Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 151 Bilag 8
Offentligt
1518490_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Revision af ændringsforslag til L 151
Til udvalgets videre behandling fremsendes vedlagt revision til ændringsforslag
nr. 4 til L 151 - Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Justering og
udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten) .
Underændringsforslagene er beskrevet nedenfor.
Ændringsforslaget nr. 4 lægger op til en justering af netvirksomhedernes
reguleringspriser for tab på debitorer opstået før den 1. april 2016. Formålet
med ændringsforslaget er at sikre, at de i reguleringspriserne indeholdte beløb
for dækning af tab på enkelte forbrugere fraregnes ved overgangen til
engrosmodellen og den foreslåede nye regulering for tab som følge af en
elhandelsvirksomheds manglende betaling.
Revisionen af ændringsforslaget nr. 4 omfatter 2 elementer:
(1) Ændring af skæringsdatoen fra den 1. april 2016 til den 1. januar 2017
I ændringsforslaget nr. 4 som fremsat justeres indtægtsrammerne med virkning
fra den 1. april 2016.
Det vurderes hensigtsmæssigt at udskyde skæringsdatoen for at sikre dækning
for tab vedr. 2015 (eller tidligere), som først realiseres i 2016. Hvor mange tab
fra 2015 der strækker sig ind i 2016 afhænger af, hvornår virksomhederne
udsender regninger, og hvor effektiv deres inddrivelsesproces er. Det er
vanskeligt at fastslå omfanget af denne tidsmæssige forskydning, som desuden
må forventes at variere virksomhederne imellem.
Det vurderes, at justeringstidspunktet bør udskydes til den 1. januar 2017.
Netvirksomhederne får herved en rimelig mulighed for at dække historiske tab
på debitorer. Det skal dog generelt bemærkes, at der i forbindelse med
Ministeren
14. april 2015
J nr. 2014-2298
L 151 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Revision af ændringsforslag, fra klima-, energi- og bygningsministeren
fastsættelsen af skæringsdatoen den 1. januar 2017 vil kunne forekomme
tilfælde af overkompensation af nogle virksomheder.
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
(2) Skønsmæssig fastsættelse af reduktionsbeløbet
Med det reviderede ændringsforslag skabes en hjemmel for Energitilsynet til en
skønsmæssig fastsættelse af reduktionsbeløbet i de tilfælde, hvor
virksomhederne ikke fremkommer med de nødvendige oplysninger for
beregningen af reduktionsbeløbet. Det bemærkes hertil, at beregningen sker
med udgangspunkt i regnskabsmateriale fra 2004. Det følger alle rede af
gældende lov, at virksomheder er forpligtede til at opbevare regnskabsmateriale
for 2004. De antages derfor, at den skønsmæssige fastsættelse i praksis alene
vil være relevant i de tilfælde, hvor virksomhederne mod forventning ikke
leverer oplysninger for 2004.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen