Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 149:

Forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser. (Statens uddannelsesstøtte til supplering i forbindelse med adgangskurset til ingeniøruddannelserne, hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre og sammenstille oplysningerne i kontroløjemed m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen).

(Fremsættelse 25.02.2015).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Mads Rørvig.

Tak for det. I foråret 2013 lavede et bredt flertal herinde i Folketinget en aftale om en reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse. Det gjorde vi ud fra det synspunkt, at et velfungerende uddannelsessystem skal understøttes af et effektivt SU-system. Selv om vi under forhandlingerne om en SU-reform måtte stå på mål for en del negative indfald, fandt et flertal i Folketinget det vigtigere at sikre de studerende en fremtidig arbejdsplads i stedet for at forhøje SU'en. Det lovforslag, vi skal behandle nu, indeholder en række justeringer af netop SU-reformen. Blandt de mange ændringer i forslaget vil jeg nævne fire af særlig relevant karakter:

Det foreslås at udvide mulighederne for at få SU til supplering af gymnasial uddannelse, så det også omfatter enkeltfag på adgangsgivende kurser til ingeniøruddannelsen. Samtidig ændres reglerne for udbud af adgangskurser til ingeniøruddannelsen og til lignende tekniske uddannelser.

Dernæst foreslås det, at beregningen af forældreindkomstafhængig SU ændres. Ændringen får betydning for beregningen af støtten til en uddannelsessøgende, der bor hos den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner. Det skyldes, at ægtefællens eller den registrerede partners indkomst fremover skal medregnes i indkomstgrundlaget.

Derudover ændres indkomstgrænsen for, hvornår en uddannelsessøgende kan få tillæg til SU-grundstipendiet. Det ændres således, at der fremover vil være flere, der kan opnå det fulde tillæg, men også være flere, der ikke får mulighed for at få tillæg. I øjeblikket fastsættes SU-tillægget ud fra forældrenes indtægt i det andet kalenderår forud for støtteåret. Det foreslås, at dette ændres til den 1. i samme måned, som tillægget tildeles i, således at SU-tillægget i fremtiden beregnes ud fra den nuværende økonomiske situation.

Den sidste ændring, jeg vil nævne, omhandler, at de studerende, som ikke længere er berettiget til SU, på grund af at de har påbegyndt en ungdomsuddannelse over fem gange, med forslaget fremover vil kunne opnå det højeste gældende fribeløb i de måneder af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende ikke er SU-berettiget.

Ud over de forslag, jeg har nævnt her, indeholder lovforslaget en række ændringer af teknisk og administrativ karakter. Venstre er med i forliget om en SU-reform, og vi kan støtte regeringens justeringer af reformen. Vi har dog et par opklarende spørgsmål til et par beregninger, men dem stiller vi i løbet af udvalgsbehandlingen.

Tak til Venstres ordfører. Jeg giver straks ordet til Socialdemokraternes ordfører, hr. Jeppe Bruus.

Tak for det, formand. Statens uddannelsesstøtte er selvfølgelig en helt central del af vores danske model. Den giver sådan set mulighed for, at man kan tage en uddannelse, uanset hvor man er født, og af hvem man er født. Det er jo i høj grad noget, der er med til at understøtte den sociale mobilitet. Det er selvfølgelig afgørende for de studerende, der benytter sig af uddannelsesstøtten, at det til dels selvfølgelig er med til at bidrage til de studerendes succes på studiet, men sådan set også vigtigt for vores samfunds bundlinje, for vi har behov for at blive klogere og dygtigere. Derfor er det også vigtigt også for os socialdemokrater, at vi værner om SU'en. Den skal bruges, ikke misbruges, og vi skal sørge for, at vi ender der, hvor der er brug for den.

I dag behandler vi så lovforslag nr. L 149, som indeholder en række ændringer af SU-loven og andre love. Min kollega, Venstres ordfører, har loyalt gennemgået ændringerne, så det vil jeg undlade at gøre lige så tekstnært, men glæde mig over, at vi sørger for, at der fortsat tilbydes SU til ingeniøruddannelsernes korte adgangskurser. For ved den sidste ændring af SU-loven blev det besluttet, at der kun skulle gives SU til gymnasial supplering, der bliver udbudt efter GS-bekendtgørelsen. Det havde jo altså den utilsigtede konsekvens, at adgangskurserne til ingeniøruddannelserne ikke længere var SU-berettigede. Det er selvfølgelig vigtigt for de videregående uddannelser, at de kan hjælpe de studerende med at komme godt i gang. Derfor er jeg glad for, at vi nu får rettet op på den utilsigtede konsekvens.

Vi fortsætter arbejdet for at sikre gode vilkår for vores uddannelser og dermed også for de studerende. Vi er jo også gennem høringen til det her lovforslag er blevet bekræftet i, at der er opbakning fra uddannelsesinstitutionerne, og det er vi naturligvis glade for. Det blev også nævnt flere steder, at der er tilfredshed med, at korte, intensive adgangskurser til tekniske uddannelser nu også bliver SU-berettigede. Derfor støtter Socialdemokraterne naturligvis forslaget.

Tak. Og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Nærværende lovforslag er en opfølgning på SU-reformen fra 2013. Der er, hvilket er meget naturligt, en række områder, hvor der er behov for justeringer.

Det er godt, at der bliver taget hånd om muligheden for SU til målrettet gymnasiale suppleringskurser ved ingeniøruddannelserne og lignende tekniske uddannelser. Vi har et klart behov for at få uddannet flere fra de tekniske uddannelser, og det skal i hvert fald ikke være SU-reglerne, der begrænser motiveringen til at få en sådan uddannelse.

I forslaget er der nogle mindre ændringer af beløbsgrænsen for forældreindkomstafhængig SU, og der er ændringer af højeste fribeløb for uddannelsessøgende, som ikke kan få SU på sjette påbegyndte ungdomsuddannelse. Det er samtidig anført i lovforslaget, at der ikke er nogen økonomiske konsekvenser af forslaget. Det undrer mig lidt. Når man f.eks. ændrer beløbsgrænsen for forældreindtægt, må der være unge, der vil få en anden SU, end de ellers ville få. Derfor kunne det være godt at få klarhed over de økonomiske konsekvenser for både staten og de unge under udvalgsarbejdet.

Endelig er der en øget hjemmel til at indhente indkomstoplysninger om en uddannelsessøgendes indkomst og dennes familiemedlems indkomst med henblik på at afgøre, hvorvidt den uddannelsessøgende lever op til kravene som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller familiemedlem til en arbejdstager som selvstændig erhvervsdrivende i henhold til EU-loven. I Dansk Folkeparti mener vi stadig, at der er behov for at tage et opgør med EU også på det her punkt, så vi selv kan få lov at bestemme, hvem der skal være berettiget til SU i Danmark, men isoleret set og i forhold til den praksis, der er som følge af de afgivne EU-domme, er det tilfredsstillende, at vi i det mindst gør, hvad vi kan, for at sikre, at kravene for at være berettiget til at være SU-modtager overholdes.

Med de ord ser vi i Dansk Folkeparti positivt frem til udvalgsbehandlingen af forslaget. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Helge Vagn Jacobsen, der kommer ilende.

Tak. Jeg skal fremføre vores synspunkter på vegne af vores ordfører, Liv Holm Andersen. Lovforslaget, som vi behandler i dag, og som flere ordførere allerede har redegjort for, bakkes også op af Radikale Venstre.

Lovforslaget sigter på at gøre SU-systemet lidt mere smidigt og funktionelt. Som det vigtigste sikres der med lovforslaget hjemmel til, at der også kan gives SU til enkeltfag, som er adgangskurser til ingeniøruddannelsen, hvis forløbet ligesom på de gymnasiale suppleringskurser tilrettelægges til at være kort og intensiv – også selv om dette ikke udbydes efter bekendtgørelsen om gymnasial supplering. Derudover afstedkommer lovforslaget nogle mindre og mere tekniske ændringer, som dog sigter på det samme, nemlig at gøre SU-systemet mere smidigt og funktionelt.

Disse ting er i en radikal optik alle fornuftige, og Radikale Venstre kan som sagt indledningsvis naturligvis støtte lovforslaget. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Så er det SF's ordfører, fru Annette Vilhelmsen.

Jeg vil gerne lige bruge muligheden her for at sige, at jeg simpelt hen er så glad for vores SU-system. Og det er også sådan, at når man rejser ude i verden og fortæller både erhvervsfolk og studerende om, hvordan vi har gratis adgang til uddannelse i Danmark, og at vi ovenikøbet kan få SU, så er det et af de systemer, som vækker forundring, det vækker begejstring, og det vækker faktisk også en lille smule misundelse.

SU har vi jo hovedsagelig af to årsager, og de handler begge to om kampen mod ulighed, nemlig at vi skal sikre, at flest mulige tager en uddannelse, og at vi skal sikre, at vi har et system, som gør, at man også økonomisk har mulighed for at uddanne sig. Vi har et system, der går ud fra, at det ikke skal være størrelsen af forældrenes pengepung, der afgør, om man får en uddannelse, og hvilken uddannelse man får.

Så er vi i SF særlig glade for punktet, der giver SU-berettigelse til suppleringskurset til de tekniske uddannelser. Det er af hensyn til tilgangen til uddannelserne – og så er der lige den detalje, som jeg er meget glad for, bl.a. fordi jeg jo er Grønlandsordfører, nemlig at man i lovforslaget sikrer, at DTU stadig kan udbyde adgangskurset til diplomuddannelser i Grønland. Det er vigtigt, at vi bevarer og støtter uddannelse i Grønland til fordel for vækst og sikring af kvalificeret arbejdskraft.

For at vi kan bevare vores meget unikke SU-system, er det selvfølgelig nødvendigt, at vi sørger for, at folk ikke udnytter og misbruger systemet. Der har Datatilsynet udtrykt bekymring for, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang til indkomstregisteret. Ministeren har svaret, at det både er nødvendigt og sagligt at samkøre oplysningerne, hvis Styrelsen for Videregående Uddannelser skal kunne føre løbende kontrol, så systemet ikke misbruges. Det skal sikres, at andre offentlige myndigheder m.v. ikke i den forbindelse får uberettiget adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i deres myndighedsudøvelse. Den her særlige del af lovgivningen vil vi i SF holde skarpt øje med.

Men vi kan støtte lovforslaget, som det er fremsat.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund.

Tak. Jeg vil også starte med at hive fat i den del af lovforslaget, som vi er allergladest for i Enhedslisten, nemlig at det nu bliver muligt at få SU til suppleringskurser til de tekniske videregående uddannelser, i særlig grad maskinmesteruddannelsen og ingeniøruddannelsen. At det skulle være muligt at få SU til de suppleringskurser, er noget, som vi i Enhedslisten har kæmpet for længe. Vi synes, det er rigtig dejligt, at det her lovforslag åbner op for det.

Så vil jeg også sige, at jeg faktisk synes, det er rigtig rart, at regeringen med det her lovforslag generelt anerkender, at man altså har brug for en eller anden økonomisk understøttelse, mens man er studerende, og mens man tager en uddannelse. Det er dejligt, at den anerkendelse er der nu. Den anerkendelse var der bestemt ikke, dengang regeringen stod i spidsen for SU-reformen, der som bekendt fjernede 2,5 mia. kr. fra statens uddannelsesstøtte. Men det er dejligt, at den anerkendelse er der nu – i en eller anden grad.

Ligesom FTF ser vi det også i Enhedslisten som en fin mulighed, at man nu hæver fribeløbet for de unge mennesker, som skal starte på deres sjette ungdomsuddannelse. Vi mener, det er lidt en lappeløsning. Den bedste løsning for os at se havde været, at man simpelt hen bare fjernede reglen om, at man maks. må få SU til fem ungdomsuddannelser. Men det her er en udmærket lappeløsning.

Vi har ligesom Dansk Folkeparti brug for at få klarhed over, hvad forslaget egentlig har af økonomiske konsekvenser, både samfundsøkonomisk, men også for den enkelte studerende, og det spørgsmål vil vi selvfølgelig rejse i udvalgsbehandlingen. Men umiddelbart er vi positive over for lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, fru Merete Riisager.

Tak. Vi behandler nu L 149, og lad mig starte med at sige, at Liberal Alliance støtter forslaget, som jo er en teknisk justering af det eksisterende SU-system. Det positive ved det her lovforslag er bl.a., at det kan tænkes at øge rekrutteringen til de tekniske uddannelser, og det ser vi som positivt.

Når det handler om den måde, som lovforslaget er udformet på, undrer vi os en lille smule over, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget ikke er særlig velbeskrevet. Det kan være, ministeren har en kommentar til det, for det er jo altså en ordentlig ting at gøre, at man skriver det ordentligt i et lovforslag.

Når det kommer til hele SU-systemet, ønsker vi jo i Liberal Alliance at fjerne loftet for, hvor meget de studerende kan tjene ved siden af SU'en.

Vi har i forhold til det her forslag, men i det hele taget, en bekymring for de domme, som afsiges af EU-Domstolen. De presser altså det danske SU-system gevaldigt. Det er jo ganske udmærket, at danske skatteydere betaler SU til, at unge mennesker kan koncentrere sig om deres studier, men det er lige vel meget at forlange af de danske skatteborgere, at de også skal betale SU til unge mennesker fra alle mulige andre dele af EU. Så det er altså en vældig bekymring, vi har, og vi ønsker, at regeringen sætter meget stærkere ind i forhold til at gøre noget ved det område.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det til sidst den konservative ordfører, hr. Daniel Rugholm.

Da den konservative ordfører, hr. Per Stig Møller, ikke kan være til stede, har jeg lovet at læse hans ordførertale op.

Dette lovforslag drejer sig om SU-ordningen og indeholder nogle justeringer af den aftale, som vi indgik med regeringen i 2013, om en reform af SU-systemet. Det betyder, at satserne harmoniseres, og forslaget føjer til, at SU udvides til at omfatte studerende, der supplerer gymnasiet med enkeltfag, der giver adgang til ingeniøruddannelser, af kort og intensiv varighed. Det forekommer rimeligt. Vi har brug for dygtige ingeniører.

Desuden bliver det lettere at skabe adgangskurser til ingeniøruddannelsen og lignende tekniske uddannelser. Det er af samme grund også rimeligt.

Der sker justeringer i reglerne om forældreindkomst, hvilket også kan være rimeligt, når vi Konservative ønsker et samfund, hvor vi ikke indretter os efter, at 10 pct. af befolkningen skal betale til 90 pct. af befolkningen.

Dertil kommer en ændring af fribeløbet i tilfælde, hvor den studerende allerede har påbegyndt fem ungdomsuddannelser med SU-støtte. Også dette kan være rimeligt, da vi jo ønsker, at de studerende gennemfører deres uddannelser hurtigere, hvilket ingenlunde er tilfældet, når man foretager mange studieskift.

Til gengæld vil det nok være rimeligt, om vi under udvalgsarbejdet ser nærmere på SU til vores studerende, der har valgt at studere i udlandet, hvis studieforløb jo ikke nødvendigvis svarer til de danske. Her må vi se nærmere på fleksibiliteten i ydelserne, eftersom vi jo ønsker, at flere unge tager dele af deres uddannelse i udlandet.

Med disse bemærkninger kan vi gå ind for forslaget, men vi ønsker altså at få ministerens reaktion på problemerne med SU til unge, der studerer i udlandet.

Tak til den konservative ordfører. Og så har uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at takke.

Tak både for ordet og for indlæggene i debatten. Det lovforslag, som vi har drøftet, indeholder, som flere ordførere allerede har været inde på, en række forslag, der gør, at SU-reglerne fremover, kan man vel sige, kommer til at hænge lidt bedre sammen. I forbindelse med reformen af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse i 2013 var det forudsat, at kursister med en gymnasial uddannelse ikke længere vil kunne få SU til enkeltfag på hf- og gymnasieniveau. Muligheden for SU til gymnasial supplering, altså det, vi kalder GSK, blev samtidig begrænset til kun at omfatte korte intensive forløb, og kun hvis forløbene blevet udbudt efter bekendtgørelsen om gymnasial supplering, GS-bekendtgørelsen.

Det specifikke adgangskursus til ingeniøruddannelsen udbydes ikke efter GS-bekendtgørelsen, og det var derfor, at reformen betød, at adgangen til SU til enkeltfag for adgangskurset til ingeniøruddannelsen blev afskaffet. Det må vi helt åbent erkende ikke var hensigtsmæssigt, og det er derfor, vi gerne vil ændre loven.

Med lovforslaget skabes der så hjemmel til, at der også kan gives SU til enkeltfag for adgangskurset til ingeniøruddannelsen, hvis forløbet altså ligesom GSK tilrettelægges kort og intensivt, og samtidig benytter vi så med det her lovforslag lejligheden til at foretage en række mindre ting, herunder til at tydeliggøre hjemlerne til udbud af adgangskurserne til ingeniøruddannelsen og andre tekniske uddannelser – der tænkes specifikt på maskinmesteruddannelsen, som også blev nævnt.

Så er der en række øvrige ændringer af lidt mere teknisk karakter. De væsentligste, jeg kan nævne, er en regel om, at højeste fribeløb skal gælde, når en elev ikke kan få SU til sin ungdomsuddannelse, fordi eleven tidligere har modtaget SU til flere end fem ungdomsuddannelser, og regler om at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og samkøre oplysningerne i kontroløjemed, som SF's ordfører var inde på. Alt sammen mener jeg er ganske fornuftige ændringer, der netop bare skal få det hele til at hænge lidt bedre sammen.

Så var der en række mere faktuelle spørgsmål fra nogle af ordførerne om økonomi og andet. Det vi jeg foreslå vi besvarer skriftligt.

Hvad angår SU til danske studerende i udlandet, er det jo så en lidt anden problemstilling. Vi har meget gunstige forhold for danske studerende. Man kan få SU til op til 4 års uddannelse i udlandet. Det synes jeg er ganske glimrende. Vi håber jo også, og det er også en af ideerne med at tage ud og studere i udlandet, at man bringer de erfaringer med hjem igen, men det er selvfølgelig en diskussion, vi altid kan have. Jeg mener blot ikke, at den skal foregå i sammenhæng med det her lovforslag.

Tak for ordet.

Tak til uddannelses- og forskningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.