Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 151:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning. (Justering og udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 25.02.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første i talerrækken er hr. Thomas Danielsen som ordfører for Venstre.

Tak for det, formand. Jeg skal indledningsvis sige, at jeg også taler på vegne af Det Konservative Folkeparti.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at Venstre bakker op om den overordnede intention med en indførelse af engrosmodellen. Vi vil meget gerne være med til at skabe øget gennemsigtighed på elmarkedet, men vi kan jo tydeligt se, at det har været svært for regeringen at blive enige med sig selv om, hvordan den her opgave skulle løses i praksis. Det er også derfor, at engrosmodellen er blevet så forsinket, som den er. Den uenighed internt i regeringen mellem i hvert fald Skatteministeriet og Klima- og Energiministeriet har været beskrevet i pressen, og det er selvfølgelig et problem, at regeringen i en sådan her sag har brugt hele og halve år på at finde en løsning med sig selv. Det er stærkt utilfredsstillende.

Dertil kommer så, at Finansministeriet tilsyneladende har fået skubbet engrosmodellen yderligere, så implementeringen er røget helt frem til 2016, og det skyldes, som det fremgår af lovforslaget, at regeringen kan se, at den engangsforskydning i likviditeten, som ændringen indebærer, er nok til at kuldsejle statens økonomi i forhold til kravene i EU's stabilitets- og vækstpakke. Det er åbenlyst problematisk, at vi har en regering, som presser de statslige budgetter i en sådan grad, at der ikke engang er et råderum til at gennemføre lovgivning, som ellers har været varslet et år i forvejen. Der er ganske enkelt ikke plads nok i kassen hos finansministeren, til at regeringen lever op til sine forpligtelser på noget så specifikt som elmarkedet. Man kan kun gisne om, hvilke andre beslutninger der er blevet udskudt af samme grund, men som Venstremand kan man kun bakke op om, at der i det mindste er fokus på, at man ikke kører os helt ud over kanten.

Men det er jo ikke gratis med denne type start-stop-politik, hvor både statslige og private energiselskaber har sat store processer i gang for at være klar til den varslede dato. Når man så kobler det, at regeringen kører statsbudgettet helt ud på kanten af det ansvarlige, sammen med den manglende beslutningskraft internt i regeringen, har vi altså fået det resultat, at man pludselig må lave om igen, igen og udskyde engrosmodellen. Det har sin pris, og den står at læse i lovforslagets konsekvensvurdering. Her fremgår det på side 11, at de danske forbrugere skal betale 18 mio. kr. ekstra til Energinet.dk, alene fordi regeringen har kludret i det. Dertil kommer en uspecificeret regning fra de private aktører, som anslås til at være på over 70 mio. kr.

Jeg synes godt nok, det er en høj pris at betale for regeringens nøl og manglende finansielle ansvarlighed. Og jeg husker ikke, at finansministeren ved indgåelsen af finanslovsaftalen sagde, at den kørte helt til kanten af det ansvarlige, og at elkunderne derfor måtte betale over 80 mio. kr. ekstra. Det er en massiv ekstraregning, som regeringen har skabt, og man skal ikke begynde at regne på, hvor mange danskere der skal betale skat til ingen verdens nytte.

Men hvis vi ser bort fra regeringens fordyrende forsinkelse af processen, er målet at skabe ordentlige rammer for engrosmodellen. Her er afsættet for den ændring, som vi skal tale om i dette og det følgende lovforslag, at Skatteministeriet har vurderet, at engrosmodellen i sin tænkte form med kunderelationen, der lå hos elhandleren, som dernæst håndterede alle andre, altså SKAT og netværksvirksomhederne og Energinet.dk, nu skal laves om. Det skyldes den konkursrisiko, som myndighederne vurderer knytter sig elhandlerne, og som gør, at SKAT derfor hellere vil afregne via netvirksomhederne.

Når man nu vælger den vej, er det selvfølgelig centralt, at det ikke åbner for en forskelsbehandling af de implicerede aktører, og det er noget af det, som Venstre vil have blikket på, og som jeg kan forstå på ministeren han også vil se på.

Helt generelt set skal vi have blikket på, hvor meget vi belaster markedsaktørerne med besværlige procedurer og tunge processer – noget, som rækker helt ud til kunderne. Men da det primært skyldes de ændringer, som SKAT har ønsket sig, vil jeg gemme krudtet til skatteministeren, som forhåbentlig er klar til at gøre en indsats for at gøre engrosmodellen mere spiselig for andre end SKAT. Givet, at regningen på de mange millioner kroner til elkunderne allerede er skrevet af regeringen som en direkte effekt af regeringens håndtering af engrosmodellen og finansloven, er det svært at lave om på. Jeg kan kun beklage, at det er tilfældet, men selve kernen i lovforslaget, nemlig at vi skal have en engrosmodel, som fungerer og forbedrer elmarkedet, ser vi positivt på. Derfor er Venstre også positivt stemt over for de ændringer, som dette lovforslag indeholder, og vi ser frem til den videre behandling.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg forstår, at Venstre stemmer for det her lovforslag, fordi man gerne vil have engrosmodellen indført, men den er jo vedtaget. Det, Venstre stemmer for, når man stemmer for det her lovforslag, er at udsætte den. Så Venstre stemmer jo for alle de ulykker, som hr. Thomas Danielsen ridsede op ville ramme elforbrugerne i det her land, når man stemmer for det her lovforslag. Det kunne man sådan set bare lade være med. Det er vel heller ikke Venstres ansvar, at regeringen har smølet så meget med de finansielle forhold, at der mangler 1 mia. kr.

Ordføreren.

Venstre bliver nødt til at stemme for, at vi udsætter engrosmodellen, vi kan jo ikke gennemtvinge engrosmodellen. Så det bliver vi sådan set tvunget til som en del af det forlig og den aftale, som vi er med i, om en engrosmodel i Danmark, som gør, at vi får en øget konkurrence på elmarkedet, som sikrer billigere energi. Men derfor bliver jeg nødt til at beklage, at processen har været så langtrukken, som den har været, og har haft de økonomiske konsekvenser for danskerne, som den har haft.

Per Clausen.

Skal jeg forstå det på den måde, at hr. Thomas Danielsen og Venstre har siddet og aftalt at fremsætte det her lovforslag som en konsekvens af, at man er med i en aftale om engrosmodellen, og at alt det, hr. Thomas Danielsen nu siger om alle de ulykker, der rammer elforbrugerne i det her land, er en konsekvens af aftaler, som Venstre selv har indgået med regeringen?

Ordføreren.

Altså, Venstre har ikke aftalt, at vi skulle udskyde engrosmodellen. I Venstre beklager vi, at man må udskyde engrosmodellen. Vi havde gerne set den implementeret hurtigere. Men Venstre er for engrosmodellen, og Venstre er for øget konkurrence på elmarkedet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er hr. Jens Joel fra Socialdemokraterne.

Tak for det. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan bruge helt så lang tid på den her sag som Venstres ordfører. Jeg er sådan set enig i det, der blev sagt til sidst, nemlig at det er positivt, at vi får en engrosmodel, at vi får en konkurrence på det her område, at det betyder, at forbrugerne formodentlig får billigere elpriser – det er i hvert fald det, der er tanken – fordi vi skaber noget konkurrence.

Den del, hvor jeg så jævnfør hr. Per Clausens bemærkninger også synes, at det står en lille smule uklart, hvorfor Venstre føler sig tvunget ind i, handler jo om udskydelsen, der er blevet nævnt, men også at justere, sådan at vi sikrer, at vi rent faktisk får de afgiftsbetalinger i kassen, at vi rent faktisk får de penge, også nu hvor vi har private aktører, som vi kan risikere forlader markedet. Det er jo den justering, som jeg betragter som relativt teknisk. Vi kan jo godt diskutere den i dag. Det var ikke så meget det, jeg hørte, at der blev diskuteret. Jeg tror, at det er vigtigt at gardere sig imod det tab, som man ellers kunne lide, og derfor synes jeg, at det er fornuftigt, at man nu har en ordning, hvor man afregner med netselskaberne.

Jeg synes i øvrigt også, at det er fornuftigt, som ministeren har tilkendegivet, at man gerne vil gardere sig i forhold til, hvordan netvirksomhederne så kan få godtgjort de udgifter, de måtte have, hvis der er private aktører, som forlader markedet, som går konkurs eller på en måde forsvinder, fordi det jo er prisen ved at lave en liberalisering. Gevinsten bliver forhåbentlig, at der er meget få, som bliver udsat for den kranke skæbne, og vi til gengæld får nogle billigere elpriser.

Men Socialdemokraterne støtter forslaget, ligesom vi har støttet engrosmodellen. Vi synes, det er vigtigt, at når man gør det her, skal man også gøre det ordentligt, og derfor er vi selvfølgelig også med på at lave de udskydelser, som er nødvendige for at få det ordentligt på plads, og i øvrigt sikre, at der ikke er nogen, der står med håret i postkassen, hvis der er nogle af de private aktører, der må forlade markedet.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

I Dansk Folkeparti er vi også glade for, at engrosmodellen blev aftalt for 3 år siden mellem de partier, der indgik energiforliget, og lovgivningen fulgte da også efter meget hurtigt og blev vedtaget i juni 2012.

Siden da har regeringen meddelt forligskredsen og i øvrigt Folketinget, at det har været nødvendigt at udskyde ikrafttræden af engrosmodellen med henvisning til, at der skulle være nogle it-problemer. Det er også det, der bliver brugt som begrundelse for, at vi nu er nødt til at vedtage det her lovforslag, som udsætter engrosmodellen til at træde i kraft den 1. april 2016 – dvs. med ca. 1½ års forsinkelse i forhold til den oprindelige køreplan.

Hr. Thomas Danielsen fra Venstre var inde på, at der måske også kunne ligge andre forklaringer bag, nemlig at regeringen har haft svært ved at overholde EU's budgetkrav, hvis man indførte engrosmodellen allerede i 2015, fordi engrosmodellen netop indeholder et engangsprovenutab på 1 mia. kr., som man så ville skulle indregne i finansloven for 2015, og dermed kunne man komme i karambolage med EU's budgetkrav. Det er jo ikke en begrundelse, som regeringen selv har brugt, men man har da kunnet læse mange steder, at der er temmelig mange mennesker, der har analyseret sig frem til, at det nok var sådan, det hang sammen. Det tror jeg også det gør. Men begrundelsen, som regeringen bruger her, er, at der er tale om it-problemer. Jeg kan jo ikke modbevise, at det skulle forholde sig sådan, så det må vi jo tage for gode varer, for vi kan jo ikke tro, at regeringen fremlægger oplysninger, som er forkerte. Derfor må vi jo væbne os med tålmodighed og vente yderligere et halvt år på den her engrosmodel, som gerne skulle give danskerne billigere strøm. Det er rigtig godt med den billigere strøm, og det glæder vi os fra Dansk Folkepartis side over.

Vi er også glade for, at vi med den her lovændring også finder en fornuftig løsning på, hvordan man håndterer risikoen for tab, når det er andre og mindre virksomheder, som skal opkræve elafgifter til statskassen. Det er der så fundet en god model for, som vi også indfører med loven her. Så det glæder vi os til. Så om 13 måneder har vi engrosmodellen, og det glæder vi os til, og så håber vi ikke, der bliver brug for at udskyde den yderligere.

Desværre er det jo et mønster, regeringen bruger, altså det her med at udskyde alle de ubehagelige ting til engang efter efteråret 2015. Så kan man måske tænke sig til, hvorfor det lige præcis er det tidspunkt, alting bliver udskudt til – f.eks. også ændringer på dagpengeområdet. Men det kan jo være, at man så kan udskyde problemerne, så der er nogle andre, der skal løse dem, når den tid kommer. Det var bare en lille mistanke, jeg har, og det kan da være, at regeringen vil modbevise det.

Men jeg skal da sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget her, vi får endelig vores engrosmodel, og alle it-problemer burde være løst til om 13 måneder, når den kan træde i kraft.

Tak til ordføreren. Så er den næste taler hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Med lovforslaget her udskydes indførelsen af den såkaldte engrosmodel til april næste år. Radikale Venstre støtter engrosmodellen, fordi vi mener, at den vil sikre mere konkurrence på elmarkedet og dermed billigere priser for danskerne. Derfor er det ærgerligt, at den bliver udskudt et års tid. Baggrunden er en række forskellige tekniske problemer ved at gennemføre en forsikringsordning for elhandelsvirksomhedernes afgiftsbetalinger til staten. Vi tager til efterretning, at det først kan lade sig gøre til næste år, og vi ser så frem til, at det sker der.

Radikale Venstre har et ønske om at friholde netvirksomhederne for tab, hvis en elhandelsvirksomhed eksempelvis går konkurs. Klima-, energi- og bygningsministeren har jo orienteret forligskredsen om, at der kommer et ændringsforslag fra ministeriets side om det. Det er vi glade for.

Derfor kan vi samlet set støtte lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Steen Gade som ordfører for SF.

Tak. Forslaget er jo en udmøntning af energiaftalens forslag om, at vi skal have en engrosmodel, og det er også aftalt blandt energiaftalens forligspartier, at vi skal lave det på den her måde.

Når man har hørt nogle af mine forgængeres taler, kunne det lyde, som om det ikke var noget, vi havde aftalt, men lad mig så lade være med at sige andet, end at det er noget, vi har aftalt alle sammen. Og nu stemmer vi jo så også alle sammen i energiforliget for den her udskydelse og den ændring, der ligger i det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren for SF. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Hele ideen med forslaget omkring etableringen af engrosmodellen, som vi jo ganske rigtigt vedtog for et par år siden, er jo, at nu skulle der leveres den billigere el til de almindelige forbrugere, som de partier, som står bag den oprindelige liberalisering af elsektoren i Danmark, har lovet i årevis, og som de almindelige forbrugere ikke har fået. Enhedslisten stemte for den her model ud fra det synspunkt, at når man har gennemført en omfattende liberalisering af et område, er det vel også fornuftigt nok at forsøge at sikre, at der er en eller anden form for konkurrence, da alternativet jo er rigtig, rigtig dårligt.

Vi har også igennem en række år kunnet se, hvordan elpriserne for de almindelige elforbrugere har været støt stigende, mens de har været faldende for nogle af de store elforbrugere. At vi så hører mest om de store elforbrugeres vanskeligheder og udfordringer og problemer er så en helt anden sag.

Men det er så baggrunden for, at vi oprindelig har støttet det her forslag. Nu blive det forsinket af en række grunde. Det har vi så valgt at tage til efterretning og konstatere, at sådan er det. Og når man tænker på, hvor længe de almindelige elforbrugere har ventet på at blive ramt af markedets velsignelser i form af billigere elpriser, så klarer de nok at vente et år mere.

Værre er det jo, hvis det viser sig, at nogle af de forudsigelser, der faktisk blev fremlagt i de analyser, der blev lavet, før vi vedtog den her lov, ikke holder; altså at man i første omgang sådan set ikke vil opleve, at energipriserne bliver lavere, men at man formentlig vil opleve, at de bliver lidt højere, og at de så i løbet af et stykke tid vil blive lavere.

Så der kan være mange spændende udfordringer forude i den her proces, som langt overgår det, at vi i dag tager stilling til, om vi vil udsætte det et års tid af nogle hovedsagelig tekniske årsager.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Med lovforslaget her må vi erkende, at selv om det er 11 år og tre liberaliseringspakker siden, man startede med en markedsliggørelse af den her sektor, så står det stadig væk utrolig sløjt til. Konkurrencen er jo nærmest ikkeeksisterende, men det er da så sandelig også en pseudoliberalisering, vi har været udsat for. Man risikerer herved at få det værste fra alle verdener, nemlig det styrende og det helt liberale, som ikke kan fungere på grund af dels bureaukrati, dels manglende gennemskuelighed.

Et af de store gennembrud skulle være lanceringen af den såkaldte engrosmodel, som skulle udgøre det rene snit – sådan tror jeg det blev formuleret – i en kompliceret verden, hvor elhandelsvirksomheden med én regning skulle stå centralt i forhold til forbrugeren og med en mulighed for at etablere en mere transparent markedssituation. Det bliver nu forplumret, bl.a. fordi staten er bange for at miste penge og har svært ved at organisere en billig og solidarisk forsikringsordning for de handelsvirksomheder, der kan komme i klemme og derfor forårsage et afgiftstab.

Det er jo de mange milliarder i afgifter, som SKAT tilsyneladende er bange for at miste, hvis en virksomhed skulle gå konkurs. Der er jo rigtig mange penge på spil her. Det betyder, som jeg har forstået det her indviklede lovforslag, at man lancerer nogle meget tunge faktureringsprincipper, hvor netselskaberne som naturlige monopoler og derfor med ringere risiko for at gå konkurs skal forestå afgiftsopkrævningerne. Der er rigtig langt til det der rene snit, kan man sige, som skulle sikre den konkurrence, der kan give både forbrugere og virksomheder billigere strøm. Hvis mange af de tunge procedurer alene skyldes, at man er bange for at lide tab, kunne afgifterne måske opkræves over tarifferne. Jeg ved det ikke, men jeg synes, det er svært reelt at forstå begrundelsen for udskydelsen.

Jeg forstår heller ikke, at det skal være nødvendigt med en yderligere udsættelse, hvis ikke det lige er, fordi staten lider et likviditetstab, som det jo også har været nævnt, fordi afgifterne i det nye system opkræves bagud, må man forstå. Så er det vel bedre at sige rent ud, at der mangler cash, og at det er den reelle grund. Det virker også lidt som en obstruktion af et politisk ønske om en reel liberalisering helt tilbage i 2012, at man lige trækker it-kortet, og så er der nok nogle, der tænker på Amanda og tinglysning og alt sådan noget, og så får man ro i gemakkerne.

Sådan som det ser ud nu, får vi ikke en model, som sikrer, at monopolerne får reduceret deres opgaveportefølje med henblik på konkurrenceudsættelse af elregningen og kundeservice, hvormed vi reelt kunne få sendt de nødvendige pris- og forbrugersignaler, som kendetegner et velfungerende markedssystem. Vi opererer stadig med særlige indtægtsrammer for netselskaberne, hvor det f.eks. kan være ganske svært at få sikkerhed for, at en reduceret opgaveportefølje også resulterer i en indskrænkning af indtægtsrammen.

Omvendt kan vi se af høringssvarene, at der også kan være nogle omstillingsomkostninger i det nye system, som selskaberne ikke får mulighed for at finansiere. Når man prøver at statsregulere sådanne indtægter, vil der altid opstå uklarhed, hvor den, der vinder, er den, der er bedst til at mørklægge de faktiske forhold over for myndighederne. Det er ikke en måde at skabe et rigt samfund på. Det har historien vist igen og igen.

Det er således rigtig ærgerligt, at vi i denne sektor skal opleve så gumpetung en liberalisering, når man f.eks. i telesektoren kan se, hvorledes det kan gå med priserne, hvis markedet er velfungerende og de rigtige rammer er til stede. Jeg ved godt, at TDC måske stadig nyder godt af et delvist monopol på særlige ydelser, men konkurrencen er i hvert fald til at få øje på i det daglige, når man kigger på telesektoren.

Vi er af disse grunde kritiske over for dette lovforslag, som vi er bange for vil medføre en masse nyt bureaukrati og meget begrænsede muligheder for, at man som kunde kan finde rundt i dette univers på en enkel og transparent måde.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren, der har ordet.

Mange tak. Jeg takker ordførerne for kommentarerne til lovforslaget. Med lovforslaget foreslås det jo, at engrosmodellen justeres, og at engrosmodellen og leveringspligten udskydes til den 1. april 2016.

Formålet med engrosmodellen er at fremme konkurrencen på elmarkedet, ved at forbrugerne efter engrosmodellens indførelse kun vil modtage beregninger fra deres elhandelsvirksomheder for den samlede elydelse inklusive transportydelser, PSO, elafgift, moms, og en større del af de forbrugerrelaterede opgaver skal varetages af konkurrenceudsatte virksomheder. De konkurrenceudsatte virksomheder må formodes at have fokus på lavest mulige omkostninger, og det kan alt andet lige bidrage til over tid at reducere prisen på elektricitet til glæde for forbrugerne.

Da engrosmodellen blev vedtaget i 2012, blev det vedtaget, at elhandelsvirksomhederne skulle indbetale elafgifterne direkte til told- og skatteforvaltningen. For at sikre afgiftsindbetalingerne blev det vedtaget, at elhandelsvirksomhederne skulle være omfattet af en kollektiv forsikringsordning. Ved forberedelse af udmøntningen af engrosmodellen har der vist sig praktiske vanskeligheder med at gennemføre en forsikringsordning for elhandelsvirksomhedernes afgiftsindbetalinger. Derfor foreslås det med lovforslaget, at netvirksomhederne skal varetage afgiftsindbetalingerne ligesom i dag. Dermed bevares den samme sikkerhed for afgiftsindbetalingerne som i dag, og forsikringsordningen vil dermed ikke være nødvendig.

For at sikre netvirksomhederne mod tab, hvis en elhandelsvirksomhed ikke indbetaler elafgifterne til netvirksomheden, foreslås det, at tab på elafgifterne kan indregnes i netvirksomhedernes indtægtsrammer, så indtægtsrammerne ikke bliver begrænsende for, at netvirksomhederne kan indregne tabet i deres nettariffer.

Endelig er begrundelsen for forslaget om at udskyde engrosmodellen og leveringspligten til den 1. april, at branchen og Energinet.dk skal have tid til at indstille sig på den ændrede rollefordeling i engrosmodellen, herunder skal der ske tilpasninger i it-systemer og administrative procedurer inden ikrafttrædelsen.

Jeg kan forstå, at der er et politisk ønske om at friholde netvirksomhederne fra tab på grund af manglende betalinger fra en elhandelsvirksomhed også i videre omfang, end der er lagt op til i det fremsatte lovforslag. Det kan være relevant i forbindelse med en elhandelsvirksomheds konkurs.

Jeg vil allerede nu gøre opmærksom på, at jeg agter at stille et ændringsforslag herom, og ændringsforslaget vil have som formål, at netvirksomheden i en sådan situation ikke alene vil kunne få dækket sit tab på afgiftsbetalingen – det er der allerede nu lagt op til i lovforslaget – men at virksomheden gennem en forhøjelse af indtægtsrammen også vil kunne få dækket tab på grund af elhandelsvirksomhedens manglende betaling for transportydelsen.

Lad mig igen takke for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkeltelementer i udvalget, og med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.