L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 153 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

25. februar 2015

Høringsnotat vedrørende udkast til lov om ændring af lov om detail-

salg fra butikker m.v., lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse

af fast ejendom m.v. samt forskellige andre love samt ophævelse af

lov om translatører og tolke og ophævelse af lov om dispachører

(lempelse af dispensationsbestemmelse i lukkeloven, afskaffelse af

maksimalpriser i huseftersynsordningen og afskaffelse af beskikkel-

sesordning for translatører og tolke samt for dispachører)

1. Indledning

Lovforslaget indeholder flere elementer.

Der foreslås en ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkelo-

ven), således at der skabes større fleksibilitet i loven ved at give mulighed

for, at butikkerne også i forbindelse med lokale arrangementer, som

kommunalbestyrelsen indstiller til Erhvervsstyrelsen, vil kunne få tilla-

delse til at foretage detailsalg på en helligdag m.v. Derved bliver der

skabt mulighed for øget økonomisk aktivitet i forbindelse med lokale

arrangementer i de lokale samfund.

Herudover gennemfører lovforslaget en del af ”Aftale om en vækstpak-

ke” (juni 2014) hvor regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har aftalt, at der skal gennem-

føres en række initiativer rettet mod at lette markedsadgangen og fjerne

unødvendige barrierer m.v. for en række mindre erhverv. Det er herunder

aftalt at afskaffe maksimalprisreguleringen i forbindelse med udarbejdel-

sen af tilstands- og elinstallationsrapporter i huseftersynsordningen og at

afskaffe beskikkelsesordningerne for translatører og tolke samt for dispa-

chører. Som konsekvens af ophævelsen af lov om translatører og tolke

samt lov om dispachører, foretages der ændringer i retsplejeloven og sø-

loven.

Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. er foreslået ændret, så der

indføres mulighed for tilpasning af reguleringen af søfarende for visse

personkategorier. Ændringen har til formål at skabe større klarhed og

sikre minimumsbeskyttelse af en række arbejdstagerkategorier i særligt

offshore sektoren, som ikke er traditionelle søfarende.

Endelig forelåes lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver

for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i

selskaber ændret således, at den årlige redegørelse om kommuners og

regioners erhvervsaktivitet afskaffes. Samtidig afskaffes forpligtelsen til

at foretage årlige indberetninger for kommuner, regioner og selskaber

med offentlig deltagelse.

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

2/25

Lovforslaget er sendt i høring den 28. oktober 2014 med høringsfrist den

25. november 2014 til i alt 175 organisationer, foreninger, m.v., jf. afsnit

4. Der er modtaget høringssvar fra 46 af de hørte organisationer, forenin-

ger, m.v. Heraf har 28 haft konkrete bemærkninger til udkastet til lov-

forslag.

Der er herudover modtaget 53 høringssvar med bemærkninger fra organi-

sationer og privat personer, der ikke var blandt den kreds af organisatio-

ner m.v., der fik tilsendt udkastet til lovforslag. Således har i alt 85 inte-

resssenter haft bemækrninger til lovforslaget.

En række af de modtagne høringssvar indeholder bemærkninger af redak-

tionel og teknisk karakter. Disse kommentarer beskrives ikke nærmere i

dette notat.

2. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

opdeling:

2.1. Lov om detailsalg fra butikker m.v.

2.2. Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

2.3. Lov om dispachører

2.4. Søloven

2.5. Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.

2.6. Lov om translatører og tolke

2.7. Retsplejeloven

2.8. Lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre of-

fentlige myndigheder og kommuners og regioners

deltagelse i selskaber.

2.1. Lov om detailsalg fra butikker m.v.

De modtagne høringssvar er delt i to næsten lige store dele. Den ene

halvdel støtter forslaget eller angiver, at de ikke har bemærkninger til det.

Den anden halvdel er imod forslaget eller mener, at der skal ske en nær-

mere drøftelse, inden der arbejdes videre med forslaget.

2.1.1. Generelle holdninger til forslaget

Danske Regioner, Forbrugerrådet Tænk og DI tilkendegiver positivt, at

de støtter forslaget om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v.

Danske Regioner anfører, at der med lovforslaget bliver skabt mulighed

for øget økonomisk aktivitet også i de lokale samfund. Forbrugerrådet

Tænk bemærker, at forbrugerne får bedre muligheder for at købe ind i

lokalområdet, og de lokale butikker får mulighed for at øge deres omsæt-

ning. DI anfører, at forslaget vil give større fleksibilitet og bedre mulig-

heder for erhvervsdrivende såvel som for privatpersoner.

Dansk Erhverv bemærker, at den nuværende lov om detailsalg fra butik-

ker m.v. blev til på baggrund af et kompromis, der havde tilslutning fra

langt størstedelen af den danske detailhandel, herunder Dansk Erhverv.

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

3/25

Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at ændringer i første omgang drøftes

med parterne bag ”det nationale kompromis” fra 2009 for at sikre balance

i hensynene til såvel erhvervsdrivende, forbrugere som medarbejderne i

de berørte butikker.

De Samvirkende Købmænd anfører, at lovforslaget undergraver hensig-

ten med ”det nationale kompromis” fra 2009, hvor langt størstedelen af

detailhandelen havde tilsluttet sig et nøje afstemt kompromis, der efter-

følgende fik politisk opbakning. Blandt andet på den baggrund kan De

Samvirkende Købmænd ikke anbefale forslaget i dets nuværende ud-

formning.

De Samvirkende Købmænd foreslår et kompromis, idet de anfører, at

ønsket om at skabe større fleksibilitet ved lokale arrangementer kan imø-

dekommes ved at tillade kommunalbestyrelsen at råde over én fri, årlig

helligdag mv. til arrangementer af særlig karakter. Herved kan man opnå

den lokale fleksibilitet uden risiko for, at kreativiteten underminerer hen-

synet til udgangspunktet om, at helligdagene fortsat som udgangspunkt er

lukkedage.

HK Handel støtter intentionen bag lovforslaget om at skabe mulighed for

øget økonomisk aktivitet, men mener ikke, at en lempelse af dispensati-

onsbestemmelserne er det rette redskab til at indfri intentionen. HK Han-

del anfører blandt andet, at der er rig mulighed for at handle de 351 �½

dage om året, hvor butikkerne kan holde åbent døgnet rundt. HK Handel

bemærker endvidere, at de ansatte i detailhandlen i forvejen arbejder om

aftenen og i weekenderne, og at de på den baggrund oplever udfordringer

i at få arbejdstider til at hænge sammen med privatlivet.

Biskoppen over Viborg Stift er grundlæggende imod lovændringen og

anfører, at der efter hans opfattelse ikke bør ske yderligere lempelser af

loven ud over den betydelige liberalisering, der allerede har fundet sted.

Kommentar

For så vidt angår det af Dansk Erhverv og De Samvirkende Købmænd

anførte vedrørende ”det nationale kompromis” bemærkes, at der er væ-

sentlig forskel på karakteren og omfanget af ændringen af lov om detail-

salg fra butikker m.v. i 2009 og nærværende lovforslag. Ved lovændrin-

gen i 2009 overgik man til en regulering af, at der som hovedregel alene

ikke må ske detailsalg på helligdage og enkelte andre dage. Derved op-

hørte forbuddet om, at der som hovedregel ikke måtte ske detailsalg på

søndage. Samtidig blev flere butikstyper og varegrupper end før helt und-

taget fra lukketidsreglerne (blandt andet byggemarkeder). Ved nærvæ-

rende lovforslag er der alene tale om en lempelse af en i forvejen eksiste-

rende dispensationsbestemmelse, som blev indført i 2012. Lovforslaget

kan derfor ikke siges at være en undergravning af ”det nationale kom-

promis” fra 2009. Det er derfor ikke fundet nødvendigt at drøfte lov-

forslaget særskilt med parterne bag ”det nationale kompromis” fra 2009

(en række brancheorganisationer og virksomheder), ligesom det heller

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

4/25

ikke skete i forbindelse med det lovforslag, som indførte selve dispensati-

onsbestemmelsen i 2012.

Med hensyn til det af De Samvirkende Købmænd foreslåede kompromis

bemærkes, at nærværende lovforslag er fremsat med det formål at skabe

større fleksibilitet i lov om detailsalg fra butikker m.v. ved at give mulig-

hed for, at butikkerne også ved lokale arrangementer – og ikke kun ved

meget omfattende enkeltarrangementer – kan foretage detailsalg, selvom

arrangementet foregår på en helligdag mv. Der skal være tale om en sær-

lig lejlighed, og arrangementet skal være af officiel karakter. Det er Er-

hvervsstyrelsen, der efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, ved et

skøn afgør, om disse betingelser er opfyldt.

Fordelen ved den foreslåede lempelse af nugældende dispensationsbe-

stemmelse er, at den som model er fleksibel i forhold til de enkelte kom-

muner. I nogle kommuner vil der årligt måske kun være én (eller ingen)

særlig lejlighed på helligdage mv., hvor der vil være ønske om, at butik-

kerne i et område kan holde åbent. I andre kommuner vil der måske være

flere særlige lejligheder på helligdage mv., hvor der vil være ønske om, at

butikkerne i et område kan holde åbent. I disse tilfælde vil den model,

som De Samvirkende Købmænd foreslår, ikke være tilstrækkelig fleksibel.

På den baggrund fastholdes den foreslåede model.

For så vidt angår det af HK Handel og Biskoppen over Viborg Stift an-

førte bemærkes, at det er rigtigt, at der over årene er sket en betydelig

liberalisering af lov om detailsalg fra butikker m.v. Loven regulerer i dag

således kun helligdagene og enkelte andre dage, og selv for disse dage er

der væsentlige undtagelser fra hovedreglen om, at der ikke må ske detail-

salg. Der er imidlertid i de lokale samfund behov for en yderligere fleksi-

bilitet i forhold til arrangementer, som er for små til, at der kan gives

dispensation efter den nuværende dispensationsbestemmelse, men som

alligevel er så store, at det virker unaturligt, hvis butikkerne ikke kan

holde åbent i forbindelse med arrangementet. Det er derfor fundet nød-

vendigt at lempe den eksisterende dispensationsbestemmelse, så der også

kan gives dispensation ved sådanne arrangementer.

Det er korrekt, som HK Handel anfører, at de ansatte i detailhandlen i

forvejen arbejder om aftenen og i weekenderne. Dette er dog på samme

måde også tilfældet i en lang række andre personalegrupper – f.eks. in-

den for transportbranchen, restaurationsbranchen eller inden for hele

hospitals-, pleje- og omsorgssektoren. Dette spørgsmål vurderes derfor

ikke at være noget, der hensigtsmæssigt kan løses i lov om detailsalg fra

butikker m.v.

2.1.2. Kriterierne for dispensation

Danske Regioner finder, at kommunalbestyrelsen selv skal kunne give

tilladelsen uden forudgående indstilling til Erhvervsstyrelsen.

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

5/25

HK Handel bemærker, at det er særdeles uklart, hvad der afgør, om ar-

rangementer er af ”officiel karakter” og dermed kan opnå dispensation.

HK Handel anbefaler, at man erstatter skønsbestemmelsen med en klar

definition af, hvad der menes med ”officiel karakter”, suppleret af en

række faste betingelser, som skal være opfyldt for at få dispensation.

De Samvirkende Købmænd anfører, at det af lovforslagets bemærkninger

fremgår, at en dispensation ikke kan gives til enkeltbutikker. Det fremgår

imidlertid ikke, hvorvidt en dispensation kan gives til et indkøbscenter,

hvis et center vil ansøge om dispensation i forbindelse med åbning, fød-

selsdage og/eller ved særlige tilbud om underholdning i eller i tilknytning

til selve centret (lokal ”festival”) mv.

Kommentar

For så vidt angår det af Danske Regioner anførte bemærkes, at for at

sikre en ensartet dispensationspraksis i kommunerne vurderes det nød-

vendigt, at det er Erhvervsstyrelsen – og ikke de enkelte, lokale kommu-

nalbestyrelser – der træffer endelig afgørelse om, hvorvidt der er tale om

en særlig lejlighed mv., således at der kan ske detailsalg på en helligdag

mv.

Med hensyn til det af HK Handel anførte, vurderes det ikke som hen-

sigtsmæssigt med faste, lovfastsatte kriterier for, hvornår en tilladelse

kan gives efter dispensationsbestemmelsen. Vurderingen af, om en di-

spensation skal gives, må nødvendigvis bero på et skøn ud fra nogle

overordnede kriterier, ligesom det er tilfældet med den nugældende

dispensationsbestemmelse. I modsat fald får bestemmelsen ikke den flek-

sibilitet, som er nødvendig ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om en

særlig lejlighed og et arrangement af officiel karakter, ligesom den risi-

kerer hurtigt at blive utidssvarende. Et eksempel på et arrangement af

officiel karakter er, hvis kommunen eller en anden offentlig instans er

medarrangør af arrangementet. Et andet eksempel på et arrangement af

officiel karakter er, hvis offentlige personer med repræsentative pligter

deltager officielt i arrangementet.

For så vidt angår det af De Samvirkende Købmænd anførte bemærkes, at

det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en begivenhed i et indkøbs-

center er en særlig lejlighed, og om arrangementet er af officiel karakter,

således at der kan gives en dispensation fra lukketiderne. Det er derimod

på forhånd fastslået i lovbemærkningerne, at dispensation ikke kan gives

til enkeltbutikker – heller ikke i forbindelse med åbninger, runde fødsels-

dage eller lignende.

2.2. Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom

m.v.

Forslaget indgår som en del af ”Aftale om en vækstpakke” mellem rege-

ringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konser-

vative Folkeparti. De få modtagne høringssvar er overvejende positive

over for en ophævelse af maksimalpriser for udarbejdelse af tilstandrap-

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

6/25

porter. Enkelte anfører, at der ved en ophævelse bør ses på systemet om-

kring bestilling af tilstandrapporter.

Realkreditforeningen hilser ophævelsen af maksimalpriserne for udarbej-

delse af tilstandsrapporter mv. velkommen. Hermed befordres den ægte

konkurrence, der formentlig har været udfordret af de indirekte ”stan-

dardpriser”, som maksimalpriserne reelt har dannet udgangspunkt for.

Frie Uafhængige Byggesagkyndige og Energikonsulenter (FUBE) støtter

forslaget. Dog anføres som forudsætning, at man samtidig forbyder nogen

form for mellemled i form af forsikringsselskaber og andre mellemhand-

lere, så alle rapporter fremover bestilles direkte hos den sagkyndige af

hussælger evt. via Boligejer.dk.

Der anføres følgende positive konsekvenser ved den foreslåede løsning:

Forbrugerne får større sikkerhed for rigtig pris og rådgivning, markeds-

kræfterne afgør prisen på rapporterne, og der vil ikke forekomme eksklu-

sivaftaler mellem firmaer og forsikringsselskaber. Derudover er rappor-

terne et godt redskab i forbindelse med ejendomsmæglernes fastsættelse

af pris på ejendommen, og det vil lette markedsadgangen og fjerne unød-

vendige barrierer.

Dansk Ejendomsmæglerforening finder det bekymrende at afskaffe mak-

simalprisreguleringen, som spiller en afgørende rolle for sælgers mulig-

hed for at anvende huseftersynsordningen. Da ordningen er en frivillig

ordning, har omkostningerne ved at benytte ordningen stor betydning for

sælgerens beslutning om, hvorvidt denne ønsker at benytte ordningen

eller ej.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at maksimalpriserne i huseftersyns-

ordningen bevares. Det anføres, at der ikke i praksis er belæg for at anta-

ge, at konkurrencen på markedet er sat ud af kraft som følge af de regule-

rede maksimalpriser.

Det bemærkes endvidere, at området er svært gennemskueligt for forbru-

gerne i forhold til kvaliteten. Derfor vælger mange forbrugere, at få det

forsikringsselskab, som ejendomsmægleren samarbejder med, til at udpe-

ge en bygningssagkyndig. Det anføres, at man tidligere har støttet denne

model, men at man forholder sig anderledes pga. forslaget om at ophæve

maksimalpriserne. En ophævelse af maksimalpriserne bør derfor forud-

sætte, at man også forbyder forsikringsselskaberne at udpege en bestemt

bygningssagkyndig, for herved at imødegå risikoen for at priserne bliver

skruet unødigt højt op af de bygningssagkyndige, som har samarbejdsaf-

taler med forsikringsselskaberne, og som derfor står for udarbejdelsen af

langt den største del af rapporterne. Afslutningsvis anføres, at ordningen

sikrer forbrugerne en god beskyttelse, både som sælger og køber.

Forsikring & Pension støtter ikke forslaget og vurderer, at forslaget ikke

vil have nogen effekt på vækst og konkurrence på markedet. Tværtimod

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

7/25

kan det føre til, at endnu flere forbrugere end i dag fravælger husefter-

synsordningen. Der peges på, at den gældende regulering af maksimalpri-

ser for tilstands- og el-installationsrapporter er en del af et aftalekom-

pleks, der skal sikre fortsat udbredelse af ordningen om forbrugerbeskyt-

telse ved erhvervelse af fast ejendom. Aftalerne om huseftersynsordnin-

gen blev til efter adskillige års udvalgsarbejde i Justitsministeriet, og det

anføres som uacceptabelt, at forslaget er helt løsrevet fra ordningens øv-

rige elementer uden at vurdere, hvilke konsekvenser en sådan ændringen

vil have for forbrugernes brug af huseftersynsordningen.

Kommentar

Maksimalpriser vurderes alt andet lige at have en normerende effekt for

prisdannelsen på et marked. Det betyder, at flere udbydere, end hvad der

er tilfældet under fri konkurrence, vil tage en pris svarende til maksimal-

priserne. Maksimalprisregulering vurderes ikke at sikre en god forbru-

gerbeskyttelse, men kan omvendt føre til, at forbrugerne betaler en over-

pris for ydelserne. På den baggrund vuderes det heller ikke, at en ophæ-

velse vil medføre, at sælgerne eller forbrugerne fremadrettet i større om-

fang vil fravælge huseftersynsordningen.

Formålet med forslaget er derudover at reducere den reguleringsmæssi-

ge kompleksitet for de virksomheder, som leverer ydelsen og give de byg-

gesagkyndige og elinstallatørvirksomhederne øget fleksibilitet i prisfast-

sættelsen af deres ydelser.

De såkaldte bestillerregler vurderes at være velfungerende ordning, som

har fungeret siden 2006. Det vurderes samtidig også, at det er væsentligt,

at have interessenternes – herunder Forbrugerrådet Tænks – opbakning

til reglerne. Ophævelsen af maksimalpriser vurderes umiddelbart ikke at

have indflydelse på bestillerreglerne. Det forhold, at en ejendomsmægler

kan rekvirere tilstandsrapport mv. via et forsikringsselskab, er en ord-

ning, som skal sikre, at ejendomsmægleren ikke har indflydelse på valg af

bygningssagkyndig og på rapportens kvalitet, og det ses ikke at have

sammenhæng med spørgsmålet om maksimalpriser eller ej. Det står i

øvrigt altid forbrugeren frit for selv at vælge en bygningssagkyndig eller

elinstallationsvirksomhed.

2.3. Lov om dispachører

Forslaget indgår som en del af ”Aftale om en vækstpakke” mellem rege-

ringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konser-

vative Folkeparti. De få modtagne høringssvar er generelt kristiske over

for en ophævelse af lov om dispachører.

Danmarks Rederiforening og Forsikring & Pension anfører, at lovforsla-

get forsømmer at forholde sig til, hvordan man fremadrettet vil sikre dis-

pachørers uafhængighed, som i dag er sikret gennem loven.

Uden krav om uddannelse, uafhængighed og autorisation er der reel risi-

ko for, at opgaverne går til autoriserede dispachører i udlandet. Når dan-

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

8/25

ske søforsikringsselskaber bliver valgt som ledende assurandør, bliver der

kun sjælendt sat spørgsmålstegn ved rigtigheden af de dispacher, der bli-

ver udfærdiget af en dansk dispachør, idet der kan henvises til autorisati-

onsordningen.

Endvidere henvises til, at de andre nordiske lande har regulering af dispa-

chørerhvervet.

Det anføres videre, at forslaget er urimeligt og unødvendigt, hvis ikke

ekspropriativt, såfremt forslaget indebærer, at eksisterende beskikkelser

tilbagekaldes. Forslaget vil endvidere betyde øgede omkostninger for

rederierne og en øget byrde for domstolene.

For så vidt angår ophævelse af sølovens § 462, stk. 2 anføres, at det efter-

lader tvivl om, hvem der i henhold til York Antwerp-reglerne kan foreta-

ge en opgørelse i dansk ret.

Kommentar

Personer med en offentlig beskikkelse opnår en konkurrencemæssig for-

del inden for det pågældende erhverv i forhold til personer med en tilsva-

rende uddannelsesmæssig baggrund eller tilsvarende erhvervsmæssige

erfaringer, som ikke har en sådan beskikkelse. En afskaffelse vil således

alene betyde, at de pågældende personer ikke længere har en offentlig

beskikkelse at markedsføre deres ydelser på. Det gælder også for de tre

personer, der i dag er beskikkede. De vil fortsat have deres uddannelse

og erhvervsmæssige erfaringer, som reelt er det, der kvalificerer dem til

at udføre deres erhverv.

Det er vurderingen, at selve beskikkelsen ikke i sig selv indebærer en kva-

litetssikring af indholdet af det arbejde, som dispachørerne udfører. Det

afgørende for, om den pågældende dispachør har de rette kompetencer,

er den pågældendes uddannelse og erhvervsmæssige erfaringer. I dag er

der blot tre beskikkede dispachører. Det vurderes, at de tre nuværende

dispachører besidder en unik viden og nyder stor anerkendelse i bran-

chen, som det må formodes er begrundet i deres kvalifikationer og erfa-

ringer og hidtidige samarbejde med de relevante parter.

Parterne i forbindelse med havari vil fremadrettet kunne aftale at bruge

en vurderingsmand (opmand) med speciale inden for søforsikring, som

begge parter anser for kompetent og uafhængig eller anvendelse af vold-

gift eller dom. Opgørelsen af havari skal fortsat følge de internationalt

fastsatte regler herom.

Afskaffelsen er ikke til hinder for, at de tidligere beskikkede dispachører

fortsat kan udøve deres erhverv. Der er alene tale om, at erhvervet ud-

sættes for konkurrence. Forslaget om ophævelse af dispachørloven, der

er en generel og erstatningsfri reguleringsordning, indebærer således

ikke ekspropriationsretlige problemstillinger.

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

9/25

2.4. Søloven

Ændringen af søloven er en konsekvens af forslaget om ophævelse af lov

om dispachører. Der henvises således til afsnit 3.3. for indkomne hørings-

svar herom samt kommentar.

2.5. Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.

Der er indkommet få høringssvar, som alle støtter den foreslåede æn-

dring.

Søfartens Ledere, Rederiforeningerne, Maskinmestrenes Forening, Dansk

Metals Maritime Afdeling og 3F Sømændene har afgivet et fælles hø-

ringssvar, hvori de støtter forslaget, der har baggrund i en tidligere fælles

henvendelse fra parterne til Søfartsstyrelsen om behovet for en præcise-

ring af reglerne.

DI støtter lovændringerne og tolker det således, at den vil hjemle mulig-

hed for at løse de udfordringer, som havnerundfart og tilsvarende havne-

nære operatører oplever vedrørende krav til personalets bespisningsfor-

hold.

3F Transport har ikke kommenteret lovforslaget i forbindelse med hørin-

gen. De er ikke omfattet af den tidligere fælles henvendelse, men har tid-

ligere kommenteret herpå. 3F Transport er enig i, at personer som ikke

anses som søfarende, skal have en række grundlæggende rettigheder. 3F

Transport mener dog, at der blandt andet er behov for at sætte en tids-

mæssig begrænsning på, hvor længe de pågældende må være om bord for

ikke at blive anset som søfarende. 3F Transport mener endvidere, at reg-

lerne om søfarendes hviletid skal gælde for de pågældende.

CO-Søfart og Landsorganisationen i Danmark (LO) anfører, at man bør

respektere, at søfartens organisationer skal have en særlig rolle, når be-

grebet ”søfarende” og dertilhørende rettigheder skal defineres.

Kommentar

Formålet med lovændringen er at muliggøre en model, som er ønsket af

Søfartens Ledere, Rederiforeningerne, Maskinmestrenes Forening, Dansk

Metals Maritime Afdeling og 3F Sømændene.

Den nærmere udmøntning af bestemmelsen vil ske i tæt samarbejde med

organisationerne, som det også skete ved gennemførelsen af konventio-

nen om søfarendes arbejdsforhold (MLC). Denne proces giver også mu-

lighed for at drøfte den nærmere udformning, herunder også de kommen-

tarer, der tidligere er modtaget fra 3F Transport.

Det vurderes endvidere, at CO-Søfarts og LO’s bemærkning om høring af

søfarendes organisationer bør indarbejdes i lovbestemmelsen.

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

10/25

Organisationernes bemærkninger har i øvrigt givet anledning til, at der

er foretaget en række mindre ændringer af sproglig og præciserende ka-

rakter.

Det bemærkes, at det personale, som DI henviser til, udgør en del af ski-

benes driftsbesætning, og er ikke inddraget under den foreslåede be-

stemmelse.

2.6. Lov om translatører og tolke

Forslaget indgår som en del af ”Aftale om en vækstpakke” mellem rege-

ringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konser-

vative Folkeparti. 64 af høringssvarene vedrører denne del af lovforslaget

og har en række fælles elementer, som går igen i mange af svarene. Gen-

nemgangen er derfor bygget op efter følgende emner: Generelle bemærk-

ninger, kvalitet, gennemsigtighed, sprogkompetencer, bekræftede over-

sættelser samt øvrige bemærkninger. Visse bemærkninger har sammen-

hæng til ændringen af retsplejeloven og er derfor behandlet i afsnit 2.7.

2.6.1.Generelle bemærkninger

Størstedelen af de modtagne høringssvar vedrørende ophævelse af lov om

translatører og tolke er meget kritiske og en lang række interessenter op-

fordrer til, at forslaget trækkes tilbage.

Dansk Erhverv åben over for en ophævelse, hvis det kan sikres, at det

ikke medfører øgede udgifter og mere administrativt besvær for virksom-

hederne.

DI anfører, at forslaget ikke giver en særlig grundig forklaring på behovet

for ophævelse af loven, og at en ophævelse vil have en negativ virkning

på bureaukratiet og omkostningerne for virksomhederne. DI kan ikke

støtte en ophævelse.

Translatørforeningen fraråder at ophæve lov om translatører og tolke.

Ophævelse af loven ophæver en funktion, der sikrer erhvervsliv og rets-

væsen oversættelser af høj kvalitet på en enkel og billig måde. Translatør-

loven er med til at sikre retssikkerheden, dansk samhandel med udlandet,

opfylde udenlandske og danske krav og fastholde arbejde i Danmark.

Derudover er det et enkelt og smidigt system, der kan sikre korrekte over-

sættelser.

Danske Translatører anfører, at de ikke kan se, hvordan man med forsla-

get letter markedsadgangen for virksomheder. Translatørernes eksistens

udgør ikke en speciel barriere for mindre erhverv, ligesom en eventuel

konkurrencefordel er meget lille på et særdeles konkurrencepræget mar-

ked. En afskaffelse savner en mere detaljeret begrundelse, ligesom det

virker urimeligt at skabe barrierer for et lille erhverv.

Kommunikation og Sprog anfører, at forslaget vil øge erhvervslivets ud-

gifter til oversættelser, forringe serviceniveauet for erhvervslivet, skabe

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

11/25

tvivl om hvorvidt en oversættelse er et partsdokument, skabe geografisk

skævhed, sende arbejde ud af landet, begrænse den fri bevægelighed og

konvertere privat indtjening til offentlige gebyrer.

Danmarks Rederiforening stiller sig uforstående over for nødvendigheden

af at ophæve lov om translatør og tolke og betvivler, at det vil føre til

vækst inden for faget i Danmark.

Danske Advokater anfører, at forslaget rejser en række spørgsmål, herun-

der af retssikkerhedsmæssig karakter, ligesom det vil kunne have nogle

uhensigtsmæssige og utilsigtede konsekvenser for virksomheder og bor-

gere. Danske Advokater opfordrer derfor til at forslaget genovervejes.

Advokatrådet anfører, at forslaget burde bygge på en grundig analyse i et

udvalgsarbejde frem for en anbefaling fra en tværministeriel taskforce.

Aarhus Universitet (AU) fraråder, at beskikkelsesordningen for translatø-

rer og tolke og eneretten til den beskyttede titel ”translatør” afskaffes.

Foruden de nævnte organisationer og institutioner har flere translatører og

brugere af deres ydelser haft tilsvarende generelle bemærkninger til for-

slaget, jf. afsnit 4.1.1.

Kommentar

En lang række af de kritiske bemærkninger, der er fremkommet under

høringen, og som er fremhævet ovenfor, stammer fra de etablerede aktø-

rer på markedet, de beskikkede translatører og repræsentanter herfor, og

for brugere af deres ydelser.

Flere – herunder Produktivitetskommissionen og DI’s produktivitetspanel

– har peget på, at der er potentiale for at hæve produktivitetsvæksten via

øget konkurrence særligt i de hjemmemarkedsorienterede erhverv. I

Danmark er der 115 lovregulerede erhverv. Reguleringen betyder, at der

ikke er fri adgang til erhvervet, hvilket begrænser adgangen for nye aktø-

rer. Hermed svækkes konkurrencen for de enkelte erhverv til skade for

produktiviteten og forbrugerpriserne.

Regeringen har med baggrund i det konkurrencepolitiske udspil ”Styrket

konkurrence til gavn for Danmark” (oktober 2012) gennemført en række

større initiativer inden for de lovregulerede erhverv bl.a. ved at moderni-

sere reglerne på el- og vvsinstallationsområdet og modernisere ejen-

domsmæglerreguleringen. I forlængelse heraf har regeringen også sat

fokus på en række mindre serviceerhverv. ”Aftale om en vækstpakke”

(juni 2014) indeholder derfor en række initiativer inden for flere mindre

serviceerhverv, herunder afskaffelse af translatørbeskikkelsen.

Personer med en offentlig beskikkelse opnår en konkurrencemæssig for-

del på markedet i forhold til personer med en tilsvarende uddannelses-

mæssig baggrund eller tilsvarende kompetencer eller erhvervserfaringer,

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

12/25

som ikke har en sådan beskikkelse. Uagtet at andre oversættere end be-

skikkede translatører har adgang til en stor del af markedet, er det, som

også nævnt i høringssvarene, alene sidstnævnte, som kan udnytte den

konkurrencemæssige fordel, der ligger i at kunne markedsføre sig som

beskikkede translatører.

Det bemærkes, at der i dag er beskikkede translatører på 26 sprogområ-

der. Man regner dog med, at der findes mellem 4500 og 6000 forskellige

sprog, afhængigt af hvor man drager skellet mellem sprog og dialekt

Der er således en lang række sprog, for hvilke der i dag ikke findes be-

skikkede translatører. På de mange områder er det tilsvarende væsent-

ligt, at der er kvalificerede personer, der kan indestå for rigtigheden og

kvaliteten af deres arbejde med oversættelse. Derfor har man også på

disse sprogområder måtte finde alternative måder at dokumentere sine

kvalifikationer eller en oversættelses kvalitet og rigtighed på, uden at

have en beskikkelse at læne sig op ad.

Det vurderes, at kvaliteten af de ydelser, som translatører leverer, ikke

sikres ved selve beskikkelsen. Det afgørende for om translatøreren har de

rette kompetencer, er den pågældendes uddannelse og evt. erhvervsmæs-

sige erfaringer. Det ændres der ikke på med nærværende lovforslag. I

forbindelse med en beskikkelse foretages et tjek af, om ansøgeren som

udgangspunkt har bestået en cand.ling.merc. med translatør- og tolke-

profil eller en translatøreksamen. Der foretages ikke et tjek af karakterer

eller lignende, som indikerer, hvor god den pågældende ansøger er til sit

fag. Herudover foretages der et tjek af straffe- og restanceattest.

Beskikkelsen af translatører adskiller sig således fra autorisation af fx el-

og vvs-installationsvirksomheder, advokater og revisorer. Fsva. først-

nævnte stilles der – foruden krav om uddannelse og prøve – krav om

egenkontrol, og der føres tilsyn med udførte installationer. Fsva. reviso-

rer stilles der krav om efteruddannelse, og også her finder der løbende

tilsyn sted. Når først translatørbeskikkelsen er givet, stilles der omvendt

ikke yderligere krav, og der føres ikke tilsyn.

2.6.2. Kvalitet

Dansk Erhverv er enig i vurderingen af, at selve beskikkelsen af transla-

tører ikke i sig selv indebærer en kvalitetssikring af indholdet af de ydel-

ser, translatører leverer. Kvaliteten sikres gennem kvalitetssikring i det

enkelte oversætterbureau samt gennem translatørens uddannelse og even-

tuelt erhvervsmæssige erfaringer.

De henviser til en europæisk kvalitetsstandard for oversætterbranchen

(EN 15038 – udviklet af CEN, The European Committee for Standardi-

zation), hvor kun enkelte danske aktører har opnået certifikation, som

supplement til den eksisterende beskikkelse.

Kilde: www.denstoredanske.dk

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

13/25

DI anfører, at uden en beskikkelsesordning vil det være væsentligt svære-

re for virksomhederne at vurdere kvaliteten af en udbyder af oversættel-

ser. Beskikkelse sikrer et fagligt niveau for dem, der autoriseres som

translatører.

Translatørforeningen anfører, at en translatør giver sikkerhed for kvalitet

og integritet. Når en autoriseret translatør bekræfter en oversættelse, har

oversættelsen juridisk gyldighed, og translatøren hæfter med hele sin

formue for, at oversættelsen er korrekt. Translatører er ofte dækket af en

ansvarsforsikring, som kan opnås som medlem af Translatørforeningen.

Autoriserede translatører må ikke have forfalden gæld til det offentlige,

og er underlagt særlige krav om etisk adfærd, herunder tavshedspligt.

Løsningen med påtegning af en notar vil være mere besværlig og om-

kostningsfuld, og der er ingen sikkerhed for oversættelsens indhold og

dermed kvaliteten af oversættelsen.

En ophævelse vil indebære, at markedet bliver uigennemskueligt for for-

brugerne, og man risikerer at presse dansk som anvendt sprog i erhvervs-

livet. Translatørforeningen er enig i, at den bagvedliggende uddannelse er

det vigtige, hvilket tydeligt signaleres gennem autorisationen.

Danske Translatører anfører, at en afskaffelse vil have store konsekvenser

for de mindre virksomheder, som vil have vanskeligt ved at finde frem til

personer med relevante sproglige kompetencer.

Kommunikation og Sprog anfører, at en afskaffelse vil betyde, at er-

hvervslivets behov for sikkerhed for kvalitet ikke længere opfyldes i

Danmark. Opgaverne vil blive løst i udlandet og eksisterende jobs i

Danmark flytte med. Der er pt. stort fokus på adgang til sproglige kvali-

tetsydelser, og bl.a. Justitsministeriet arbejder på en rapport, der ser på

hvordan sproglige rettigheder i Danmark kan forbedres, og man bør som

minimum afvente denne rapport.

Danske Advokater anfører, at det er afgørende at sikre, at oversættelse og

tolkning altid varetages af personer, der har det fornødne kompetence- og

kvalitetsniveau, hvilket beskikkelsesordningen sikrer. Også i forhold til

oversættelser, der skal bruges ift udlandet, er det vigtigt at sikre, at der

fremover findes personer, der kan bekræfte disse og sikre kvaliteten. En

notar kan alene bekræfte underskriften. Forslaget kan derfor indebære, at

det bliver både dyrere og mere tidskrævende at tilvejebringe disse over-

sættelser.

Aarhus Universitet (AU) anfører, at løsningen med en påtegning fra en

notar er en nødløsning i tilfælde, hvor der ikke findes en beskikket trans-

latør. Fremadrettet vil der således ikke ske en kvalitetssikring af oversæt-

telsen, hvilket er det største problem. Kvalitetssikringen ligger i, at en

kompetent instans har vurderet, at den beskikkede person besidder særli-

ge kompetencer.

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

14/25

Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at de overordnet ikke har

bemærkninger til forslaget, men ændringerne naturligt kunne kædes

sammen med nærmere overvejelser omkring, hvilke krav, der skal stilles

til tolke i straffesager, samt overvejelser om en certificeringsordning.

Foruden de nævnte organisationer og institutioner har flere translatører og

brugere af deres ydelser, jf. afsnit 4.1.1, haft tilsvarende bemærkninger.

Kommentar

For så vidt angår kvaliteten af oversættelser bemærkes det, at en række af

de elementer, der fremhæves i høringssvarene som væsentlige for kvalite-

ten, ikke er reguleret i lov om translatører og tolke, men baseret på prak-

sis og en forståelse, der har udviklet sig gennem tiden. De vil derfor også

kunne fortsætte i en situation, hvor der ikke længere er en beskikkelse.

Den gældende lov om translatører og tolke bestemmer, at ret til at blive

beskikket translatør og tolk har enhver, der er myndig og ikke er under

værgemål, ikke er under konkurs eller under rekonstruktionsbehandling

og har bestået en særlig eksamen. Beskikkelse kan nægtes under visse

betingelser. Kun beskikkede personer har ret til at benytte betegnelsen

translatør og skal udføre deres erhverv med omhu og nøjagtighed. Loven

henviser endvidere til en række bestemmelser i straffelovens kapitel 16

om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv om bl.a. tavshedspligt, som

finder tilsvarende anvendelse på beskikkede translatører.

Loven indeholder ikke regler om tilsyn med translatørers virksomhed, og

der er således ingen myndighed, der efterprøver, hvorvidt translatørerne

udfører deres erhverv med omhu og nøjagtighed mv. Loven regulerer

heller ikke spørgsmålet om en erhvervsforsikring eller anvendelsen af et

stempel.

Det vurderes, at det afgørende for kvaliteten i translatørerhvervet ikke er

selve beskikkelsen, men den bagvedliggende relevante uddannelse. Ud-

over tjek af uddannelse foretages der i forbindelse med beskikkelsen af

translatører alene et tjek af straffe- og restanceattest. En sådan beskik-

kelse anses ikke at være nødvendig eller relevant for at sikre kvaliteten af

ydelserne. Dertil kommer, at alle oversættere må kunne forventes at inde-

stå for rigtigheden af oversættelsen. Der føres ikke tilsyn med translatø-

rer, selv om de er beskikkede, hvorfor beskikkede og ikke-beskikkede i

dag er ligestillede i forhold til kontrol af selve oversættelsen, som kun de

selv indestår for uanset beskikkelse eller ej.

For så vidt angår Dansk Erhvervs henvisning til EN 15038 bemærkes, at

standarden giver mulighed for at underbygge og signalere kvalitet. EN

15038 er en standard for oversættelsesbureauer, som er udgivet af CEN,

den europæiske komité for standardisering. Standarden specificerer de

kompetencer oversættelsesvirksomheden skal have omkring de menneske-

lige og tekniske ressourcer, forvaltningen af kvaliteten og projektet, den

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

15/25

kontraktuelle sammenhæng og servicens procedurer. Bl.a. er der krav

om, at der er to trin ved en oversættelse, idet en anden person, end den

der har udarbejdet oversættelsen, også skal gennemgå den.

Hvad gælder tavshedspligt og fortrolighed, som der lægges vægt på i

høringssvarene, er der, ligesom tilfældet er i dag, intet til hinder for, at

køber og sælger af oversættelsesydelser indgår fortrolighedsaftaler efter

privatretlige regler.

For så vidt angår retssikkerhed bemærkes det, at med en ophævelse af

beskikkelsesordningen vil der ske en præcisering af bestemmelserne i

retsplejeloven om anvendelse af translatør i forbindelse med retssager.

Der er således ikke tilsigtet ændringer i forhold til domstolenes anvendel-

se af tolke og translatører i praksis.

For så vidt angår bemærkningen fra Landsforeningen af Forsvarsadvo-

kater omkring en certificeringsordning bemærkes, at der ikke påtænkes

oprettet en alternativ statslig ordning til den nugældende. De respektive

brancheorganisationer har mulighed for, som det kendes fra en række

andre områder, at gå sammen om at fremme deres medlemmers interes-

ser bedst muligt. Det kunne fx være gennem branchens egen kvalitets-

mærkningsordning eller lignende, som også kendes fra andre lande, fx

Storbritannien.

2.6.3. Gennemsigtighed

Translatørforeningen anfører, at en ophævelse vil gøre markedet uigen-

nemskueligt for forbrugerne, og man risikerer at presse dansk som an-

vendt sprog i erhvervslivet. Translatørforeningen er enig i, at den bagved-

liggende uddannelse er det vigtige, hvilket tydeligt signaleres gennem

autorisationen. Autorisationen skaber tryghed for forbrugerne og sikker-

hed for kvaliteten. Foreningen mener ikke, at det er praktisk muligt, at en

translatør ved hver opgave skal fremvise eksamenspapirer samt CV. Er-

hvervsstyrelsen fører et register over beskikkede translatører, som i for-

bindelse med ophævelse af loven ikke forventes opretholdt, da man kan

søge efter translatører hos brancheforeningerne. Translatørforeningen

anfører hertil, at foreningernes fortsatte eksistens er tvivlsom, og at der

findes mange flere translatører end deres medlemmer.

Danske Translatører anfører, at autorisationsordningen sikrer, at brugerne

let kan finde frem til oversættere med den relevante baggrund i erhvervs-

sprog. Med forslaget vil alle kunne få deres underskrift notarpåtegnet, om

der vil ikke være sikkerhed for, at en oversættelse er udfærdiget af en

person med sproguddannelse. Endvidere har translatører i dag tavsheds-

pligt, hvorfor brugerne ikke skal bruge tid og administrative kræfter på at

udfærdige og indhente fortrolighedserklæringer.

Der findes pt. ikke andre uddannelser, der giver de samme kompetencer

inden for oversættelse, hvilket er en grund til at fastholde den gennemsig-

tighed, der skabes af beskikkelsen.

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

16/25

Aarhus Universitet (AU) anfører, at beskikkelsen har en klar og entydig

signalværdi i forhold til aftagerne.

Foruden de nævnte organisationer og institutioner har flere translatører og

brugere af deres ydelser, jf afsnit 4.1.1, haft tilsvarende bemærkninger til

forslaget.

Kommentar

Den gældende lov om translatører og tolke bestemmer, at kun beskikkede

personer har ret til at benytte betegnelsen ”translatør”. Ved en ophævel-

se vil titlen ikke længere være beskyttet. Det vil fortsat være muligt at

tage en relevant fagsproglig eksamen, fx cand.ling.merc. med translatør-

og tolkeprofil fra en handelshøjskole eller en translatøreksamen, og der-

med fx kalde sig ”uddannet translatør”, men translatørtitlen vil ikke læn-

gere være en beskyttet titel.

Fremadrettet kan brugeren af oversættelsesydelsen vælge en oversætter

ud fra en relevant uddannelsesmæssig baggrund eller relevant erfaring.

Det adskiller sig ikke fra andre situationer, hvor en virksomhed eller en

person køber en serviceydelse på et område, hvor der ikke findes autori-

sationer fx inden for håndværksfagene. Det bemærkes, at det allerede i

dag er det muligt at finde relevant information om uddannelse hos fx de

respektive brancheorganisationer på området.

Det må forventes, at oversættere også fremover vil bruge uddannelse som

et parameter i markedsføringen over for forbrugere og virksomheder.

Derfor vurderes det ikke at være sandsynligligt, at der fremover skal

fremvises eksamensbeviser eller cv ved hver opgave. Det kan desuden

nævnes, at hvis en person markedsfører sig og sælger tjenesteydelser

under påskud af at have en særlig uddannelse, uden at dette er tilfældet,

kan det medføre strafbar overtrædelse af markedsføringsloven og i visse

tilfælde straffeloven.

2.6.4. Sprogkompetencer

Translatørforeningen anfører, at ophævelsen vil få konsekvenser for ud-

dannelsessektoren, da ophævelsen af beskikkelsen vil mindske incitamen-

tet for at tage en femårig akademisk, sproglig uddannelse. Der opfordres

til at sikre incitamenter til at tage sproglige uddannelser.

Aarhus Universitet (AU) anfører, at incitamentet til at vælge de decidere-

de fagsproglige uddannelser bortfalder ved en afskaffelse af autorisati-

onsordningen. Derudover anføres, at beslutningen om afskaffelse af be-

skikkelsesordningen kan betyde, at AU ikke kan opretholde

cand.ling.merc.-uddannelserne med profilen translatør og tolk.

CBS anfører, at uddannelsen til translatør og tolk i sprogene engelsk,

tysk, fransk og spansk, der fører frem til beskikkelsen, er lukket i Køben-

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

17/25

havn, da CBS vurderede, at de økonomiske rammer for at levere en ud-

dannelse, der levede op til kravene for autorisation, ikke var til stede.

Foruden de nævnte organisationer og institutioner har flere translatører og

brugere af deres ydelser, jf. afsnit 4.1.1, haft tilsvarende bemærkninger.

Kommentar

Det er fortsat vigtigt at sikre, at der uddannes personer med fagsproglige

kompetencer. Med ophævelse af lov om translatører og tolke påtænkes

der ikke ændringer af uddannelses- og eksamensmuligheder. Det vurde-

res ikke at være tilfældet, at eksistensen af en autorisationsordning er det

afgørende for, at opretholde cand.linc.merc-uddannelsen.

For så vidt angår incitamenterne til at vælge fagsproglige uddannelser

bemærkes, at regeringen er meget optaget af at styrke fremmedsprogs-

kompetencerne i Danmark, og at regeringen har taget en række initiati-

ver for at styrke området.

Inden for folkeskoleområdet er undervisningen i fremmedsprog fremryk-

ket, så eleverne får engelsk fra 1. klasse og fransk eller tysk fra 5. klasse.

Derudover kan et tredje sprog vælges som valgfag.

Den nye læreruddannelse skal styrke uddannelsen af sproglærere til fol-

keskolen, herunder samarbejdet med universiteterne om sprogfag, mulig-

hed for at uddanne sig til tresprogslærer samt bedre muligheder for ud-

landsophold.

Regeringens internationaliseringshandlingsplan fra juni 2013 har sær-

skilt fokus på at styrke fremmedsprogskompetencer for studerende på de

videregående uddannelser med otte initiativer tilknyttet.

Regeringen har derudover lyttet til tilkendegivelser om, at der ikke er nok

tolke og translatører til at dække behovet. Derfor er der i 2013 sat et

arbejde i gang med en samlet afdækning af behovet for tolke og transla-

tører.

2.6.5. Bekræftede oversættelser

Translatørforeningen anfører, at når en autoriseret translatør bekræfter en

oversættelse, har oversættelsen juridisk gyldighed, og translatøren hæfter

med hele sin formue for, at oversættelsen er korrekt. Translatører er ofte

dækket af en ansvarsforsikring, som kan opnås som medlem af Transla-

tørforeningen. Beskikkelsen giver sikkerhed for kvalitet og integritet.

Løsningen med påtegning af en notar vil være mere besværlig og om-

kostningsfuld, og der er ingen sikkerhed for oversættelsens indhold. I den

forbindelse anføres, at resultatet vil blive, at bekræftede oversættelser

fremadrettet leveres fra andre lande, der har autorisationsordninger. Der

gives konkrete tal-eksempler på baggrund af en undersøgelse Translatør-

foreningen har lavet blandt sine medlemmer. Denne er vedlagt i bilag.

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

18/25

Derfor har lovforslaget administrative konsekvenser for borgerne og er-

hvervslivet.

Det anføres endvidere med eksempler, at både danske firmaer og privat-

personer fortsat vil blive mødt med krav om bekræftede oversættelser,

særligt fra udlandet.

Danske Translatører anfører, at med forslaget vil alle kunne få deres un-

derskrift notarpåtegnet, og der vil ikke være sikkerhed for, at en oversæt-

telse er udfærdiget af en person med sproguddannelse. Endvidere har

translatører i dag tavshedspligt, hvorfor brugerne ikke skal bruge tid og

administrative kræfter på at udfærdige og indhente fortrolighedserklærin-

ger.

Desuden vil de oversættelser, der er behov for at blive bekræftede, blive

sendt til oversættelse i udlandet, hvilket vil indebære en udflagning af

erhvervet. En afskaffelse vil betyde øgede udgifter for erhvervslivet, samt

øge erhvervslivets og offentlige myndigheders administrative byrder og

forsinke processerne, hvis der fremover skal bruges notarpåtegninger.

Kommunikation og Sprog anfører, at et system med notarpåtegninger vil

blive både dyrere og mere besværligt.

Danmarks Rederiforening anfører, at danske virksomheder, herunder re-

derier der opererer globalt, anser lovforslaget for uhensigtsmæssigt, da

udenlandske myndigheder ofte stiller krav om oversættelser udført af

autoriserede translatører. For at kunne leve op til dette krav, vil man

fremadrettet skulle skaffe en autoriseret oversættelse i et andet land med

en autorisationsordning. Dette er en administrativ byrde for erhvervslivet.

Danske Advokater anfører, at det i forhold til oversættelser, der skal bru-

ges i forhold til udlandet, er vigtigt at sikre, at der fremover findes perso-

ner, der kan bekræfte disse og sikre kvaliteten. En notar kan alene be-

kræfte underskriften. Forslaget kan derfor indebære, at det bliver både

dyrere og mere tidskrævende at tilvejebringe disse oversættelser.

Foruden de nævnte organisationer og institutioner har flere translatører og

brugere af deres ydelser, jf. afsnit 4.1.1, haft tilsvarende bemærkninger.

Kommentar

For så vidt angår udarbejdelsen af såkaldte bekræftede oversættelser

bemærkes det, at den gældende lov om translatører og tolke ikke regule-

rer bekræftede oversættelser. Anvendelsen af og efterspørgslen efter be-

kræftede oversættelser er således baseret på praksis og en forståelse, der

har udviklet sig gennem tiden. Udtrykket ”bekræftede oversættelser” op-

træder ikke i loven.

Ved en bekræftet oversættelse forstås almindeligvis en oversættelse af et

dokument, som er forsynet med en underskrift og et stempel af en person

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

19/25

med translatørbeskikkelse med angivelse af, at den er en tro og nøjagtig

gengivelse af originalteksten. Den anses for at være juridisk gyldig på det

pågældende sprog, og oversættelsen bliver fx brugt i relation til myndig-

heder og offentlige instanser eller i forbindelse med indgåelse af kontrak-

ter og andre aftaler.

Ved en ophævelse af lov om translatører og tolke vil der ikke længere

være ”beskikkede” translatører, der kan underskrive sig som sådan. Det

ændrer imidlertid ikke ved, at de pågældende personer har deres uddan-

nelsesmæssige baggrund og erhvervsmæssige kvalifikationer, og fx vil

kunne betegne sig og underskrive sig som ”uddannet translatør”. Det

ændrer heller ikke ved, at de pågældende fortsat vil kunne underskrive

deres oversættelser med en angivelse af, at de indestår for, at oversættel-

sen er en tro og nøjagtig gengivelse af originalteksten. Det vil være op til

markedet at anerkende dette. Det bemærkes, at anvendelsen af et stempel

ikke reguleret i lov om translatører og tolke.

De bekræftede oversættelser udgør en mindre del af translatørernes ar-

bejde, som flere høringssvar også påpeger. Samtidig er der en lang række

sprog, for hvilke der ikke findes beskikkede translatører. På disse områ-

der er brugerne allerede i dag henvist til at gå via en notar, hvis der er

behov for en legalisering i forhold til udlandet. En underskriften på et

oversat dokument, hvor oversætteren skriver under på at vedkommende

står inde for indholdet, kan efterfølgende verificeres af en notar og vil

kunne legaliseres i Udenrigsministeriet og dermed opnå retsgyldighed i

forhold til udlandet.

Det er vurderingen, at det vil være en forholdsmæssigt begrænset andel

af det samlede antal oversættelser, der udføres, der som noget nyt vil

skulle forbi en notar som følge af en afskaffelse af beskikkelsesordningen.

Det er korrekt, som det anføres i høringssvarene, at notaren ikke bekræf-

ter at oversættelsen er korrekt. Hertil bemærkes, at der i dag ikke føres

tilsyn med indholdet og kvaliteten af translatørers arbejde. Derfor er det i

praksis oversætteren selv – beskikket eller ikke-beskikket – der indestår

for rigtigheden af oversættelsen.

Dansk Erhverv (DE) kan foretage visse påtegninger ift. udlandet. DE

tilbyder fx at påtegne forskellige dokumenter, hvor udlandet fx kræver

dette stemplet af et nationalt handelskammer, ofte i form af en troværdig-

hedserklæring. DE tilbyder endvidere sine medlemmer at udforme erklæ-

ringer, der garanterer visse forhold i forhold til en udenlandsk samar-

bejdspartner, fx at varen er produceret under en bestemt kontrol, sam-

mensætning af firmaets bestyrelse, prokuraregler m.v.

2.6.7 Øvrige bemærkninger

Advokat Birgitte Wisborg (Jordan Løgstrup Advokatanpartselskab), ad-

vokat Per Andreasen (Ret&Råd København), advokat Sandra Moll (Ad-

vokathuset Bredgade), advokat Morten W. Vandborg (Vandborg Lynge

Advokater), advokat Allan Steen Lynge (Vandborg Lynge Advokater),

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

20/25

partner Rasmus Lund (MAQS Law Firm), partner Jens Jakob Bugge

(Horten), Lene Slaikjær (BoConcept), COO Michelle Thagaard Olesen

(Rønne & Lundgren), managing partner Erik Wendelboe Christiansen

(Horten) og partner Mariann Norrbom (Norrbom og Vinding) har ind-

sendt enslydende støtteerklæringer, hvor der opfordres til at bevare trans-

latørautorisationen og det offentlige register over autoriserede oversætte-

re. Det anføres, at den nuværende ordning letter arbejdsgangen i forbin-

delse med retssager med udenlandske parter eller ved repræsentation af

klienter i sager i udlandet. Et system baseret på notarpåtegning ses ikke

som en fordel.

Kommentar

Støtteerklæringerne vedrører i det væsentlige de samme emner, som er

behandlet under punkt 2.6.1-2.6.6, hvortil der henvises.

3.7. Retsplejeloven

Translatørforeningen mener ikke at det er tilstrækkeligt klart, hvad der

menes med henvisningen i retsplejeloens § 149 til ”eller lignende”. For så

vidt angår retsområdet henvises der herudover til Kommissionens Grøn-

bog om Retssikkerhedsgarantier samt en rapport fra Domsstolsstyrelsen

fra 2003 om tolkebistand i retssager.

Danske Translatører henviser til direktiv 2010/64/EU om retten til tolke-

og oversætterbistand i straffesager, som Danmark vil skulle implemente-

re, hvis det danske retsforbehold afskaffes.

Kommunikation og Sprog anfører, at der pt. er stort fokus på adgang til

sproglige kvalitetsydelser, og bl.a. Justitsministeriet arbejder på en rap-

port, der ser på hvordan sproglige rettigheder i Danmark kan forbedres,

og man bør som minimum afvente denne rapport.

Advokatrådet bemærker i forhold til retsplejelovens § 149, at der i dag i

vidt omfang anvendes tolke i retten, der ikke er uddannede translatører,

men blot optaget på politiets tolkeliste. Ud fra en retssikkerhedsmæssig

betragtning bør det overvejes at indføre en certificering af tolke til brug

for tolkning bl.a. i retten og ved afhøringer hos politiet, som det f.eks.

kendes fra Norge og Sverige.

Aarhus Universitet (AU) anfører, at det af lovforslaget fremgår, at rets-

plejelovens § 149, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, 1. pkt. præciseres, så det frem-

går, at der skal være tale om en ”uddannet translatør eller lignende”. AU

finder det positivt, at domstolene således skal fortsætte med at bruge kva-

lificerede oversættere og tolke. Det bemærkes dog, at det ikke giver større

adgang til erhvervet end i dag.

CBS anfører, at det for langt de fleste sprogs vedkommende ikke er mu-

ligt at uddanne sig til translatør, og at det derfor er misvisende at henvise

til, at det forsat vil være muligt at uddanne sig til translatør og dermed

kalde sig ”uddannet translatør”. På CBS findes nu kun translatøreksamen,

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

21/25

som ikke indeholder uddannelse eller undervisning. Det er alene tale om

en eksamen. Derfor er ”uddannet translatør” misvisende.

Institut for Menneskerettigheder finder, at det bør sikres, at lovforslaget

ikke i praksis medfører en forringelse af kvaliteten af tolkeydelser samt at

det bør undersøges, om niveauet af tolkeydelser i retssystemet mv. er

tilfredsstillende.

Foruden de nævnte organisationer og institutioner har flere translatører og

brugere af deres ydelser, jf. afsnit 4.1.1, haft tilsvarende bemærkninger.

Kommentar

En række høringssvar peger på, at en ophævelse af lov om translatører

vil skabe problemer, hvis Danmark ved en ophævelse af retsforbeholdet

måtte ønske at tiltræde direktiv 2010/64/EU om retten til tolke- og over-

sætterbistand i straffesager, idet der bl.a. peges på, at direktivet forud-

sætter en autorisationsordning.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at direktiv 2010/64/EU om

retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager er vedtaget med

hjemmel i en bestemmelse i traktatens kapitel om retligt samarbejde i

straffesager. Forslaget er dermed omfattet af det danske retsforbehold,

hvilket indebærer, at direktivet ikke er bindende for og ikke finder anven-

delse i Danmark. Det er Justitsministeriets vurdering, at en eventuel

dansk tiltrædelse til direktivet ved en ophævelse af retsforbeholdet ikke i

sig selv vil kræve en genetablering af den eksisterende ordning for trans-

latører, idet direktivet ikke indeholder et krav om, at medlemsstaterne

skal etablere en autorisationsordning.

En række høringssvar peger på, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der i

retsplejelovens § 149, stk. 1, 2. pkt., og § 149, stk. 2, 1. pkt., stilles krav

om “uddannet translatør eller lignende”, idet der bl.a. henvises til, at der

ikke findes en translatøruddannelse som sådan.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at præciseringen af retsple-

jelovens § 149, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., sker som følge af, at be-

skikkelsesordningen for translatører og tolke ophæves. Der er således

ikke tilsigtet ændringer i forhold til domstolenes anvendelse af tolke og

translatører i praksis. Det forudsættes således, at domstolene også i

fremtiden så vidt muligt anvender translatører, ligesom domstolene må

antages i praksis i vidt omfang at anvende Rigspolitiets tolkeoversigt.

Det forudsættes i den forbindelse, at der tages udgangspunkt i de eksa-

menskrav, som i dag gælder for, at en person kan blive beskikket transla-

tør, når det skal vurderes, om en person er uddannet translatør. For at en

person kan anses for at være uddannet translatør, skal vedkommende

således – som i dag – enten have gennemført en erhvervssproglig kandi-

dateksamen (2 sprog – cand.ling.merc.) aflagt ved en handelshøjskole,

for så vidt angår det sprog, hvori der er aflagt eksamen som hovedsprog,

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

22/25

eller en translatøreksamen aflagt ved en handelshøjskole efter de herom

af Uddannelses- og Forskningsministeriet fastsatte regler eller en uddan-

nelse, som kan ligestilles hermed.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1 og 2 (forslag til retsplejelovens §

149, stk. 1, 2. pkt, og § 149, stk. 2, 1. pkt.) og pkt. 2.6-7 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

3.8. Lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre

offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i sel-

skaber

Der er modtaget to høringssvar, der vedrører afskaffelse af indberetter-

pligten.

Dansk Byggeri finder det meget betænkeligt, at både selskabernes indbe-

retningspligt og kommuner og regioners indberetningspligt forslås ophæ-

vet. Endvidere finder Dansk Byggeri det uklart, hvorledes det fremover

sikres, at offentligheden kan få et samlet billede af landets kommuners og

regioner deltagelse i selskaber samt hvordan Erhvervsstyrelsen vil hånd-

hæve kontrollen som hjemlet i lovens § 8, såfremt der ikke længere ind-

sendes § 7 oplysninger. Det er Dansk Byggeris opfattelse, at den gennem-

sigtighed, som den nuværende forpligtigelse medfører, er afgørende, idet

denne gennemsigtighed er en grundlæggende retssikkerhedsgaranti.

Danske Regioner hilser i sit høringssvar den foreslåede afskaffelse af

redegørelsespligten i § 7 i lov om kommuners og regioners udførelse af

opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners

deltagelse i selskaber velkommen.

Kommentar

Forslaget medfører, at kommuner, regioner og selskaber, der er omfattet

af lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offent-

lige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber, ikke

skal indberette oplysninger til Erhvervsstyrelsen med henblik på udarbej-

delse af en årlig redegørelse.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil Erhvervsstyrel-

sen fremadrettet fokusere på lovens mulighed for stikprøvevis kontrol af

de selskaber, som er omfattet af lovens regler. I den forbindelse henvises

til den gældende lovs § 8, hvoraf det fremgår, at Erhvervsstyrelsen kan

forlange, at selskaber omfattet af loven indsender de oplysninger, som er

nødvendige for, at styrelsen kan tage stilling til, om loven er overholdt.

Derudover giver den gældende lov Erhvervsstyrelsen mulighed for at give

påbud til selskaber, der ikke vurderes at overholde loven. Ultimativt har

Erhvervsstyrelsen mulighed for at beslutte, at selskaber, som ikke efter-

kommer styrelsens påbud, skal opløses. Denne opgave påvirkes ikke af

den påtænkte ændring.

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

23/25

Aktieselskaber og anpartsselskaber, som kommuner og regioner deltager

i, skal fortsat indberette årsrapport, indberette oplysninger i det kom-

mende ejerregister mv. – ganske som for alle andre aktie- og anpartssel-

skaber i Danmark.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

3F, Fagligt Fælles Forbund, Aarhus Universitet, Advokatrådet, Advokat-

samfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), Associerede

Danske Arkitekter (ADA), Assuranceforeningen SKULD, Bager- og

Konditormestre i Danmark, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Re-

deriforening, Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikon-

sulenter (BfBE), Bryggeriforeningen, Coop Danmark A/S, Copenhagen

Business School, CO-SEA, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fiskerifor-

ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Restauranter og Caféer,

Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks

Sportshandlerforening, Danmarks Statistik, Danmarks Vækstråd, Dansk

Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri,

Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk

Erhvervsfremme (DEF), Dansk Metals Maritime Afdeling, Dansk Su-

permarked A/S, Dansk Transport og Logistik, Dansk Industri, Dansk

Iværksætter Forening, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,

Danske BOLIGadvokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Hav-

ne, Danske Regioner, Danske revisorer, Danske Slagtermestre, Danske

Speditører, Danske Translatører, Datatilsynet, De Samvirkende Køb-

mænd, Den Danske Dommerforening, Dispacheur Niels Lehmann Chri-

stensen, Dispachørkontoret Kofoed & Voigt Larsen, Dispachørkommis-

sionen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DS Hånd-

værk & Industri, Energistyrelsen, Erhvervsankenævnet, Erhvervsstyrel-

sens Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde (FOA), Finansrådet, Fi-

nansministeriet, Fiskeriets arbejdsmiljøråd, Fiskeriets arbejdsmiljøråd,

Fiskernes Forbund, Flygtningenævnet, Forbundet Kommunikation og

Sprog, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af erhvervsserviceleverandører,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Rådgivende Ingeniø-

rer (F.R.I.), Foreningen af Statsadvokater, Forsikring & Pension, For-

svarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjene-

stemændenes Fællesråd (FTF), GTS - Godkendt teknologisk Service, HK,

Horesta, Håndværkerrådet, Institut for Menneskerettigheder, Justitsmini-

steriet, Kirkeministeriet, KL, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet,

Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Københavns City Center, Køben-

havns Kommune, Københavns Retshjælp, Landsforeningen af Forsvars-

advokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation,

Maskinmestrenes Forening, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og

Landdistrikter, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse, Nærbutikkernes Landsforening, Offentligt

ansattes organisationer, Parcelhusejernes Landsforening, Politiforbundet i

Danmark, Politidirektørforeningen, Radiotelegrafistforeningen af 1917,

Realkreditrådet, Rederiforeningen af 2010, Region Hovedstaden, Region

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

24/25

Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsrevisi-

onen, Rigspolitiet, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sik-

kerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibsmæglerforeningen, Småøernes

Færgeselskaber, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet, Statsministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation

II, Styrelsen for Videregående Uddannelse, Søfartens Arbejdsmiljøråd,

Søfartens Ledere, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Translatørfor-

eningen, Translatørkommissionen, Transportministeriet, Træskibssam-

menslutningen, Uddannelses-og Forskningsministeriet, Udenrigsministe-

riet, Udlændingenævnet, Udlændingestyrelsen, Undervisningsministeriet,

Vestre Landsret, Vækstforum, Region Bornholm, Vækstforum, Region

Hovedstaden, Vækstforum, Region Midtjylland, Vækstforum, Region

Nordjylland, Vækstforum, Region Sjælland, Vækstforum, Region Syd-

danmark, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Østre Landsret og Århus

Retshjælp samt samtlige byretter.

4.1 Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærknin-

ger til lovforslaget:

Danske Regioner, Forbrugerrådet Tænk, DI, Kirkeministeriet (Biskoppen

over Århus Stift, Biskoppen over Helsingør Stift, Biskoppen over Viborg

Stift), HK Handel, De Samvirkende Købmænd, Dansk Erhverv, Realkre-

ditforeningen, Dansk Ejendomsmæglerforening, Frie Uafhængige Bygge-

sagkyndige og Energikonsulenter (FUBE), Forsikring & Pension, Dan-

marks Rederiforening, Søfartens Ledere, Rederiforeningerne, Maskinme-

strenes Forening, Dansk Metals Maritime Afdeling, 3F Sømændene, CO-

Søfart, Landsorganisationen i Danmark (LO), Statsautoriseret tolk og

translatør Mayanoa Schneider, Statsautoriseret tolk og translatør Niels

Munk Verner, Malene Erbs, Michael H. Ekmann, Statsautoriseret transla-

tør Aino Slej, Lisbeth Overgaard Lisberg, Statsautoriseret tolk og transla-

tør Juliane Overgaard, Statsautoriseret translatør Eunike Hansen, Transla-

tør Trine Andersen, Advokatrådet, Translatør og tolk Claus Bentsen

(SAXO Translatører), Advokatfirmaet HjulmandKaptain, Thomas Gant

Law, Translatørkommissionens faglige medlemmer Kirsten Wølch Ras-

mussen, Michael Tettinek, Flemming Koue og Anja Basilio Fabech,

Statsautoriseret translatør Lone Myltoft, Alesandra Digsmed-Wrem,

Thomas Harder, Translatørerne Simonsen § Aarøe, Translatør og tolk

Ingrid Højgaard Knudsen, DIALOG Translatørservice, Translatørfor-

eningen, Statsautoriseret translatør Carina Ellegaard, Statsautoriseret

translatør Benjamin Holst Kjeldsen, Andersson Groen Translation, Stats-

autoriseret translatør og tolk Kirsten Follin, Statsautoriseret translatør Eva

Harbo Andersen, Statsautoriseret translatør og tolk Carina Graversen,

Statsautoriseret translatør Henny Schøler, Translatør Jacqueline Lykke

Larsen, Kommunikation og Sprog, Statsautoriseret translatør Janni Pra-

manik Jakobsen, Translatør Winnie O. Sørensen, MAQS Law Firm, Dan-

ske Translatører, Statsautoriseret translatør Christina Furholm Kjærgaard,

Translatør Lotte Kovdal, Translatørfirmaet Niraglad.dk, LETT Advokat-

partnerselskab, Statsautoriseret tolk og translatør Silvia J. Lariani, Stats-

autoriseret translatør og tolk Pedro Calvo, Translatør Bente Skov, Stats-

L 153 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

25/25

autoriseret translatør Lisbeth Mohr og statsautoriseret translatør Charlotte

Christensen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Statsautoriseret

translatør Tina Graf, Statsautoriseret translatør Sussi Skov-Christensen,

Danske Advokater, Statsautoriseret translatør Kirsten Schelbeck, Aarhus

Universitet (AU), CBS, Advokat Birgitte Wisborg (Jordan Løgstrup Ad-

vokatanpartselskab), advokat Per Andreasen (Ret&Råd København), ad-

vokat Sandra Moll (Advokathuset Bredgade), advokat Morten W. Vand-

borg (Vandborg Lynge Advokater), advokat Allan Steen Lynge (Vand-

borg Lynge Advokater), partner Rasmus Lund (MAQS Law Firm), part-

ner Jens Jakob Bugge (Horten), Lene Slaikjær (BoConcept), COO Mi-

chelle Thagaard Olesen (Rønne & Lundgren), managing partner Erik

Wendelboe Christiansen (Horten), partner Mariann Norrbom (Norrbom

og Vinding), Institut for menneskerettigheder, Dansk Byggeri, Erhvervs-

styrelsens Team Effektiv Regulering.

4.1.1. Følgende translatører og brugere af deres ydelser haft be-

mærkninger til forslaget om ophævelse af lov om translatører:

Translatørkommissionens faglige medlemmer Kirsten Wølch Rasmussen,

Michael Tettinek, Flemming Koue og Anja Basilio Fabech, Statsautorise-

ret tolk og translatør Mayanoa Schneider, Statsautoriseret tolk og transla-

tør Niels Munk Verner, Michael H. Ekmann, Statsautoriseret translatør

Aino Slej, Lisbeth Overgaard Lisberg, Statsautorise-ret tolk og translatør

Juliane Overgaard, Statsautoriseret translatør Eunike Hansen, Translatør

Trine Andersen, Translatør og tolk Claus Bentsen, Advokatfirmaet Hjul-

mandKaptain, Thomas Gant Law, Statsautoriseret translatør Lone Myl-

toft, Alesandra Digsmed-Wrem, Thomas Harder, Translatørerne Simon-

sen § Aarøe, Translatør og tolk Ingrid Højgaard Knudsen, DIALOG

Translatørservice, Statsautoriseret translatør Carina Ellegaard, Statsauto-

riseret translatør Benjamin Holst Kjeldsen, Andersson Groen Trans-

lation, Statsautoriseret translatør og tolk Kirsten Follin, Statsautoriseret

translatør Eva Harbo Andersen, Statsautoriseret translatør og tolk Carina

Graversen, Statsautoriseret translatør Henny Schøler, Translatør Jacque-

line Lykke Larsen, Statsautoriseret translatør Janni Pramanik Jakobsen,

Translatør Winnie O. Sørensen, MAQS Law Firm, Statsautoriseret trans-

latør Christina Furholm Kjærgaard, Translatør Lotte Kovdal, Translatør-

firmaet Niraglad.dk, LETT Advokatpartnerselskab, Statsautoriseret tolk

og translatør Silvia J. Lariani, Statsautoriseret translatør og tolk Pedro

Calvo, Statsautoriseret translatør Lisbeth Mohr og statsautoriseret transla-

tør Charlotte Christensen, Statsautoriseret translatør Tina Graf, Statsauto-

riseret translatør Sussi Skov-Christensen, Statsautoriseret translatør Kir-

sten Schelbeck, Malene Erbs.