Jeg vil gerne fra starten af præcisere, at jeg ikke mener, at den valgpraksis, vi har i Danmark, er ekskluderende for de unge potentielle nye vælgere.
Jeg mener faktisk, vi har en glimrende valglov i Danmark, med hensyn til hvornår man har stemmeret og hvordan man kan involvere sig i de demokratiske principper.
Jeg synes, debatten indtil nu har været spoleret lidt af, at Socialdemokraternes ordfører eksempelvis har diskuteret valgkamp, og vi andre har så prøvet at diskutere valghandling.
Der er altså to vidt forskellige elementer i det her.
Det ene er det der med, hvem der hænger valgplakater op og spidser blyanter for hvem.
Det er sådan set fuldstændig uden for den her diskussion.
Det her drejer sig om valghandlingen, altså hvordan man rent praktisk gennemfører valghandlingen, som jo skal være upolitisk.
En valgkamp er alt andet end upolitisk.
Det håber jeg vi er enige om her i Folketinget.
Sådan skal det selvfølgelig være.
Men jeg mener ikke, at man kan komme her i Folketinget i 2015 og påstå, at vi har et ekskluderende valghandlingssystem i Danmark, som ikke tager hånd om de unge.
Det synes jeg simpelt hen er en forkert præmis, og jeg synes også, det er en påstand, som er lidt for meget til den gode side.
Vi kan ikke støtte det her lovforslag fra regeringen, fordi vi mener, at vi er nødt til at have en parallelitet, fordi man har en myndighedsalder på 18 år i Danmark.
Man skal være 18 år for at kunne optage realkreditlån, man skal være 18 år for at kunne blive gift, medmindre man får en samtykkeerklæring, man skal også være 18 år for at kunne få kørekort til bil, og man skal også være 18 år for eksempelvis at kunne stemme ved et folketingsvalg.
Det synes vi giver god mening.
Vi synes, det er en anstændig og fair valgretsalder at have og en retfærdig myndighedsalder at have til de her forskellige elementer.
Det, der så foreslås med det her lovforslag, er, at nogle, der ikke har stemmeret, skal ind og være valgstyrere ved gennemførelse af valg for nogle, som har stemmeret, og så nytter det ikke noget, at man ryster på hovedet, vil jeg sige til hr.
Simon Kollerup, men det er sådan set det, der står heri.
Der står, at de skal være praktiske grise.
De skal kunne gå ind og deltage i valghandlingen, de skal møde ind sammen med de almindelige valgtilforordnede, og de skal være med til at gennemføre valget på de enkelte afstemningssteder.
Jeg synes, det kunne være interessant, hvis regeringen og ministeren vil undersøge, om sådan noget her er lovmedholdeligt i henhold til ungekonventioner, for børnearbejde er noget, vi har keret os meget om her i Danmark.
Det er det samme, som hvis man nu gik ud i en virksomhed og sagde til en:
Ved du hvad, du skal møde kl.
7 på tirsdag, og så har du fri kl.
20, medmindre du så skal være med til også at være hjælper efter kl.
20.
Det betyder jo en arbejdstid på 13-14 timer.
Det tror jeg ikke er tilladt ret mange steder for unge mennesker på 16 år.
Så jeg synes måske, vi skal have undersøgt de ting rent faktuelt, for jeg synes ikke, det kan være rimeligt, at man gør det på den her måde.
Det her er et radikalt feel good-lovforslag.
Det kan jeg godt forstå.
Jeg synes, det kan være vældig fint at komme med sådan noget »nu skal vi lige gøre en ekstra indsats for de unge vælgere«, men jeg synes også, det er noget, der er med til at lave flimmer på det valgsystem, som vi har i Danmark.
Jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi på et valgsted skal have to forskellige slags valgstyrere, så der er nogle, der har kompetencer på flere områder end andre.
Vi synes, det er vigtigt, at dem, der er valgstyrere på et valgsted, og dem, der er tilforordnede på et valgsted, selvfølgelig har de samme rettigheder og pligter.
Det synes vi er helt naturligt, og vi synes, at det her kun er med til at forvirre.
Så vil jeg sige:
Hvis man gerne vil have unge mennesker til at deltage i det her valg og sidde der i de her 13-14 timer og være med, så giver det god mening, hvis de er over 18 år, og jeg har ikke det mindste imod, at man kører nogle kampagner for at få nogle af de unge fra gymnasier eller handelsskoler eller tekniske skoler eller produktionshøjskoler eller alle mulige andre steder til at være med i det her, for valgstederne skal selvfølgelig være åbne, og det er de også.
Vi oplever jo også i dag, eksempelvis i min egen hjemby, Tørring, at der er flere skoleklasser, der kommer ind i løbet af valgdagen for at se, hvordan valget bliver gennemført, fordi man afholder valghandlingen på den samme skole.
Det giver god mening.
Men det her forslag giver altså i vores optik, i Dansk Folkepartis optik, ikke god mening.
Vi mener, det er vigtigt, at der er en parallelitet.
Vi mener, det er vigtigt, at de valgtilforordnede har de samme rettigheder og pligter, og vi mener også, at vi er nødt til at have en vedtægt, som sikrer, at man har nået myndighedsalderen i forskellige situationer.
Og der skal man altså være 18 år for at kunne gennemføre og være med i et valg, og det betyder selvfølgelig også, at man skal være 18 år for at kunne være valgtilforordnet på valgstederne.
Tak.