lidt nemmere at være finansiel virksomhed.

Forslaget her lægger jo op til yderligere regulering og igen at gøre det lidt sværere at være finansiel virksomhed. Nu implementerer man jo nogle direktiver, som vi for øvrigt er positive over for, men det er i hvert fald vigtigt som lovgiver hele tiden at reflektere over tingene, så der ikke kommer for meget lovgivning, og vi ikke bremser for meget for, at man kan være med til at være en muskel i forhold til at investere i vækst i samfundet.

Men vi kan godt fra det udgangspunkt støtte regeringens forslag her.

Tak til den konservative ordfører. Erhvervs- og vækstministeren.

Jeg vil sige tak for modtagelsen af forslaget, som rigtigt nok er blevet betegnet som et samlet forslag, og det har også været hensigten. Men må jeg ikke starte med spørgsmålet om den her basale indlånskonto. Jeg har i hvert fald fulgt den debat igennem ganske mange år, hvor der jo er blevet udtrykt bekymring for, om mennesker i det danske samfund, særlig dem, som måske ikke havde det så godt, overhovedet havde retten til og muligheden for at kunne få en konto.

På et tidspunkt tror jeg også de blev omtalt som uønskede kunder, besværlige kunder, alt, hvad man nu kunne sige, hvilket formentlig også var rigtigt, fordi det hang sammen med, at det jo ikke var noget, som gav det enkelte pengeinstitut noget større overskud. Det må man jo erkende. Men vi har alle sammen, håber jeg, haft den opfattelse, at det er uværdigt og ikke i orden for et samfund, at man nægter nogle mennesker retten til en basal konto, og det er jo så det, som en aftale med branchen har medført at de får. Derfor synes jeg måske, at tiden i dag skulle have været brugt lidt mere på at rose branchen end på at skælde dem ud, når det nu endelig er lykkedes.

Jeg ved godt, at det er nogle partiers indstilling, at det hele skal være galt, men man kan formentlig godt regne ud, især med den dybe indsigt, man har efter at have beskæftiget sig med bankerne, om end kritisk, igennem mange år, at det jo ikke er eller bliver nogen stor overskudsforretning for noget som helst pengeinstitut i den her verden, at de maksimalt kan få lov til at hæve 15 kr. i gebyr, hvis det endelig er det, de gør. Det bliver det jo nok ikke, tværtimod.

Det, det her kommer til at medføre, er, at pengeinstitutterne i Danmark kommer til at betale for, at de giver den samfundsmæssige håndsrækning, at alle mennesker får lov til at have en basal konto. Så det synes jeg egentlig vi skulle kvittere for i dag frem for at skælde dem ud for. Så er det i øvrigt også sådan, at der ikke står, at de skal opkræve 15 kr. De kan gøre det til 0 kr., og det er der såmænd også nok nogle af dem der vil gøre.

Jeg lagde mærke til, at Enhedslisten også kritiserede, at man ikke fik mulighed for betalingsservice tilknyttet den her basale indlånskonto. Og grunden til, at man ikke gør det, er, at det ikke er teknisk muligt i dag, men det bliver det fra 2016, og så vil det ske som et led i, at vi implementerer vores betalingskontodirektiv. Så derfor vil man fra 2016, hvis man har en basal indlånskonto, også få mulighed for at benytte sig af betalingsservice.

Dansk Folkeparti stillede en række spørgsmål om boligkreditdirektivet og andet. Jeg forstod godt, at det var kritisk. Jeg forstod ikke helt pointen i alle spørgsmålene, men vi vil forsøge at besvare dem i forbindelse med udvalgsarbejdet. For vi kunne i hvert fald ikke genkende de problemstillinger, der her blev fremlagt.

Liberal Alliances ordfører stillede også spørgsmål om formidling af realkredit og andet, som vi også gerne undersøger nærmere i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Endelig lagde Venstres ordfører og De Konservatives ordfører jo vægt på, at man skulle passe på med for meget lovgivning over for pengeinstitutterne og den finansielle verden, men understregede heldigvis samtidig, at man støtter de direktiver, som vi implementerer. Så er det jo svært at lade være med at indføre dem, tænker jeg. Jeg tænker også, det var meget fornuftigt, at vi indførte den aftale, som branchen er blevet enige om, for ellers ville den jo stå uindført. Og det, at vi laver en korrektion i forhold til en tidligere aftale, så det bliver mere præcist, kan man vel heller ikke være imod. Så jeg synes ikke, der er noget overflødigt her.

Men det er jo sådan, og det tror jeg også jeg tidligere har sagt, at med det store, komplekse lovgivningsarbejde i og omkring den finansielle sektor som oprydning oven på hele den finansielle krise er vi ved vejs ende nu. Og det er vi. Jeg tror, at det, vi vil komme til at se fremover, er nogle korrektioner de steder, hvor vi måske ikke har lavet det fyldestgørende nok, eller nogle forbedringer, hvad vi nu engang kan finde på. Men det vil ikke være således, at vi i samme omfang, som vi har set de foregående år, vil belaste branchen med mange af de her nye typer af forslag.

Men så vil jeg sige igen understrege, at det har været nødvendigt, fordi vi skal have nogle afgrænsede og ordentlige spilleregler i den finansielle sektor. For hvis det først går galt i den finansielle sektor, går det jo ikke kun galt for dem. Det går galt for os alle sammen. Det er jo det, vi har mærket i 5-6 år i træk, indtil det heldigvis nu er begyndt at gå fremad for dansk økonomi igen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Det var bare om det med betalingsservice, hvor ministeren sagde, at det ikke var teknisk muligt. Det tror jeg ikke helt jeg kan forstå, men vi må jo så spørge til det, hvis der skulle være noget teknik. Så vidt jeg har forstået, er det et EU-direktiv, man venter på, og jeg kan ikke se nogen grund til at vente på, at EU laver et direktiv, hvis vi selv synes, at det er en god idé at tilknytte en mulighed for betalingsservice til den basiskonto, som vi nu har på dagsordenen i dag. Det var den ene ting.

Den anden ting er også en af de ting, jeg nævnte i min tale, nemlig at det jo er en pengemaskine, fordi der ikke er nogen regulering. Altså, på dankortet har vi en regulering, i forhold til hvor meget dankortet bliver brugt, og sådan at den teknologiske udvikling også skal komme kunderne og erhvervslivet og butikkerne til gode. Sådan burde det også være med betalingsservice, men her er det modsat. Jo flere der bruger betalingsservice, jo mere stiger gebyret, og det synes vi altså også at der skal gøres noget ved så hurtigt som overhovedet muligt. Det er virkelig et sted, hvor danskerne bliver tørret.

Ministeren.

Til mig er det oplyst, at vi fra 2016 kan facilitere det her med betalingsservice. Jeg kan ikke sige, hvorfor det lige præcis ikke er teknisk muligt. Jeg skal afsløre over for spørgeren, at det ikke er mig, der programmerer, så jeg ved det ikke, men vi skal nok få det afklaret, sådan at der ligger et præcist grundlag for det.

Til spørgsmålet om gebyrer og betalingsservice og andet tror jeg næsten at jeg vil henvise til, hvor vanskeligt det egentlig er og hvor omsonst det måske endda vil være langt hen ad vejen at begynde at løbe efter mange af de her tjenester. For som vi ser det i øjeblikket med den hastighed, hvormed de elektroniske betalingstjenester ændrer sig, så er det jo langtfra sikkert, at det er betalingsservice, der er et særlig relevant medie om nogle få år, i forhold til den måde hvorpå vi betaler. Så det kan jo være, at den teknologiske, tekniske og herlige internationale udvikling m.v. faktisk medfører, at det bliver billigere og bedre og mere enkelt for os alle sammen. Nogle af os kan da i hvert fald glæde os over, at vi kan sidde derhjemme i dag og betale tingene frem for at stå i kø på posthuset. Så er det muligt, at det var billigere dengang, hvor hr. Frank Aaen stod i kø på posthuset. Jeg glæder mig nu over at sidde hjemme i sofaen og betale.

Hr. Frank Aaen.

Jamen det gør jeg da sandelig også med min netbank, men den kan jo heller ikke kobles til basiskontoen. Problemet er jo, at man godt kan give folk en konto, som de kan sætte pengene ind på, og de kan også, hvis de finder en bank, der har en kassefunktion, få lov at hæve pengene i kontanter. Men det at kunne overføre penge til andre på den billigst tænkelige måde er ikke en del af kontoen, og det synes vi er en stor fejl, for det kan nemt koste meget mere end de 15 kr. om måneden, som det nu bliver en mulighed for bankerne at kræve op. Det andet, gebyret, kan nemt udgøre et meget større beløb.

Ministeren.

Skal vi ikke være enige om, at de mennesker, vi prøver at sigte på her med en basal konto, jo er nogle af dem, som vi i hvert fald for manges vedkommende vel synes er nogle stakler i det her samfund, og som har problemer, som måske er tungere end lige præcis det at holde orden på finansielle transaktioner eller alt muligt andet. Det er mennesker, som jo har haft problemer med at få en almindelig konto i en bank og gå ind og hæve deres penge eller stikke et hævekort i automaten, eller hvad det nu engang måtte være. Det er jo de mennesker, vi sikrer får mulighed for at få en basal indlånskonto. Det er dem, vi taler om her.

Jeg tror ikke, at folk, som ellers beflitter sig med at tilmelde sig betalingsservice og lave diverse elektroniske transaktioner eller alt muligt andet, er i den samme kategori. Mon ikke de har mulighed for at lave en helt normal bankforretning og have et helt normalt engagement med deres bank. Det tror jeg.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.