Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 141 Bilag 5
Offentligt
Kort notat:
Finansiel usikkerhed ved Femern Bælt tunnel er metodisk undervurderet
Resume
Femern A/S har lagt et stort arbejde i udarbejdelse af en finansiel Base Case (november 2014) og
tilbageviser al kritik, men analysen af projektets usikkerheder er baseret på et forsimplet metodegrundlag.
Der er derfor en nærliggende mulighed for, at Folketinget beslutter anlægsloven L141 med en utilstrækkelig
viden om hvor galt det kan gå. Det foreslås derfor, at Base Case analysen suppleres med seriøse Best og
Worst Case analyser.
Transportministeren fremsatte 25. februar forslag L141 til ”Lov om anlæg og drift af en fast forbindelse
over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark”. Som en del af beslutningsgrundlaget har Femern
A/S udarbejdet rapporten ”Finansiel analyse af Femern Bælt-forbindelsen inkl. danske landanlæg”,
november 2014. Til belysning af projektets økonomiske robusthed indeholder rapporten 13
partielle
følsomhedsanalyser
(se rapportens afsnit 6.2). Ligeledes indeholder rapporten en
stresstest
af projektet,
idet det undersøges hvor meget anlægsomkostninger og trafikindtægterne kan øges før
tilbagebetalingstiden overskrider 50 år, der anses for at være det maksimalt acceptable (se rapportens
afsnit 6.3). Både partielle følsomhedsanalyser og stresstest udføres med udgangspunkt i projektets Base
Case (hovedscenarie).
Ovennævnte analyser har fået nogen til at betegne projektets økonomi som robust, men den anvendte
fremgangsmåde er unødigt forsimplet. De
partielle følsomhedsanalyser
udføres ved at variere
forudsætningerne én ad gangen med små ændringer og beregne konsekvensen for tilbagebetalingstiden.
Der er tale om lokale analyser og set enkeltvis er de resulterende ændringer af tilbagebetalingstiden små og
ubetydelige. Der tages altså ikke hensyn til, at flere (mange) forudsætninger kan være usikre på samme tid
og til at usikkerhederne kan være store. Således er
partielle følsomhedsanalyser
uegnede til at konkludere
noget om projektets robusthed.
I
stresstesten
varieres også kun én forudsætning ad gangen. F. eks. vises det, at en forøgelse af
anlægsomkostningerne på 19,6 mia. kr. og en årlig reduktion af trafikindtægterne på 21% hver især fører til
en tilbagebetalingstid på 50 år. Men en uacceptabel lang tilbagebetalingstid kan sagtens blive resultatet,
selv ved relativt små usikkerheder, når flere usikre forudsætninger tages i betragtning på én gang. Som et
eksempel betragtes her 3 usikre forudsætninger: anlægsomkostninger, trafikindtægter og realrente. I
eksemplet er de totale anlægsomkostninger kun 10% større end Base Case, de totale trafikindtægter er
hvert år kun 10% mindre end Base Case og realrenten er 3,25% p.a. sammenlignet med Base Case 3,00%
p.a. Alle andre forudsætninger er uændrede i forhold til Base Case, herunder et EU tilskud på 10,3 mia. kr.
Resultatet er, at tilbagebetalingstiden for projektet overstiger 50 år og risikoen for rentedød bliver
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506840_0002.png
overhængende.
1
Selv ved disse få og små afvigelser fra Base Case bliver hele projektet tvivlsomt og det er
åbenbart ikke særlig robust!
Projektets fortalere vil indvende, at når der er usikkerhed om flere forudsætninger vil nogle variere til den
gode side og nogle til den dårlige, så nettoresultatet bliver tæt på Base Case. Der er imidlertid meget, der
tyder på, at Base Case i Femern Bælt projektet er valgt til den optimistiske side og derfor vil variationer i
forudsætningerne tendere til at forøge tilbagebetalingstiden.
Siden Base Case blev præsenteret i november 2014 er der flere eksempler på, at usikkerheden om
forudsætningerne er større end antaget og går i den forkerte retning. Her nævnes blot nogle få: 1) Den
aktuelle usikkerhed forbundet med størrelsen af anlægsomkostningerne er p.t. 8,9 mia. kr. til den forkerte
side efter entreprenørkonsortiernes seneste tilbagemelding (der forhandles nu om prisen). 2) Omkring EU
subsidierne frygtes en reduktion i forhold til 10,3 mia. kr. i Base Case (der er nu ansøgt om 25% af den
samlede investering). 3) Udviklingen i personbiltrafikken i Base Case er af flere blevet karakteriseret som alt
for optimistisk. Der er både usikkerhed om trafikkens udvikling frem til tunellens ibrugtagning, det
efterfølgende trafikspring (herunder trafikmix, takster og evt. fortsat færgedrift) og den efterfølgende
vækst. Der er ingen eller få eksempler på, at forudsætningerne har ændret sig til det bedre.
Femern A/S har lagt et stort arbejde i udarbejdelsen af Base Case med hjælp fra ekstern
konsulentekspertise. Hvad der behøves nu er en kvalitetssikring af Base Case i form af realistiske
usikkerhedsanalyser før Folketinget vedtager anlægslov L141 og gennemfører projektet. Der må udarbejdes
en troværdig Best Case, som (naturligvis) skal være bedre end Base Case. Hvis det ikke kan lade sig gøre,
har vi en utroværdig og alt for optimistisk Base Case, der derfor må revideres inden Folketinget vedtager
L141. Ellers forventes overskridelse af anlægsbudgettet og underskridelse af indtægtsbudgettet, hvilket i
øvrigt er reglen snarere end undtagelsen ved store anlægsprojekter. Tilsvarende må der udarbejdes en
troværdig Worst Case, så medlemmerne af Folketinget ved hvilken potentiel belastning af statsfinanserne
de siger ja til ved at vedtage L141. Til dette analysearbejde er der brug for en faglig kompetent og upartisk
synsvinkel på projektet og de involverede usikkerheder.
Hellerup, 2. marts 2015
Hans Schjær-Jacobsen
civilingeniør, ph.d., HD
Dyssebakken 19
2900 Hellerup
Mobil 29449770
[email protected]
1
Femern A/S har ikke ønsket at stille deres finansielle beregningsmodel til rådighed. Derfor er beregningerne i dette
notat udført med en tilsvarende finansiel model, der er udviklet ud fra offentligt tilgængelige oplysninger om Femern
projektet. Modellen er verificeret inden for en absolut nøjagtighed på ±1 år i forhold til resultaterne i ovennævnte
rapport.
2