Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 141
Offentligt
1510858_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. marts 2015
2015-1255
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 141 – Forslag til lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, som jeg hermed skal be-
svare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mike Legarth.
Spørgsmål nr. 3:
Ministeren bedes oplyse status for evakuering af tog i Femern Bælt-
forbindelsen, herunder bedes især alle de åbne punkter omkring evakuering af
tog oplistet.
Svar:
Jeg har anmodet Femern A/S om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet. Femern
A/S har oplyst følgende:
”I Danmark og Tyskland skal alle krav i forordning 1303/2014/EF vedrørende
den tekniske specifikation for sikkerhed i jernbanetunneler i det trans-
europæiske jernbanesystem være opfyldt. I Tyskland skal man desuden opfylde
kravene i et sæt retningslinjer vedrørende brand- og beskyttelse mod katastro-
fer – herunder den såkaldte „Richtlinie Anforderungen des Brand- und Kata-
strophenschutzes an den Bau und den Betrieb von Eisenbahntunneln”. Disse
retningslinjer supplerer EU-reglerne med skærpede tyske krav.
Dette grundlag stiller store krav til rednings- og evakueringskonceptet for Fe-
mern-forbindelsen, herunder for eksempel krav til nødbelysning, regulering af
luftforhold, brandslukningssystemer, sikkerhedssystemernes centrale overvåg-
ning, nødfortove, nødudgange og brandsikkerhed, som alle er systemer eller
konstruktioner, der muliggør en sikker evakuering til et sikkert område med
efterfølgende evakuering ud af tunnelen.
Designet af Femern-tunnelen opfylder alle de stillede krav, hvilket er verificeret
af certificerede og uafhængige EU-vurderingsorganer. Organerne har mandat
til at gennemføre disse EU-verifikationer i hele Europa, og de er godkendt til at
udføre disse opgaver på Femern-projektet af sikkerhedsmyndighederne for
jernbane (Trafikstyrelsen og Eisenbahn-Bundesamt) i både Danmark og Tysk-
land.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510858_0002.png
Da der i Tyskland stilles en række specifikke regler og anvisninger vedrørende
sikkerhedsforhold, har Femern A/S derfor allerede nu leveret den EU-
verificerede dokumentation til de relevante tyske myndigheder for med det
aktuelle redningskoncept at sikre verifikation af opfyldelsen af disse krav.
Al design af sikkerhedsrelaterede faciliteter er baseret på risikoanalyser. Der
henvises til svarene på spørgsmål nummer 4, 5, 7 og 8.
Videreudvikling og detaljering af anlæggets sikkerhedsinstallationer er en fort-
løbende proces, og de tilhørende risikoanalyser og verifikationer af opfyldelse
af alle acceptkriterier er derfor også en fortløbende proces. Det er i sidste in-
stans de to landes myndigheder, der suverænt godkender anlæggets endelige
sikkerhedsinstallationer med tilhørende beredskabs- og sikkerhedsprocedu-
rer.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke