Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 141
Offentligt
1513985_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. marts 2015
2015-1255
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 141 – Forslag til lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, som jeg hermed skal be-
svare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 12:
Vil ministeren kommentere den risikovurdering af Femern Bælt-tunnelen, der
er foretaget af firmaerne Rambøll og Arup, og herunder vurdere, hvorvidt der
er mulighed for, at der kan ske en tilsvarende ulykke, som den der skete i
1999 i Mont Blanc-tunnelen, hvor en brand i en lastbil førte til, at 39 menne-
sker omkom?
Svar:
Jeg har anmodet Femern A/S om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet. Femern
A/S har oplyst følgende:
”I forhold til den risikovurdering, der er udviklet i forbindelse med design af
Femern-tunnelens vejdel, henvises til tidligere afgivne svar på spørgsmål 5, 6,
7, 8 og 9. Disse risikovurderinger er gennemført i henhold til europæisk og
international praksis og gældende normer og standarder på området.
Den 24. marts 1999 udviklede en brand inde i Mont Blanc-tunnelen sig til den
mest alvorlige ulykke, der hidtil er set i tunneller. Mont Blanc-tunnelen er en
bjergtunnel med dobbeltrettet vejtrafik, altså trafik i en vognbane i hver sin
retning uden adskillelse. Den forbinder Frankrig og Italien igennem et bjerg-
massiv. Størrelsesordenen af et typisk tværsnit af Mont Blanc-tunnelen (rødt
tværsnit) sammenlignet med et typisk tværsnit af Femern Bælt-tunnelen (gråt
tværsnit) fremgår af skitsen nedenfor.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513985_0002.png
Mont Blanc-tunnelen er ca. 11,6 km lang, og branden opstod i en lastbil, der
stoppede ca. 6,7 kilometer inde i tunnelen målt fra den franske side, men bran-
den havde udviklet sig over de sidste par kilometer, før lastbilen stoppede.
Lastbilen havde ca. 550 liter dieselolie om bord og var lastet med ca. 9 tons
margarine og 12 tons mel. Mont Blanc-tunnelen var udstyret med et ældre
tværventilationssystem med begrænset kapacitet og med indblæsnings- og ud-
sugningskanaler under vejbanerne. Der fandtes håndholdt brandslukningsud-
styr pr. 100 meter, vandudtag for brandvæsnet pr. 150 meter og lukkede
brandbeskyttelseskabiner pr. 600 meter. Disse kabiner var dog uden egentlig
adgang til et parallelt og sikkert separat flugtrør. Tunnelen var desuden udsty-
ret med et branddetekteringssystem og brandtryk-alarmknapper pr. 100 meter,
men dele af dette system var under reparation, så der gik ca. 4 minutter, fra
synlig røg kom ud af lastbilen, til den første alarm blev afgivet til kontrolcentret
på den franske side. Indsatsledelsen blev styret af to instanser, der hver var
ansvarlige for ca. halvdelen af tunnelen, hvilket vanskeliggjorde koordinerin-
gen.
Da branden, efter at lastbilen var stoppet, brød ud i lys lue, var det med det
givne udstyr ikke muligt at forhindre branden i at udvikle sig meget hurtigt.
Luftstrømmen i tunnelen omkring brandstedet var på det tidspunkt i retning
mod Frankrig, hvor en del lastbiler og personbiler var stoppet op bagved den
brændende lastbil. Som følge af denne luftstrøm og det forhold, at branden ikke
kunne kontrolleres, spredtes branden hurtigt i selve trafikrøret til en del af de
biler, der var stoppet nær brandstedet. Temperaturerne steg kraftigt og hurtigt
til over 1.000 C
o,
og røgudviklingen var følgelig så kraftig, at mange mennesker
ikke hurtigt nok kunne slippe væk fra branden til et sikkert sted, idet man reelt
set kun kunne flygte igennem selve vejrøret. Desuden var de fleste ofre for
branden blevet siddende i deres biler i så lang tid, at de i realiteten ikke længere
havde tilstrækkelige muligheder for at flygte.
Da brandvæsenet ankom og forsøgte at komme ind til ulykkesstedet, var bran-
den og røgudviklingen så kraftig, at det første redningskøretøj ikke kunne
komme nærmere brandstedet end ca. 2,7 km fra den franske side og ikke nær-
mere end ca. 300 meter fra den italienske side. De italienske brandfolk kunne
imidlertid ikke arbejde så tæt på branden og måtte trække sig tilbage til et mere
sikkert område ca. 900 meter fra brandstedet. Der gik godt to døgn, før det var
lykkedes at slukke branden.
Skaderne var omfattende. 39 mennesker mistede livet som følge af røgforgift-
ning. Tunneltaget var alvorligt skadet over en strækning på ca. 900 meter, sik-
kerhedskabinerne nærmest branden var alvorligt skadede, og asfaltbelægnin-
gen var ødelagt over en strækning af ca. 1,2 km. Branden destruerede 2 ind-
satskøretøjer, 23 lastbiler, 10 personbiler og en motorcykel. Der gik næsten 3
år, inden tunnelen igen blev åbnet for kommerciel trafik, og det skete kun efter
omfattende forbedringer af sikkerheden.
Side 2/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513985_0003.png
En lignende ulykke med tilsvarende konsekvenser vil ikke kunne ske i Femern
Bælt-tunnelen. Årsagen er, at de to tunneler har meget forskellige karakteristi-
ka.
En brand i en lastbil, der befinder sig inde i en tunnel, vil kunne forekomme.
Men konsekvenserne af branden og mulighederne for at kontrollere udviklin-
gen afhænger næsten udelukkende af tunnelens indretning, sikkerhedsinstalla-
tionerne, mulighederne for umiddelbart at kunne bringe sig selv i sikkerhed og
mulighederne for at kunne gennemføre en effektiv og sikker rednings- og sluk-
ningsindsats.
Hvis der opstår brand i en tunnel, er det faren for røgforgiftning, der udgør det
altovervejende problem for mennesker. Femern Bælt-tunnelen har ensrettet
trafik, og man kan derfor benytte et meget effektivt og kraftigt langsgående
ventilationssystem, der sikrer, at røgen altid blæses ud i køreretningen. Dette
betyder, at området bagved branden, hvor bilerne og de strandede personer vil
være stoppet op, altid er røgfrit. Området foran branden, hvor røgen blæses
hen, vil være mennesketomt, fordi bilerne foran uheldet for længst vil være kørt
ud af tunnelen. Femern Bælt-tunnelens ventilationssystem har kapacitet til at
sikre dette princip for endog meget kraftige brande som for eksempel en brand
i en lastbil.
Der vil være nødudgangsdøre med en maksimal afstand på 110 meter, så per-
soner i det uheldsramte rør meget hurtigt vil kunne komme til den nærmeste
flugtdør og dermed komme i sikkerhed i et af naborørene.
Der vil i vejrørene i Femern Bælt-tunnelen være konstant overvågning af tra-
fikken, herunder overvågning af eventuel udvikling af brand eller dårlig luft-
kvalitet. Opstår der en unormal situation, vil operatørerne med det samme
kunne se på kameraerne, at noget er ved at ske, og de kan derfor også med det
samme iværksætte, hvad der måtte blive nødvendigt. Der vil fra kontrolcentret
derudover – via et højttalersystem samt ved direkte indgang på FM-
bilradioerne – være mulighed for at instruere folk i, hvad de skal gøre i en kri-
tisk situation.
I vejrørene vil der blive installeret et fast vandbaseret brandbekæmpelsessy-
stem (sprinkler- eller vandtågeanlæg). Er en alvorlig brand under udvikling, vil
man derfor i sektioner omkring brandstedet kunne starte et sådant anlæg. Ho-
vedformålet vil være at undgå brandspredning til andre køretøjer, at begrænse
brandens størrelse (begrænse temperatur- og røgudvikling), at sikre gode be-
tingelser for brandvæsenets indgriben og at minimere skaderne på fast udstyr
og selve tunnelen, så hurtig genåbning kan foretages. Betonkonstruktionerne i
selve tunnelen vil derudover være brandisoleret, så de er beskyttede mod tem-
peraturer helt op til ca. 1.350 C
o
.
Side 3/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513985_0004.png
En brandsluknings- eller redningsindsats vil blive koordineret igennem én ind-
satsleder og vil foregå fra vej-naborøret igennem nødudgangene. Brandvæsenet
vil på denne måde altid kunne komme meget tæt på brandstedet, men samtidig
have deres sædvanlige udstyr på et sikkert og nært sted i naborøret. Der vil
være udtag for ekstra vand til brandslukning pr. ca. 100 meter. Der vil også i
tunnelen være installeret normale håndildslukkere og trykknapsystemer til
brandalarmering pr. ca. 100 meter.
Der vil i Femern Bælt-tunnelen – ud over de beskrevne indretninger og instal-
lationer – også være en række andre systemer, herunder et dynamisk trafiksty-
ringssystem, der kan lukke ned for al tilkørsel til tunnelen. Tunnelens generelle
indretning og alle disse systemer sikrer tilsammen, at et lignende uheld som
det, der indtraf i Mont Blanc-tunnelen i 1999, ikke i Femern Bælt-tunnelen vil
kunne udvikle sig til en lignende katastrofal hændelse.”
Side 4/4
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke