Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 141 Bilag 3
Offentligt
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Telefon 3370 3137
Giro nr. 200 30 31
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Att.: Dorthe Gravgaard
Sendt på mail til
Bjarne Løf Henriksen
Dir 3370 3441
www.danskehavne.dk
7. janu ar 2015
Høringssvar om fast forbindelse over Femern Bælt med
tilhørende landanlæg i Danmark
Oprensning og uddybning af sejlrender og ved havne udvidelser er
almindelige opgaver i danske havne. Derfor er Danske Havne optaget af
vilkårene for, hvordan materialet håndteres. Med de store mængder
sediment, der skal håndteres ved anlægsarbejdet ved Femern Bælt, er det
oplagt, at vilkårene for sedimenthåndteringen får betydning. Danske Havne
har derfor primært haft fokus på §16 i høring af anlægsloven.
Sediment fra oprensning i havnebassiner og sejlrender er et komplekst
lovgivningsområde. Sedimenter er ikke affald og kan, som det skitseres i
Transportministeriets udkast til anlægslov for den faste Femern-forbindelse,
anvendes langt mere ressourceeffektivt.
Årligt optages der i danske sejlrender og havne ca. 3 mio. m
3
sedimenter, der
nyttiggøres, klappes andet steds på havet eller placeres i kystnære depoter
afhængig af sedimentets karakter og indhold af miljøfremmede stoffer. Det
sker på baggrund af grundige analyser af sedimentet. I forbindelse med den
faste forbindelse over Femern Bælt er der tale om 19 mio. m
3
sedimenter,
hvoraf de 17 mio. m
3
skal nyttiggøres på dansk område. 95 pct. af
sedimenterne vurderes af Miljøstyrelsen ikke at være affald, men et
biprodukt. De resterende 5 pct. vurderes at være affald, der skal anvendes til
landopfyldning.
I den forbindelse finder Danske Havne det interessant, at det i anlægsloven
foreslås, at de dele af EU’s affaldsdirektiv, der ikke er sat i kraft i dansk lov
de facto bringes i anvendelse.
Det er derfor Danske Havnes forventning, at Transportministeriets
fremgangsmåde i forslagets § 16 stk. 1-2 danner præcedens og derfor baner
vej for en mere smidig håndtering af reglerne vedrørende
sedimenthåndtering, herunder: