PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 141 Bilag 3
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato

J. nr.

5. marts 2015

2015-1323

Høringsnotat vedrørende L 141 og L 142 – forslag til lov om anlæg af

en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i

Danmark samt forslag til lov om ændring af lov om Sund og Bælt

Holding A/S, lov om projektering af fast forbindelse over Femern

Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og selskabsskatteloven

Udkast til forslag til lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern

Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark har været sendt i høring fra den 28.

november 2014 til den 5. januar 2015. Udkastet blev endvidere lagt på Hø-

ringsportalen den 28. november 2014.

Lovudkastet er efterfølgende blevet opdelt i to separate lovforslag, som behand-

les sammen. Der er således tale om forslag til lov om anlæg og drift af en fast

forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark (L 141)

samt forslag til lov om ændring af lov om Sund og Bælt Holding A/S, lov om

projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i

Danmark og selskabsskatteloven (L 142).

Forslag til lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhøren-

de landanlæg i Danmark samt forslag til lov om ændring af lov om Sund og

Bælt Holding A/S, lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt

med tilhørende landanlæg i Danmark og selskabsskatteloven er fremsat den 25.

februar 2015.

Høringen

Udkast til forslag til lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med

tilhørende landanlæg i Danmark har været sendt i høring hos de myndigheder

og organisationer, der er anført i bilag 1 til dette høringsnotat. Transportmini-

steriet har på den baggrund modtaget høringssvar som nedenfor anført.

Transportministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:

CELF – Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster, Region

Sjælland, Dansk Metal, Næstved Kommune, Dansk Ledningsejerforum,

Glumsø Lokalråd/Stationens Venner (Glumsø), Glumsø Lokal-

råd/Stationens Venner (Åsø), Landsforeningen Danmarks Jernbaner,

Det Lollandske Digelag, Nakskov Handel,

Vordingborg Kommune,

SE-

AS-NVE Haslev,

SEAS-NVE Svinninge, Langeland Kommune, STRING,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DLS, Scandlines, Femern Belt Development, Ringsted Kommune, Danske

Handicaporganisationer, Danmarks Rederiforening, Svendborg Kommune,

Lolland Kommune, Lolland Spildevand A/S, Dansk Industri, By og Land-

skab, Guldborgsund Kommune, DSB og Danske Havne

Side 2/27

2. Transportministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger

fra:

Danmarks Idrætsforbund, Værnfælles Forsvarskommando, Rigsrevisi-

onen, Dansk Erhverv og Advokatrådet.

3. Transportministeriet har ikke modtaget høringssvar fra:

Bornholms Regionskommune, Danske Regioner, Faxe Kommune, Kom-

munernes Landsforening, Køge Kommune, Slagelse Kommune, Sorø

Kommune, Stevns Kommune, Advokatsamfundet, Asfaltindustrien, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, Brancheforeningen Danske

Advokater, Danmarks Vækstråd, Danish Operators c/o Maersk Olie og Gas,

CyklingDanmark.dk, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund,

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Skibsmæglerforening,

Danmarks Sportsfiskeforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk

Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk

Byggeri, Cyklistforbundet, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening,

Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, DI Transport, Dansk Jernba-

neforbund, Dansk Ornitologisk forening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovfor-

ening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Transport og Logistik, Danske

Havne, Danske Maritime, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),

Det økologiske råd og selskab, DONG Energy, Energi- og Olieforum,

ENERGINET.DK, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbrugerrådet, Forenede

Danske Motorejere, Foreningen af rådgivende ingeniører, Foreningen af

Vandværker i Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Friluftsrådet,

Green Network, Greenpeace Danmark, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Movia, Mærsk

Olie & Gas A/S, NOAH, DB Schenker A/S, Rederiforeningen af 1895, Sund

& Bælt Holding A/S, Spildevandsteknisk Forening, Trafikforbundet, Tra-

fikselskaberne i Danmark, Vindmølleindustrien, Visit Denmark, WWF

Verdensnaturfonden og Øresundsbro Konsortiet.

4. Herudover har Transportministeriet modtaget private høringssvar fra:

Henrik Hjorth, Leo Christensen og Dr. W. Mecklenburg.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsnotatet.

I punkt II. nedenfor gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene med

særligt fokus på de områder, hvor høringssvarene afviger fra lovforslaget, eller

hvor høringssvaret har givet anledning til ændringer i lovforslaget. Høringssva-

rene er alene gennemgået i hovedtræk, hvorfor ikke alle forhold i høringssvare-

ne er kommenteret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv.

II.

Modtagne høringssvar

Side 3/27

Gennemgangen af de modtagne høringssvar nedenfor er opdelt efter temaer,

idet Scandlines’ høringssvar dog behandles samlet sidst i høringsnotatet.

Tilfredshed med lovforslaget

Lolland Kommune udtrykker glæde fra kommunens og erhvervslivets side over

fremdriften i processen, og at der således nu er udarbejdet udkast til anlægslov.

Endvidere udtrykkes der tilfredshed med, at udkastet til anlægslov indeholder

etablering af en ny jernbanestation på Lolland til erstatning for stationen i

Rødbyhavn samt justering af udformningen af det nye forland i forhold til det

oprindelige forslag, som i høj grad vil tilfredsstille de lokale behov.

DI bakker helhjertet og uden forbehold op om den foreslåede anlægslov og op-

fordrer til, at loven vedtages hurtigst muligt. DI anser den faste forbindelse

over Femern Bælt for et strategisk afgørende infrastrukturprojekt for Danmark

og en vigtig del af den europæiske kerneinfrastruktur.

DI roser den åbenhed, hvormed alt materiale har været offentligt tilgængeligt,

og at alle har haft mulighed for at blive hørt i processen. DI bemærker i den

forbindelse, at det vidner om en stor grundighed og seriøsitet om projektet,

som DI betegner som det formentlig bedst dokumenterede infrastrukturprojekt

i mange år.

DI bakker endvidere op om valget af en sænketunnel som teknisk løsning og

om valget af produktionsfaciliteternes placering i Rødby, som vil skabe øget

aktivitet og flere arbejdspladser.

Endelig tilkendegiver DI tilfredshed med den forsigtige budgetlægning, som

afspejler en økonomisk robusthed i projektet, og som på sigt kan give mulighed

for lavere priser for passage af den faste forbindelse.

Femern Belt Development tilkendegiver, at de anser anlægslovudkastet med

tilhørende bemærkninger som et yderst kompetent og gennemarbejdet oplæg.

Dansk Metal udtrykker sin støtte til projektet, som efter Dansk Metals opfattel-

se vil bidrage til øget vækst og beskæftigelse i både Danmark og Tyskland, her-

under ikke mindst på Sydsjælland og Lolland-Falster i anlægsfasen. Endvidere

fremhæver Dansk Metal, at den betydeligt forkortede rejsetid mellem Køben-

havn, Hamborg og Berlin vil reducere virksomhedernes omkostninger til ek-

sport og import til gavn for Danmarks konkurrenceevne.

Nakskov Handel og Erhverv giver udtryk for vilje til at medvirke med en hel-

hjertet indsats for at gøre den faste forbindelse til en succes, både i anlægs- og

den efterfølgende driftsfase. Gennem en styrkelse af båndene til det nordtyske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

område forventer Nakskov Handel endvidere at kunne bidrage med regional

udvikling og trafik til den faste forbindelse.

Endvidere tilkendegiver Nakskov Handel og Erhverv sin støtte til udviklingen

af et nyt direkte vestligt ben til den faste forbindelse, som vil kunne tilføre den

faste forbindelse betydelig indtjening ved at bringe Langeland, Fyn og dele af

Jylland tættere på et stort tysk marked.

Transportministeriet noterer, at der udtrykkes tilfredshed med det projekt,

der er præsenteret i lovforslaget. Lovforslagets formål er netop at skabe

grundlaget for gennemførelsen af Femern Bælt-forbindelsen som et stykke

europæisk kerneinfrastruktur, der vil have en lang række positive effekter

både lokalt, for Danmark, for Femern Bælt-korridoren og for det øvrige Eu-

ropa.

Vækst, beskæftigelse og regional udvikling

Region Sjælland er positiv over for Femern Bælt-projektet, herunder de vækst-

og beskæftigelsesperspektiver, som projektet bibringer. Regionsrådet har i den

forbindelse udarbejdet forslag til en ny regional vækst- og udviklingsstrategi,

som skal skabe varig vækst og blivende beskæftigelse. Region Sjælland finder

det glædeligt, at hoved- og underleverandører til projektet vil skabe en beskæf-

tigelse i regionen på ca. 55.000 mandeår i alt frem til år 2021 og anser det i den

forbindelse for afgørende, at så meget som muligt af arbejdskraften rekrutteres

regionalt.

STRING ser meget positivt på etableringen af Femern Bælt-forbindelsen og ser

frem til åbningen af korridoren, som vil indeholde store vækstpotentialer i kraft

af, at Skandinavien knyttes sammen med Centraleuropa. Femern Bælt-

forbindelsen vil også aflede vækstmuligheder for Københavns Lufthavn og mu-

liggøre uddannelses- og forskningsmiljøer i Øresundsregionen og Hamborg-

området. STRING påpeger vigtigheden af, at jernbaneforbindelsen kan realise-

re en rejsetid på 2,5 time mellem København og Hamborg.

Femern Belt Development anfører i forhold til regional udvikling, at der er be-

hov for en styrket indsats for udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale lo-

kalt og regionalt, både under og efter anlægsfasen. Femern Belt Development

anbefaler således, at indsatsen for at skabe lokal og regional udvikling integre-

res i anlægsloven, samt at det undersøges, om der via EU’s bidrag til projektet

kan tilvejebringes midler til en grænseoverskridende udviklingsindsats på beg-

ge sider af Femern Bælt.

Lolland Kommune er af den opfattelse, at Femern Bælt-projektet kan og bør

bidrage til opkvalificering og udvikling af den lokale og regionale arbejdskraft

samt arbejdspladser. Dette kan sikres ved et smidigt samarbejde med den loka-

le jobformidling, og Lolland Kommune ønsker at etablere et Femern Agency

ved byggepladsen, hvorved entreprenørerne er sikret én let indgang til relevan-

te myndigheder i forhold til arbejdskraft. Dette tiltag er udviklet i samarbejde

med Vordingborg og Guldborgsund kommuner.

Side 4/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportministeriet noterer, at der er udtrykt ønske om at sikre regional

udvikling og anvendelse af regional arbejdskraft. Transportministeriet be-

mærker, at forligskredsen bag den faste forbindelse har besluttet at placere

alt arbejde i Rødby. Det er også besluttet at tilstræbe, at der skal være 500

lærlinge på projektet. Der er således grundlag for, at en stor del af arbejds-

kraften kan rekrutteres regionalt.

Transportministeriet bemærker endvidere, at der er tale om et anlægslov-

forslag, hvilket indebærer, at loven bemyndiger Femern A/S til at anlægge og

drive den faste forbindelse over Femern Bælt. Anlægsloven vil have en lang

række positive regionale effekter, men der er ikke skabt en særlig hjemmel til

regional udvikling som sådan i dette lovforslag.

Informationsaktiviteter om anlægsprojektet

Femern Bælt Development giver udtryk for, at der bør etableres informations-

aktiviteter om projektets tilblivelse i samarbejde med lokale interessenter in-

den for turismeområdet.

Transportministeriet bemærker, at Femern A/S planlægger at etablere et

besøgscenter i forbindelse med anlægsaktiviteterne øst for Rødbyhavn.

Besøgscentret skal betjene de forventeligt mange interesserede turister, som

gerne vil følge anlægget af verdens største sænketunnel. Desuden skal centret

fungere som information for lokale borgere og erhvervsdrivende, som bliver

direkte berørt af projektet.

Gæsteprincippet

Dansk Ledningsejerforum kritiserer udkastet til § 18, stk. 3, i anlægsloven, idet

det ikke er Dansk Ledningsejerforums opfattelse, at ledningsejere kan pålægges

udgifter til fordyrelse af anlægsprojektet som følge af ændring i anlægsprojektet

for at undgå flytning af ledninger. Dansk Ledningsejerforum mener, at Trans-

portministeriet med anlægsloven kompromitterer retssikkerheden ved at fore-

gribe udfaldet af den forestående højesteretsdom i Vintapperrampesagen, som

skal hovedforhandles den 4. maj 2015. Der forventes endelig dom i sagen primo

juni.

SEAS-NVE Svinninge giver udtryk for kritik af Transportministeriets udlæg-

ning af gæsteprincippet i lovudkastets § 18, især bestemmelsen i stk. 3, og op-

fordrer ministeriet til at lade bestemmelsen udgå.

Transportministeriet bemærker, at § 18, stk. 2 og 3, er udgået af lovforslaget.

Sidstnævnte af hensyn til den forestående dom i Vintapperrampesagen.

Vilkår for forsyningsanlæg

Side 5/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SEAS-NVE udtaler bekymring over rækkevidden af udkastets bestemmelse i §

20, som efter SEAS-NVE’s opfattelse giver transportministeren hjemmel til at

fastlægge fremtidige vilkår for de lednings- og forsyningsanlæg, som er anbragt

på ejendomme tilhørende Femern A/S og A/S Femern Landanlæg på trods af,

at de pågældende ledninger og anlæg måtte være etableret før Femern-

forbindelsen. SEAS-NVE foreslår en konkretisering af bestemmelsens række-

vidde i bemærkningerne.

DSB anfører, at i det omfang anlæggelsen af Femernforbindelsen medfører

omlægning af DSB’s ledninger, anlæg eller andre installationer på de af DSB

ejede arealer, skal det ske efter DSB’s anvisninger. Anlægsprojektet forudsættes

at bære alle omkostninger og risici forbundet hermed.

Transportministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med lovforslagets §

20, at Energitilsynets myndighedsbeføjelser i henhold til elforsyningsloven

tilsidesættes. Der kan herved henvises til lovbemærkningerne til lovforslagets

§ 20 om de hensyn, som transportministeren kan varetage med den tillagte

beføjelse.

Transportministeriet bemærker endvidere, at en afgørelse truffet af trans-

portministeren om ændrede vilkår for et ledningsanlæg, jf. lovforslagets § 20,

stk. 2, efter omstændighederne kan give ledningsejeren ret til erstatning.

Vandløbsregulering

Nogle lodsejere vurderer, at der vil ske en øget afstrømning til vandløb KVL

40.6.1 og KVL 40 L grundet den øgede befæstningsgrad som følge af etablering

af nyt motorvejsanlæg og udvidelse af jernbane.

Lodsejerne mener som følge heraf, at vandløb KVL 40 L skal udvides hele vejen

forbi Rødby og ud til de store kanaler ved Rødby Fjord for at undgå opstuv-

ning/prop, og at der eventuelt skal anlægges yderligere regnvandsbassiner.

Med hensyn til vandløb KVL 40 L påpeger lodsejerne, at det fremgår af det

dynamiske kort, at der ved vandløb KVL 40 L etableres natur.

Lodsejerne anfører endelig om vandløb KVL 40.6.1, at den naturmæssige for-

bedring ved åbning af det rørlagte vandløb ikke kan retfærdiggøre ødelæggel-

sen af landbrugsarealer.

Transportministeriet bemærker, at Femern A/S har oplyst, at man i tæt dia-

log med Lolland Kommune har udformet et projektdesign, der ikke forøger

belastningen af de lokale vandløbs kapacitet.

Femern A/S havde oprindeligt – som der mange steder i landet er praksis for

– udformet projektdesignet for afvanding fra motorvej og jernbane, så vandet

Side 6/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

herfra via regnvandsbassiner blev ledt til vandløbene med 5 liter pr. sekund

pr. hektar.

Med baggrund i en dialog med Lolland Kommune som led i udformning af

vandsynsprotokollen blev det i imidlertid besluttet at gå ekstra forsigtigt til

værks, så projektdesignet lægger til grund, at der alene udledes 1 liter pr. se-

kund pr. hektar for på den måde optimalt at beskytte vandløbene mod op-

stuvning med oversvømmelser til følge.

Det er derfor Femern A/S´ vurdering, at kyst til kyst projektet vil medføre en

uændret afstrømning til vandløb KVL 40.6.1. og KVL 40 L.

De planlagte regnvandsbassiner vil tilbageholde regnvandet fra de nye befæ-

stede arealer, så vandløbene KVL 40.6.1 og KVL 40 L ikke tilledes mere end 1

liter pr. sekund pr. hektar, hvorfor projektet ikke påtænkes ændret.

Transportministeriet bemærker endelig, at Femern A/S har oplyst, at formå-

let med åbningen af det rørlagte vandløb er at etablere erstatningsnatur in-

den for en kort afstand fra det vandløbsindgreb, der erstattes. Det er ikke

ukompliceret at finde andre egnede vandløb i lokalområdet. Femern A/S vil

dog efter vedtagelse af anlægsloven og i god tid inden åbningen af KVL

40.6.1., i dialog med Lolland Kommune genoverveje og vurdere, om der er et

alternativt vandløb, hvor naturforbedring kan implementeres mere hen-

sigtsmæssigt.

Diger

Det Lollandske Digelag konstaterer, at lovforslaget ikke indebærer en forplig-

telse for Femern A/S til at sandfodre i den østlige ende af landopfyldningen øst

for Rødbyhavn med ca. 14.000 m

sand pr. år.

Digelaget finder endvidere, at diget øst for Rødbyhavn bør reetableres til kote

+5 m.

Det er herudover Digelagets opfattelse, at der ved etablering af adgangsveje til

landopfyldningen vest for Rødbyhavn skal tages hensyn til, at digehøjden øges.

Digelaget bemærker endelig, at der ikke i lovudkastet er beskrevet tiltag, der

sikrer frit udløb fra Dragsminde-slusen.

Transportministeriet bemærker, at det er korrekt, at den planlagte sandfod-

ring ikke fremgår af anlægslovudkastet. I anlægsloven henvises imidlertid til

VVM-redegørelsen, hvoraf det fremgår, at der foretages sandfodring i det

nævnte omfang. Sandfodringen indgår således som en del af kyst til kyst-

projektet.

Side 7/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Femern A/S planlægger at retablere diget øst for Rødbyhavn til dets nuvæ-

rende højde ca. kote + 4 m, i forbindelse med anlægsarbejdernes afslutning.

Hvis Digelaget i løbet af anlægsperioden træffer beslutning om generelt at

forøge højden af diget til kote + 5 m., vil dette blive indarbejdet i projektet,

således at der vedbliver en højdemæssig sammenhæng mellem den del af di-

get, som projektet berører, og det omkringliggende dige. Adgangsvejene til

det nye landområde vest for Rødbyhavn vil tilsvarende blive forhøjet 1 m.

Det er indarbejdet som en del af projektet, at funktionaliteten af Dragsminde-

slusen vil blive opretholdt gennem hele anlægs- og driftsfasen. Den konkrete

håndtering vil ske under inddragelse af Digelaget.

Ændringer af veje

SEAS-NVE anbefaler, at det konkretiseres i bemærkningerne, at etableringen af

midlertidige private veje ikke udløser krav om, at ledningsejere vederlagsfrit

skal forestå ledningsomlægninger, som udelukkende er nødvendiggjort i for-

bindelse med etableringen af disse veje.

Transportministeriet bemærker, at § 22 i lovforslaget indebærer, at midlerti-

dige veje ikke adskiller sig fra permanente veje i relation til ledningsejernes

forpligtelse til at flytte ledninger vederlagsfrit.

Eventuelle ledningsarbejder som følge af anlæg af midlertidige veje eller an-

dre midlertidige anlæg på arealer, der ejes af Femern A/S eller A/S Femern

Landanlæg, eller som Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg får rådighed

over i anlægsfasen, bør efter Transportministeriets vurdering håndteres efter

anlægslovens regler om ledningsomlægninger eller gæsteprincippets deklara-

toriske regler på linje med de permanente vejanlæg, idet behovet for indgre-

bet er uafhængigt af, om der er tale om en permanent eller midlertidig foran-

staltning.

Glumsø Station

Næstved Kommune finder det vigtigt for byens fremtidige udvikling og mobili-

teten, at der sikres hensigtsmæssige adgangsforhold til en god station i Glumsø,

hvor de til stationen tilhørende faciliteter er samlet med perronerne.

Endvidere ønsker Næstved Kommune, at der etableres en forplads foran stati-

onen til busser, taxaer, handicapparkering, kiss-and-rideplads og parkerings-

pladser til biler og cykler i tæt nærhed til perronerne. Næstved Kommune fin-

der det således yderst uheldigt, at stationen med tilhørende faciliteter i lovud-

kastet er adskilt fra perronerne.

Glumsø Lokalråd/Stationens Venner giver udtryk for i hovedtræk samme øn-

sker til stationen i Glumsø som Næstved Kommune. Endvidere har Glumsø

Side 8/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lokalråd/Stationens Venner udarbejdet og medsendt en skitse for en omlæg-

ning af stationen.

Femern Belt Development anfører, at det vil være uhensigtsmæssigt og gene-

rende for passagererne at bibeholde de eksisterende parkerings- og ankomstfa-

ciliteter ved den eksisterende stationsbygning, hvorfor Femern Belt Develop-

ment anbefaler at etablere faciliteter ved det fremtidige stoppested.

DSB gør gældende, at det med det fremlagte forslag vil være vanskeligt at reali-

sere Trafikstyrelsens plan for udviklingen af Glumsø Station, ”Trafikplan for

den statslige jernbane 2012-2027”, hvori Glumsø Station er forudsat at bidrage

til den overordnede politiske målsætning om 50 % flere togrejsende med 1.200

daglige pendlere i 2027.

DSB anfører, at det vil være ønskeligt at gennemføre en samlet stationsløsning i

forbindelse med den nye placering af perronerne for at gøre Glumsø Station så

attraktiv som muligt.

Transportministeriet bemærker, at Banedanmark har undersøgt de ovenfor

foreslåede ændringer af Glumsø Station og fået dem prissat. Den samlede

meromkostning udgør 25,3 mio. kr. (prisniveau 2010).

Undlades perrontunnellen (dvs. med bibeholdelse af gangbro som i nuværen-

de projektforslag), reduceres ekstraomkostningen til 19,7 mio.

Det nuværende anlægsoverslag, der ligger til grund for forslaget til anlægslov

indeholder kun midler til den løsning, som er beskrevet i lovforslaget, og som

efter Banedanmarks vurdering opfylder kravene til en funktionsdygtig stati-

on.

Banedanmark vil dog arbejde videre med parterne med henblik på at optime-

re den beskrevne løsning på Glumsø Station. Såfremt parterne kan finde al-

ternativ finansiering og en løsning kan indpasses i anlægsprojektets tidsplan,

er Banedanmark åben over for at gennemføre ændringerne. Det kan i denne

forbindelse bemærkes, at Banedanmark har foretaget en justering af det pro-

jekt, som blev drøftet med Glumsø Lokalråd/Stationens Venner i november

2014. Ændringen indebærer, at adgangsforholdene til perronen forbedres ved

at øge bredden på adgangsstien langs bagsiden af støjskærmen.

CSR i anlægsloven, herunder arbejds- og boligforhold

Lolland Kommune bemærker, at det erklærede mål om etablering af 500

elevårsværker samt standarder for bolig-, arbejdsmiljø og lønforhold ikke ind-

går i lovmaterialet. Lolland Kommune finder disse spørgsmål vigtige, men stil-

ler sig tilfreds med de svar til Folketinget, der tidligere er afgivet herom.

Femern Belt Development giver udtryk for den opfattelse, at danske virksom-

heder bedst muligt sikres ligeværdige muligheder for at konkurrere med uden-

Side 9/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landske virksomheder ved at fastholde de generelle arbejdsmarkedsforhold og

øvrige vilkår på det danske arbejdsmarked i de kontrakter, der indgås med ho-

vedentreprenørerne. Femern Belt Development noterer i den henseende byg-

herrens udsagn om, at man vil gennemføre skærpet kontrol til sikring af efter-

levelse af de indgåede aftaler. Femern Belt Development anser endvidere mu-

ligheden for opkvalificering af unge og ufaglærte ledige gennem praktikpladser

som et væsentligt punkt.

CELF – Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster ser positivt på

sociale klausuler, som efter CELF’s opfattelse vil bidrage til, at det store an-

lægsprojekt fremmer beskæftigelsen i Danmark og ikke mindst lokalt. CELF

bemærker, at Femern A/S har et erklæret mål om at skabe elevpladser svaren-

de til op mod 500 mandeår under anlægsprojektet. CELF finder det væsentligt,

at Femern A/S’ krav til CSR samt ansættelse af lærlinge til opgaver og arbejds-

forhold generelt bliver medtaget i anlægsloven.

Transportministeriet bemærker, at Femern A/S i kontrakterne vil stille en

række krav til de entreprenører, der skal stå for anlægsarbejderne, som det

fremgår af transportministerens svar på TRU alm. del spørgsmål 717. Der er

tale om klausuler og krav, der skal sikre mindstekrav for løn- og arbejdsvil-

kår, ansættelse af lærlinge, sikkerhed og sundhed, gode boligforhold for byg-

geriets arbejdere m.v. På alle de nævnte områder har selskabet endvidere en

tæt, løbende dialog med arbejdsmarkedets parter.

Femern A/S vil på Femern Bælt-projektet overvåge de kommende entrepre-

nørers overholdelse af kravene til løn-og arbejdsvilkår, lærlingeansættelser,

sikkerheds- og sundhedsforhold m.v. og vil have modeller for overvågning af

vilkårenes overholdelse i forbindelse med administration af kontrakterne i

anlægsperioden.

Transportministeriet finder ikke, at der er behov for at regulere spørgsmålet

om krav til løn- og arbejdsvilkår – som på det danske arbejdsmarked traditi-

onelt reguleres ved aftaler mellem arbejdsmarkedets parter – i anlægslov-

forslaget.

Ekspropriationsbestemmelserne – udløbsledning og pumpestation

Lolland Spildevand gør gældende, at der med baggrund i de omkringliggende

anlægsarbejder foretages et ekspropriativt indgreb i Lolland Spildevands ud-

løbsledning og pumpestation, der efter Lolland Spildevand A/S’ opfattelse bli-

ver unyttiggjort af kyst til kyst-projektet.

Lolland Spildevand A/S er af den opfattelse, at unyttiggørelsen betyder, at

pumpestationen og udløbsledningen som følge af anlægsprojektet skal genpla-

ceres.

Side 10/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lolland Spildevand A/S anmoder om, at konsekvenserne for den pågældende

pumpestation med udløbsledning medtages i de endelige, konkrete ekspropria-

tionsbeslutninger i anlægslovens §§ 29-33.

Transportministeriet bemærker, at Femern A/S har oplyst, at man er enig i,

at konsekvenserne af etablering af det nye landområde foran den pågældende

udløbsledning er et indgreb i Lolland Spildevands ledning, som skal erstattes

eller løses teknisk for Femern A/S’ regning.

Femern A/S kan ikke ud fra høringssvaret bedømme, hvorvidt den eksiste-

rende pumpestation er utilstrækkelig eller skal genplaceres. En stillingtagen

hertil vil derfor forudsætte af en nærmere drøftelse af de tekniske forhold.

Femern A/S vil på baggrund af høringssvaret tage kontakt med Lolland Spil-

levand for en nærmere dialog herom.

Transportministeriet og Femern A/S finder ikke, at det pågældende anlæg

med udløbsledning skal omfattes af de konkrete ekspropriationsbestemmel-

ser. I de foreslåede konkrete ekspropriationsbestemmelser (§§ 29 - 33) er kun

medtaget de indgreb, hvor der på nuværende tidspunkt er fuldt overblik over

konsekvenserne for de berørte lodsejere, samt hvor det haster i forbindelse

med kyst til kyst-projektets etablering at få etableret en råderet. Dette er ikke

tilfældet her.

Beredskab

Region Sjælland anfører, at det er vigtigt for sundhedsberedskabet, at man an-

skuer projektet som et samlet projekt og ikke opdelt dels som en anlægs- og

byggefase, dels en driftsfase. Der bør foreligge et sikkerhedskoncept for anlægs-

og byggefasen, da der i anlægsfasen vil være markante risici i de mange opga-

ver, der bl.a. er med midlertidige anlæg og støbning.

Region Sjælland anfører endvidere, at det er beredskabets holdning, at man bør

etablere en øvelsestunnel samtidig med tunnelbyggeriets anlægs- og byggefase,

sådan at den teknisk set følger den udvikling, der vil være under byggeriet af

tunnelen. Dermed sikres det, at det samlede beredskab altid er trænet og ud-

dannet i det meget komplekse set-up, der er aktuelt gældende i tunnelen.

Transportministeriet bemærker, at Femern A/S er ved at udarbejde et sikker-

hedskoncept for anlægs- og byggefasen, og det forventes, at konceptet i første

halvdel af 2015 vil blive forelagt beredskabsmyndighederne i de allerede etab-

lerede arbejdsgrupper:

Onshore-arbejdsgruppe på dansk side, bestående af: Sydsjællands og

Lolland-Falsters Politi, Beredskabsstyrelsen, Lolland-Falster Brand-

væsen og Region Sjælland.

Offshore- arbejdsgruppen, bestående af: Søfartsstyrelsen og Marine-

staben (tidligere SOK).

Side 11/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De mulige ulykkesscenarier i anlægs- og byggefasen adskiller sig væsentligt

fra de mulige ulykkesscenarier i driftsfasen, ligesom mulighederne for at fo-

rebygge ulykker er væsentligt forskellige i anlægs- og byggefasen, sammen-

lignet med driftsfasen. Derfor har Femern A/S, efter anbefaling fra bered-

skabsmyndigheder, der har virket på andre lignende infrastrukturprojekter,

valgt at holde sikkerhedskonceptet for en anlægs- og byggefase og for en

driftsfase adskilt.

Beredskabsmyndighederne har i anlægs- og byggefasen mulighed for at ud-

danne og træne deres mandskaber i kyst til kyst-tunnellen. Så længe der ikke

forekommer vej- og togtrafik i tunnelen, viser erfaringen fra andre tunnel-

byggerier, at der er rige muligheder for at træne redningsberedskabet, sam-

tidig med at byggeriet pågår. Det er derfor Femern A/S´ vurdering, at en

øvelsestunnel ikke er nødvendig i kyst-til-kyst-projektets anlægs- og byggefa-

se.

I forhold til driftsfasen besluttede myndighedsgruppen F-SURR (Femern –

Sikkerhed, Uheld, Redning og Rydning) Styregruppe i september 2014 at

etablere en arbejdsgruppe, ”Øvelsestunnel”, som har følgende opdrag:

1) Kortlægning af behov for uddannelse og træning af beredskabet i tun-

nelens driftsfase.

2) Kortlægning af muligheder for at opfylde behov for uddannelse og træ-

ning enten

a) ved brug af allerede eksisterende anlæg eller

b) ved brug af et nyt anlæg etableret i forbindelse med Femern-

tunnelen.

3) Kortlægning af eksisterende tunneler for bane- og/eller vejtrafik med

eller uden egen øvelsestunnel.

4) Indsamling af erfaringer fra andre eksisterende tunneler, evt. ved at

arrangere besøg.

5) Udarbejdelse af kravspecifikation for en eventuel Femern-øvelsestunnel.

6) Udarbejdelse af beskrivelse af de økonomiske og tidsmæssige aspekter

for de alternative løsninger for at opfylde behovet for uddannelse og

træning.

Arbejdsgruppen forventes at afrapportere i løbet af 2016.

Transportministeriet bemærker endvidere, at Femern A/S har oplyst, at sel-

skabet alene kan deltage økonomisk ved anlæg af en eventuel øvelsestunnel i

det omfang, en sådan tunnel vurderes at være nødvendig ud fra beredskabs-

mæssige hensyn i forhold til den faste forbindelse.

Baneforlægning ved Åsø

Glumsø Lokalråd/Stationens Venner (Åsø) bemærker, at det i forbindelse med

opgraderingen af jernbanen Ringsted – Femern Bælt, hvor de nuværende spor

Side 12/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på strækningen fra Boelhaveskov over Åsø til Glumsø skal flyttes, vil være

uheldigt, hvis sporhøjden over strækningen omkring Åsø bliver ca. 2 meter

højere end det eksisterende spor. Det anbefales derfor, at strækningen holdes i

højde med det eksisterende spor.

Transportministeriet bemærker, at Banedanmark har oplyst, at det

kommen-

de spor sideflyttes op mod 200 meter mod vest og lægges i udgravninger og

på dæmninger svarende til udgravninger og dæmninger for det eksisterende

spor. Det ny spor placeres omtrent i samme højde som eksisterende spor med

en højdeforskel på op til 50 cm. Nedgravningen af sporet er desuden gennem-

ført for at minimere stigning/hældning af både hovedsporene og overhalings-

sporet, hvilket bl.a. reducerer togenes energiforbrug.

Udformningen af projektet er således allerede i overensstemmelse med øn-

skerne fra

Glumsø Lokalråd/Stationens Venner.

Eksisterende baneterræn i Rødbyhavn/jernbaneanlæg Rødbyhavn

Lolland Kommune har noteret sig, at de banearealer, som nedlægges, ikke bli-

ver inddraget i anlægsprojektet. Det gælder både banelegemet fra udfletningen

til tunnelen og rangerområdet i Rødbyhavn. Kommunen har i den forbindelse

en klar forventning om, at der på nedlagte jernbanearealer foretages de nød-

vendige forureningsundersøgelser uden udgift for kommunen, og at den frem-

tidige anvendelse af disse ligeledes kan gennemføres uden udgifter for kommu-

nen.

Det er Lolland Kommunes opfattelse, at disse arealer bør ryddes for overflødig

infrastruktur og forureningskilder og føres tilbage til en stand, hvor de kan

anvendes til andre formål.

Landsforeningen Danmarks Jernbaner udtrykker forventning om, at infra-

strukturen bibeholdes på de eksisterende jernbanearealer. Det bemærkes fra

Landsforeningen Danmarks Jernbaner, at banearealerne ved Rødbyhavn ikke

er inddraget i anlægsprojektet, herunder både banelegemet fra udfletningen til

tunnelen og rangerområdet i Rødbyhavn. Det er opfattelsen, at disse arealer

bør blive liggende, og at der bør sikres en fremtidig brug i forhold til havne- og

erhvervsområder. Samtidig tilkendegiver foreningen et ønske om, at rangerter-

rænet i Rødbyhavn ikke nedlægges, men at der skabes fortsat jernbanetilslut-

ning til havn og erhverv på Sydlolland.

Transportministeriet bemærker, at en eventuel oprydning på banearealerne

ved Rødby Færgehavn ligger uden for anlægslovforslagets rammer, da op-

rydningen på sporarealerne i givet fald først skal gennemføres efter ibrug-

tagning af den opgraderede og elektrificerede bane fra Ringsted til Femern.

Der er ikke nogen entydig kutyme for håndtering af tidligere banearealer. I

forbindelse med anlæggelsen af den faste forbindelse over Storebælt blev are-

alerne i Nyborg overdraget frit til kommunen, som selv forestod oprydning,

Side 13/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mens der i Korsør var en delvis finansiering af oprydningen. I andre tilfælde

er nedlagte strækninger blevet omdannet til sti eller lignende.

Rute 9 og afkørsel 48

Nakskov Handel tilkendegiver, at der som led i en samlet løsning med fordel

kan udvikles en mere direkte vejforbindelse på tværs af Lolland til Femern

Bælt-forbindelsen, som også vil gøre adgangen fra Fyn og Jylland mere smidig.

Nakskov Handel bemærker, at det har stor betydning for udviklingen af Nak-

skov by, at der bliver let adgang til betalingsanlægget og den nye station på

Sydlolland. Nakskov Handel er endvidere af den opfattelse, at en ny og direkte

forbindelse med tilslutning til motorvejen vil have betydning for Nakskovs for-

bindelser nordpå, uanset at der laves en tilslutning umiddelbart syd for Maribo.

Langeland og Svendborg kommuner har afgivet fælles høringssvar omkring

rute 9 og afkørsel 48. Kommunerne opfordrer til, at rute 9 opgraderes i forbin-

delse med anlægsloven eller umiddelbar tilknytning hertil. Kommunerne anfø-

rer i den forbindelse, at en opgradering af ruten over Fyn, Langeland og Lol-

land til afkørsel 48 Maribo vil medføre store samfundsøkonomiske fordele,

herunder store tids- og CO2mæssige besparelser og øget trafiksikkerhed

Femern Belt Development opfordrer til, at afkørsel 48 omfattes af anlægsloven.

Femern Belt Development påpeger nødvendigheden af sammenkoblingen mel-

lem rute 9 og afkørsel 48, således at forbindelsen til Fyn kan kobles sammen

med Femern-forbindelsen. Der er blevet udlagt store erhvervsarealer ved af-

kørsel 48 i forventning hertil. Femern Belt Development anfører vigtigheden af,

at det fynske arbejdsmarked og erhvervsliv kan få glæde af Femern-

forbindelsen og kan bidrage til rentabiliteten af selve forbindelsen i kraft af en

højere trafikvolumen.

Lolland Kommune finder det uheldigt, at den tidligere planlagte opgradering af

afkørselsanlæg 48 ved Maribo ikke længere er en del af anlægsprojektet, idet

kommunen anfører, at opgraderingen er afgørende for at sikre erhvervsudvik-

lingen i området. Kommunen har lagt opgraderingen af afkørselsanlægget til

grund i en ny lokalplan, som snart fremlægges. Såfremt der ikke sker en opgra-

dering, vil en række af kommunens tilsagn om etablering af nye erhvervsvirk-

somheder blive truet, idet infrastrukturen ikke vil understøtte erhvervsudvidel-

sen.

Dansk Industri opfordrer til en opgradering af til- og frakørselsanlægget ved

frakørsel 48 som led i en mere overordnet opgradering af Sydmotorvejen og

mulighederne for opkobling til rute 9. Dog bør opgraderingen ikke være sam-

menfaldende med anlægsprojektet, men foregå hurtigst muligt herefter.

Transportministeriet bemærker, at afkørsel 48 og en opgradering af rute 9

ikke er en naturlig del af Femern Bælt-projektet, hvorfor disse ikke indgår i

anlægslovforslaget.

Side 14/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klageadgang

Vordingborg Kommune udtrykker bekymring over, at klagemuligheden for

borgerne i kommunen i forhold til miljøpåvirkninger vil bortfalde som følge af

anlægsloven. Kommunen opfordrer til en nærmere afgrænsning af, hvilke area-

ler der administreres under anlægsloven, og hvilke der hører under øvrig lov-

givning.

Ringsted Kommune udtrykker forståelse for, at anlægsarbejdet vil medføre

gener for de nærmeste beboere til projektet. Ringsted Kommune anfører, at

bestemmelser, der tilsidesætter klageadgange efter anden lovgivning, kræver

proaktiv dialog med de berørte borgere. Kommunen stiller sig til rådighed her-

for.

Transportministeriet bemærker, at den indirekte afskæring af klageadgangen

med § 12 og den direkte afskæring af klageadgangen i § 13 i lovudkastet er

fundet nødvendig af hensyn til projektets fremdrift i anlægsfasen. Det er præ-

ciseret i § 13, at der er tale om afskæring af klageadgang vedrørende kommu-

nalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser vedrørende anlægs-

projektet, som træffes efter byggeloven, lov om jagt og vildtforvaltning, lov

om naturbeskyttelse, lov om vandløb, dog undtagen kapitel 13, lov om skove,

lov om vandforsyning mv., lov om kystbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og

lov om råstoffer samt regler udstedt i medfør af disse love. Afskæringen af

klageadgangen i §§ 12 og 13 gælder alene under anlægsfasen og finder der-

med ikke længere anvendelse, når forbindelsen er anlagt.

Gener i anlægsfasen – turisme

Lolland Kommune angiver, at gener for indbyggere og turister bør begrænses

mest muligt. Kommunen foreslår, at gravearbejde så vidt muligt sker uden for

badesæsonen. En erstatningsstrand i forbindelse med det vestlige forland for-

ventes etableret så hurtigt som muligt, idet den har afgørende betydning for det

betydelige lokale turisterhverv.

Transportministeriet bemærker, at der som beskrevet i VVM-redegørelsen vil

blive etableret en ny strand i den vestlige del af det nye landområde, som vil

være tilgængelig allerede efter en til to badesæsoner. Kun én strand (Bred-

fjed) vurderes at blive påvirket af gravearbejdet i den første sommer efter

projektstart. Herefter vurderes påvirkningen fra gravearbejdet at være uden

betydning for strandene i området. Femern A/S er løbende i dialog med Lol-

land Kommune om de gener, som anlægsprojektet medfører, med henblik på

at sikre, at generne begrænses mest muligt.

Flaskehalsproblemer og trafik i anlægsfasen

DI giver udtryk for bekymringer omkring flaskehalse, som vil kunne skabe pro-

blemer for hele produktionen. DI bemærker i den forbindelse bl.a., at der kan

komme væsentlig mere trafik til og fra produktionsanlæggene end forventet, og

at trafikken kan lægge sig på bestemte tidspunkter. DI bemærker i den forbin-

Side 15/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse, at der må forudses omfattende lastbilleverancer om morgenen, hvilket vil

være sammenfaldende med, at mange medarbejdere på projektet skal møde på

arbejde og kommer i bil.

DI er konkret bekymret for, om den udbygning af det lokale vejnet, man har

lagt til grund forud for projektet, vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den vold-

somt øgede trafik. Endvidere giver antallet af rastepladsfaciliteter ved produk-

tionsfaciliteterne og omkring Rødbyhavn anledning til bekymring henset til

lastbilchaufførers muligheder for at overholde køre/hviletidsregler. Samtidig

noterer DI sig, at Transportministeriet og Femern A/S udviser stor opmærk-

somhed omkring netop disse forhold.

Transportministeriet bemærker, at der som

beskrevet i høringsnotatet til

VVM-redegørelsen er der foretaget en kapacitetsanalyse af to kryds på Fær-

gevej (Færgevej/Jøncksvej og Færgevej/Færgestationsvej). Resultatet af den-

ne viser, at trafikken kan afvikles tilfredsstillende under anlægsfasen. Analy-

sen indikerer endvidere, at krydsene er kapacitetsstærke nok til at håndtere

op til 70 pct. mere anlægstrafik og stadig kunne afvikle trafikken tilfredsstil-

lende og uden gener for de øvrige trafikkanter.

Det er således vurderingen, at kapaciteten på vejene på Lolland er tilstrække-

lig stor til at kunne håndtere trafikken i området i anlægsfasen.

Femern A/S etablerer allerede en alternativ rute til tunnelelementfabrikken

mv., som skal sikre transport til og fra området, hvis det ikke er muligt at

passere broerne på Færgevej. Ruten forløber ad Strandholmsvej fra Havnevej

over den eksisterende motorvej og herfra videre i sydgående retning mod

Færgevej.

Derudover er der skabt mulighed for, at projektet kan medfinansiere en alter-

nativ vejadgang til Rødbyhavn af hensyn til smidig lokal trafikafvikling i pro-

jektets anlægsfase. Vejadgangen vil kunne opretholdes efter anlægsfasen, og

bygherreopgaven herfor varetages af Lolland Kommune.

Ringsted som naturligt jernbaneknudepunkt

Ringsted Kommune finder det vigtigt, at hele projektet sættes ind i en større

sammenhæng, således at man også indtænker de øst-vestgående forbindelser i

Danmark. Ringsted Kommune angiver Ringsted som et naturligt knudepunkt

for trafikken i nord-syd og øst-vest Danmark. Kommunen opfordrer til, at det

specifikt fremgår af anlægsloven, at Ringsted skal blive et knudepunkt for om-

stigning mellem landsdelene.

Femern Belt Development beskriver ligeledes vigtigheden af at kunne udnytte

den nye jernbanestruktur og Femern Bælt forbindelsen optimalt, blandt andet

med etablering af et jernbaneknudepunkt i Ringsted med omstigningsmulighe-

der. Dette vil også understøtte mulighederne for bosætning, pendling og er-

hvervsudvikling i Region Sjælland.

Side 16/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportministeriet bemærker, at det ligger uden for anlægslovforslagets

rammer at prioritere den fremtidige trafik på de enkelte stationer på stræk-

ningen. Dette forhold reguleres bl.a. i Transportministeriets kontrakter om

jernbanedrift. I baggrundsmaterialet til forslaget til anlægslov (Banedan-

marks miljøredegørelser) findes et eksempel på en mulig fremtidig køreplan.

Spærring af banestrækningerne

DI anfører, at det af bemærkningerne til udkastet til lovforslag fremgår, at op-

graderingerne af banestækningen mellem Ringsted og Rødbyhavn vil være to-

talspærret i godt halvdelen af den treårige periode 2017-2019. Dette er i realite-

ten en spærring af en international jernbanetrafikkorridor i samfulde tre år. DI

har stor forståelse for det nødvendige i baneudbygningen fra enkeltspor til

dobbeltspor, elektrificering m.m., og at dette nødvendigvis må medføre spær-

ringer i anlægsfasen.

Der er imidlertid tale om temmelig omfattende spærringer. DI opfordrer derfor

til, at spærringerne minimeres mest muligt, og at der både foretages dialog med

de lokale pendlere på strækningen og en omfattende informationsindsats, bl.a.

på de relevante stationer (inkl. Hamburg og Lübeck), herunder også på andre

sprog end dansk af hensyn til internationale rejsende i korridoren.

Transportministeriet bemærker, at Banedanmark har tilstræbt at optimere

udførelsen af anlægsprojektet i tæt samarbejde med DSB. Spærring af banen

sker i de situationer, hvor arbejderne kun kan udføres, når togtrafikken er

stoppet. For at udnytte perioderne, hvor sporet er spærret, mest optimalt, er

der planlagt massive arbejder i disse perioder for herved at begrænse antallet

af mulige kortere spærringer imellem de lange spærringer.

Banedanmark har i planlægningen gjort mange tiltag for at minimere både

længden af lukningerne samt generne for passagererne. Det kan i den forbin-

delse nævnes, at længden af sporspærringer vil være mindre for trafikken til

og fra Næstved og Vordingborg, idet trafikken kan omlægges via Lille Syd-

banen i den periode, hvor strækningen mellem Ringsted og Næstved er spær-

ret. Desuden er der etableret midlertidige perronforhold i Orehoved for at

reducere rejselængden med bus mest muligt.

Både Banedanmark og DSB er meget opmærksomme på den kommunikation,

der er nødvendig over for både de danske pendlere og de internationale rej-

sende på strækningen og er i den forbindelse også i dialog med DB (Deutsche

Bahn). Der arbejdes på en kommunikationsplan for alle typer rejsende, så

generne er gennemskuelige og alternativerne med bus er godt beskrevet og

forklaret.

Kompensation for administrative udgifter – Lolland Kommune

Side 17/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lolland Kommune foreslår, at der indføres en regulering, der giver mulighed

for at kompensere kommunen for de udgifter, der er forbundet med kommu-

nens administrative myndighedsbehandling af projektet, herunder i forbindel-

se med de ansøgninger, der vil blive modtaget fra Femern A/S. Lolland Kom-

mune har anslået sine samlede administrative meromkostninger i forbindelse

med projektet til 50 mio. kr.

Transportministeriet bemærker, at Lolland Kommune vil få glæde af den

økonomiske aktivitet, der skabes i anlægsfasen. Omfanget af kommunens

samlede provenu kan ikke kortlægges på nuværende tidspunkt, bl.a. fordi det

endnu er for tidligt at estimere, hvor store skatteindtægter kommunen vil

opnå. Det må dog antages, at Lolland Kommune blandt andet vil kunne opnå

skatteindtægter fra medarbejdere på anlægsprojektet og et grundskyldspro-

venu fra produktionsanlægget.

Transportministeriet bemærker endvidere, at der aldrig tidligere har været

indført kompensationsordninger af den forslåede art i forbindelse med infra-

strukturprojekter i Danmark. Såfremt det viser sig, at Lolland Kommunes

administrative myndighedsbehandling samlet set giver anledning til helt eks-

traordinære økonomiske byrder for kommunen, vil Transportministeriet dog

være indstillet på at drøfte spørgsmålet med Lolland Kommune.

Kompensation for sociale udgifter – Lolland Kommune

Lolland Kommune bemærker, at kommunen risikerer betydelige sociale udgif-

ter, hvis en stor del af arbejdskraften kommer fra andre EU-lande. Kommunen

anfører i den forbindelse, at det også på dette område må gælde, at regningen

for et internationalt infrastrukturprojekt ikke bør dækkes af kommunens skat-

teborgere.

Transportministeriet bemærker, at Lolland Kommune vil få glæde af den

økonomiske aktivitet, der skabes i anlægsfasen, og at også kommunens socia-

le udgifter må ses i sammenhæng med de forventede merindtægter, herunder

skatteindtægter, som projektet vil generere for kommunen.

Fortsat anvendelse af produktionsanlæg

Femern Belt Development foreslår, at såfremt der viser sig en mulighed for at

anvende produktionsanlægget til alternative erhvervsmuligheder, bør et beløb

til omkostningerne til en eventuel senere bortskaffelse af anlægget hensættes i

en fond.

Lolland Kommune forventer, at de ejendomme eller arealer, som helt eller del-

vist vederlagsfrit kan overdrages til kommunen, vil blive overdraget vederlags-

frit og i fuldt opryddet tilstand og kun såfremt kommunen selv måtte ønske det.

Lolland Kommune ønsker på ingen måde, at overdragelsen skal påføre kom-

munen nye driftsudgifter.

Side 18/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lolland Kommune er enig i fjernelsen af produktionsområdet med tilhørende

arbejdshavn, når produktionen af tunnelelementer er afsluttet. Det er dog

kommunens opfattelse, at det i den sidste del af anlægsfasen vil være vigtigt at

genoverveje, om produktionsområdet og arbejdshavnen skal fjernes, eller om

det kan anvendes yderligere eller varigt.

DI opfordrer til, at man allerede nu undersøger, hvordan eventuelle krav om

erstatningsnatur kan håndteres, så det ikke bliver en hindring, hvis man i løbet

af anlægsprocessen finder frem til en efterfølgende erhvervsmæssig anvendelse

af hele eller del af produktionsanlægget.

Henrik Hjorth anfører i sit høringssvar forskellige alternative muligheder for

udnyttelse af tunnelelementfabrikken og produktionsanlæggene generelt efter

anvendelse i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen. Henrik Hjort er i den

sammenhæng interesseret i, om anlægsloven giver mulighed for at fortsætte

produktionen af tunnelelementer til andre trafikprojekter.

Leo Christensen foreslår, at der i forbindelse med udviklingen og driften af

produktionsanlæg og arbejdshavn nedsættes en gruppe med det formål at ska-

be alternative forretningsområder samt finde investorer, som kan være med til

at sikre en fortsat anvendelse af hele eller dele af produktionsanlægget og/eller

arbejdshavnen.

Transportministeriet bemærker, at det i forbindelse med planlægningen af

Femern Bælt-projektet er forudsat, at den til kyst til kyst-projektet opførte

tunnelelementfabrik ved Rødbyhavn nedtages, når anlægsarbejderne er til-

endebragt. Området, hvor tunnelelementfabrikken er planlagt placeret, ind-

går efter anlægsfasen som en del af det østlige landområde, hvilket er tænkt

etableret som ny natur med bl.a. vådområde og strandeng til erstatning for

natur, som tabes som følge af etableringen af kyst til kyst-projektet.

I det tilfælde, at kommunen eller andre præsenterer et konkret forslag om at

bevare produktionsfaciliteterne, og et sådant forslag fremkommer i god tid

inden den planlagte nedtagning, vil Femern A/S kunne forhandle med entre-

prenørerne om en mulig besparelse ved ikke at nedtage anlægget.

Det er dog en forudsætning for en eventuel overtagelse af tunnelelementfa-

brikken eller overtagelse af arealet til andet formål end forudsat, at dette

håndteres som en projektændring i henhold til anlægslovens bestemmelser i

forhold til projektets VVM-materiale.

Der er i lovforslagets § 24 skabt mulighed for, at overflødiggjorte arealer,

bygninger, anlæg mv. kan overdrages til myndigheder, når disse ikke længere

er nødvendige for anlæggelse og drift af anlægsprojektet.

Handicapsikring af materiel, stationer, mv.

Side 19/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Handicaporganisationer giver udtryk for, at der i anlægsloven bør ind-

føjes et kapitel vedr. handicapforhold/tilgængelighed for at imødekomme må-

lene i regeringens handicappolitiske handlingsplan s. 58, hvor det er angivet,

at: ”regeringen vil arbejde for, at hensynet til mennesker med handicap inddra-

ges ved nyanskaffelse af tog, ved væsentlige stations- og perronændringer og

ved nyanlæg i forbindelse med realisering af midlerne i Togfonden DK.”

Danske Handicaporganisationer finder ikke, at tilgængelighed er indtænkt i

lovforslaget til anlægsloven. Endvidere skal den faste forbindelse over Femern

Bælt leve op til tre grundlæggende principper: uafhængighed, spontanitet og

kompensation. Uafhængighed skal sikre, at flest muligt på egen hånd kan be-

væge sig fra A til B. Spontanitet indebærer, at rejsende med handicap ikke må

stilles ringere end andre i forhold til spontant at kunne tage kollektiv trafik.

Kompensation indeholder en mulighed for assistance for at kunne benytte kol-

lektiv transport.

Danske Handicaporganisationer henviser til, at det er af stor vigtighed, at alt

det indkøbte og anvendte materiel i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen

– herunder også stationer og platforme – bliver tilgængeligt, det vil sige kan

benyttes af handicappede og give mulighed for en spontan rejse. I forbindelse

med nye tog skal der i udbudsmaterialet stilles krav om, at togene lever op til

kravet om tilgængelighed.

Transportministeriet bemærker, at indkøb af tog ikke reguleres i anlægslov-

forslaget.

Transportministeriet bemærker endvidere, at Banedanmark har oplyst, at de

berørte perroner vil blive udført handicapvenligt, idet de skal leve op til de

regler, der gælder herom i EU. Banedanmark går endvidere gerne i dialog

med handicaporganisationerne vedrørende tilgængelighed mm. på de statio-

ner, der anlægges eller ændres væsentligt.

§ 28-undersøgelser

Lolland Kommune udtrykker bekymring for anlægslovens § 28, som giver

transportministeren hjemmel til at gennemføre undersøgelser på andre lods-

ejeres ejendom til enhver tid. Det er Lolland Kommunes opfattelse, at denne

bestemmelser er for vidtgående og knægter den private ejendomsret.

Transportministeriet bemærker, at bestemmelsens formål er at sikre, at der

kan udføres de fornødne forundersøgelser til anlægsprojektet. Indgreb efter

bestemmelsen kan efter omstændighederne give lodsejerne krav på erstat-

ning, jf. lovforslagets § 36. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov-

forslagets §§ 28 og 36.

Alternativ vejadgang til Rødbyhavn

Side 20/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lolland Kommune

bemærker, at den

nuværende adgang til Rødbyhavn via

Havnegade, der er en flisebelagt hovedgade med heller og andre trafikale be-

grænsninger, ikke er hensigtsmæssig til intensiv tung transport. For at sikre

adgangen forventer kommunen derfor, at der inden den egentlige byggestart

etableres en ny adgangsvej ved at forlænge den nuværende Jøncksvej langs

med det nuværende Scandlines areal ned til havnearealet.

DI opfordrer til, at Femern A/S og Lolland Kommune sikrer større kapacitet for

afviklingen af trafikken lokalt, end det er tilfældet i dag, og som beskrevet i

høringsmaterialet.

Transportministeriet bemærker, at projektet kan medfinansiere en alternativ

vejadgang til Rødbyhavn af hensyn til smidig lokal trafikafvikling i projektets

anlægsfase. Vejadgangen vil kunne opretholdes efter anlægsfasen, og bygher-

reopgaven herfor varetages af Lolland Kommune.

Godsspor til Business Park Falster (ved Nr. Alslev) og Orehoved

Havn

Guldborgsund Kommune giver udtryk for, at kommunen ønsker belyst, om der

kan etableres godsspor til Business Park Falster (ved Nr. Alslev) og Orehoved

Havn.

Transportministeriet bemærker, at etablering af sidespor i forbindelse med

hhv. Business Park Falster og Orehoved Havn ligger uden for rammerne af

projekteringsloven for Femern Bælt danske jernbanelandanlæg og derfor ikke

har været omfattet af de gennemførte undersøgelser.

Transportministeriet bemærker endvidere, at de danske jernbanelandanlæg i

Nørre Alslev omfatter etablering af dobbeltspor som medfører ombygning af

det eksisterende perronanlæg. I Orehoved etableres ligeledes dobbeltspor og

et ekstra overhalingsspor for godstog. Overhalingsspor kan ikke anvendes til

lastning/losning af gods. Skal der foretages lastning/losning, skal der således

etableres egentlige sidespor.

Både Orehoved Havn og Business Park Falster er placeret forholdsvis langt

fra jernbanen. Skal der etableres sidespor til områderne, vil det medføre et

omfattende anlægsarbejde, som ikke er indeholdt i det budget, der ligger til

grund for anlægslovforslaget.

Trafikomlægning til Lille Syd

DSB anfører i forhold til trafikomlægning til Lille Syd i forbindelse med, at ba-

nen mellem Ringsted og Næstved i 2019 vil blive spærret for trafik i en periode

på seks måneder, at denne strækning er enkeltsporet, og at det derfor er be-

grænset, hvor mange tog der kan afvikles pr. time. For at kunne servicere og

befordre pendlere på Sydbanen finder DSB det nødvendigt at afvikle trafikken

med de størst mulige togstørrelser, hvilket sandsynligvis vil være 6 dobbelt-

Side 21/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dækkervogne og et lokomotiv, som ud over lokomotivet har en længde på cirka

162 meter og en indstigningshøjde på 60 cm.

Da flere perroner på Lille Syd ikke er gearet til tog med disse dimensioner, vil

det efter DSB’s opfattelse være nødvendigt at udføre en forlængelse og forhøjel-

se af flere perroner, således at samtlige perroner – på nær Næstved Nord – vil

kunne anvendes til krydsning af to dobbeltdækkertog med seks vogne. I denne

sammenhæng anfører DSB, at det bør overvejes at gøre perronerne bredere,

således at man foregriber den sikkerhedsmæssige udfordring, der ellers vil op-

stå, når togene fra 2018 vil køre med højere hastighed på Lille Syd.

Transportministeriet bemærker, at de af DSB anførte ønsker til perronlæng-

der opfyldes i Køge, Tureby og Holme Olstrup, hvor stationerne har en per-

ronlængde på minimum 160 m i begge retninger. Ønsket til perronlængde

opfyldes derimod ikke på stationerne i Herfølge og Haslev, hvor perronerne

er henholdsvis 144 m og 121 m.

I de drøftelser, der skal gennemføres med DSB vedrørende trafikafviklingen i

perioder med sporspærringer, vil bemærkningerne om de manglende perron-

længder blive inddraget med henblik på en nærmere afklaring af trafikken på

Lille Syd.

Klage over påstået manglende overholdelse af EU- og folkeret samt

kvaliteten af de tekniske og miljøfaglige vurderinger af projektet

Dr. W. Mecklenburg anfører i sit høringssvar forskellige kritiske bemærkninger

til håndteringen af den miljøretlige lovgivning på særligt EU-retligt og folkeret-

ligt niveau samt til kvaliteten af de tekniske og miljøfaglige vurderinger af på-

virkningerne på miljøet fra anlægsprojektet.

Transportministeriet bemærker, at dokumentationen for projektets miljø-

mæssige påvirkninger til brug for vedtagelse af projektet på dansk side er

tilvejebragt i fuld overensstemmelse med de retningslinjer, der følger af nati-

onale, EU-retlige og folkeretlige krav.

Dokumentationen af de miljømæssige påvirkninger er meget omfattende og

detaljeret og står fuldt ud mål med projektets kompleksitet, omfang og græn-

seoverskridende karakter. Offentligheden er under hele projektets forberedel-

se blevet inddraget i overensstemmelse med alle nationale, EU-retlige og fol-

keretlige krav.

Processen op til lovforslagets udarbejdelse og dets vedtagelse overholder alle

relevante nationale-, EU-retlige og folkeretlige krav. Dette gælder ligeledes

håndteringen af alle lovgivningsmæssige krav til teknisk udformning og mil-

jømæssige vurderinger af et projekt af den omhandlede karakter.

Scandlines’ høringssvar

Side 22/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedenfor redegøres for de enkelte synspunkter i Scandlines’ høringssvar og

Transportministeriets bemærkninger hertil.

Scandlines gør gældende, at antagelsen om ophørt færgedrift er forkert, og at

der mangler konsistens mellem scenarierne for fortsat færgedrift i forbindelse

med trafikprognosen og VVM-rapporten.

Transportministeriet bemærker, at der regnes ud fra forskellige scenarier for

færgedrift, fordi der er tale om forskellige analyser med forskelligt indhold.

Således regnes der i trafikprognosen på et følsomhedsscenarie for at vurdere

den faste forbindelse over Femern Bælts økonomiske robusthed, hvis færgesel-

skabet fortsat sejler, mens der i VVM-redegørelsen regnes på scenarier for

den færgedrift, der er i dag, for at kunne sammenligne f.eks. støjgener og

-udslip med den faste forbindelse over Femern Bælt.

Scandlines giver udtryk for, at det bør fremgå af anlægsloven, at private og of-

fentligt ejede konkurrenter skal ligestilles, hvad angår fremtidig skiltning og

andre lignende forhold.

Transportministeriet bemærker, at lovforslagsudkastet ikke giver nogen sær-

rettigheder for Femern A/S til at regulere skiltning ud over de rettigheder,

som Femern A/S tillægges som vejmyndighed for den del af motorvejen, som

er ejet af Femern A/S.

Scandlines bemærker, at der angives urigtige og vildledende oplysninger om

Femern Bælt-forbindelsens miljøpåvirkninger.

Scandlines tilkendegiver endvidere, at de beregninger, der blev præsenteret i

VVM-redegørelsen, ikke afspejler den faktiske udvikling for færgerne. Scand-

lines oplyser, at der bl.a. er indført ny teknologi på færgerne (hybridteknologi),

ligesom der har været andre udviklingstendenser end forudsat. Som konse-

kvens heraf er CO₂-reduktionen som følge af etableringen af en fast forbindelse

efter Scandlines’ opfattelse overvurderet.

Scandlines anfører desuden, at det ikke er korrekt, når det i VVM-

redegørelsens anføres, at forudsigelserne af emissioner fra færger i 2025 er

foretaget af Danmarks Tekniske Universitet.

Transportministeriet og Femern A/S bemærker, at der er sket en teknologisk

udvikling, siden VVM-redegørelsen blev udarbejdet, ligesom nye politiske

målsætninger er kommet til. Femern A/S har derfor bedt COWI om at opda-

tere beregninger af CO

-reduktionen ved en fast forbindelse over Femern

Bælt.

Det er COWI´s vurdering, at beregningerne i VVM-undersøgelsen af færger-

nes og de øvrige trafikformers CO

₂

-udledninger var det bedste bud under de

Side 23/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

givne forudsætninger og med de oplysninger, som forelå på daværende tids-

punkt, herunder trafikprognoserne fra 2003.

De nye forudsætninger for færgernes fremtidige energiforbrug ændrer ikke

ved, at beregningerne viser, at der vil blive tale om en væsentlig besparelse i

-udledning i driftsfasen ved at etablere en fast forbindelse, nemlig knap

160.000 tons CO

₂

i 2025 (denne beregning baserer sig på trafikberegninger

fra 2003).

De nye trafikprognoser fra 2014 giver ændringer i resultatet af beregninger-

ne af de samlede CO

₂

-emissioner, men på grundlag af overslagsmæssige be-

regninger vurderer COWI, at VVM-undersøgelsens konklusioner ikke ændres

væsentligt.

COWI’s notat med opdaterede beregninger af CO

-reduktionen er tilgængeligt

på

www.femern.dk

Scandlines bemærker endvidere, at det i anlægsloven skal anføres, at Scand-

lines vil blive kompenseret for sine meromkostninger knyttet til de forøgede

omkostninger til bunker mm. i forbindelse med en længere sejlrute, forøgelse

af den gennemsnitlige hastighed og et væsentligt forøget antal retnings- og ha-

stighedsændringer, og at Femern A/S i videst mulig udstrækning tager hensyn

til færgetrafikken og dennes afvikling.

Transportministeriet bemærker, at der – således som det fremgår af VVM-

redegørelsen – vil være visse gener for Scandlines’ færgesejlads gennem an-

lægsfasen, som Scandlines på linje med den øvrige skibstrafik må tåle.

Scandlines har været inddraget i en række forundersøgelser af sejladssikker-

heden i området. Femern A/S og Scandlines har desuden løbende været i dia-

log om Femern A/S’ forberedende marine aktiviteter, hvilket Femern A/S har

en forventning om vil forsætte i selve anlægsfasen.

Transportministeriet og Femern A/S vurderer ikke, at kyst til kyst-projektet

vil medføre gener for Scandlines’ færgetrafik på en måde eller i et omfang,

som vil kunne give anledning til udbetaling af erstatning til Scandlines.

Scandlines anfører desuden, at der efter rederiets opfattelse i bemærkningerne

til anlægsloven skal anføres følgende:

Femern A/S er ansvarlig for, at der fortsat og uden afbrydelser både i

anlægsperioden og efterfølgende vil være adgang som i dag for køretø-

jer i forbindelse med reparation og vedligehold af den vestlige mole,

det tilhørende molehoved og de tilhørende installationer, samt til-

strækkelig elforsyning via kabel som i dag til fyr og andre tekniske in-

stallationer såsom tågelys, belysning mm, på vestre molehoved.

2. Scandlines kan ikke drages til ansvar for hverken forurening fra hav-

nebassinerne, som måtte trænge ud i kanalerne eller i den indre lagune

Side 24/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med soppebassin, eller for den effekt, der måtte forplante sig til kana-

lerne og den indre lagune med soppebassin.

3. Femern A/S skal sikre, at opfyldning langs ydermolerne vil foregå så-

ledes, at generne for Scandlines bliver mindst mulige.

4. Hvis opfyldningen både under anlægsarbejdet eller efterfølgende påfø-

rer Scandlines ekstra vedligeholdelsesomkostninger eller lignende,

skal Femern A/S kompensere Scandlines for disse.

Scandlines skal efter rederiets opfattelse have ret til hos Femern A/S at opkræ-

ve og få betalt omkostningerne til den ekstra oprensning af havnebassinerne og

sejlrenden, som er et resultat af anlægsarbejdet eller efterfølgende af f.eks. ud-

formningen af de nye landområder.

Transportministeriet bemærker, at Femern A/S som bygherre er ansvarlig

for at tilrettelægge anlægsarbejderne, så afbrydelser og/eller gener for fær-

getrafikken i videst mulig omfang undgås.

Derudover er Femern A/S erstatningsansvarlig efter de almindelige erstat-

ningsretlige regler samt regler om ekspropriation.

Scandlines bemærker endvidere, at det forhold, at Femern A/S og A/S Femern

Landanlæg drager fordele af ubegrænsede statsgarantier og gunstige lån, for-

hindrer, at der skabes lige konkurrencevilkår.

Under henvisning til Kommissionens beslutning af 15. oktober 2014 vedrøren-

de Øresundsforbindelsen anfører Scandlines, at Femern A/S og A/S Femern

landanlæg begge udøver økonomisk aktivitet, som er underlagt EU's statsstøt-

teregler. Scandlines anfører derfor, at den statsstøtte, som efter Scandlines

opfattelse ydes selskaberne, skal godkendes af Kommissionen.

Transportministeriet bemærker, at Kommissionen har godkendt statsstøtten

til projekteringsfasen ved sin afgørelse af 14. juli 2009 under statsstøttesag

nr. 157/2009 Danmark, ligesom der er sendt en notifikation af støtteforan-

staltningerne i anlægs- og driftsfasen til Kommissionen den 22. december

2014.

Scandlines fremfører derudover kritik af trafikprognosen for Femern Bælt-

forbindelsen og bemærker, at rederiet har bidraget med yderligere talmateriale

og synspunkter i forhold til prognosegrundlag.

Transportministeriet bemærker, at Femern A/S har oplyst, at Scandlines’ nye

talmateriale og synspunkter er blevet vurderet af selskabets rådgivere

(BVU/Intraplan) med henblik på eventuel ændring af trafikprognosen.

BVU/Intraplan har fastslået, at det nye talmateriale og de nye synspunkter

ikke har kunnet føre til ændringer af konklusionerne i trafikprognosen. Der er

udarbejdet et tillæg til trafikprognosen, som afspejler BVU/Intraplans vurde-

ringer, og som er tilgængeligt på

www.femern.dk

Side 25/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 – ekstern høringsliste

Regioner og Kommuner:

Bornholms Regionskommune: [email protected]

Danske Regioner: [email protected]

Faxe Kommune: [email protected]

Guldborgsund Kommune: [email protected]

Kommunernes Landsforening: [email protected]

Køge Kommune:[email protected]

Langeland Kommune: [email protected]

Lolland Kommune: [email protected]

Næstved Kommune: [email protected]

Region Sjælland: [email protected]

Ringsted Kommune: [email protected]

Slagelse Kommune: [email protected]

Sorø Kommune: [email protected]

Stevns Kommune: [email protected]

Svendborg Kommune: [email protected]

Vordingborg Kommune:

[email protected]

Interesseorganisationer/virksomheder:

Advokatsamfundet:

[email protected]

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

[email protected]

Asfaltindustrien: [email protected]

BAT-Kartellet: [email protected]

Brancheforeningen Danske Advokater: [email protected]

CyklingDanmark.dk: [email protected]

Cyklistforbundet: [email protected]

Danish Operators c/o Maersk Olie og Gas: [email protected]

Danmarks Fiskeriforening: [email protected]

Danmarks Idrætsforbund: [email protected]

Danmarks Jægerforbund: [email protected]

Danmarks Naturfredningsforening: [email protected]

Danmarks Rederiforening: [email protected]

Danmarks Skibsmæglerforening: [email protected]

Danmarks Sportsfiskeforbund: [email protected]

Danmarks Vindmølleforening:

[email protected]

Danmarks Vækstråd: kontakt@danmarksvækstråd.dk

Dansk Akvakultur: [email protected]

Dansk Amatørfiskerforening: [email protected]

Dansk Botanisk Forening: [email protected]

Dansk Byggeri : [email protected]

Dansk Energi: [email protected]

Dansk Energi Brancheforening: [email protected]

Dansk Erhverv: [email protected]

Dansk Fritidsfiskerforbund: [email protected]

Dansk Gartneri: [email protected]

Dansk Jernbaneforbund:

[email protected]

Dansk Ledningsejerforum: [email protected]

Dansk Metal: [email protected]

Dansk Ornitologisk forening: [email protected]

Dansk Sejlunion: [email protected]

Dansk Skovforening: [email protected]

Dansk Sportsdykker Forbund: [email protected]

Side 26/27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Transport og Logistik: [email protected]

Danske Handicaporganisationer: [email protected]

Danske Havne : [email protected]

Danske Maritime: [email protected]

DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening): [email protected]

DB Schenker A/S: [email protected]

Det økologiske råd og selskab : [email protected]

DI:

[email protected]

DI Transport: [email protected]

DONG Energy : [email protected]

DSB: [email protected]

Energi- og Olieforum: [email protected]

ENERGINET.DK: [email protected]

Fagligt Fælles Forbund (3F): [email protected]

Fonden Femern Belt Development: [email protected]

Forbrugerrådet: [email protected]

Forenede Danske Motorejere: [email protected]

Foreningen af rådgivende ingeniører: [email protected]

Foreningen af Vandværker i Danmark: [email protected]

Fritidshusejernes Landsforening: [email protected]

Friluftsrådet: [email protected]

Green Network: [email protected]

Greenpeace Danmark: [email protected]

Landsorganisationen i Danmark (LO): [email protected]

Landbrug & Fødevarer: [email protected]

Landdistrikternes Fællesråd: [email protected]

Movia: [email protected]

Mærsk Olie & Gas A/S: [email protected]

NOAH: [email protected]

DB Schenker A/S: [email protected]

Rederiforeningen af 1895:

[email protected]

Scandlines Danmark ApS:

[email protected]

Sund & Bælt Holding A/S: [email protected]

Spildevandsteknisk Forening : [email protected]

Trafikforbundet:

[email protected]

Trafikselskaberne i Danmark: [email protected]

Vindmølleindustrien: [email protected]

Visit Denmark : [email protected]

WWF Verdensnaturfonden: [email protected]

Øresundsbro Konsortiet: [email protected]

Side 27/27