Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 141 Bilag 3
Offentligt
1505423_0001.png
Transportministeriet
Frederiksholm Kanal 27 F
1220 København K
Dato 16. december 2014
Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med
tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM
Transportministeriet har udsendt udkast til Lov om anlæg af en fast
forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark i
høring. Endvidere er udsendt et tillæg til VVM for Femern Bælt forbin-
delsen. Lovforslag og VVM er i høring til og med den 5. januar 2015.
Dette høringssvar fremsendes med forbehold for Regionsrådets god-
kendelse den 8. januar 2015.
Det er Region Sjællands indledende synspunkt, at der med fremsættelse
af lovforslaget er nået en afgørende milepæl i forbindelse med etable-
ringen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Regionen ser frem til
en hurtig beslutningsproces, så projektet kan realiseres som planlagt.
Etableringen af Femern Bælt forbindelsen vil ikke kun have stor betyd-
ning regionalt, men også nationalt. Erfaringerne fra bl.a. etableringen
af Øresundsforbindelsen viser, at der er behov for en koordineret stats-
lig indsats på tværs af relevante ministerier for at sikre, at potentialerne
udnyttes optimalt til gavn for virksomheder og borgere i hele landet.
Region Sjælland har derfor en forventning om at staten aktivt vil tage
initiativ til:
-
-
-
at medvirke til yderligere udnyttelse af innovationspotentialerne
omkring den faste forbindelse
at medvirke til at skabe positive incitamentsstrukturer og flek-
sible lovgivningsmæssige rammer, der kan sikre et match mel-
lem udbuddet af arbejdskraft og virksomhedernes behov
at understøtte de socioøkonomiske forandringer ved at sætte fo-
kus på mulighederne for at lokalisere jobskabende aktiviteter i
området omkring Femern Bælt, eksempelvis gennem udflytning
af statslige arbejdspladser
at igangsætte et målrettet arbejde for at nedbryde barrierer for
udvikling af et grænseregionalt arbejdsmarked
at styrke det tværnationale samarbejde i regi af konsultationsor-
ganet eller et lignende formaliseret samarbejdsforum for at sikre
en tværgående koordinering
at igangsætte det nødvendige tværnationale samarbejde på
transportområdet for at sikre optimal udnyttelse af Femern Bælt
forbindelsen for jernbane- og vejtrafik fra den dag tunnelen åb-
Brevid: 2443225
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf.: 70 15 50 00
Ledelsessekretariatet
@regionsjaelland.dk
www.regionsjaelland.dk
-
-
-
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505423_0002.png
ner
Region Sjælland anmoder i samme forbindelse Transportministeriet om at sikre, at de berør-
te ministerier bliver orienteret om de regionale forventninger.
Region Sjælland forventer at blive inddraget i et tæt samarbejde med staten om konkrete ini-
tiativer, der kan udnytte etableringen af Femern Bælt forbindelsen til at skabe regional vækst
og udvikling.
Vækst- og beskæftigelsesmuligheder
For Region Sjælland rummer etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt store
vækst- og beskæftigelsesperspektiver. Regionsrådet har netop sendt et forslag til ny regional
vækst- og udviklingsstrategi (REVUS) i offentlig høring, hvor visionen er at udnytte de store
anlægsinvesteringer i regionen i det kommende 10 år, herunder byggeriet af Femern forbin-
delsen, til at skabe varig vækst og blivende beskæftigelse.
Regionen finder det i den forbindelse positivt, at lovbemærkningerne peger på, at hoveden-
treprenørerne og underleverandørerne til projektet forventes at skabe en beskæftigelse på ca.
55.000 mandeår i alt i perioden frem til 2021. Heraf må det forventes, at hovedparten af dis-
se arbejdspladser skabes i Region Sjællands geografi.
For Region Sjælland er det afgørende, at så meget som muligt af arbejdskraften bliver rekrut-
teret regionalt, og at regionale virksomheder ligeledes kan bistå i de opgaver, der udbydes.
Det er således et mål i REVUS, at minimum en fjerdel af underentrepriserne i forbindelse
med de store anlægsprojekter i regionen udføres af virksomheder lokaliseret i regionen.
Innovationspotentialer
Regeringen og Vækstforum Sjælland har i 2014 indgået en aftale om et regionalt vækstpart-
nerskab. Af aftalen fremgår det, at Regeringen vil styrke innovationsmiljøet omkring Femern
Bælt-forbindelsen, og at Vækstforum Sjælland vil bruge anlægget af den faste forbindelse
over Femern Bælt som fyrtårnsprojekt for innovation og udvikling.Region Sjælland vurderer,
at der er store muligheder for, at det konkrete anlægsbyggeri og de aktiviteter, der skabes
omkring Femern Bælt tunnelen, kan tænkes ind i en større innovationssammenhæng - Fe-
mern Vækst Center. Regionen har derfor sammen med en række andre aktører igangsat en
proces, der bl.a. støttes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen med op til 80 mio. kr.. Region
Sjælland forbereder i den forbindelse et større Interreg projekt, der skal være rammen om
dansk-tyske aktiviteter på innovationsområdet omkring Femern Bælt.
Region Sjælland ser gerne et tættere samarbejde med staten og andre aktører og forventer, at
staten vil medvirke yderligere til udnyttelse af innovationspotentialerne omkring den faste
forbindelse gennem øget finansiering af innovationsaktiviteter.
Kompetencematch
Region Sjælland og Vækstforum har allerede i en årrække medvirket til at iværksætte regio-
nale initiativer, som skal sikre, at der i etableringsfasen vil være den rette arbejdskraft til rå-
dighed med de nødvendige kompetencer. Disse initiativer har desuden fokus på at klæde
virksomhederne bedst muligt på til at indgå i konsortier. De forskellige initiativer er udviklet
i samarbejde med regionale partnerskaber på tværs af kommuner, uddannelsesinstitutioner
og parter fra arbejdsmarkedet og erhvervslivet og har således bred opbakning i regionen.
Region Sjælland har ligeledes fokus på at skabe de bedste uddannelsesmuligheder og skabe et
kompetenceløft i regionen. Også her ses Femern Bælt byggeriet som en vigtig indgang til
mange nye praktikmuligheder for unge. Andelen af ufaglærte personer forventes samtidig at
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505423_0003.png
blive reduceret. I denne sammenhæng har Region Sjælland og Vækstforum også medvirket til
at etablere et stærkt samarbejde mellem erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedets parter.
Et eksempel på dette er projektet Quickstart, som er en fælles satsning, som Region Sjælland
sammen med Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og de 17 kommuner har taget
initiativ til. Quickstart skal gennem en koordineret indsats skabe et bedre samspil mellem
erhvervs-, kompetence- og beskæftigelsesområdet med det formål at medvirke til varig vækst
og blivende beskæftigelse i forbindelse med de store anlægsinvesteringer. Der er bl.a. opstil-
let mål for indsatsen i forhold til lokale virksomheders inddragelse i byggeprocessen og for-
øgelse af antallet af unge, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse gennem et øget an-
tal virksomhedspraktikpladser.
Projektet afspejler, at den faste forbindelse vil få stor indflydelse på beskæftigelsen i området
både under og efter anlæggets etablering og medvirke til en større socioøkonomisk foran-
dring, hvor nogle typer af jobs og virksomheder må forventes at ophøre, mens nye vil opstå.
Det forudsætter en særlig indsats, hvor der – også fra statslig side - tænkes på tværs af er-
hvervspolitik, arbejdsmarkedspolitik og uddannelsespolitik for at skabe positive incitaments-
strukturer og fleksible lovgivningsmæssige rammer, der kan sikre et match mellem udbuddet
af arbejdskraft og virksomhedernes behov.
Region Sjælland forventer, at staten medvirker til at skabe positive incitamentsstrukturer og
fleksible lovgivningsmæssige rammer om særligt arbejdsmarkedsuddannelserne, der kan sik-
re et match mellem udbuddet af arbejdskraft og virksomhedernes behov.
Endvidere forventer Region Sjælland, at staten aktivt vil understøtte de socioøkonomiske
forandringer ved at lokalisere jobskabende aktiviteter i området omkring Femern Bælt, ek-
sempelvis ved at til gode se især Lolland-Falster beskæftigelsesmæssigt gennem udflytning af
statslige arbejdspladser.
Nedbrydning af grænsebarrierer
Region Sjælland indgår i STRING-samarbejdet, der er et grænseregionalt samarbejde mellem
Hamborg by, delstaten Schleswig-Holstein, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Køben-
havns Kommune og Region Skåne. Parterne arbejder for at udvikle Femern Bælt korridoren
fra Hamborg til Øresundsregionen til en grøn vækstmotor i Nordeuropa.
Som et led i at fremme de regionale vækst- og beskæftigelsesmuligheder arbejder Region
Sjælland og relevante aktører i regionen desuden sammen med tilsvarende tyske partnere i
Femern Bælt Komiteen for at nedbryde grænsebarrierer på begge sider af Femern Bælt. Des-
uden arbejder Region Sjælland og Femern Bælt Komiteen for et maksimalt udbytte af bygge-
fasen bl.a. i forhold ved at understøtte kvalificering af regionens arbejdskraft.
Det er meget væsentligt, at der arbejdes med en målrettet nedbrydning af de grænseregionale
barrierer for at skabe et sammenhængende grænseoverskridende arbejdsmarked. Det drejer
sig eksempelvis om skatteforhold, gensidig anerkendelse af virksomheders autorisationer,
muligheder for merit i forhold til uddannelse mm.
Region Sjælland arbejder med disse problemstillinger i regi af Femern Bælt komiteen og
STRING-samarbejdet, men også gennem Øresundskomiteen, hvor der er opnået betydelige
resultater på dette område gennem årene. Samarbejdet med Region Sønderjylland-Slesvig er
ligeledes et led i denne indsats. Erfaringerne fra Øresundssamarbejdet viser, at der er behov
for en vedholdende indsats for at arbejdet med de grænseregionale barrierer får effekt.
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505423_0004.png
Region Sjælland forventer derfor, at staten igangsætter et målrettet arbejde for at nedbryde
og afskaffe barrierer for udvikling af et grænseregionalt arbejdsmarked, der kan understøtte
udviklingen af Femern Bælt regionen.
Region Sjælland har tidligere fulgt det tværministerielle udvalg omkring Femern Bælt.
Regionen opfatter det nye initiativ, der er igangsat under ledelse af Skatteministeriet som et
signal om at de grænseregionale problemstillinger omkring Femern Bælt fortsat tages alvor-
ligt. Region Sjælland ser gerne et stærkere samspil med staten om denne opgave.
Region Sjælland forventer derfor at staten vil styrke det tværnationale samarbejde i regi af
konsultationsorganet eller et lignende formaliseret samarbejdsforum for at sikre en effektiv
tværgående koordinering.
Grøn vækstkorridor
Parterne i STRING-samarbejdet står også bag det netop afsluttede Interreg projekt Green
STRING Corridor. Projektet, der ud over at pege på konkrete forbedringsmuligheder for
jernbanetrafikken i Femern Bælt–Korridoren, også stiller skarpt på nødvendigheden af, at de
tre landes transportmyndigheder allerede i 2015 sammen igangsætter planlægningsarbejdet
omkring togindkøb, køreplaner mm. Her forventer Region Sjælland, at Transportministeriet
snarest tager et initiativ.
Endvidere viser projektet, at det er muligt både at køre meget hurtige tog og et stort antal
godstog samtidig med, at der kan ske væsentlige forbedringer for regionaltogstrafikken. Slut-
telig fremgår det af projektet, at etablering af en grøn transportkorridor mellem Sydsverige
nedover Sjælland til Hamborg også vil give nye muligheder for transportafhængige virksom-
heder i Femern Bælt korridoren.
Femern-projektet vil knytte Skandinavien tættere sammen med det øvrige Europa. Med den
faste forbindelse bindes vidensmiljøerne i Øresundsregionen sammen med miljøerne i Ham-
borg-området, og potentialerne i den grænseregionale turisme øges betydeligt. Endvidere
styrkes vilkårene for at skabe en grøn vækst og større interaktion mellem Femern Bælt regio-
nens virksomheder.
I dette perspektiv er det særlig vigtigt, at jernbaneforbindelserne over Femern Bælt mellem
København og Hamborg får en standard, der gør det muligt at nedbringe rejsetiden til 2�½
time. Samtidig er det også vigtigt for regionen som helhed, at der skabes let adgang til Fe-
mern Bælt korridorens moderne infrastruktur gennem stationer og terminaler samt tilstø-
dende infrastruktur.
Region Sjælland forventer derfor, at staten igangsætter det nødvendige tværnationale samar-
bejde på transportområdet for at sikre optimal udnyttelse af Femern Bælt forbindelsen for
jernbane- og vejtrafik fra den dag, tunnelen åbner, herunder at der skabes forudsætninger for
at kunne nedbringe rejsetiden fra København til Hamborg til 2�½ time.
Beredskab
Region Sjælland er ansvarlig for sundhedsberedskabet i regionen. De 3 beredskabssektorer
brand, politi og sundhed har været en del af beredskabsdesignet i forhold til den tunnelløs-
ning, der ligger til grund for forslaget til anlægslov. De 3 sektorer har på den baggrund fået en
bred indsigt i projektets enkelte faser.
Femern A/S skal ifølge anlægsloven udarbejde et sikkerhedskoncept inden tunnelens åbning.
For sundhedsberedskabet er det vigtigt, at man anskuer projektet som et samlet projekt, og
ikke opdelt dels som en anlægs- og byggefase, dels som en driftsfase. Der bør derfor også fo-
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505423_0005.png
religge et sikkerhedskoncept for anlægs- og byggefasen, da der i anlægsfasen vil være mar-
kante risici i de mange opgaver, der bl.a. er med midlertidige anlæg og støbning. Desuden vil
antallet af personer også blive betydelig forøget i bygge- og anlægsområdet.
I forhold til den del af lovforslaget der omhandler de omkostninger, der er nødvendige for
varetagelsen af de beredskabsmæssige opgaver, er der divergens i forhold til beredskabernes
ønske om en øvelsestunnel i under anlægs- og byggefasen og den efterfølgende idriftsættelse.
Det er beredskaberne holdning, at man bør etablere en øvelsestunnel samtidig med tunnel-
byggeriets anlægs- og byggefase, således at den teknisk set følger den udvikling der vil være
under byggeriet af tunnelen. Dermed sikres det, at det samlede beredskab altid er trænet og
uddannet i det set-up, der er aktuelt er gældende i tunnelen – et set-up der i forvejen er me-
get komplekst.
I forbindelse med Femern Bælt byggeriet etableres en større byggeplads omkring tunnelen,
der vil medføre en betydelig forøgelse af aktiviteter i området. Det vil som led i beredskabet
også forudsætte et stort og velfungerende sygehus i Nykøbing Falster.
Råstoffer
Region Sjælland bemærkede ved den tidligere afholdte høring for VVM-redegørelsen i sep-
tember 2013, at det er positivt, at en stor del af råstofbehovet dækkes af indvinding på havet,
hvorved der spares på de begrænsede ressourcer på land. Regionen vurderede ligeledes, at de
udlagte graveområder i regionens nuværende Råstofplan 2012-2023 kan forsyne de projek-
ter, som udspringer af Femern Bælt forbindelsen.
Region Sjælland står nu overfor at skulle træffe beslutning om udarbejdelse af en ny råstof-
plan, Råstofplan 2016-2027. Hvis Regionsrådet beslutter, at udarbejde en ny råstofplan for-
ventes det, at der vil blive tale om en ny robust råstofplan, der kan forsyne de projekter, som
udspringer af Femern Bælt forbindelsen.
At en stor del af Femern Bælt forbindelsens råstofbehov kan dækkes af indvinding på havet
er fortsat positivt i og med, at det bliver stadig sværere at udpege graveområder på land. Det
gør sig også gældende i forbindelse med udarbejdelsen af en ny råstofplan.
Region Sjælland forventer derfor at staten i højere grad muliggør indvinding af råstoffer på
søterritoriet for at reducere presset på anvendelse af de begrænsede ressourcer på land.
Venlig hilsen
Jens Stenbæk
Regionsrådsformand
Per Bennetsen
Koncerndirektør
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505423_0006.png
Side 6