PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
L 145 Bilag 1
Offentligt

Enhed

IT og CPR

Sagsbehandler

Koordineret med

Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om æn-

dring af lov om Det Centrale Personregister (Særlig

adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller

samlivsrelaterede konflikter m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sagsnr.

2014 - 9799

Doknr.

205426

Dato

24-02-2015

Et udkast til lovforslag blev i perioden fra den 9. december 2014 til den 15. januar

2015 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Amnesty International, Advokatrådet, Danske Advokater, Dannerhuset, Dansk Anti-

Stalking Forening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Danske Regioner, Dansk

Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgi-

verforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd,

Erstatningsnævnet, Etnisk Ung, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Institut for

Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, KL, KMD A/S, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Landsforeningen af mandekrisecentre, Landsorganisationen af Kvindekrise-

centre (LOKK), Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud,

Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Mødrehjæl-

pen, Offerrådgivningen i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Retssikkerhedsfonden,

Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte og Statsforvaltningen.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra Det Kriminalpræventive Råd,

Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Landsorganisa-

tionen af Kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Offerrådgivningen i Danmark og Rådet for

Etniske Minoriteter.

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet,

Erstatningsnævnet, Politiforbundet i Danmark og Statsforvaltningen har meddelt, at

lovforslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Efter høringen er der i lovforslagets almindelige bemærkninger som afsnit 4 indsat et

afsnit om lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Høringssvarene

2.1. Almindelige bemærkninger til støtte for lovforslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Kriminalpræventive Råd, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder,

Joan-Søstrene, Offerrådgivningen i Danmark, LOKK og Rådet for Etniske Minoriteter

anser forslaget om en særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter,

for positivt.

2.2. Bemærkninger med forslag til ændringer af lovforslaget

2.2.1. Bemærkninger vedrørende afgrænsningen af målgruppen henholdsvis

kriterierne for tildeling af udvidet adressebeskyttelse

Det Kriminalpræventive Råd

finder ikke, at målgruppen for den særlige adressebe-

skyttelse i lovforslaget er klart defineret. Det Kriminalpræventive Råd finder endvidere,

at det bør være trusselsniveauet for den enkelte borger og ikke relationen mellem

gerningsmand og offer, der er afgørende for, om særlig adressebeskyttelse kan tilde-

les. Som minimum finder rådet, at målgruppen bør udvides til at omfatte nuværende

eller tidligere kærester og partnere uden et krav om tidligere fælles bopælsadresse.

Rådet bemærker endvidere, at det af hensyn til ensartetheden i sagsbehandlingen

kan overvejes, hvorvidt der i lovteksten bør indarbejdes nogle overordnede kriterier

for, hvornår udvidet adressebeskyttelse tildeles.

Mødrehjælpen

vurderer, at lovforslaget alene vil komme en meget lille gruppe volds-

udsatte familier til gavn. Mødrehjælpen konstaterer, at forslaget ikke rummer ideer til,

hvordan man kan støtte og motivere de mange isolerede voldsudsatte familier, som

ikke er i kontakt med myndigheder, private organisationer m.v., til at være opmærk-

somme på at ansøge politiet om særlig adressebeskyttelse. Mødrehjælpen finder, at

voldsudsatte familier bør sikres en lovfæstet ret til ambulant rådgivning og behandling,

som vil forbedre deres muligheder for at komme i kontakt med relevante fagpersoner,

myndigheder m.v., som kan støtte dem i at søge om særlig adressebeskyttelse.

LOKK

opfordrer til, at det præciseres, hvad der forstås som ”trusler mod sin person”,

og hvad der mere præcist vil skulle lægges vægt på i trusselsvurderingen.

Offerrådgivningen i Danmark

bemærker, at anmeldelse af en gerningsmand ikke

bør være en betingelse for iværksættelse af særlig adressebeskyttelse, hvilket bør

tydeliggøres. Der henvises i den forbindelse til, at truede borgere ofte af frygt vil und-

slå sig for at foretage en egentlig anmeldelse af gerningsmanden.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Efter den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 6, stk. 6, omfatter målgruppen for

den særlige adressebeskyttelse personer, som udsættes for trusler mod deres person

i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter. Det er en betingel-

se for iværksættelse af beskyttelsen, at politiet efter en konkret vurdering finder, at der

foreligger et særligt beskyttelsesbehov, og at særlig adressebeskyttelse er et egnet

redskab.

Afgrænsningen af målgruppen skal bl.a. ses i lyset af, at lovforslaget gennemfører ét

af initiativerne i regeringens nationale strategi mod æresrelaterede konflikter fra 2012.

Afgrænsningen har baggrund i, at der i forbindelse med æresrelaterede og samlivsre-

laterede konflikter kan gøre sig særlige forhold gældende, som indebærer, at den

almindelige navne- og adressebeskyttelse i kombination med de redskaber, som poli-

tiet kan bringe i anvendelse som led i personbeskyttelse af den enkelte, ikke er til-

strækkelig. Der er således tale om helt særlige tilfælde, hvor politiets eksisterende

redskaber som led i personbeskyttelse af den enkelte, som bl.a. indebærer mulighed

for udlevering af overfaldsalarm, meddelelse af tilhold til gerningsmanden og bortvis-

ning af gerningsmanden fra hjemmet, sammen med den almindelige navne- og adres-

sebeskyttelse ikke yder den fornødne beskyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er æresrelaterede og samlivsre-

laterede konflikter ofte komplekse og nuancerede. Konflikterne kan dække over en

række forskellige problemstillinger i forhold til motiv og handling, herunder bl.a. sam-

livsrelateret vold og øvrige straffelovsovertrædelser af personfarlig karakter, seksuelle

overgreb, stalking, tvangsægteskab, social kontrol, undertrykkelse m.v. Det fremgår

også, at sager, hvor den særlige adressebeskyttelse kan være relevant, f.eks. vil være

situationer, der kan udvikle sig meget alvorligt for offeret, og hvor offeret ikke ser sig i

stand til eller har mulighed for at sikre sig imod, at situationen forværres, og dermed

situationer, hvor der foreligger et særligt beskyttelsesbehov i forhold til at kunne sikre

offeret.

Det fremgår desuden af bemærkningerne, at det vil bero på en konkret politifaglig

vurdering, herunder navnlig i forhold til det konkrete trusselsniveau for offeret, om et

sådant særligt beskyttelsesbehov foreligger i den enkelte sag. Trusselsvurderingen vil

bl.a. skulle foretages på baggrund af forholdet mellem gerningsmand og offeret, offe-

rets personlige forhold og sagens øvrige omstændigheder.

Inden for de i bemærkningerne til lovforslaget angivne rammer, vil det således bero på

en konkret vurdering i den enkelte sag, om særlig adressebeskyttelse skal iværksæt-

tes. Det er ikke fundet muligt at opstille mere præcise kriterier for trusselsvurderingen i

det enkelte tilfælde og samtidig bevare den foreslåede bestemmelses vide anvendel-

sesområde.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil Rigspolitiet udarbejde retningslinjer til politikredsene

i forhold til at sikre, at den særlige adressebeskyttelse tages i anvendelse som en af

flere mulige hjælpeforanstaltninger til personer omfattet af målgruppen.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke efter lovforslaget er et krav for at iværk-

sætte den særlige adressebeskyttelse, at der er etableret et samliv med en tidligere

fælles bopælsadresse, men det må formodes, at det som oftest vil være tilfældet.

Det bemærkes endvidere, at det følger af lovforslagets bemærkninger, at den pågæl-

dende skal rette henvendelse til politiet, idet det er politiet, der træffer afgørelse om

iværksættelse af den særlige adressebeskyttelse. Heri ligger imidlertid ikke et krav

om, at den pågældende foretager en anmeldelse af den formodede gerningsmand.

Til spørgsmålet om at støtte og motivere isolerede voldsudsatte familier, som ikke er i

kontakt med myndigheder, private organisationer m.v., til at være opmærksomme på

og ansøge politiet om særlig adressebeskyttelse har Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold oplyst, at det følger af servicelovens § 10, stk. 1, at

kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgiv-

ning. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden rådgivning. Der-

udover skal rådgivningen kunne gives som et anonymt og åbent tilbud, jf. § 10, stk. 2.

Det følger endvidere af § 10, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med rådgiv-

ningen skal være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp

efter serviceloven eller anden lovgivning. Kommunalbestyrelsen vil således i relevante

tilfælde skulle rådgive om muligheden for særlig adressebeskyttelse. Rådgivningsplig-

ten gælder også personer over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede

konflikter, jf. servicelovens § 12 a, stk. 1.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har endvidere oplyst, at

foruden kommunens rådgivningsforpligtelse, skal kommunalbestyrelsen endvidere

være opmærksom på, om der i kommunen findes et barn eller en ung, der har behov

for særlig støtte. Ydermere følger det af servicelovens § 154, at der er underretnings-

pligt for enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år, der fra foræl-

dres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behand-

ling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Endvidere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gælder en skærpet underretningspligt efter § 153 for fagpersoner, som gennem deres

hverv får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung kan have behov

for særlig støtte.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har bemærket, at der i

den nuværende voldshandlingsplan ikke er initiativer indeholdende ambulant rådgiv-

ning og behandling, men at LOKK i regi af handlingsplanen driver en Hotline og en

juridisk rådgivning, der begge sigter på at komme i kontakt med en bred målgruppe af

voldsudsatte personer. Hotlinen og rådgivningen vil kunne gøre opmærksom på mu-

ligheden for at ansøge politiet om særlig adressebeskyttelse efter det nye lovforslags

bestemmelse i situationer, hvor det er relevant og muligt i forhold til den enkelte, der

ringer eller møder op til rådgivning.

Ministeriet har oplyst, at der ligeledes i regi af voldshandlingsplanen vil blive etableret

en hjemmeside, som bl.a. skal oplyse om muligheden for hjælp til voldsudsatte perso-

ner. Også her vil der kunne oplyses om mulighederne for at få særlig adressebeskyt-

telse.

2.2.2. Bemærkninger med anbefalinger vedrørende den konkrete vurdering af,

om særlig adressebeskyttelse skal iværksættes

Det Kriminalpræventive Råd

anerkender til fulde det hensigtsmæssige i, at Rigspoli-

tiet vil opstille retningslinjer til politikredsene. Rådet ser dog gerne, at den konkrete

vurdering ikke udelukkende bliver af rent politifaglig karakter, men at der foruden

eventuelt opstillede kriterier også trækkes på andre fagpersoner.

LOKK

er enig i, at politiet bør være med til at vurdere, om en person skal undergives

udvidet adressebeskyttelse, men landsorganisationen ser gerne, at landsorganisatio-

nen bliver inddraget i denne vurdering, bl.a. med baggrund i organisationens eksperti-

se på området. Det vil kunne ske ved, at organisationen indstiller en person til den

særlige adressebeskyttelse og inddrages i politiets drøftelser heraf.

Mødrehjælpen

påpeger, at det ikke kun bør være politiet, som foretager den trussels-

vurdering, som skal ligge til grund for afgørelsen om særlig adressebeskyttelse, og

opfordrer til, at politiet forpligtes til at indhente fagkompetente vurderinger fra andre

relevante myndigheder, fagpersoner, behandlere m.v. med henblik på at sikre en så

nuanceret vurdering som muligt, inden der træffes afgørelse om særlig adressebe-

skyttelse. Mødrehjælpen finder endvidere, at man i trusselsvurderingerne bør være

opmærksom på både den psykiske og/eller fysiske vold, som ofret udsættes for.

Mødrehjælpen bakker op om det synspunkt, at der i politiets afgørelse om særlig

adressebeskyttelse skal indgå en vurdering af borgerens evne til selv at støtte op om

hemmeligholdelsen af sin adresse. Mødrehjælpen påpeger, at borgeren kan have

alvorlige barrierer for at kunne opfylde dette. Mødrehjælpen henviser til, at voldsudsat-

te kvinder i stigende grad udsættes for skjult digital overvågning af voldsudøveren, og

at det er vigtigt, at borgeren ved oprettelse af særlig adressebeskyttelse får hjælp til at

håndtere eventuel digital overvågning.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det i lovforslaget tilføjes, at politikred-

senes beslutninger vedrørende særlig adressebeskyttelse skal træffes gennem kon-

sultation med Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.

LOKK

foreslår, at Rigspolitiet altid skal inddrages ved en politikreds´ afslag på iværk-

sættelse af særlig adressebeskyttelse, og foreslår en ordning, hvor afslag på den sær-

lige adressebeskyttelse altid skal sendes til Rigspolitiet, således at Rigspolitiet kan

holde øje med, at reglerne anvendes ensartet og efter hensigten i de enkelte politi-

kredse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af bemærkningerne, at det vil bero på en konkret politifaglig vurdering,

herunder navnlig i forhold til det konkrete trusselsniveau for offeret, om der foreligger

et sådant særligt beskyttelsesbehov i den enkelte sag, at den særlige adressebeskyt-

telse skal iværksættes. Trusselsvurderingen vil bl.a. skulle foretages på baggrund af

forholdet mellem gerningsmand og offeret, offerets personlige forhold og sagens øvri-

ge omstændigheder.

Personbeskyttelse henhører som anført i lovforslagets bemærkninger i forvejen under

politiet, og politiet besidder den nødvendige ekspertise og erfaring i forhold til at fore-

tage risikovurderinger og behandle denne type af sager.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil Rigspolitiet tage initiativ til at ud-

arbejde retningslinjer til politikredsene om administrationen af ordningen for særlig

adressebeskyttelse. Rigspolitiet vil i forbindelse med udarbejdelsen inddrage de rele-

vante organisationer.

Med hensyn til forslaget om, at politikredsenes afgørelser om særlig adressebeskyt-

telse skal træffes gennem Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, har Justitsmi-

nisteriet oplyst, at et afslag fra en politikreds i overensstemmelse med den sædvanlige

ordning, der gælder på området, vil kunne påklages til Rigspolitiet. Denne ordning

sikrer både borgeren en behandling af sagen i to instanser, og at Rigspolitiet gennem

sin funktion som klageinstans kan opretholde en ensartet praksis i disse sager. Det

bør være op til klageren selv at afgøre, om afgørelsen skal påklages, og hvad der skal

gøres gældende i den forbindelse.

I forhold til spørgsmålet om digital overvågning har Justitsministeriet oplyst, at Rigspo-

litiet i øjeblikket arbejder med en række forskellige vejledninger, der skal gøres til-

gængelige via

www.politi.dk,

om chikane på internettet. Som led i dette arbejde vil

Rigspolitiet på baggrund af høringssvaret fra Mødrehjælpen også udarbejde en sær-

skilt vejledning med gode råd til forfulgte personer, som kan have mistanke om, at

forfølgeren f.eks. udnytter funktionaliteter i den forfulgtes mobiltelefon til at spore den

pågældende.

2.2.3. Bemærkninger vedrørende proceduren m.v. ved stillingtagen til iværksæt-

telse af særlig adressebeskyttelse

Offerrådgivningen i Danmark

finder det i tilknytning til bemærkningerne i lovforslaget

om støttepersoner naturligt, at en truet borger kan ledsages af en repræsentant for en

offerstøtteorganisation.

Offerrådgivningen i Danmark

finder endvidere, at en truet person i forbindelse med

stillingtagen til særlig adressebeskyttelse automatisk bør tilkendes en bistandsadvo-

kat. Bistandsadvokaten bør høres, inden adressebeskyttelsen ophæves, og bør i kraft

af sin rolle kunne påklage politiets forvaltningsretlige afgørelser.

LOKK

foreslår, at det præciseres, hvem der kan påklage politiets afgørelse om iværk-

sættelse af særlig adressebeskyttelse

Offerrådgivningen i Danmark

bemærker endvidere, at en beslutning om særlig

adressebeskyttelse bør gælde for samtlige politikredse.

Offerrådgivningen i Danmark

bemærker, at det kan virke bekymrende, at offentlige

dokumenter, særligt retslige dokumenter, ikke er omfattet af adressebeskyttelsen. Det

bemærkes, at det bør sikres eksplicit, at forsvarer og tiltalte ikke har adgang til adres-

seoplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Justitsministeriet har oplyst, at en politikreds’ beslutning om at iværksætte særlig

adressebeskyttelse vil være en afgørelse, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1, der af sa-

gens parter vil kunne påklages til Rigspolitiet.

Hvis en politikreds’ afgørelse om iværksættelse af særlig adressebeskyttelse omfatter

en voksen person, vil denne person – i almindelighed som den eneste – være part i

politikredsens behandling af den pågældende sag. Det bemærkes i den forbindelse, at

politiet ikke tager stilling til særlig adressebeskyttelse for eventuelt medflyttende børn,

der ikke selv udsættes for trusler. Registreringen af disse i CPR som værende uden

fast bopæl vil være en afgørelse efter CPR-loven. Der henvises i den forbindelse til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Hvis en politikreds’ afgørelse om iværksættelse af særlig adressebeskyttelse omfatter

et barn, vil dette barn – og den forælder der har del i forældremyndigheden – være

parter i politikredsens behandling af den pågældende sag. En forælder, der ikke har

del i forældremyndigheden, vil i almindelighed ikke være part i sagen.

Hvis en politikreds’ afgørelse om iværksættelse af særlig adressebeskyttelse omfatter

en voksen person og et eller flere børn, vil disse personer – og den anden forælder,

der eventuelt måtte have del i forældremyndigheden – være parter i politikredsens

behandling af den pågældende sag. En forælder, der ikke har del i forældremyndighe-

den, vil i almindelighed ikke være part i sagen.

Som nævnt i lovforslagets pkt. 3.1.3.1. vil Rigspolitiet, såfremt lovforslaget vedtages,

tage initiativ til at udarbejde retningslinjer til politikredsene i forhold til at sikre, at særlig

adressebeskyttelse tages i anvendelse som en af flere mulige hjælpeforanstaltninger

til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelate-

rede eller samlivsrelaterede konflikter. Der vil i disse retningslinjer blive fastsat nær-

mere rammer for politikredsenes behandling af sager om iværksættelse af særlig

adressebeskyttelse.

Også en repræsentant for en offerstøtteorganisation kan efter anmodning fra borgeren

yde den pågældende hjælp og eventuelt ledsage den pågældende ved henvendelse til

politiet i forbindelse med anmodning om særlig adressebeskyttelse.

Det bemærkes, at iværksættelse af særlig adressebeskyttelse indebærer, at den på-

gældende registreres som værende uden fast bopæl i CPR. Det indebærer, at borge-

rens faktiske adresse ikke fremgår af CPR og derfor ikke fra CPR videregives til andre

offentlige myndigheder, som aftager data fra CPR, eller kan ses af brugere med ad-

gang til CPR. Der er således ikke tale om en beskyttelse, som er afgrænset til en eller

flere politikredse. Tilsvarende gælder, at beskyttelsen ikke i sig selv afgør, om oplys-

ninger om den faktiske adresse i et dokument kan udleveres. Dette spørgsmål må

afgøres ud fra lovgivningens almindelige regler, navnlig i persondataloven – og i de

situationer, hvor videregivelsen ikke er omfattet af persondatalovens anvendelsesom-

råde – reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c – 152 f samt

forvaltningslovens § 27.

For så vidt angår spørgsmålet om retten til bistandsadvokat har Justitsministeriet op-

lyst, at bistandsadvokaters rolle i dag er knyttet til efterforskningsskridt hos politiet og

afhøringer i retten, som angår forurettede for visse forbrydelser.

Det følger således af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at i sager, der vedrører overtræ-

delse af straffelovens § 119, § 123, § 210, §§ 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, § 232,

§ 237, jf. § 21, §§ 244-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2, §§ 260- 262 a eller § 288,

beskikker retten som udgangspunkt en advokat for den, der er forurettet ved lovover-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

trædelsen, når den pågældende fremsætter begæring om det. Beskikkelse kan efter §

741 a, stk. 4, også ske i andre tilfælde, når særlige omstændigheder taler herfor.

Om bistandsadvokatens nærmere opgaver kan det bl.a. oplyses, at bistandsadvoka-

ten efter retsplejelovens § 741 c, stk. 1, har adgang til at overvære afhøringer af den

forurettede såvel hos politiet som i retten og har ret til at stille yderligere spørgsmål til

den forurettede. Advokaten har ret til at gøre indsigelse mod en bevisførelse i strid

med retsplejelovens § 185, stk. 2. Advokaten underrettes om tidspunktet for afhørin-

ger. Retsmøder, hvor forurettede skal afhøres, berammes så vidt muligt efter aftale

med advokaten. Advokaten underrettes om andre retsmøder. Efter retsplejelovens §

741 c, stk. 2, har bistandsadvokaten desuden adgang til at gøre sig bekendt med den

forurettedes forklaring til politiet og andre dokumenter i sagen vedrørende den foruret-

tede. Når der er rejst tiltale i sagen, har advokaten tillige adgang til at gøre sig bekendt

med det øvrige materiale i sagen, som politiet har tilvejebragt.

Der vurderes ikke at være grundlag for at udvide området for, hvornår der kan eller

skal beskikkes en bistandsadvokat til generelt at omfatte tilfælde, hvor der opstår

spørgsmål om særlig adressebeskyttelse.

2.2.4. Bemærkninger vedrørende kommunetilknytning og registrering på en

særlig høj vejkode

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der med lovforslaget tillige indføres

mulighed for at blive registreret med kommunetilknytning i en anden kommune end

den faktiske opholdskommune.

LOKK

finder det yderst beklageligt, at registreringen

som værende uden fast bopæl i CPR vil skulle ske i personens faktiske bopælskom-

mune og ikke i den hidtidige bopælskommune, idet der peges på, at dette forhold re-

ducerer beskyttelsen markant, især i de mindre kommuner. Landsorganisationen pe-

ger i den forbindelse på, at en sådan ordning ville være mulig at administrere.

Mødrehjælpen

anerkender, at der er behov for registrering af borgerens kommunetil-

knytning i CPR, men udtrykker bekymring for, at en voldsudøver med denne viden vil

have en vis mulighed for at finde den voldsudsattes bopæl, børnenes daginstitution

m.v. i relativt små kommuner. Mødrehjælpen finder, at dette bør tages i betragtning,

når der anvendes særlig adressebeskyttelse.

LOKK

har bemærket, at registreringen på en nærmere angivet høj vejkode vil betyde,

at personer, der har adgang til CPR-registret og er bekendt med betydningen af vej-

koderne i CPR-systemet, herved vil få oplysning om, at den pågældende borger er

registreret som værende uden fast bopæl som følge af en æresrelateret eller samlivs-

relateret konflikt. Organisationen påpeger, at såfremt man kan søge på en bestemt

vejkode og derved få en oversigt over alle CPR-numre registreret på denne vejkode,

vil det være endnu mere uhensigtsmæssigt. Organisationen anbefaler, at kommuner-

ne skal bruge et interval af vejkoder til registrering af personer omfattet af lovforslaget.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ved den foreslåede model for særlig adressebeskyttelse registreres den pågældende

som værende uden fast bopæl i CPR. Det indebærer, at den pågældendes faktiske

adresse ikke fremgår af CPR. Der opnås herved en bedre beskyttelse mod uretmæs-

sig udlevering af oplysninger fra CPR. Det foreslås samtidig, at den pågældende bor-

gers kommunetilknytning fremgår af CPR, ligesom det foreslås, hvis lovforslaget ved-

tages, at det fastsættes i bekendtgørelse om folkeregistrering, at borgere omfattet af

beskyttelsen skal registreres på en nærmere angivet høj vejkode i CPR.

Det fremgår af bemærkningerne, at der herved tages udgangspunkt i på den ene side

at yde den bedst mulige beskyttelse af den faktiske bopælsadresse for borgere omfat-

tet af målgruppen og på den anden side at etablere en ordning, hvor det er muligt for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndighederne at konstatere deres forpligtelser til at yde de pågældende borgere

hjælp i konkrete situationer. Det er på den baggrund fundet nødvendigt, at den på-

gældende borgers kommunetilknytning fremgår af CPR svarende til, hvad der gælder

for alle andre personer, som er registreret som værende uden fast bopæl i CPR, f.eks.

personer, som intet fast opholdssted har, personer, der er indsat eller anbragt i en af

kriminalforsorgens institutioner, og personer, der er ansat i den danske stat og beor-

dret til tjeneste uden for riget samt deres familie. Hvis lovforslaget vedtages, vil det

blive fastsat i bekendtgørelse om folkeregistrering, at borgere omfattet af beskyttelsen

skal registreres på en nærmere angivet høj vejkode. Det sikres herved, at myndighe-

derne, herunder den pågældendes bopælskommune, entydigt kan konstatere myn-

dighedsansvaret over for borgeren og således kan yde den nødvendige service og

hjælp over for den enkelte borger, der ofte vil befinde sig i en udsat situation.

Til bemærkningen om muligheden for at søge på en bestemt vejkode og derved få en

oversigt over alle personnumre registreret på denne vejkode bemærkes, at søgning

på vejkoder er betinget af angivelse af postnummer eller kommune. Det er derfor ikke

muligt, at udsøge en liste over alle personnumre på en bestemt høj vejkode i hele

landet.

Det bemærkes, at det er fundet hensigtsmæssigt, at navnlig kommunerne kan udsø-

ge, hvem der er registreret på høj vejkode i kommunen med henblik på konstatering af

kommunens myndighedsansvar.

2.2.5. Bemærkninger vedrørende kommunernes henholdsvis borgernes håndte-

ring af særlig adressebeskyttelse og udarbejdelse af vejledende materiale her-

LOKK

foreslår, at der fra centralt hold udarbejdes en vejledning til kommunerne om,

hvordan denne type sager håndteres f.eks. i form af guidelines, en skabelon eller best

practise. Dette vil kunne ske i et samarbejde mellem de implicerede ministerier, politiet

og KL.

Mødrehjælpen

udtrykker bekymring for, om kommunerne har tilstrækkelige incita-

menter til at prioritere hemmeligholdelsen af borgerens faktiske adresse i tilfælde, hvor

der er iværksat særlig adressebeskyttelse, når der alene i lovforslaget opfordres til, at

kommunerne etablerer procedurer og organisatoriske rammer til håndtering af særlig

adressebeskyttelse.

LOKK

foreslår endvidere, at der udarbejdes en praktisk vejledning med gode råd til

borgeren om, hvordan borgeren bedst håndterer at have særlig adressebeskyttelse.

LOKK deltager gerne i udarbejdelsen af en sådan vejledning.

Mødrehjælpen

undrer sig over, at lovforslaget ikke indeholder forslag til, hvordan

borgere med særlig adressebeskyttelse skal have støtte til at håndtere de praktiske

udfordringer, der fremhæves i lovforslaget, som kan opstå i forbindelse med tegning af

mobilabonnementer m.v.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ved den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 6, i CPR-loven reguleres alene, hvorledes

personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelatere-

de eller samlivsrelaterede konflikter, samt i visse tilfælde sådanne personers børn,

skal registreres med adresse i CPR.

Ved lovforslaget sikres, at en sådan persons faktiske adresse ikke fremgår af CPR og

dermed ikke videregives fra CPR til andre offentlige myndigheder. Lovforslaget regule-

rer derimod ikke, hvordan oplysning om borgerens faktiske adresse skal håndteres af

myndighederne, herunder den pågældendes borgers bopælskommune, idet spørgs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mål, der opstår i den forbindelse, i vidt omfang er reguleret af anden lovgivning, her-

under persondataloven.

Med henblik på at sikre, at beskyttelsen bliver effektiv, er det imidlertid væsentligt, at

kommunalbestyrelsen i bopælskommunen drager omsorg for, at borgerens faktiske

adresse kommer så få kommunalt ansatte til kendskab som muligt.

Det bemærkes, at det inden for rammerne af lovforslaget og af lovgivningen i øvrigt vil

være kommunalbestyrelsen selv, der tilrettelægger sin forvaltning også, når det drejer

sig om håndtering af særlig adressebeskyttelse.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med

lovforslagets vedtagelse udsende et orienteringsbrev til alle kommuner, hvori ministe-

riet gør opmærksom på, at en effektiv beskyttelse af den faktiske adresse forudsætter,

at kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at oplysning om borgerens faktiske

adresse ikke fremgår af it-systemer, som mange brugere har adgang til, ligesom op-

lysning om borgerens faktiske adresse ikke bør fremgå af almindelige kommunale

fagsystemer.

Ministeriet vil i den forbindelse opfordre til, at kommunalbestyrelsen bør forholde sig til

og eventuelt fastsætte nærmere retningslinjer for, hvorledes nødvendigt adressekend-

skab håndteres i kommunen. Det kan f.eks. være nærmere instrukser om, at det i

almindelighed overlades til et særligt kommunalt team med det formål at håndtere den

særlige adressebeskyttelse at formidle afgørelser m.v. i forhold til den enkelte borger,

foretage relevante hjemmebesøg hos borgeren m.v., henholdsvis instrukser om, at

kun relevante institutionsledere i kommunale daginstitutioner samt disses stedfortræ-

dere må få kendskab til den faktiske adresse. Ministeriet vil herunder påpege, at det

vil være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen udpeger en særlig kontaktperson,

som kan forestå den nødvendige kontakt til borgeren og politiet.

Det bemærkes også, at VISO (Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisa-

tion under Socialstyrelsen), som i dag tilbyder gratis rådgivning til fagpersoner på det

sociale område, når børn, unge eller voksne udsættes for æresrelaterede konflikter,

også vil kunne yde kommunerne rådgivning i forhold til socialfaglige indsatser i forbin-

delse med sager, hvor der er iværksat særlig adressebeskyttelse.

Det bemærkes endvidere, at lovgivningen indeholder regler om videregivelse af op-

lysninger, som enhver myndighed er forpligtet til at iagttage. I bemærkningerne er der

redegjort nærmere for disse regler. Det fremgår således bl.a., at kommunernes ad-

gang til at videregive særligt beskyttede adresser vil være begrænset af de regler, der

følger af persondataloven, og – i de situationer, hvor videregivelsen ikke er omfattet af

persondatalovens anvendelsesområde – reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens §

152 og §§ 152 c-152 f samt forvaltningslovens § 27.

Borgere, for hvem der overvejes iværksat særlig adressebeskyttelse, vil først og

fremmest i forbindelse med stillingtagen til iværksættelsen af beskyttelsen, af politiet

blive gjort bekendt med de krav, der må stilles til den enkelte borger om hemmelighol-

delse af den faktiske bopælsadresse.

Det fremgår herudover af lovforslaget, at borgeren kan rette henvendelse til kommu-

nen med spørgsmål vedrørende kommunale serviceydelser m.v. Det er i lovforslagets

bemærkninger anbefalet, at kommunalbestyrelsen udpeger en kontaktperson, der kan

forestå kontakten til borgeren.

Registrering som værende uden fast bopæl kan indebære ulemper som følge af, at

det ikke er muligt via CPR at levere aktuelle adresseoplysninger til den pågældende

borgers bank, forsikringsselskab m.v., ligesom der i praksis kan være vanskeligheder

forbundet med oprettelsen af et mobilabonnement som følge af, at de fleste mobilsel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skaber stiller krav om en egentlig bopælsadresse. Der er imidlertid tale om forhold,

som gør sig gældende for alle, der er registreret som værende uden fast bopæl i CPR,

f.eks. personer, som intet fast opholdssted har, personer, der er indsat eller anbragt i

en af kriminalforsorgens institutioner, og personer, der er ansat i den danske stat og

beordret til tjeneste uden for riget samt deres familie, og ikke forhold, som særligt gør

sig gældende for borgere, som undergives særlig adressebeskyttelse.

2.2.6. Bemærkninger vedrørende ophævelse af den særlige adressebeskyttelse

LOKK

foreslår, at det præciseres, at såfremt politiet ophæver den særlige adressebe-

skyttelse, skal borgeren have besked herom, inden adressebeskyttelsen ophæves, og

at adressebeskyttelsen først kan ophæves efter en fastsat frist, inden for hvilken bor-

geren kan påklage afgørelsen til Rigspolitiet, ligesom det anbefales, at ophævelse

først kan ske efter, at Rigspolitiet har truffet afgørelse, såfremt der indgives klage.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Justitsministeriet har oplyst, at en politikreds’ beslutning om at ophæve en iværksat

særlig adressebeskyttelse vil være en afgørelse, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Be-

handlingen af sådanne sager vil derfor skulle ske i overensstemmelse med reglerne i

forvaltningsloven, herunder reglerne om partshøring, samt øvrige forvaltningsretlige

regler og grundsætninger.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, skal en part i en sag gøres bekendt med oplys-

ninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder og have lejlighed til at fremkom-

me med en udtalelse, når det må antages, at parten ikke er bekendt med, at myndig-

heden er i besiddelse af disse oplysninger. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er

til ugunst for den pågældende, og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Spørgsmålet om partsstatus er nærmere omtalt i Økonomi- og Indenrigsministeriets

bemærkninger under pkt. 2.2.3.

Klager over en afgørelse truffet af en myndighed, herunder politiet, tillægges i almin-

delighed ikke uden videre opsættende virkning, medmindre myndigheden eller klage-

instansens har truffet afgørelse herom.

Som nævnt i lovforslagets pkt. 3.1.3.1. vil Rigspolitiet, såfremt lovforslaget vedtages,

tage initiativ til at udarbejde retningslinjer til politikredsene i forhold til at sikre, at særlig

adressebeskyttelse tages i anvendelse som en af flere mulige hjælpeforanstaltninger

til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelate-

rede eller samlivsrelaterede konflikter.

Det vil i disse retningslinjer blive bestemt, at politikredsenes afgørelser i sager om

ophævelse af særlig adressebeskyttelse tillægges opsættende virkning, hvis de inden

for en nærmere angivet frist påklages til Rigspolitiet.

Baggrunden herfor er, at det vil være vanskeligt at genoprette en særlig adressebe-

skyttelse, hvis klagesagen ender med, at en beslutning truffet af en politikreds om at

ophæve en sådan beskyttelse ændres af Rigspolitiet.

2.2.7. Navneændring

LOKK

foreslår, at det kommer til at fremgå af lovforslaget, at det anbefales, at den

særlige adressebeskyttelse kombineres med en navneændring.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved lovforslaget beskyttes den faktiske adresse for visse truede personer, idet forsla-

get går ud på, at adressen ikke fremgår af CPR.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er en forudsætning, at initiativet

iværksættes i forbindelse med en flytning. Herved opnås, at borgerens faktiske adres-

se ikke fremgår af CPR – heller ikke som historisk adresse. Den faktiske adresse er

derved ikke tilgængelig for brugere af CPR og leveres ikke herfra til andre systemer.

Det vil imidlertid fortsat i CPR være muligt at udsøge den pågældende person på

navn, herunder tidligere navn, fødselsdato eller personnummer. Det er fundet hen-

sigtsmæssigt af hensyn til almindelig myndighedsudøvelse og administration f.eks. i

kommuner, hos Udbetaling Danmark og SKAT.

Der findes på den baggrund ikke at være grundlag for i lovforslaget at anbefale en

navneændring som led i iværksættelsen af den særlige adressebeskyttelse. Det be-

mærkes herved, at tidligere navne opbevares historisk i CPR, og der vil derfor i CPR

være en synlig kobling mellem et tidligere navn og et nyt navn, som er tilgængeligt ved

et opslag i CPR.

Af lovforslaget fremgår, at den særlige adressebeskyttelse skal kombineres med den

almindelige navne- og adressebeskyttelse for at yde en reel beskyttelse. Den alminde-

lige navne- og adressebeskyttelse indebærer, at den pågældendes navn ikke må vide-

regives til private, medmindre der er særlig hjemmel til det.

2.2.8. Særlige bemærkninger vedrørende børn

LOKK

finder det overordentligt positivt, at et barn, som har eller får samme bopæl

som en forælder under den særlige adressebeskyttelse, også registreres uden fast

bopæl.

LOKK

foreslår, at det kommer til at fremgå tydeligere af lovforslagets be-

mærkninger, hvordan en beslutning om særlig adressebeskyttelse til et mindreårigt

barn for at beskytte det mod forældrene, hænger sammen med forældreansvarsloven

og serviceloven, bl.a. for at sikre, at forældremyndighed ikke kommer til at veje tunge-

re end barnets behov for beskyttelse. Landsorganisationen formoder, at man i disse

sager vil anvende servicelovens § 58 om anbringelse uden for hjemmet uden samtyk-

ke. I givet fald anbefaler landsorganisationen, at man primært anvender § 58, stk. 1,

og ikke § 58, stk. 3, i serviceloven, idet sidstnævnte bestemmelse indebærer, at den

unge skal erklære sig enig i anbringelsen, hvilket øger risikoen for, at forældrene

presser den unge til at ophæve sit samtykke.

LOKK

anbefaler, at Økonomi- og Indenrigsministeriet - såfremt lovforslaget vedtages

– orienterer Statsforvaltningen om lovændringen og dens implikationer for Statsfor-

valtningens behandling af sager om fællesbørn.

LOKK

henviser til, at det det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at eventuelle

samværsproblemstillinger i udgangspunktet ikke bør være hindrende i forhold til at yde

den fornødne adressebeskyttelse. LOKK finder formuleringen uklar og foreslår en

klargøring.

Mødrehjælpen

savner, at der i lovforslaget beskrives tydelige retningslinjer for sam-

arbejdet mellem politi, Statsforvaltningen og kommunerne i sådanne sager, så der

undgås en overgangsperiode, hvor den særlige adressebeskyttelse er trådt i kraft,

men hvor samværet endnu ikke er ophævet. Mødrehjælpen finder, at der kan være

situationer, hvor ophævelse af samværet vil forværre barnets trivsel til trods for, at den

ene forælder har behov for særlig adressebeskyttelse. Mødrehjælpen savner, at der i

lovforslaget reflekteres over, hvordan denne problemstilling løses, så man fortsat på

bedst mulig vis støtter op om barnets trivsel.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har bemærket, at det

fremgår af lovforslagets bemærkninger, at eventuelle samværsproblemstillinger i ud-

gangspunktet ikke bør være hindrende i forhold til at iværksætte den fornødne beskyt-

telse af en forælder. Forslaget har således afsæt i, at et behov for særlig adressebe-

skyttelse vejer tungere end eventuelle spørgsmål om samvær i situationer, hvor sam-

værsforælderen er årsag til, at særlig adressebeskyttelse iværksættes. Der er herved

også taget hensyn til karakteren af de situationer, der vil kunne begrunde iværksættel-

se af en særlig adressebeskyttelse.

Ministeriet har endvidere bemærket, at som det fremgår ovenfor under punkt 2.2.5, vil

politiet gøre borgeren bekendt med de krav, der måtte stilles til denne i forhold til

hemmeligholdelse af adressen. I den forbindelse vil det også være relevant at berøre

eventuelle spørgsmål om samvær og afbrydelse heraf, hvis kontakten ikke allerede er

afbrudt. Hvis Statsforvaltningen i forbindelse med en efterfølgende stillingtagen til

samværsspørgsmålet, eksempelvis på foranledning fra den anden forælder, når frem

til, at kontakten af hensyn til barnet ikke kan afskæres, må dette indgå i politiets vurde-

ring af det formålstjenlige i en særlig adressebeskyttelse. Samtidig betyder tilkendegi-

velsen i bemærkningerne i lovforslaget, at der vil kunne være situationer, hvor en for-

ælders ønske om – trods politiets vejledning om de krav, som den pågældende skal

leve op til – at fastholde en kontakt mellem et barn og den anden forælder kan få be-

tydning for politiets vurdering af, om særlig adressebeskyttelse er et egnet redskab i

den konkrete situation.

Endelig har ministeriet bemærket under henvisning til det anførte i afsnit 3.1.3.1. i

lovforslagets bemærkninger om inddragelse af fagpersoner omkring den pågældende

borger, at der som led i en særlig sagsbehandlingsprocedure for meget konfliktfyldte

forældreansvarssager (”det særlige spor”) er udpeget kontaktpersoner i kommunerne

og Statsforvaltningen med henblik på at understøtte sagsbehandlingen i disse sager,

herunder også i tilfælde hvor der er et særligt behov for at reagere hurtigt.

For så vidt angår anbringelse udenfor hjemmet uden samtykke efter servicelovens §

58, stk. 1, gælder det, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse

udenfor hjemmet, når der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed

eller udvikling lider alvorlig skade f.eks. på grund af overgreb, som barnet eller den

unge har været udsat for. For unge, der er fyldt 15 år, og som er enige i anbringelsen

uden for hjemmet, er der efter § 58, stk. 3, en særlig adgang for børn og unge-

udvalget til at beslutte at anbringe den unge uden for hjemmet, selv om forældremyn-

dighedens indehaver protesterer. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen,

at anbringelsen skal være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige be-

hov. Denne betingelse er den samme, som gælder for iværksættelsen af foranstalt-

ninger efter servicelovens § 52 med samtykke. Der er således tale om et lempeligere

kriterium end angivet i servicelovens § 58, stk. 1.

Såfremt der er behov for særlig adressebeskyttelse for mindreårige børn i forbindelse

med beskyttelse fra forældrene, følger det af servicelovens § 71, stk. 3, at børn og

unge-udvalget, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed

eller udvikling, for en bestemt periode kan træffe afgørelse om at afbryde forbindelsen

i form af samvær eller brev-, mail-, eller telefonforbindelse mellem forældrene eller

netværket og barnet eller den unge. Der kan ligeledes under de samme betingelser og

for en bestemt periode træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelses-

sted ikke må oplyses over for forældrene eller netværket.

2.2.9. Bemærkninger vedrørende ligestillingsvurdering af lovforslaget

Institut for Menneskerettigheder

LOKK

anbefaler, at der foretages en ligestil-

lingsvurdering af lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger som afsnit 4 indsat et afsnit om lov-

forslagets ligestillingsmæssige konsekvenser.

2.2.10. Bemærkninger vedrørende monitorering m.v. af lovforslaget

Det Kriminalpræventive Råd

anbefaler, at muligheden for at etablere en monitore-

ringsmekanisme, der kan indsamle viden om, hvornår den særlige adressebeskyttelse

i praksis tildeles, afsøges.

LOKK

bemærker, at organisationen meget gerne vil inddrages i belysningen af erfa-

ringerne med lovændringen.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved lovforslaget foreslås indført en

ny ordning for adressebeskyttelse af visse truede borgere. Økonomi- og Indenrigsmi-

nisteriet vil derfor et år efter lovens ikrafttræden udarbejde en redegørelse over lovens

virkning i praksis med henblik på, at ordningen om nødvendigt kan tages op til revisi-

on. Der vil i den forbindelse blive indhentet udtalelser fra politiet og KL med henblik på

belysning af erfaringer med den nye form for adressebeskyttelse. Redegørelsen vil

blive tilsendt Folketingets Kommunaludvalg.

2.2.11. Øvrige forhold

Joan-Søstrene

har bemærket, at det kan befrygtes, at den politimæssige og retslige

beskyttelse, som tilkommer borgere i almindelighed, lettere opgives for udsatte perso-

ner. Det eneste tilbud bliver herefter en flytning og en medfølgende særlig adressebe-

skyttelse. Den udsatte part og eventuelle børn fjernes således fra deres vante omgi-

velser og tvinges til nærmest at leve ”under jorden”.

Joan-Søstrene

har endvidere bemærket, at personer under særlig adressebeskyttel-

se kan opleve tab af rettigheder, som gælder for andre borgere. Der peges i den for-

bindelse på, at adgangen til at opnå gældssanering efter konkurslovens regler bliver

nærmest illusorisk, da en sådan gældssanering skal offentliggøres i Statstidende med

ansøgerens adresse. Det bemærkes i den forbindelse, at en del kvinder, som har

levet i voldelige parforhold, ofte har oparbejdet stor gæld, idet den voldelige partner

har tvunget dem til at underskrive som debitor for sin gæld.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Formålet med lovforslaget er at indføre en særlig form for adressebeskyttelse, der

rækker ud over de eksisterende muligheder for beskyttelse, og iværksættelse af den

særlige adressebeskyttelse vil blive ét blandt flere initiativer, som politiet kan iværk-

sætte som led i beskyttelsen af en person. Der er således tale om et nyt

supplerende

værktøj, der ikke træder i stedet for den almindelige beskyttelse.

For så vidt angår gældssanering har Justitsministeriet oplyst, at det fremgår af kon-

kurslovens § 208, at der i forbindelse med en gældssaneringssags indledning skal

indrykkes en bekendtgørelse i Statstidende, som bl.a. skal indeholde oplysning om

skyldnerens navn, tidligere navne, adresse og fødselsdato. Oplysningerne er nødven-

dige for at identificere skyldneren.

Det følger endvidere af konkurslovens § 199, stk. 1, 1. pkt., at en kendelse om gælds-

sanering som udgangspunkt omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssanerings-

sagens indledning, jf. lovens § 206. Det følger dog af 2. pkt., at skifteretten, når særli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge forhold taler derfor, kan bestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er

stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt (tilbagerykket skæringsdag).

Der kan i den forbindelse henvises til Vestre Landsrets kendelse af 13. juli 2010 (Uge-

skrift for Retsvæsen 2010, s. 2773), hvor skifteretten havde afvist at indlede gældssa-

nering i et tilfælde, hvor skyldner med navne- og adressebeskyttelse på grund af frygt

for hendes tidligere ægtefælle og børnenes far ikke ønskede navn og adresse oplyst i

Statstidende. For landsretten nedlagde skyldneren påstand om, at det blot var hendes

nuværende navn og adresse, som hun ikke ønskede oplyst i Statstidende. Landsret-

ten hjemviste på denne baggrund sagen under henvisning til konkurslovens § 199,

stk. 1, om tilbagerykket skæringsdag med henblik på stillingtagen til, om betingelserne

for at indlede gældssanering i øvrigt var opfyldt.