PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 150 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

13. januar 2015

J.nr. 5004/5012-0004

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om statstilskud til el-intensive virksomheder.

Energistyrelsen har den 24. november 2014 sendt et udkast til forslag om lov om statstilskud

til el-intensive virksomheder i høring med frist for afgivelse af bemærkninger den 2. januar

2015.

Der er indkommet høringssvar fra Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Danish Malting Group, Dansk Byggeri, FSR-danske revisorer, Aalborg Universi-

tet, Dansk Gartneri, Dupont Nutrition & Health, Dansk Erhverv, Plastindustrien, Energi- og

Olieforum, VedvarendeEnergi, CO-industri, Det Økologiske Råd, FSE, Foreningen af Slut-

brugere af Energi, Advokatrådet og Dansk Center for Lys

Svarene har især berørt følgende punkter:



Tilskudsordningens målgruppe

Krav om energispareaftale

Indhold i energispareaftale (energiledelse og certificering, gennemførsel af projekter, tilbagebeta-

lingstid)

Krav om revisorerklæring

Bundfradrag og fællesaftaler

Likviditet ved udbetaling

100 GWh-ordningen

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter. Kommentarer

hertil er anført i kursiv.

Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvarene

en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til lovforslaget. Disse kommentarer vil

blive indarbejdet i fornødent omfang. Endelig er der foretaget en række mindre ændringer,

herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget.

Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplys-

ninger om svarenes indhold, henvises der til de vedlagte høringssvar.

1. Tilskudsordningens målgruppe.

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Plastindustrien, Dansk Gartneri, Dupont og Forenin-

gen af Slutforbrugere af Energi ønsker, at kredsen af tilskudsberettigede virksomheder udvi-

des til at omfatte flere virksomheder end i lovforslaget.

Dansk Erhverv ønsker, at virksomhedernes energiforbrug ”PSO- og afgiftsmæssigt” skal be-

handles ens, uanset energiforbrugets størrelse og formål.

VedvarendeEnergi mener, at tilskuddet skal reserveres virksomheder, som både har en elin-

tensiv produktion og er konkurrenceudsatte, bl.a. ud fra en mindstegrænse for virksomhedens

udgift til elkøb.

Energistyrelsens bemærkninger

Lovforslaget er en udmøntning af den aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften

m.v. og lempelser af PSO, der blev indgået den 14. juli 2014 mellem Regeringen, Venstre,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. I den forbindelse og som også be-

skrevet i forslag til finanslov for finansåret 2015 er kredsen af støttemodtagere fastlagt til at

være el-intensive virksomheder, der hører til de sektorer, der er nævnt i bilag 3 i Europa-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

Tilskudsordningen skal godkendes af Kommissionen, før den kan træde i kraft. Da virksomhe-

der på bilag 3 umiddelbart opfylder kravene til at være støtteberettigede, er det vurderingen,

at man ved at vælge denne kreds af støtteberettigede virksomheder kan få en statsstøttegod-

kendelse i år, så der i 2015 kan udbetales tilskud fra den afsatte pulje på 185 mio. kr.

Som nævnt i flere af høringssvarene giver Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøt-

te til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 mulighed for at give tilskud til betaling af PSO-

gebyret til andre virksomheder end de, der er omfattet af lovforslaget og retningslinjernes bi-

lag 3.

Det vurderes uhensigtsmæssigt at udvide kredsen af tilskudsberettigede virksomheder i nær-

værende lovforslag. Den udvidede kreds vil ikke som tilfældet er med bilag 3-virksomheder

umiddelbart være omfattet af retningslinjerne, men skal opfylde visse nærmere fastsatte krav

til el-intensitet og også i visse tilfælde opfylde retningslinjernes krav om handelsintensitet.

Der er således en række statsstøtteretlige problemstillinger, der skal drøftes med Kommissio-

nen, og en række administrative udfordringer vedrørende bl.a. handels- og el-

intensitetskriterierne, der skal løses, før der kan lovgives om en udvidelse af støttekredsen.

Energistyrelsen er i en dialog med Kommissionen om godkendelse af det lovforslag, der har

været i høring. Væsentlige ændringer i dette udkast, som f.eks. udvidelse af støttekredsen, vil

betyde, at ordningen skal statsstøttegodkendes på ny, og det vil blive vanskeligere at få en

statsstøttegodkendelse. Under alle omstændigheder vil statsstøttegodkendelsen trække ud, så

det bliver usikkert, om tilskudsordningen vil kunne træde i kraft i 2015. Hertil kommer, at hvis

flere virksomheder skal deltage i ordningen inden for den samme økonomiske ramme på 185

mio. kr., vil den i aftale af 14. juli 2014 forudsatte kreds af støttemodtagere modtage mindre

end de forudsatte ca. 7 øre per kWh.

Energistyrelsen har også haft kontakt til Kommissionen og indledt en drøftelse om mulighe-

derne og kriterierne for at kunne give tilskud til andre energiintensive virksomheders end bi-

lag-3 virksomhederne. Baggrunden herfor er bl.a., at følgende fremgår af den politiske aftale

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fra 14. juli 2014: ”Der afsættes en ramme på 100 mio. kr. årligt fra 2017-2020 til yderligere

PSO-lempelser m.v. med henblik på at lempe for energiintensive virksomheder mv. Man er

enige om i relevante sammenhænge at afdække mulighederne for at målrette rammen til yder-

ligere PSO-lempelser m.v. på samlet 400 mio. kr. Aftaleparterne er enige om at udmønte pul-

jen til generelle lempelser af virksomhedernes energiudgifter, såfremt det ikke er muligt at

opnå EU-godkendelse til målrettet løsning.” Når styrelsen er kommet til en nærmere afkla-

ring med Kommissionen om mulighederne for at give PSO-lempelser til andre end bilag-3

virksomhederne, vil det forhåbentligt være afklaret, om og i hvilket omfang det er muligt fra

2017 at udvide kredsen af tilskudsberettigede virksomheder.

En udvidelse af tilskudskredsen i dette lovforslag forudsætter under alle omstændigheder af-

talekredsens accept.

2. Krav om energiaftale.

Landbrug & Fødevarer kan ikke støtte, at der stilles krav om indgåelse af en aftale om energi-

besparelser for at opnå PSO tilskud.

En række andre høringssvar fra bl.a. Dansk Byggeri, VedvarendeEnergi og Det Økologiske

Råd bakker op om, at tilskuddet betinges af aftaleindgåelse. Dansk Gartneri bemærker, at or-

ganisationen selv tidligere har foreslået, at der stilles krav om indgåelse af energiaftale for at

opnå tilskud til PSO betalingen og finder det fortsat rimeligt, at man også i forbindelse med

denne PSO lempelse søger at fremme energeffektiviseringer i el-intensive virksomheder. Et

meget stort antal væksthusgartnerier har i perioden 1996-2013 deltaget i Dansk Gartneris

brancheaftale med Energistyrelsen og har gode erfaringer herfra, idet den fælles aftale har

medvirket til, at gartnerierne har været i stand til at reducere deres energiforbrug med hele 40

% i perioden.

Energistyrelsen bemærkninger.

Som nævnt under 1 er lovforslaget en udmøntning af en bred politisk aftale fra 14. juli 2014.

Det fremgår af aftalen, at den målrettede PSO tilskudsordning kombineres med en aftaleord-

ning, der indebærer, at de tilskudsberettigede virksomheder gennem aftaler med Energistyrel-

sen forpligter sig til at gennemføre energieffektiviseringer.

Når en virksomhed får reduceret sin omkostning til elektricitet, vil virksomheden alt andet li-

ge øge sit elektricitetsforbrug. For at modvirke dette, er det formålstjenligt gennem en aftale-

ordning at sikre, at dette ikke sker. Som Dansk Gartneris høringssvar viser, har aftaleordnin-

gen for gartnerne medvirket til, at væksthusgartnerne på under 20 år har reduceret deres

energiforbrug med 40 pct.

3. Indhold i energiaftale.

3.1 Certificeret energiledelse

Dansk Industri, Plastindustrien, Landbrug & Fødevarer og Foreningen af Slutforbrugere af

Energi finder det ikke hensigtsmæssigt at kræve, at virksomhederne skal certificeres efter ISO

50001-standarden, hvilket opfattes som en unødvendig administrativ byrde. Dansk Gartneri

anbefaler, at det som hidtil skal være muligt at aftale mindre afvigelser fra standarden ISO

50001.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energistyrelsens bemærkninger.

Siden Danmark som det første land i verden udarbejdede en standard for energiledelse i

2001, har det været et element i energiaftalen, at aftalevirksomheden skulle indføre og anven-

de energiledelse efter den relevante standard. Den danske standard for energiledelse er sene-

re erstattet af en europæisk standard for energiledelse, der senest er erstattet af den interna-

tionale standard for energiledelse ISO 50001. Energiledelse er et væsentligt element i forbin-

delse med effektivisering af virksomheders energiforbrug. Erfaringsmæssigt kan virksomhe-

der reducere deres energiforbrug med 10-15 pct. ved at indføre og anvende energiledelse.

Der er gode erfaringer med at indføre certificeret energiledelse også i relativt små virksom-

heder uden at det af disse virksomheder opfattes som en tung administrativ byrde. Eksempel-

vis har væksthusgartnerier og teglværker, der typisk er relative små virksomheder i en årræk-

ke anvendt certificeret energiledelse, hvilket har medvirket til en betydelig reduktion af disse

virksomheders energiforbrug.

Lovforslaget åbner op for, som anbefalet af Dansk Gartneri, at det som hidtil vil være muligt

at aftale mindre afvigelser fra ISO 50001. Det fremgår bl.a. af høringlovforslagets bemærk-

ninger til § 11, at i situationer, hvor der er indgået en brancheaftale med flere mindre virk-

somheder, kan der tænkes et forenklet konstolsystem.

3.2 Gennemførsel af projekter

Landbrug & Fødevarer finder, at kravene til gennemførsel af projekter kun bør gælde for det

energiforbrug, som får tilskud, dvs. elektricitetsforbruget. Dansk Gartneri og DMG efterlyser

en præcisering af, hvilket energiforbrug der er omfattet af kravet om gennemførsel af projek-

ter.

Dansk Byggeri foreslår, at forpligtelsen udvides til også at gælde brændsels- og varmebespa-

relser relateret til bygningens energiforbrug.

Energistyrelsens bemærkninger

Det vil som udgangspunkt kun være det tilskudsberettigede elektricitetsforbrug, som vil være

omfattet af kravet om gennemførsel af projekter med en tilbagebetalingstid under fem år. Så-

fremt virksomheden og Energistyrelsen aftaler en særlig undersøgelse, der omfatter andet

energiforbrug end tilskudsberettiget elektricitetsforbrug, skal virksomheden gennemføre iden-

tificerede projekter med en tilbagebetalingstid under 5 år. Tilsvarende var gældende i den tid-

ligere aftaleordning. Så forpligtelsen kan helt undtagelsesvist omfatte brændsels- og varme-

besparelser relateret til bygningens energiforbrug, hvis virksomheden og Energistyrelsen har

aftalt en særlig undersøgelse vedrørende dette energiforbrug.

3.3. Vedr. tilbagebetalingstiden

Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Gartneri og Energi- og Olieforum mener, at

fem års tilbagebetalingstid ligger ud over de kriterier, som virksomhederne vurderer og god-

kender andre projekter ud fra.

Energistyrelsens bemærkninger

Skærpelsen af tilbagebetalingskravet skal ses i lyset af, at el- og energiafgifterne de senere år

er blevet kraftigt reducereret, ligesom markedsprisen på el også er blevet mindre. Det for-

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

længer alt andet lige tilbagebetalingstiderne på energieffektiviserende projekter. Der vil såle-

des blive realiseret færre projekter ved at fastholde tilbagebetalingstiden på fire år, som var

gældende i den tidligere ordning. Det bemærkes i øvrigt, at det ved en sammenligning med

den tidligere ordning også er relevant at medtage tilskuddets størrelse, som med den nye ord-

ning forøges fra 2,4 øre per kWh til ca. 7 øre per kWh. Af disse årsager er det fundet rimeligt

og hensigtsmæssigt at øge tilbagebetalingstiden for projekterne fra fire til fem år.

4. Krav om revisorerklæring

Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer vurderer, at lovforslagets krav om indsendelse af

revisorerklæring fra virksomheder, der modtager et betydeligt årligt tilskud, ikke er hensigts-

mæssigt. Det fremføres blandt andet, at virksomhederne ”i dag er underlagt en omfattende

kontrol fra SKAT i forhold til energiafgifter.”

Energistyrelsens bemærkninger

Det bemærkes indledningsvist, at der tidligere har eksisteret en tilsvarende ordning, hvor

bl.a. virksomheder med processer på bilag 1 til CO2-afgiftsloven (tung proces-listen), kunne

modtage tilskud til betaling af energispareafgiften mod at indgå aftaler med Energistyrelsen

om energieffektiviseringer. Det var også her et krav, at virksomheder som modtog et betyde-

ligt årligt tilskud, skulle indsende en revisorerklæring.

Kravet blev stillet efter ønske fra Rigsrevisionen, som fandt, at det er i overensstemmelse med

god tilskudsadministration at sikre, at betydelige tilskudsbeløb kontrolleres med en revisorer-

klæring. Blandt andet på den baggrund er det fundet vigtigt at bibeholde kravet om revisorer-

klæringer.

5. Bundfradrag og fællesaftaler

Plastindustrien, Dansk Industri samt Landbrug & Fødevarer ønsker, at bundfradraget på

20.000 kr. fjernes og er samtidigt skeptiske overfor, at virksomheder skal gå sammen for at

kunne modtage tilskuddet uden bundfradrag. Det bemærkes blandt andet, at virksomhederne

vil skulle bruge administrative ressourcer på at forvalte fællesaftalen.

Energistyrelsens bemærkninger

Det bemærkes indledningsvist, at der tidligere har eksisteret en tilsvarende ordning, gennem

hvilken bl.a. virksomheder med processer på bilag 1 til CO2-afgiftsliven (tung proces-listen),

kunne modtage tilskud til betaling af energispareafgiften mod at indgå aftaler med Energisty-

relsen om energieffektiviseringer. Tilskuddet her lå på 2,4 øre per kWh. Heri indgik på tilsva-

rende vis et bundfradrag på 20.000 kr. Idet tilskuddet med den foreslåede ordning næsten tre-

dobles, mens bundfradraget på 20.000 kr. bibeholdes er der således tale om en lempelse af

bundfradraget, som alt andet lige øger incitamenter for også mindre virksomheder til at søge

tilskuddet.

Det bemærkes, at eksempelvis Dansk Gartneri og Kalk- og Teglværksforeningen tidligere har

administreret sådanne fællesaftaler for sine medlemmer. I den forbindelse kan det nævnes, at

Energistyrelsen for at billiggøre kontrol med overholdelse af mindre og ensartede virksomhe-

ders aftaleforpligtelser, sammen med brancheorganisationen, har tilrettelagt et smidigere og

væsentligt billigere kontrolsystem. Endvidere bemærkes, at de særlige undersøgelser kan fo-

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retages af branchen som helhed i stedet for af den enkelte virksomhed. Hvis de særlige under-

søgelser viser sig at afsløre projekter med tilbagebetalingstider under fem år, skal projektet

udbredes til de relevante virksomheder. Brancheaftaler viser erfaringsmæssigt også at kunne

bidrage med betydelige effektiviseringer til gavn for den enkelte virksomhed, der er med i

brancheaftalen. Blandt andet fordi brancheorganisationen kan stå for en række særlige un-

dersøgelser og udarbejdelse af energisparehåndbøger, som er opgaver, der ikke kan løftes så

godt alene af den enkelte virksomhed.

Det bemærkes endeligt, at der vil være en vis administration med at håndtere aftalen med

Energistyrelsen om energieffektiviseringer. Omvendt vil de administrative byrder for den

mindre virksomhed være betydelig mindre, når en brancheorganisation står for en del af ad-

ministrationen.

6. Likviditetseffekter ved udbetaling

Dansk Industri fremhæver, at tilskudsudbetalingerne ikke bør forringe virksomhedernes likvi-

ditetsmæssige position, hvorfor det efter DI’s opfattelse bør tilstræbes at lempelser udbetales

på samme tid, som PSO betales af virksomhederne.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen er enig i, at der er et hensyn at tage til virksomhedernes likviditet. Omvendt

skal det også gennem tilskudsudbetalingerne sikres, at det korrekte beløb udbetales, ligesom

ordningen, herunder tilskudsudbetalingen, skal statsstøttegodkendes af Europa-

Kommissionen. Det bemærkes i den forbindelse, at Europa-Kommissionen i sine retningslin-

jer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 udtrykker en præference for årlige

udbetalinger. Der kan således være grunde til, tilskudsudbetalingen ikke finder sted på sam-

me tid som PSO betales af virksomhederne. Det vil dog blive tilstræbt, at tilskudsudbetalin-

gerne finder sted tæt på PSO-betalingerne og ikke som en årlig udbetaling, som er retnings-

linjernes udgangspunkt.

7. 100 GWh-ordningen

Energi- og Olieforum (EOF) anfører, at de virksomheder, som hidtil har været omfattet af 100

GWh ordningen, kun opnår en PSO-lempelse i samme størrelsesorden som hidtil, hvis virk-

somhederne indgår en energieffektiviseringsaftale med Energistyrelsen.

Det Økologiske Råd støtter den foreslåede ophævelse af 100 GWh-ordningen.

Energistyrelsen bemærkninger

100 GWh-ordningen kan ikke videreføres af statsstøtteretlige årsager, hvilket er nærmere be-

skrevet i lovforslaget. Desuden bemærkes, at 100 GWh-virksomhederne ifølge Energi- og

Olieforums eget eksempel kan opnå en væsentligt bedre økonomisk stilling end hidtil, hvis der

indgås en energieffektiviseringsaftale med Energistyrelsen. Energistyrelsen finder det ikke

problematisk at indgåelse af energispareaftaler er en forudsætning for at opnå en betydelig

lempelse af betaling til PSO.

Side 6