Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
L 145
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2014 - 9799
Doknr.
221551
Dato
07-04-2015
Folketingets Kommunaludvalg har d. 26. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 5
(L 145) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mike Legarth (KF).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren give en uddybende kommentar til de problemstillinger, der fremgår af
høringssvaret fra Det Kriminalpræventive Råd vedrørende den afgrænsede målgruppe
for udvidet adressebeskyttelse, herunder om beskyttelsen ikke også bør omfatte per-
soner, der oplever de samme problematikker, som gør sig gældende i æres- eller
samlivsrelaterede konflikter, men som falder udenfor den afgrænsede målgruppe?”
Svar:
Lovforslaget går ud på, at borgere, som udsættes for trusler mod deres person i for-
bindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter, efter en konkret vurde-
ring kan opnå særlig adressebeskyttelse.
Lovforslaget er en udmøntning af et af de 33 konkrete initiativer i regeringens strategi
mod æresrelaterede konflikter.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at æresrelaterede og samlivsrelaterede
konflikter er komplekse og nuancerede og kan dække over vold, seksuelle overgreb,
stalking, tvangsægteskab, social kontrol, undertrykkelse osv. Det er konflikter, som
kan udvikle sig meget alvorligt for offeret, og der kan være tale om, at offeret ikke ser
sig i stand til eller har mulighed for at sikre sig imod, at situationen forværres.
Det er således formålet med lovforslaget at gøre noget særligt over for en gruppe af
borgere, som har et særligt beskyttelsesbehov.
Om målgruppens afgrænsning bemærkes i øvrigt, at det ikke efter lovforslaget er et
krav, at der er etableret et samliv med en tidligere fælles bopælsadresse, eller at sam-
livet er bestående eller afbrudt umiddelbart forinden, der anmodes om beskyttelse,
men det må formodes, at det som oftest vil være tilfældet.
Det bemærkes endvidere, at den foreslåede adressebeskyttelse rækker ud over de
eksisterende muligheder for beskyttelse. Der er således tale om et nyt supplerende
værktøj, der ikke træder i stedet for den almindelige personbeskyttelse, som efter en
konkret vurdering kan iværksættes som led i personbeskyttelse af borgere.
Jeg kan i øvrigt henvise til afsnit 2.2.1 i det kommenterede høringsnotet over lov-
forslaget, som blev oversendt til Folketingets Kommunaludvalg ved brev af 24. februar
2015.