Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 141 Bilag 3
Offentligt
1505418_0001.png
Transportministeriets departement
Att.: Dorthe Gravgaard
Frederiksholms Kanal 27
1220 København K
[email protected]
5. januar 2015
Brevid: 3565525
Sagsnr.: 317723
Lolland Kommune
Teknik- og Miljømyndighed
Postadresse
Lolland Kommunes høringssvar til forslag til anlægslove for Femern
forbindelsen
Forslag til anlægslov for den faste forbindelse over Femern Bælt med
tilhørende landanlæg blev offentliggjort af Transportministeriet den 28.
november 2014. Høringsfristen varer til den 5. januar 2014. Lolland
Kommunes byråd har på mødet den 18. december 2014 behandlet forslaget til
anlægslov.
*****
Lolland Kommune har fulgt arbejdet med den faste forbindelse fra starten. For
kommunen og det lokale erhvervsliv er det naturligvis meget glædeligt, at
processen nu er kommet så vidt, at der er udarbejdet forslag til anlægslov.
Lolland Kommune glæder sig over, at forslaget til anlægsloven indeholder
etablering af en ny jernbanestation på Lolland til erstatning for stationen i
Rødbyhavn. Kommunen har fra starten haft en klar forventning om, at
lokalområdet ikke mistede sin opkobling på den vigtige hovedinfrastruktur, og
det er nu kommunens forventning, at denne beslutning følges op med
etablering af timedrift, således at stationens fulde potentiale for lokal
bosætning og erhvervsudvikling kan realiseres. Kommunen ser samtidig frem
til, at stationen kan tages i brug i efteråret 2019 jfr. den oplyste tidsplan.
Kommunen ser også med tilfredshed på, at udformningen af det nye forland
er blevet justeret i forhold til det oprindelige forslag. Den opdaterede placering
af nye strande og tilknyttet infrastruktur som veje og parkeringsanlæg vil i
højere grad tilfredsstille lokale behov. Som tidligere aftalt er der brug for en
tæt proces med og inddragelse af Lolland Kommune i detailudformningen af
området, så det turistmæssige potentiale udnyttes optimalt. Lolland Kommune
ønsker ligeledes at følge det videre arbejde med sikring af den optimale
vandgennemstrømning, således at strandene får og bevarer den forventede
gode tilstand, både i forhold til bundforhold og vandkvalitet, som der er stillet i
udsigt jfr. VVM-redegørelsen.
I § 38 angives det, at Femern A/S bliver ejer af den nye faste forbindelse.
Lolland Kommune bemærker, at dette ejerskab også omfatter det nye forland
på begge sider af den eksisterende færgehavn. Kommunen har intet ønske om
at overtage ejerskab eller driftsforpligtelser i den forbindelse.
Jernbanegade 7
4930 Maribo
Tlf.: 54 67 67 67
Fax: 54 67 67 68
[email protected]
www.lolland.dk
Kontaktperson
Lars Kroer
Teknisk Sekretariat
Tlf.: 54676413
[email protected]
Side 1/7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505418_0002.png
Kommunen har bemærket, at lovforslaget omtaler kompensation for udgifterne til
beredskabet. Dette bør tydeligøres, og det bør klart fremgå, at det gælder for både
anlægsfasen og den efterfølgende driftsfase. Det er Lolland Kommunes helt klare
forventning, at vi bliver fuldt kompenseret for vores andel i de særlige
beredskabsopgaver, som påføres kommunen pga. opførelsen og driften af Femern
forbindelsen.
Den faste forbindelse over Femern bliver den længste, men ikke den eneste store
danske tunnel. Dermed vokser behovet også for træningsfaciliteter til de mange
medarbejdere i de forskellige beredskabsgrene. Lolland Kommune foreslår, at
muligheden for opbygningen af et særligt tunneltræningsområde i tilknytning til den
faste forbindelse undersøges.
Lolland Kommune henleder desuden opmærksomheden på Lolland-Falster Airport, der
med fordel kan supplere tiltag på beredskabsområdet og generelt vil være relevant for
projektets gennemførelse. Lufthavnens placering ved Holeby – tæt på byggepladsen og i
umiddelbar nærhed af den planlagte nye station – gør den velegnet som støttepunkt.
*****
Udover disse punkter, er det Lolland Kommunes opfattelse, at der fortsat er en række
forhold i lovforslaget, der bør ændres inden vedtagelsen. Det handler både om at
udnytte forbindelsens fulde potentiale og om at sikre, at Lolland Kommunes skatteydere
ikke pålægges urimelige udgifter i forbindelse med projektet:
Regional udvikling
Kommunen undrer sig over, at de tidligere fremsatte målsætninger om at bruge den
faste forbindelse som en motor for regional vækst og udvikling er helt fraværende fra
lovforslaget. I bemærkningerne til projekteringsloven beskrives det, hvordan projektets
regionale, erhvervsmæssige muligheder under og efter etableringen af den faste
forbindelse skal undersøges og inddrages. Endvidere konstateres det, at det ”i
forbindelse med en senere anlægslov vil … skulle undersøges, om der er behov for, at
indsatsen styrkes.”
Det er der i høj grad behov for.
Lolland Kommune ser etableringen af den faste forbindelse som en enestående
mulighed for at skabe varig og bæredygtig udvikling i hele den sydlige del af Region
Sjælland og i særlig grad på Lolland-Falster. Det er et område, der i dag er plaget af
befolkningstilbagegang, lille økonomisk vækst og manglende kompetencer hos en stor
del af arbejdsstyrken. Femern Bælt kan fungere som løftestang for en udvikling af hele
området, hvis der også fra statens side er et ønske om at understøtte og investere i
denne udvikling.
Det er fortsat kommunens opfattelse, at projektet kan og bør bidrage til den nødvendige
opkvalificering af den lokale og regionale arbejdskraft, og at anlægsbyggeriet kan og
bør bidrage til udvikling af lokale og regionale arbejdspladser.
En vigtig forudsætning er lokal jobformidling og et tæt samarbejde med de valgte
entreprenører om den nødvendige myndighedsbetjening. Lolland Kommune ønsker at
Side 2/7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505418_0003.png
etablere et Femern Agency på eller i umiddelbar tilknytning til byggepladsen, hvor
entreprenørerne får én indgang til relevante myndigheder og understøttende ressourcer.
Tiltaget er udviklet i tæt samarbejde med Vordingborg og Guldborgsund Kommuner.
Afkørselsanlæg 48
Helt konkret kan kommunen konstatere, at den tidligere planlagte etablering af et
opgraderet afkørselsanlæg 48 ved Maribo ikke længere er en del af anlægsprojektet.
Dette er overraskende og uforståeligt. En opgradering er afgørende for at sikre
erhvervsudviklingen på det, der med den faste forbindelse bliver en af de mest
attraktive placeringer langs Sydmotorvejen.
Kommunen ønsker ubetinget, at afkørselsanlægget opgraderes i henhold til de hidtidige
planer. De har været lagt til grund for planlægningen af nye erhvervsarealer, og en
lokalplan med denne forudsætning vil snarest blive fremlagt. Hvis afkørselsanlæg 48
ikke opgraderes i henhold til de hidtidige planer, kan en række konkrete tilsagn om
etablering af nye erhvervsvirksomheder blive truet på grund af uhensigtsmæssig
infrastruktur.
Lolland Kommune er bekendt med at alle VVM-spørgsmål er undersøgt, så indarbejdelse
af beslutning om opgradering af afkørsel 48 i lovforslaget vil kunne ske uden
miljømæssige konsekvenser.
Trafikforbindelser til Langeland, Sydfyn og Vestdanmark
Lolland Kommune anbefaler, at trafikforbindelserne mellem Sydmotorvejen og
Svendborgmotorvejen opgraderes. En hurtigere forbindelse vil styrke erhvervsudvikling
på Vestlolland, Langeland og Sydfyn, og en hurtigere forbindelse vil samtidig styrke den
faste forbindelses trafikgrundlag og økonomi ved at gøre den mere attraktiv som
alternativ for trafikanter fra Vestdanmark.
Administrative udgifter
Lovforslaget nævner, at de berørte kommuner - og det må i særlig grad gælde for
Lolland Kommune - vil få en række administrative opgaver i forbindelse med
gennemførelsen af anlægsprojektet.
Den antagelse kan Lolland Kommune til fulde bekræfte. Kommunen har allerede haft
betydelige administrative udgifter til anlægsprojektet. Foreløbig er det opgjort til knap
10 mio. kr. og kommunen forventer, at regningen vil blive mindst 50 mio. kr. inden
byggeriet er færdiggjort. Til sammenligning udgør hele budgettet til kommunens
tekniske forvaltning 19 mio. kr i 2015.
Ved tilsvarende anlægsprojekter har byggetilladelser mv. inden for reservationszonen
været en del af anlægsloven. Den valgte udbudsform på Femern betyder, at Lolland
Kommune også skal løfte denne opgave, og det vil presse de administrative
omkostninger yderligere op.
Side 3/7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505418_0004.png
En række udgifter – f.eks. byggesagsbehandling – kan og vil blive finansieret gennem
gebyrer til bygherre og de valgte entreprenører, men andre opgaver omkring f.eks.
lokalplanlægning og miljøtilsyn vil direkte belaste Lolland Kommunes budget.
Det er afgørende, at planlægningen af Femern-forbindelsen foregår under helt andre
rammer end de ellers sammenlignelige projekter på Storebælt og Øresund. Her var
ansvaret og udgifterne til myndighedsbehandlingen delt mellem kommune, amt og stat,
men den opgavefordeling blev ændret med strukturreformen. Det er nu
”værtskommunen”, der skal varetage og betale for langt den største del af
planlægnings- og myndighedsarbejdet, selvom et projekt af dette omfang er til gavn for
hele samfundet.
Det bør der tages hensyn til i finansieringen af de administrative omkostninger, og
kommunen forventer at blive økonomisk kompenseret for disse ekstraordinære
administrative omkostninger. Problemstillingen er i øvrigt ikke ukendt for statens egne
institutioner. Arbejdstilsynet har f.eks. fået en bevilling på 55 mio. kr. til at løfte de
ekstra opgaver med de store anlægsprojekter i Østdanmark.
Det skal understreges, at Lolland Kommune glæder sig til, at Femern A/S og de
tilknyttede entreprenører udvider deres aktiviteter i området, og kommunen vil
naturligvis bestræbe sig på at levere en effektiv og korrekt myndighedsbehandling til
dem – præcis som tilfældet er i forhold til kommunens øvrige virksomheder.
Sociale udgifter
Lolland Kommune påføres en række administrative udgifter, fordi produktionsstedet er
placeret på Lolland, men det er ikke den eneste udfordring. Lolland Kommune risikerer
også betydelige sociale udgifter, hvis en stor del af arbejdskraften kommer fra andre
EU-lande. Lovgivningen indebærer, at Lolland Kommune skal betale alle udgifter til
f.eks. sygedagpenge, mens skatteindtægterne går til staten, der så kompenserer alle
landets kommuner ligeligt via bloktilskuddet. Det giver ikke mening i en situation, hvor
én kommune risikerer at skulle dække sociale udgifter til flere tusind medarbejdere på
et ekstraordinært anlægsarbejde.
På begge områder gælder det, at regningen for et internationalt infrastrukturprojekt
ikke bør dækkes af Lollands skatteborgere.
Produktionsområdet
Kommunen har bemærket, at lovforslaget anfører, at der helt eller delvist vederlagsfrit
kan overdrages ejendomme eller arealer til Lolland Kommune. Kommunen vil i den
forbindelse bemærke, at den forventer, at de relevante arealer - f.eks. et afviklet
produktionsområde - vil blive overdraget til Lolland Kommune vederlagsfrit, i fuldt
opryddet stand og kun i de tilfælde, hvor kommunen ønsker en sådan overdragelse.
Overdragelsen bør på ingen måde kunne påføre Lolland Kommune nye driftsudgifter.
Kommunen tilslutter sig, at produktionsområdet med tilhørende arbejdshavn som
udgangspunkt fjernes, når produktionen af tunnelelementer er afsluttet. Det er dog
også kommunens vurdering, at der skal åbnes mulighed for i den sidste del af
anlægsfasen at tage stilling til, om produktionsanlæg og havnefaciliteter skal fjernes,
Side 4/7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505418_0005.png
eller om der kan findes en varig anvendelse. Kommunen har dog noteret sig, at en evt.
overtagelse af produktionsområdet af en interesseret part medfører et ansvar for
opnåelse af de relevante myndighedstilladelser, en alternativ anvendelse af de store
mængder af opgravet materiale som oplagres i tilknytning til produktionsanlægget samt
en alternativ lokalisering af den erstatningsnatur som er planlagt i henhold til Femern
projektet.
Nedlagte banearealer
Kommunen har noteret sig, at de banearealer som nedlægges ikke bliver inddraget i
anlægsprojektet. Det gælder både banelegemet fra udfletningen til tunnelen og
rangerområdet i Rødbyhavn. Kommunen har i den forbindelse en klar forventning om,
at der på nedlagte jernbanearealer foretages de nødvendige forureningsundersøgelser
uden udgift for kommunen, og at den fremtidige anvendelse af disse ligeledes kan
gennemføres uden udgifter for kommunen.
Det er Lolland Kommunes opfattelse, at disse arealer bør ryddes for overflødig
infrastruktur og forureningskilder og føres tilbage til en stand, hvor de kan anvendes til
andre formål.
Adgang til undersøgelser mv. på privat ejendom
Det anføres i § 28 i lovforslaget, at Transportministeren til enhver tid skal have ret til at
gennemføre undersøgelse på andre lodsejeres ejendom. Disse bestemmelser er efter
Lolland Kommunes opfattelse alt for vidtgående. Respekten for den private ejendomsret
står i dette tilfælde ikke i rimeligt forhold til behovet.
Bekymringen for en rimelig behandling af områdets lodsejere forstærkes af den
øjeblikkelige håndtering af ekspropriationsforretninger i området. Det er aldeles
utilfredsstillende, at taksationskommissionen ikke har fået tilført de nødvendige
ressourcer til at varetage opgaven inden for en rimelig tidsfrist. Det må konstateres, at
staten her langt fra lever op til de forventninger, den kommunale administration i øvrigt
mødes med i lovforslaget.
*****
Derudover har Lolland Kommuner en række bemærkninger til øvrige forhold:
Gener i anlægsfasen:
Det er helt generelt kommunens forventning, at de lokale gener for indbyggere og
turister i Rødbyhavn bør begrænses mest muligt. Gravearbejdet bør i videst muligt
omfang ske uden for badesæsonen, og kommunen forventer, at en erstatningsstrand i
forbindelse med det vestlige forland etableres hurtigst muligt. Dette er afgørende for
det meget betydelige lokale turisterhverv.
Kommunen har bemærket, at lovforslaget anfører, at grundejere, som påføres en
støjbelastning, som ligger ud over de støjkriterier, som kommer til gælde for
etableringen af Femern forbindelsen, kan kompenseres økonomisk. Dette er både
rimeligt og naturligt, og kommunen har en klar forventning om, at erstatninger
Side 5/7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505418_0006.png
fastsættes, således at de berørte grundejere mærkbart bliver kompenseret for de
støjmæssige gener, som de udsættes for. Sådanne erstatninger skal naturligvis være
uden udgifter for Lolland Kommune.
Støjskærme ved Sydmotorvejen
Lolland Kommune har noteret sig, at den planlagte opgradering af Sydmotorvejen
mellem Sakskøbing og Rødby ikke længere er en del af anlægsprojektet. Der vil blot
blive udførte nødvendige, mindre miljømæssige afværgende tiltag. Det indebærer, at de
tidligere planlagte støjskærme ved Sydmotorvejen bl.a. i forbindelse med Maribo
droppes.
Kommunen mener fortsat, at disse støjskærme er en forudsætning for, at beboerne
langs Sydmotorvejen ikke udsættes for unødvendige støjgener.Det må mildest talt
undre, at lovforslaget på den ene side anerkender behovet for beskyttelse af natur og
miljø og på den anden side afviser behovet for at skærme områdets beboere fra de
samme skadesvirkninger af en øget trafikmængde.
Strandbeskyttelseslinje
Kommunen forventer, at etableringen af det nye forland øst og vest for Rødbyhavn
medfører, at strandbeskyttelseslinjen i dette område flyttes mod syd, således at
beskyttelseszonen i lighed med andre kystområder bliver på 300 m.
Mere konkret forbeholder kommunen sig ret til at byudvikle den del af det vestlige
forland, der ikke er omfattet af strandbeskyttelseslinjen jf. naturbeskyttelseslovens §
15. Arealet, nærmere bestemt den del af forlandet, der ligger ret ud for lokalplan 360-
34 og kommuneplanramme 360-E18 for Rødbyhavn Erhvervshavn, bør friholdes for
strandbeskyttelse jf. Naturstyrelsens almindelige praksis og bør ved kommuneplan og
lokalplanlægning inddrages som en del af Rødbyhavns byudviklingsplaner.
Det samme gælder området øst for Rødbyhavn. Her forbeholder kommunen sig ret til at
byudvikle ret ud for lokalplanområde 383-211.4 for et erhvervs- og havneområde syd
for Hirbosøen. Dette område er heller ikke omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
Alternativ vejadgang til Rødbyhavn havn
Lolland Kommune har modtaget nye oplysninger fra forskellige entreprenører om
vigtigheden af at have en god vejadgang mellem havnen i Rødbyhavn og
produktionsområdet. Den nuværende adgang via Havnegade, der er en flisebelagt
hovedgade med heller og andre trafikale begrænsninger, er ikke hensigtsmæssig til
intensiv tung transport. For at sikre adgangen forventer kommunen derfor, at der inden
den egentlige byggestart etableres en ny adgangsvej ved at forlænge den nuværende
Jøncksvej langs med det nuværende Scandlines areal ned til havnearealet.
Anlægsomkostningerne anslås til 15 mio. kr. En løbende renovering og genopbygning af
Havnegade vil blive mindst lige så dyr.
Side 6/7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505418_0007.png
Arbejds- og boligforhold under anlægsarbejdet
Lolland Kommune har bemærket, at standarder for bolig-, arbejdsmiljø- og lønforhold
samt målsætningen om etablering af 500 elevårsværk ikke indgår i lovmaterialet.
Lolland Kommune anser disse forhold for vigtige, men er bekendt med og tilfreds med
de svar, som tidligere er givet til Folketinget om disse spørgsmål.
I forbindelse med byggeriet vil konsortierne blive pålagt et væsentligt ansvar for CSR
(Corporate Social Responsibility) for deres medarbejdere. Lolland Kommune råder over
en lang række relevante kultur- idræts- og fritidsfaciliteter. Kommunen er klar til at
indgå i et tæt samarbejde med entreprenørerne om stille disse faciliteter til rådighed for
medarbejderne. Det er kommunens opfattelse, at dette vil være til fordel for både
lokalområdet og projektets ansatte.
Lolland Kommune er opmærksom på, at en række af de forhold, der kommenteres i
kommunens høringssvar, ligger udenfor Transportministeriets ansvarsområde. Dette
gælder ikke mindst problemstillingen omkring afledte sociale omkostninger. Kommunen
har en forventning om, at der sker en stillingtagen til alle væsentlige problemstillinger
uanset fagministeriel ansvarsfordeling.
Videre proces
Lolland kommune vil anbefale, at indsatsen for at skabe lokal og regional udvikling
under og efter anlægsfasen også bliver en del af anlægsloven, sådan som Folketinget
forudsatte ved vedtagelsen af projekteringsloven. Fra Lolland Kommunes side har vi
med høringssvaret påpeget en række problemstillinger og muligheder i tilknytning til
anlægsloven.
Vi ser i den forbindelse frem til den fortsatte dialog med Folketinget,
Transportministeren, Økonomi- og Indenrigsministeren samt andre relevante statslige
myndigheder om realiseringen af Femern forbindelsen, og ikke mindst om hvordan det
sikres at forbindelsen også får et lokalt udviklingsperspektiv.
Med venlig hilsen
Holger Schou Rasmussen
Thomas Knudsen
Side 7/7