Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 151 Bilag 9
Offentligt
1519111_0001.png
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Dok. ansvarlig: CMO
Sekretær:
Sagsnr: s2013-683
Doknr: d2014-8170-4.0
23. juni 2014
Betalingsaftaler ved overgang til Engrosmodellen
Det danske elmarked undergår i disse år en række forandringer, som bl.a. har til formål at
fremme konkurrencen og at gøre markedet mere gennemskueligt for den almindelige forbru-
ger. Forandringerne medfører dog en række udfordringer for markedsaktørerne, og i nærvæ-
rende henvendelse adresseres specifikt spørgsmålet om håndteringen af betalingstjeneste-
aftaler.
Ved overgangen til Engrosmodellen vil eksisterende betalingsaftaler mellem elhandlere og
forbrugere blive udfordret derved, at det fremadrettet alene er elhandleren, der fakturerer
slutkunden for både leveret strøm og for transport heraf, hvilket indebærer, at elhandlerens
samlede faktura forventeligt bliver ca. 4 gange større, end den er i dag. Til gengæld vil nets-
elskaberne ikke længere fakturere forbrugerne selvstændigt for distribution af strøm.
NETs er udbyder af Betalingsservice i Danmark og har overfor Dansk Energi tilkendegivet, at
Engrosmodellen givetvis vil have den konsekvens, at samtlige eksisterende betalingsaftaler
mellem forbrugere og elhandlere vil skulle fornys eller genbekræftes som følge af den oven-
for beskrevne ændring i faktureringen. Ved henvendelse til Finanstilsynet som tilsynsmyn-
dighed for NETs er Dansk Energi blevet henvist til Forbrugerombudsmanden, idet det er
Forbrugerombudsmanden, der administrerer kapitel 6, ”Rettigheder og forpligtelser ved brug
af betalingstjenester”, i Lov om betalingstjenester, jf. § 97.
Langt størstedelen af alle betalinger, der gennemføres i løbende kontraktforhold, sker i dag
ved direkte debitering via et betalingssystem på baggrund af en betalingsaftale mellem en
betaler (kunden) og en betalingsmodtager (leverandøren). Oprettelsen af sådanne betalings-
aftaler forudsætter, at der mellem brugeren af en betalingskonto og en udbyder er oprettet en
såkaldt betalingstjenesteaftale.
Selve betalingstransaktionen iværksættes af betalingsmodtageren, og gennemførelsen heraf
beror på, at betaleren har meddelt sit samtykke til enten betalingsmodtageren, dennes udby-
der eller betalerens egen udbyder.
Det følger af Betalingstjenestelovens § 57, at
L 151 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 15/4-15 fra Dansk Energi
1519111_0002.png
2
En betalingstransaktion er kun autoriseret, hvis betaleren har meddelt samtykke
til at gennemføre betalingstransaktionen. Betaleren kan autorisere en betalings-
transaktion før eller, hvis det er aftalt mellem betaleren og dennes udbyder, efter
gennemførelsen af betalingstransaktionen.
Stk.2. Et samtykke meddeles i den form og efter den procedure, der er aftalt
mellem betaleren og dennes udbyder.
Stk.3. Et samtykke kan ikke tilbagekaldes efter det tidspunkt, der følger af § 73.
Ved autorisere forstås ”godkende”. Det følger modsætningsvis af bestemmelsen, at hvis en
betaler ikke har meddelt samtykke til at gennemføre betalingstransaktionen, er betalings-
transaktionen uautoriseret.
Det er en forudsætning for, at en transaktion kan autoriseres efterfølgende, at der forinden er
indgået en specifik aftale herom mellem betaler og udbyder. Det beror på en konkret vurde-
ring, hvorvidt der i det enkelte tilfælde er indgået en sådan aftale. Et generelt vilkår i en ram-
meaftale om, at betaleren er forpligtet til at autorisere en betalingstransaktion, efter at den er
gennemført, vil blive anset for at være et urimeligt aftalevilkår
Bestemmelsen opstiller ikke krav om, at et samtykke skal meddeles i en bestemt form eller
efter en bestemt procedure. Dette spørgsmål er overladt til parternes aftale.
Reglen i § 57 indebærer som udgangspunkt, at eksisterende betalingsaftaler mellem de dan-
ske elhandlere og slutbrugerne, som i dag alene vedrører aftale om fakturering af og betaling
for selve den leverede strøm, - formelt set - ville skulle fornys eller genbekræftes, når elhand-
leren fra og med 1. oktober 2015 ved lov er pålagt både at fakturere for den leverede strøm
og som en heraf integreret ydelse for distributionen inklusive skatter og afgifter.
En ”betalingstransaktion” er imidlertid defineret som bl.a. ”En handling, der iværksættes af en
[…] betalingsmodtager med henblik på at […] overføre […] midler uden hensyn til eventuelle
underliggende forpligtelser mellem betaleren og betalingsmodtageren.”, jf. § 6, nr. 2. Det,
som betaleren skal meddele sit samtykke til, er alene betalingstransaktionen. Dette samtykke
- og dermed
autorisationen
- er derimod uafhængigt af den underliggende aftale mellem be-
taleren og betalingsmodtageren.
Når forbrugerens distributionsaftale med netselskabet overgår til elhandleren pr. 1. oktober
2015 ændrer det således principielt ikke noget ved den eksisterende betalingsaftale, som
forbrugeren i forvejen har med elhandleren, og det deri indeholdte samtykke bortfalder ikke
som følge heraf.
Det er Dansk Energis vurdering, at fornyelse eller genbekræftelse af et så stort antal beta-
lingsaftaler ikke alene vil være administrativt voldsomt besværligt, det vil også være urimeligt
omkostningstungt. Rent samfundsøkonomisk vil det derudover være decideret uhensigts-
mæssigt - for alle involverede parter.
På denne baggrund skal Dansk Energi anmode Forbrugerombudsmanden om at anerkende
behovet for samt bekræfte, at eksisterende betalingsaftaler løber videre inklusive autorisere-
de betalingstransaktioner også efter den 30. september 2015, uden at der skal ske fornyelse
L 151 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 9: Henvendelse af 15/4-15 fra Dansk Energi
1519111_0003.png
3
eller genbekræftelse af de allerede indgåede betalingsaftaler, medmindre forbrugeren vælger
at tilbagekalde sit samtykke
1
.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Claus Møller Olsen
1
Det vil i praksis sige, at forbrugeren aktivt stopper den førstkommende betaling efter den nævnte
dato og dermed ”afbryder” betalingsaftalen.