Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 153
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
15. april 2015
Besvarelse af spørgsmål 11 ad L 153 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 10. april 2015 efter ønske fra Frank Aaen (EL)
Spørgsmål:
Det oplyses i bemærkningerne til lovforslaget, at der har været nedsat en
"tværministeriel taskforce", som havde til opgave at undersøge, om regler
kunne moderniseres indenfor lovregulerede erhverv. Taskforcen vurdere-
de bl.a., "at beskikkelsesordningerne for translatører, tolke og dispachører
kunne afskaffes". Ministeren bedes oplyse, med hvilken begrundelse ta-
skforcen fandt frem til denne vurdering?
Svar:
Som oplyst i bl.a. bemærkningerne til lovforslaget har en tværministeriel
taskforce forud for aftalen om en vækstpakke fra 2014 gennemgået 173
ordninger, der knytter sig til de lovregulerede erhverv i Danmark. Task-
forcen undersøgte, om der findes regler og administrative byrder, som
hhv. kan moderniseres og fjernes, så de oprindelige beskyttelseshensyn
kan opnås på en mindre byrdefuld måde.
Taskforcen vurderede, at man bl.a. kunne afskaffe beskikkelsesordningen
for translatører og tolke samt dispachører.
I forhold til beskikkelsesordningen for translatører og tolke vurderede
taskforcen, at det afgørende for translatørhvervet er den bagvedliggende
uddannelse. Her opnås de kvalifikationer og forudsætninger, der er nød-
vendige for at varetage opgaverne inden for fx juridiske oversættelser,
hvor retssikkerheden er i fokus. Beskikkelsesordningen blev indført for at
sikre disse kvalifikationer.
Det vurderedes videre, at translatørbeskikkelsen ikke i sig selv er en kva-
litetssikring af oversættelser på fx det juridiske område, da de nødvendige
forudsætninger og kvalifikationer etableres under uddannelsen. Selve
beskikkelsen er således, udover tjek af uddannelse, blot et tjek af restan-
ce- og straffeattest. En beskikkelse, hvor merværdien i forhold til uddan-
nelsen alene er et tjek af en ren straffe- og restanceattest, vurderedes ikke
at være nødvendig i forhold til at sikre ordningens formål.
I forhold til beskikkelsesordningen for dispachører vurderede taskforcen,
at de opgørelser over skader på skibe eller last, der sker i andre sammen-
hænge end i forbindelse med et haveri, udføres af vurderingsmænd, der
enten er ansat direkte i forsikringsselskaberne, eller har en dispachør-
lignende uddannelse (fx de engelske survayor’s). Derfor blev det vurde-
ret, at en beskikkelse ikke er relevant i den nuværende markedssituation,
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk