Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 150:

Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder.

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 25.02.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Vi behandler i dag L 150, som er et forslag om at etablere en ny tilskudsordning til lempelser af betaling af PSO i virksomheder, som har et stort elforbrug. Lovforslaget gennemfører dele af den aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO, som regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 14. juli 2014. Derfor støtter Venstre selvfølgelig forslaget. Vi skal dog være enige om, at vi, såfremt der på nogen måde gives mulighed for det via EU, skal have de danske gartnerier tænkt ind i den her ordning, hvilket vi har en forventning om at regeringen arbejder benhårdt på.

Helt konkret foreslås det, at der etableres en tilskudspulje på 185 mio. kr. pr. år i perioden 2015-2020, hvor støtteberettigede virksomheder kan få delvis dækning for virksomhedens betaling til PSO for elektricitet. Hovedformålet er dels at sikre, at elintensive virksomheder ikke i samme grad belastes af PSO'en, som svækker deres konkurrenceevne, dels at fremme energieffektivisering i elintensive virksomheder.

Venstre har længe sagt, at der er behov for at lette energiafgifterne for at skabe mere vækst og flere arbejdspladser, da de danske energiafgifter er nogle af verdens højeste og ligger ca. 80 pct. over EU-gennemsnittet. Derfor er det en vækstdræber. Særlig PSO-afgiften har i den grad været med til at fordyre dansk produktion og har udgjort en betydelig hindring for vækst i især industri- og fremstillingsvirksomhederne. Derfor er det glædeligt, at regeringen er gået med til dette forslag og nu agter at gøre noget ved det. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet, som ordfører.

Tak for det. Det her lovforslag er kort og godt et led i det at finde balancen mellem at opretholde en ambitiøs grøn omstilling og at sikre, at vi ikke forringer dansk konkurrenceevne, så nogle af de arbejdspladser, som er mest sårbare, flytter ud af landet.

Derfor indgik regeringspartierne sidste år en aftale bredt i Folketinget om en vækstpakke. Et af elementerne i den er det, vi behandler nu, nemlig en særlig lempelse til de mest elintensive virksomheder, altså nogle af dem, der betaler de højeste elregninger. Og det er selvfølgelig det ene mål med lovforslaget.

Det andet mål med lovforslaget vedrører så det, at når man gør det billigere at bruge el og dermed forbedrer konkurrenceevnen, er der jo også – sådan i hvert fald på papiret – en tilskyndelse til at bruge noget mere el. Og derfor vil vi selvfølgelig godt sikre, at når vi sænker prisen på forureningen, om man vil, eller på elforbruget, sørger vi samtidig for, at vi er i en dialog med virksomhederne om, hvordan de kan optimere, og hvordan de kan spare mest muligt. Jeg tror i øvrigt også, at det for virksomhederne – det viser erfaringerne jo også – er en god investering på lang sigt, fordi den bedste el sådan set er den, man har sparet.

Derfor foreslår vi, at der oprettes en ny tilskudsordning til lempelse af PSO-betalingen for de her elintensive virksomheder, og at den så at sige erstatter den eksisterende undtagelse eller lempelse for de virksomheder, der brugte mere end 100 GWh. Der er en pulje over de næste 5 år på 185 mio. kr., og det er selvfølgelig klart, at vi også har lavet nogle beregninger på, hvor stor en tilskudsdel det bliver, og den forventes at komme til at udgøre i størrelsesordenen 7 øre pr. kWh. Men det er selvfølgelig klart, at det også vil være et spørgsmål om, præcis hvor mange der søger den her støtte.

Jeg vil dog sige, at det jo er en bredere kreds af virksomheder, som får gavn af det her, end dem, der tidligere har haft gavn af den særlige støtteordning for de meget elintensive virksomheder. Og når vi udvider kredsen, skeler vi jo bl.a. til, hvad det er for nogle virksomheder, som generelt set oplever en konkurrence på EU's marked, på det internationale marked, og derfor er det selvfølgelig også den fælles EU-lovgivning, der er udgangspunktet. Altså, de konkurrenceudsatte erhverv, vi har herhjemme, er jo i meget høj grad også dem, der er konkurrenceudsatte i andre EU-lande. Og i EU har man sat sig ned og sagt, at der her er nogle virksomheder, nogle brancher, som er særlig hårdt ramt, og at dem skal vi gøre noget ekstra for at hjælpe.

Så det er det, vi gør med det her lovforslag. Jeg tror, det vil føre til, at vi bevarer flere arbejdspladser; at vi sikrer bedre muligheder for virksomheder til at drive deres værk i Danmark, samtidig med at vi holder fast i en ambitiøs energispareindsats og får høstet de frugter, der er at høste.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti, som ordfører.

Som de to foregående ordførere var inde på, er lovforslaget her en udmøntning af en del af vækstplanen for 2014. Det er en aftale, som blev indgået i juli sidste år mellem næsten alle partier her i Folketinget og regeringen – kun Konservative og Liberal Alliance er ikke med. Derfor tror jeg heller ikke, jeg overrasker nogen ved at sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter lovforslaget her.

Jeg vil sige, at i Dansk Folkeparti har vi igennem en hel del år været bekymret og heller ikke undladt at lufte vores bekymring over den førte energipolitik og de konsekvenser, den har for samfundsøkonomien. Et af vores kritikpunkter har jo været, at den danske elektricitet er dyr sammenlignet med den, man har i andre lande, og derfor er det en belastning for erhvervslivet, især de virksomheder, som har et højt elforbrug, at de skal aftage den dyre danske el, når de skal konkurrere med udenlandske virksomheder, som har en lavere elregning. Derfor var det også vores intention, da vi gik ind til de her forhandlinger sidste sommer, at få lavet en ordning, hvor man kan lempe elafgifterne for de virksomheder, som bruger allermest elektricitet. Det er meget glædeligt, at det er lykkedes, og vi vil godt sige tak til de andre partier, som er med i aftalen, og til regeringen for at have imødekommet os på det her område.

Jeg vil også godt sige tak til regeringen og anerkende, at regeringen faktisk langt om længe med aftalen her har indrømmet, at den førte energipolitik er en belastning for dansk erhvervsliv, at det er noget, der koster konkurrenceevne, og at det i sidste ende er noget, der koster arbejdspladser. Man må bare sige, at sådan er det, og det er jo en indrømmelse af det, når man laver en aftale med så mange partier, som netop skal lempe energiafgifterne for de virksomheder, der forbruger mest energi.

Det er godt, at vi har fået sat det på plads, og i Dansk Folkeparti har vi tænkt os at arbejde videre i den her retning. Vi synes, det er urimeligt, at vores arbejdspladser, vores virksomheder belastes af den førte energipolitik, så det her er et godt eksempel på, hvad man kan opnå af resultater, og vi håber på, at vi kan levere flere resultater fremadrettet.

Som sagt støtter Dansk Folkeparti lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Andreas Steenberg som ordfører for Det Radikale Venstre.

Sidste forår diskuterede vi den såkaldte PSO-afgifts betydning for danske virksomheders evne til at skabe job i Danmark. Regeringen lyttede, og i vores vækstudspil fra foråret spillede vi ud med at lempe den såkaldte PSO-afgift for danske virksomheder, som bruger særlig meget strøm til deres produktion. Det fik vi en aftale om med alle Folketingets partier, og det er vi rigtig glade for.

Danmark har, siden krisen satte ind, tabt over 200.000 arbejdspladser inden for industrien. Det har skabt det, som nogle kalder Udkantsdanmark, fordi rigtig mange af de job, vi har tabt inden for industrien, var i landdistrikterne. Den røde tråd i regeringens økonomiske politik med reformer og med vækstaftalen fra i sommer, er, at det igen skal kunne betale sig at have industri i Danmark og skabe flere job inden for industrien. Det er faktisk ifølge Radikale Venstre den allerbedste landdistriktspolitik, man kan føre.

Lempelsen af den såkaldte PSO-afgift er et af tiltagene, og lovforslaget her udmønter den del af vækstaftalen fra sidste år. Lovforslaget indebærer, at elintensive virksomheder kan få tilskud til deres PSO-betaling, mod at de går med til at lave energieffektiviseringer. I alt er det en lempelse på 185 mio. kr.

Radikale Venstre støtter den her lempelse for de allermest energitunge virksomheder, og derfor siger vi ja til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Steen Gade som ordfører for SF.

Tak. SF støtter også lovforslaget her, som er en del af en aftale. Jeg vil lige sige et par ord om vores energipolitiks belastning for erhvervslivet, som man har snakket om. Jeg synes jo stadig, at det er rimelig forkert at fremstille det, som om PSO bare er en afgift. Vi ved jo godt, at i forhold til det, der kaldes de rene energiafgifter, ligger vi på EU's minimumsniveau. Vi kan simpelt hen ikke komme længere ned i forhold til erhvervslivet.

Men så er der PSO'en, og det paradoksale ved den er jo, at når energiprisen er lav, så er den høj for at garantere en betaling til dem, der investerer i de energianlæg, som vi ønsker skal have en bestemt finansiering. Når energiprisen er høj, så er den lille. Men lige nu er energiprisen lav, altså er PSO'en høj, og det har vi så taget højde for, bl.a med det her forslag. Og ligesom andre vil jeg sige, at det jo er et forslag, som handler om, at man giver en tilskudspulje, men også betinger sig, at der er en aftale om at indføre energieffektiviseringer.

Set fra vores side er det en ganske fornuftig model, hvor vi både varetager de nødvendige konkurrencehensyn for de energiintensive virksomheder og samtidig hjælper dem på vej med at kunne foretage investeringer, så de ikke bare i år, men på lang sigt sparer energi og dermed også sparer penge og på den måde forbedrer deres konkurrencevne.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen, Enhedslisten, som ordfører.

Det er sådan set med særlig stor glæde, at Enhedslisten støtter det her lovforslag, og det er, fordi det faktisk er et rigtig klogt og rigtig fornuftigt lovforslag. Man kunne faktisk ønske sig, at den ordning, der bliver etableret her med støtte til meget energiforbrugende virksomheder til at betale elregning, kombineret med, at man stiller krav til dem om, at de reducerer deres energiforbrug, var en ordning, som var blevet langt større. For det er jo den rigtige måde at håndtere den udfordring, som meget energikrævende virksomheder står over for, på, altså på den ene side at sige, at vi godt i en periode kan hjælpe dem med at betale den her regning, på den anden side er det jo meget vigtigt, at vi så sikrer, at der stadig væk er fokus på at reducere energiforbruget, både af hensyn til natur og miljø og af hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne på længere sigt.

Det her forslag handler jo også præcis om det, Enhedslisten sagde sidste forår, da hele debatten om PSO-afgiften opstod, i forhold til at det var den vej, man skulle gå. Og man skulle også gå den vej, fordi det at bruge millioner og milliarder af kroner på at gennemføre en generel lempelse af PSO-afgiften i forhold til virksomheder, hvor el-udgiften, energiudgiften, betyder rigtig lidt i forhold til deres samlede omkostninger, og som jo reelt ikke stod i nogen ugunstig situation konkurrencemæssigt i forhold til andre dele af verden eller i Europa på grund af energipriserne, men muligvis på grund af noget andet, var en rigtig dum idé. Men det her forslag er sådan set et rigtig godt og rigtig fornuftigt forslag, det er en fornuftig måde at bruge pengene på. Det minder såmænd også en lille smule om nogle af de tiltag, som den daværende SR-regering gennemførte med støtte fra Enhedslisten helt tilbage i 1990'erne. Så det er god og gedigen politik, som Enhedslisten kan lide, og derfor er vi rigtig, rigtig glade for det her lovforslag.

Så er det rigtigt, at det jo skal ses i sammenhæng med, at man så også gennemførte og brugte langt flere penge på en generel lempelse af PSO-afgiften. Der vil jeg bare sige, at når det var muligt at få Enhedslisten til at acceptere det sidste år, var det jo ikke mindst, fordi regeringen havde været så forudseende, at man havde lavet en vækstpakke med højrefløjen året i forvejen, helt tilbage i 2013, hvor det var rigtig mange af de initiativer, man ville sætte i værk, man ikke havde haft mulighed for at gøre noget ved. Bl.a. havde man helt tilbage i 2013 jo en redningsplan til danske gartnerier, der stred mod EU-reglerne. Så lavede man en i 2014 igen, der også stred mod EU-reglerne, og på den måde er det her med at lave pakker og puljer til danske gartnere jo en fantastisk måde at sikre, at man har finansiering til andre mere eller mindre kloge initiativer efterfølgende på, fordi man åbenbart altid rammer en ordning, som er EU-stridig, når det handler om gartnere. Det kan man godt filosofere over hvad der kan være grunden til, men sådan er det i hvert fald. Det er i hvert fald en erfaring.

Der vil jeg bare sige, at hvor vi måske nok var lidt tøvende og lidt triste til mode, da vi vedtog den generelle nedsættelse af PSO'en, men sagde, at det kunne vi acceptere, fordi den dels blev finansieret af nogle forholdsvis beskedne begrænsninger i indsatsen for at overgå til vedvarende energi og på den anden side blev finansieret af erhvervslivet selv i forhold til andre støtteordninger, som enten ikke var blevet til noget, eller som blev udtyndet i forbindelse med det her, så må vi helt klart sige, at det forslag, der ligger her, ligger i klar forlængelse af, hvordan Enhedslisten mener der skal føres energipolitik over for virksomhederne, nemlig at vi stiller krav, har forventninger og ønsker om, at de gør en indsats, men så også er indstillet på at hjælpe dem.

Tak til ordføreren. Den næste taler i rækken er hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vækstpakken fra sidste sommer handlede om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og så den her reduktion af PSO-afgiften.

Liberal Alliance har fra første færd været imod den brandafgift, som den jo også blev kaldt, som først VK-regeringen foreslog, og som senere kom ind som det bærende finansieringsgrundlag for energiaftalen af marts 2012. Det blev et bureaukratisk monster, og tak, fordi den blev pillet af bordet, selv om det tog rigtig lang tid, hvor flere ministre kløede sig i håret. Derfor blev det en for svær fødsel, kan man sige. Jeg kan huske, at Holger K. Nielsen sagde, at han var ved at falde ned af stolen, da han fik præsenteret lovforslaget som skatteminister.

Vi har også været kritiske over for det andet hovedelement i finansieringen, nemlig PSO-afgiften, som betyder, at når elprisen falder på markedet, bliver det en fordel for vores konkurrenter, fordi den omvendt stiger for danske virksomheder og af samme årsag, nemlig fordi vindmøllerne får en fast pris uafhængigt af markedet og PSO'en så fylder hullet ud, som hr. Steen Gade allerede været inde på. Og det er jo det helt absurde. Men så viseligt har vi jo indrettet os, at PSO-afgiften nu overgår enhver forestilling, som forligspartierne havde for bare 3 år siden.

Skruer vi tiden tilbage til dengang, var argumentationen, at det bliver godt nok dyrt med den her energiaftale, men hvis vi ikke gør noget, bliver det endnu dyrere, fordi prisen på de fossile brændsler stiger – det ved vi. Det kan jeg huske at Martin Lidegaard sagde rigtig mange gange.

Realiteterne har jo nu indhentet det her synspunkt, og PSO-afgiften koster nu, hvad der svarer til et par supersygehuse hvert eneste år. Vi bifalder naturligvis enhver lempelse på dette tragikomiske område for dansk erhvervsliv. Komikken kommer jo også af, at det nu er anden gang, regeringen sætter PSO-afgiften ned for at få mere vækst og flere arbejdspladser, som det hedder.

Når jeg tænker på, hvor mange gange energipolitiske debatter har mundet ud i de mange nye arbejdspladser, energiforliget har givet, så får vi altså både flere arbejdspladser, når PSO-afgiften sættes op, som da vi vedtog energiforliget, og igen, når den bliver sat med. Det har vi jo så også set her i dag for nogen tid siden. Det er jo rent tryllepolitik med energipolitikken på den måde.

Men vi synes altså, at det er godt, hvad der er sat i gang her, nemlig at vi får reduceret de energitunge virksomheders omkostninger, så derfor thumbs up fra Liberal Alliances side

Tak til ordføreren. Den sidste i talerrækken er hr. Mike Legarth, som ikke er til stede. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Lad mig takke ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget. Som det er fremgået, er lovforslaget en del af udmøntningen af dele af aftalen om tilbagerulning af FSA m.v. og lempelser af PSO, som blev indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten den 14. juli 2014. Forslaget indebærer desuden, at en hidtidig lempelse af PSO-betalingen for virksomheder med et elforbrug på over 100 GWh om året ophæves.

Jeg er glad for, at vi med lovforslaget kan lempe PSO-betalingen for de virksomheder, som er mest berørt af en høj PSO, og dermed direkte styrke deres konkurrenceevne, uden at vi slækker på vores ambitioner om et stadigt grønnere og mere energieffektivt erhvervsliv.

Lovforslaget indebærer, at elintensive virksomheder kan få tilskud til en del af deres betaling til PSO, mod at de indgår aftaler om energieffektiviseringer med Energistyrelsen. Og med lovforslaget bliver 68 brancher støtteberettiget. Det er de brancher, som Europa-Kommissionen vurderer er handels- og elintensive i en sådan grad, at det kan være relevant at lempe deres PSO-betaling. I Danmark vurderes der at være virksomheder i langt de fleste af disse 68 brancher.

Der blev med aftalen afsat 185 mio. kr. om året. De vurderes at kunne lempe virksomhedernes PSO-betaling med op mod 7 øre pr. kWh. Da ordningen som bekendt ikke er trådt i kraft ved årsskiftet, vil der imidlertid blive givet et højere tilskud i 2015, så der opnås størst muligt afløb af puljen. Ordningen skal, som det fremgår, godkendes af Europa-Kommissionen, inden den kan træde i kraft. Mit ministerium er allerede i gang med at drøfte forslaget med Europa-Kommissionen, og det er på nuværende tidspunkt vurderingen, at en statsstøttegodkendelse vil kunne opnås i løbet af foråret 2015, således at ordningen vil kunne træde i kraft, umiddelbart efter at Folketinget har vedtaget lovforslaget.

Lovforslaget ophæver også 100 GWh-ordningen, hvorefter virksomheder med et elforbrug på over 100 GWh er undtaget for betaling af VE-andelen af PSO-betalingen for elforbruget over 100 GWh om året. Det skyldes, at Europa-Kommissionen har vedtaget nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi i perioden 2014-2020, som er gældende fra den 1. juli 2014. Det er her et krav, at eksisterende statsstøtteordninger skal tilpasses de nye retningslinjer. Da det vurderes, at den gældende lempelse ikke kan videreføres under de nye regler, så foreslås det, at 100 GWh-lempelsen ophæves på samme tid, som statstilskudsordningen til elintensive virksomheder træder i kraft. Der var i 2014 kun tre virksomheder, der var omfattet af lempelse i 100 GWh-ordningen, og disse tre virksomheder vil alle være støtteberettigede i lovforslagets nye tilskudsordning.

Jeg har noteret mig ordførernes forskellige kommentarer, herunder også opfordringen fra Venstre om, at vi skal gøre vores yderste, for at den aftalte støtte til gartnerierne vil kunne effektueres. Det er vi helt på linje med. Jeg er glad for den store interesse, Tinget i øvrigt har udtrykt for lovforslaget, og jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om de enkelte elementer i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.

Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en fortsat velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og der er ikke andre, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

[Det er vedtaget.]