Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
L 140 Bilag 1
Offentligt
1498558_0001.png
Kommenteret høringsnotat
Høringsnotat med kommentarer vedrørende udkast til forslag til
lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder
– Overgang til obligatorisk digital selvbetjening (samlelov 4)
1. Indledning
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 4. november til den 3.
december 2014. Lovforslaget, høringsbrev og høringslisten er tillige offentliggjort
på Høringsportalen.dk.
Finansministeriet kan henvise til høringssvarene for en fuldstændig gengivelse af
synspunkter indgivet under høringen. De væsentligste bemærkninger fra de hørte
eksterne parter gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 2 inddelt i
overordnede emner. De mere specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser fremgår af afsnit 3.
Følgende eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til
lovforslaget: AOF Danmark, Advokatrådet, Center for frivilligt socialt arbejde,
Centralbibliotekerne i Aalborg, Herning, Odense, Gentofte, Roskilde og Vejle,
Danmarks Idrætsforbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri (DI TEK), Dansk
Journalistforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer, Danske
Universiteter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Forsikring & Pension, FTF, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes
Brancheforening, KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen i Danmark,
Lægeforeningen, LOS – De private sociale tilbud, Oplysningsforbundenes
Fællesråd, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Socialt
Udsatte, SAND (De hjemløses landsorganisation), Socialpædagogernes
Landsforbund, Statsforvaltningen, Tandlægeforeningen og Ældre Sagen.
Følgende eksterne høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til
udkastet til lovforslaget: Børnesagens Fællesråd, Danmarks Provsteforening,
Danmarks Teaterforeninger, Danske Regioner, Finanstilsynet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Politidirektører i Danmark, Haderslev Stift,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen af
Menighedsråd, Nationalmuseet, Patienterstatningen og Rigsadvokaten.
9. januar 2015
CEA/KNERA
J.nr. 2014-5135-019
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0002.png
Side 2 af 2
Lovforslaget er led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2011-2015, hvor der indføres obligatorisk digital selvbetjening i årlige bølger
(bølge 1-4). Lovforslaget er fjerde og sidste af de i alt fire samlelove for områder,
der overgår til obligatorisk digital selvbetjening. Med lov nr. 558 af 18. juni 2012,
lov nr. 622 af 12. juni 2013 og lov nr. 552 af 2. juni 2014 indførtes obligatorisk
digital selvbetjening for områder i de tre første bølger.
Formålet med lovforslaget er at stille krav om, at borgere, der kan, skal anvende
de digitale selvbetjeningsløsninger, som den offentlige myndighed stiller til
rådighed, når borgeren skal ansøge, anmode og indgive meddelelser og klager mv.
på de konkrete områder, der er omfattet af lovforslaget. Der er blandt andet tale
om anmodning om sygedagpenge, ansøgning og meddelelser mv. om personligt
tillæg og helbredstillæg, indgivelse af visse klager på sundhedsområdet, klager fra
flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser mv. Lovforslaget vil,
som de første tre samlelove, tage højde for borgere med særlige behov, såsom
særlige handicap, manglende digitale kompetencer, sprogvanskeligheder mv., der
gør, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening. Disse borgere vil også i
fremtiden kunne blive betjent enten gennem hjælp og vejledning eller ved
muligheden for at ansøge mv. på en anden måde end digitalt.
Størstedelen af høringsparterne giver udtryk for, at de ser overvejende positivt på
indførelse af obligatorisk digital selvbetjening og digital kommunikation mellem
borgere og myndigheder generelt. Høringssvarene har særligt fokus på, at de
offentlige myndigheder fortsat skal sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til
borgere, der har behov for hjælp og vejledning, herunder til de borgere, der ikke
kan anvende digital selvbetjening. Flere høringsparter peger på, at lovforslaget
omfatter obligatorisk digital selvbetjening på områderne sygedagpenge, personligt
tillæg og helbredstillæg samt klager på sundhedsområdet, hvorfor det er særligt
vigtigt, at de offentlige myndigheder på disse områder tager hånd om de borgere,
der har vanskeligt ved digital selvbetjening.
En stor del af de fremførte bemærkninger var også temaer ved høringen over de
tre forudgående samlelove om overgang til obligatorisk digital selvbetjening. Der
er allerede i vid udstrækning taget højde herfor i lovbemærkningerne.
Høringssvarene indeholder ikke konkrete forslag til ændringer af lovforslagets
bestemmelser. Høringen har alene givet anledning til mere redaktionelle og
lovtekniske justeringer af lovforslaget og enkelte præciseringer i
lovbemærkningerne blandt andet på baggrund af Datatilsynets høringssvar.
I det videre arbejde med at udmønte den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2011-2015 og i den praktiske håndtering heraf, vil Digitaliseringsstyrelsen fortsat
søge en løbende inddragelse af de relevante parter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0003.png
Side 3 af 3
Kommenteringen af de væsentligste høringssvar vil ske med udgangspunkt i
følgende overordnede opdeling:
2. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.1 Hjælp, vejledning, oplysning og undervisning
2.2 Borgere med særlige behov
2.3 Klageadgang
2.4 Brugervenlighed og tilgængelighed
2.5 Fuldmagt, NemID og værgemål
2.6 Kvittering
3. Specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
2. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.1 Hjælp, vejledning, oplysning og undervisning
Oplysningsforbundenes Fællesråd, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, De private sociale tilbud
og
Kristelig
Fagbevægelse
henleder opmærksomheden på, at der fortsat er borgere, der har
svært ved at anvende digital selvbetjening. Dette gælder særligt i situationer, hvor
borgeren er syg og skal ansøge om sygedagpenge, men også generelt eksempelvis
for borgere med svage skrive- og læsefærdigheder. Der skal derfor fortsat være
god hjælp at hente, konkret vejledning og et bredt læringsudbud, så alle borgere
får mulighed for den nødvendige støtte og læring til at kunne benytte de offentlige
selvbetjeningsløsninger.
Ældre Sagen
fremhæver, at der fortsat skal være fokus på helhedsorienteret
vejledning og information om, at det fortsat er muligt at ansøge via alternative
kommunikationskanaler for de borgere, der ikke kan anvende digital selvbetjening.
Danske Handicaporganisationer
understreger, at der skal være hjælp og
vejledning at hente, men at dette ikke må afløse tilgængelige løsninger for
personer med handicap, der vil kunne kommunikere digitalt med de rette
løsninger. Danske Handicaporganisationer mener, at kommunerne bør investere i
de ressourcer, der skal til for at gøre personer med handicap digitale gennem
eksempelvis bevilling af de rette hjælpemidler og undervisning samt skræddersyet
løsninger, og at det skal sikres, at de fornødne ressourcer er til stede i de frivillige
organisationer.
Århus Universitet
efterspørger løsninger på engelsk.
KL
understreger, at det er afgørende, at der fortsat er fokus på også at hjælpe de
borgere, der ikke er trygge ved at bruge digital selvbetjening, og at en borger, der
ikke kan anvende digital selvbetjening, altid også i fremtiden kan få hjælp på anden
vis af sin kommune.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0004.png
Side 4 af 4
Kommentar:
Finansministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke ændrer på myndighedernes
almindelige vejledningspligt og på, at myndighederne som hidtil skal give en
helhedsorienteret hjælp og vejledning, hvor dette er relevant, eksempelvis på det
sociale område efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Den enkelte myndighed vil blandt andet skulle informere om, hvordan
der søges om sociale ydelser, når en borger retter henvendelse.
Overgangen til digital kommunikation mellem borgere og de offentlige
myndigheder stiller nye krav til borgere, der i øvrigt er it-parate. Borgerne skal
være orienteret mod, at kontakten med det offentlige starter på nettet, men
danskerne er blandt de mest digitaliseringsparate i verden. 4,35 mio. borgere har
NemID med offentlig digital signatur, og 91 pct. af de 16-89-årige har internet i
hjemmet. Hertil kommer, at 88 pct. af de 16-89-årige er på internettet mindst en
gang pr. uge. For de 65-89-årige er andelen 63 pct.
Der vil dog være en mindre andel af befolkningen, som har vanskeligt ved at
anvende de digitale løsninger. De offentlige myndigheder vil derfor sikre, at der
tilbydes hjælp til de borgere, der har brug for det. Kommunernes
borgerservicecentre hjælper for eksempel borgerne med at bruge de digitale
løsninger, og de borgere, der af forskellige grunde ikke er i stand til at bruge de
digitale løsninger, vil blive betjent på anden vis, jf. afsnit 2.2 nedenfor.
Det er en grundlæggende præmis for lovforslaget, at de offentlige myndigheder
fortsat skal leve op til de almindelige forvaltningsretlige regler og principper,
herunder vejledningspligten, og sikre, at alle borgere får den behandling, de har ret
til. Myndighederne skal yde den fornødne vejledning og hjælp til de borgere,
herunder borgere med handicap eller manglende sproglige forudsætninger og
læsefærdigheder, der har brug for hjælp til at udfylde en ansøgning, efter samme
retningslinjer som i dag. Dette gælder uanset, om borgeren ringer eller møder
personligt op, og uanset, om der kan ansøges mundtligt, på blanket eller digitalt.
Dette er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.2.2
Hjælp og
vejledning.
Borgerne vil, som tilfældet er i dag, kunne få hjælp og vejledning til at udfylde en
ansøgning mv. Visse personer med handicap vil med digitaliseringen blive bedre
hjulpet og i højere grad i stand til at ordne tingene selv, når løsningerne
understøtter dette. De eventuelle udfordringer, visse personer kan have på grund
af læse- eller skrivevanskeligheder, herunder af sproglig karakter, vurderes ikke
nødvendigvis at afhænge af, om en ansøgning skal indgives ved udfyldelse af en
papirblanket eller digitalt. Borgere, der ikke kan anvende digital selvbetjening, vil
blive tilbudt at indgive ansøgningen mv. på anden måde end digitalt.
Finansministeriet kan oplyse, at Digitaliseringsstyrelsen løbende vil følge op på, at
de offentlige myndigheder også for områderne i bølge 4 fortsat tager hånd om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0005.png
Side 5 af 5
opgaven og løfter deres ansvar. Samtidig bliver der i regi af Digitaliseringsstyrelsen
gjort en indsats for at øge og fastholde den digitale anvendelse, for dem der kan.
Digitaliseringsstyrelsen vil følge implementeringen i myndighederne med henblik
på at sikre den mest hensigtsmæssige overgang til en øget digital service, herunder
vil Digitaliseringsstyrelsen styrke indsatsen for at sikre en bedre digital
brugeroplevelse.
Kommunerne gør et stort arbejde for at styrke medarbejdernes kompetencer,
herunder via uddannelse af digitale ambassadører, som blandt andet hjælper
borgerne med digital selvbetjening. Ligeledes underviser og hjælper digitale
kontaktpersoner på landets biblioteker.
I årene 2012-2015 gennemføres kampagner, der skal oplyse alle borgere om
overgangen til digital kommunikation, herunder også Digital Post. Kampagnerne
gennemføres i samarbejde med kommunerne og andre relevante myndigheder,
således at der sikres ensartet og genkendelig kommunikation fra det offentlige til
borgerne. Kampagnerne oplyser desuden om, hvor man kan få hjælp, hvis man
har behov for det. Målgruppen er hele befolkningen, men der iværksættes særlige
indsatser rettet mod specifikke delmålgrupper, hvor det vurderes, at der er et
særligt behov.
Der opleves særligt i den ældre del af befolkningen en stor interesse i at blive
bedre til it. Digitaliseringsstyrelsen samarbejder med blandt andet biblioteker,
borgerservicecentre, ældreorganisationer og oplysningsforbund om at tilbyde it-
svage borgere undervisning og vejledning i brugen af it og centrale offentlige
digitale løsninger. Dette sker i regi af ”Lær mere om it”-netværket, hvor 22
organisationer, der varetager it-undervisning, deltager. Netværkets it-undervisere
har adgang til gratis undervisningsmoduler på hjemmesiden it-formidler.dk,
ligesom de via hjemmesiden kan tilmelde sig et nyhedsbrev. Derudover er der
udviklet et fællesoffentligt demomiljø, som omfatter NemID, Digital Post, Min
Side på borger.dk samt mange kommunale selvbetjeningsløsninger. Demomiljøet
er en fiktiv gengivelse af borger.dk, som giver kursusdeltagere og undervisere
mulighed for at navigere trygt rundt og lære løsningerne at kende på borger.dk
uden at skulle logge på med eget NemID.
Der er gennemført landsdækkende kampagner som den årlige ”Seniorsurf-dag”,
hvor ca. 500 undervisningssteder over hele landet underviste ældre borgere i it på
denne dag. Og den fælles-europæiske kampagne ”Get Online Week” afholdes
årligt i Danmark og arrangeres i samarbejde med blandt andet Ældre Sagen og
Ældremobiliseringen. I 2014 tilbød 189 undervisningssteder kurser i it for ældre
medborgere i regi af denne kampagne. Begge kampagner har til formål at
introducere borgere til internettet på lokale biblioteker, aktivitetscentre, datastuer
mv. Ligeledes er der i samarbejde med ældreorganisationerne produceret og
distribueret informationsmateriale i form af pjecer og et inspirationsmagasin, som
har til formål at introducere, motivere og hjælpe it-svage til at lære at bruge it.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0006.png
Side 6 af 6
Endelig er der udarbejdet videoguides og trin for trin vejledninger for udvalgte
løsninger, som præsenteres på bibliotekernes e-læringsportal ekurser.nu og på
borger.dk.
Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet NemID-informationsmateriale på engelsk,
som frontpersonalet i International Citizen Service, borgerservicecentrene,
bibliotekerne mv. kan benytte i forbindelse med betjeningen af udenlandske
borgere. Materialerne har til formål at sikre, at herboende udlændinge får
kendskab og motivation til digital selvbetjening og erfarer, at NemID er nøglen til
den digitale verden.
I forhold til personer med funktionsnedsættelser er der udarbejdet en vejledning
til frontpersonale om ”Digital selvbetjening og handicap” med henblik på at
understøtte indsatsen. Digitaliseringsstyrelsen har ligeledes udarbejdet en oversigt
med kompenserende APP’s, som særligt er henvendt til personer med handicap.
Finansministeriet kan i øvrigt oplyse, at Digitaliseringsstyrelsen løbende er i dialog
med relevante organisationer på området med henblik på at drøfte muligheder og
behov for supplerende initiativer.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
2.2 Borgere med særlige behov
Ældre Sagen, Socialpædagogernes Landsforening, De private sociale
tilbud, Kristelig Fagbevægelse
og
FTF
peger på, at der skal tages særlige
hensyn til de borgere, der ikke kan anvende digital selvbetjening, herunder også
for eksempel stressramte og andre syge borgere, svært udviklingshæmmede m.fl.,
hvor der kræves en særlig lempelig indsats.
Ældre Sagen
henviser til, at de offentlige myndigheder skal lægge vægt på
borgerens egen vurdering, borgerens digitale kompetencer,
selvbetjeningsløsningens kompleksitet og den særlige livssituation, borgeren står i,
hvis en borger for eksempel skal søge om sygedagpenge eller personligt tillæg.
Danske Handicaporganisationer
finder, at alternative
kommunikationsløsninger for borgere, der ikke kan digitalt, som minimum bør
være en papirblanket.
De hjemløses landsorganisation SAND
udtrykker bekymring for, om
kommunerne har de rette kompetencer til at kunne håndtere SAND’s målgruppe
og træffe afgørelser på området.
Centralbibliotekerne i Aalborg, Herning,
Odense, Gentofte, Roskilde
og
Vejle
påpeger, at bibliotekernes medarbejdere
ikke kan påtage sig at foretage en vurdering af, om borgeren vil kunne ansøge
digitalt, da dette er en myndighedsopgave.
Danske Ældreråd, Ældre Sagen, Danske Seniorer, Rådet for Socialt
Udsatte, De hjemløses landsorganisation SAND
og
Jobrådgivernes
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0007.png
Side 7 af 7
Brancheforening
finder, at it-svage borgere bør kunne opnå en generel fritagelse
fra digital selvbetjening, herunder foreslår flere, at en borger, der er fritaget for
Digital Post, tillige generelt bør være undtaget fra at skulle anvende digital
selvbetjening ved henvendelser til offentlige myndigheder.
Ældre Sagen
finder, at
borgere, der ikke kan ansøge digitalt, skal registreres centralt.
Kommentar:
Finansministeriet skal oplyse, at borgere, der har brug for hjælp til at ansøge
digitalt, skal tilbydes hjælp. Borgere, der ikke kan anvende en digital
selvbetjeningsløsning, skal tilbydes en alternativ kommunikationskanal.
For at sikre, at der tages individuelle hensyn til borgerens evner og situation,
foretager den relevante offentlige myndighed et skøn fra henvendelse til
henvendelse over, hvorvidt borgeren kan anvende den konkrete
selvbetjeningsløsning, eller om borgeren skal tilbydes at indgive ansøgningen på
anden måde end digitalt. Dette kan eksempelvis være via telefon, på papirblanket,
ved personligt fremmøde eller lignende. Den offentlige myndighed vil typisk have
forsøgt at hjælpe borgeren til digital selvbetjening, men kan også have vurderet, at
borgeren ikke, heller ikke efter hjælp, vil være i stand til at indgive ansøgningen
mv. digitalt. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
4.2.3
Særlige forhold
skal der ved vurderingen lægges vægt på borgerens beskrivelse
af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom den offentlige myndighed ud fra en
helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne ansøge
digitalt efter modtagelse af hjælp hertil. Den alternative kommunikationskanal,
som den offentlige myndighed tilbyder til brug for en ikke-digital ansøgning, skal
være en, som borgeren konkret må forventes at kunne anvende, hvorved det
sikres, at der kan tages individuelle hensyn, og at borgeren får den ydelse mv., som
borgeren har ret til. Loven vil skulle administreres, så FN’s handicapkonvention
såvel som øvrig lovgivning overholdes.
Den enkelte offentlige myndighed har som i dag ansvaret for, at de medarbejdere,
der er ansat, har de rette kompetencer til at løfte de opgaver, som den offentlig
myndighed har. Bibliotekernes landsdækkende indsats i forhold til at udbrede
digital post og digital selvbetjening består i at informere og undervise og dermed i
at bidrage til borgernes øgede anvendelse og it-kompetencer. Sagsbehandlingen,
eksempelvis en afgørelse om, hvorvidt en borger skal have betjening på anden vis
end digitalt, er en myndighedsopgave, som sker hos den ansvarlige offentlige
myndighed, herunder i kommunens borgerservice.
Når en borger generelt fritages fra Digital Post, tages der hensyn til, at borgeren
uopfordret kan modtage breve, hvorfor borgerne skal være forberedt på at
modtage et digitalt brev. Derfor kan borgere få en generel fritagelse fra Digital
Post. Når en borger skal udfylde en ansøgning til det offentlige, kræver dette, at
borgeren selv på den ene eller den anden måde retter henvendelse til en offentlig
myndighed. Dette kan eksempelvis gøres digitalt via selvbetjeningsløsninger, pr.
brev, ved personlig henvendelse eller telefonisk. Det kræver således en aktiv
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0008.png
Side 8 af 8
handling. En borger, der har vanskeligt ved at anvende digital selvbetjening eller
ved at forstå, hvordan en ansøgning skal indgives eller udfyldes, kan få hjælp og
vejledning hos den offentlige myndighed eksempelvis på borgerservice. Der er
således en væsentlig forskel på, om borgeren skal modtage breve fra det offentlig,
eller om borgeren selv tager kontakt til det offentlige. Derfor er der også
forskellige vilkår på de to områder.
Yderligere udgør den konkrete vurdering af borgerens mulighed for at anvende en
digital selvbetjeningsløsning fra henvendelse til henvendelse en fleksibilitet, der
betyder, at selvom borgeren ikke er i stand til at anvende en kompleks
selvbetjeningsløsning, udelukkes borgeren ikke pr. automatik fra at anvende en
mere simpel løsning på et andet tidspunkt.
På baggrund af konkrete erfaringer med den hidtidige digitalisering, anses der på
nuværende tidspunkt ikke at være anledning til at fravige de grundlæggende
principper bag den hidtidige model for undtagelse fra digital selvbetjening,
herunder udgangspunktet om at borgeren vurderes fra henvendelse til
henvendelse, og at en undtagelse gives for den konkrete ansøgning. Der vil
løbende blive fulgt op på implementeringen af den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi 2011-2015, og det vil i forbindelse med udarbejdelse af en
kommende fællesoffentlig digitaliseringsstrategi også indgå, hvorvidt der er behov
for ændringer fremadrettet.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
2.3 Klageadgang
Danske Ældreråd, Ældre Sagen
og
Danske Seniorer
finder, at en afgørelse
om, at der ikke foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren skal tilbydes at
indgive en ansøgning mv. på anden måde end ved digital selvbetjening, skal kunne
påklages.
Kommentar:
Finansministeriet skal henvise til, at de eksisterende klagemuligheder i de enkelte
særlove fortsat gælder. Muligheden for at klage over en myndigheds afgørelse,
herunder en afgørelse om, at der ikke foreligger særlige forhold, følger således den
klagestruktur, der i øvrigt gælder på det enkelte område.
For så vidt angår klager til Patientombuddet henvises til kommentaren til § 8 i
afsnit 3 nedenfor ”De specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser”.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0009.png
Side 9 af 9
2.4 Brugervenlighed og tilgængelighed
Ældre Sagen
peger på vigtigheden af, at selvbetjeningsløsningerne er
brugervenlige og tilgængelige, og anbefaler, at myndighederne retter deres
løsninger til, hvis brugertests viser, at der er behov herfor.
Danske Handicaporganisationer
stiller sig positiv overfor, at
kommunikationen mellem det offentlige og borgerne bliver digital, da en stor del
af personer med handicap kan få større mulighed for selv at kommunikere, når
det kan foregå digitalt. Dette forudsætter, at løsningerne er tilgængelige for
personer med handicap, og at løsningerne lever op til standarder og retningslinjer
for tilgængelighed, samt at relevante hjælpemidler udvikles i takt med anden
teknologi.
Kommentar:
Finansministeriet kan oplyse, at de relevante offentlige myndigheder skal sikre, at
de digitale selvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgængelige, og at
løsningerne lever op til fællesoffentlige standarder for it-løsninger, hvor disse er
fastsat. Digitaliseringsstyrelsen følger op på i hvilket omfang, myndighedernes
løsninger lever op til kravene for obligatorisk digital selvbetjening.
Finansministeriet skal henvise til, at offentlige myndigheder, som led i aftalen om
brugen af obligatoriske, åbne standarder i det offentlige, har været forpligtet til at
overholde WCAG-standarden for tilgængelige hjemmesider siden den 1. januar
2008. Digitaliseringsstyrelsen stiller som hidtil råd og vejledning til rådighed for
myndighederne i forhold til at fremme tilgængeligheden af de enkelte
hjemmesider. EU-Kommissionen fremsatte i december 2012 forslag om et
direktiv omhandlende tilgængeligheden af offentlige websteder i EU’s
medlemsstater, og EU-Parlamentet havde i 2014 direktivforslaget til
førstebehandling. Direktivet er under fortsat forhandling og kan fremtidigt få
betydning for tilstanden på området.
For at understøtte myndighedernes arbejde er der i regi af Digitaliseringsstyrelsen
udarbejdet en udviklingsvejledning for selvbetjeningsløsninger med krav og
anbefalinger til løsningernes brugervenlighed og tilgængelighed, som løbende vil
blive opdateret med relevante initiativer, hvis der måtte opstå behov herfor.
Brugertest indgår som anbefaling heri, som et eksempel i forhold til den praktiske
udmøntning af de 24 krav om brugervenlighed og tilgængelighed, som gælder for
obligatoriske selvbetjeningsløsninger. Derudover er der i Statens it-projektmodel,
krav om, at de statslige myndigheder i modellens gennemførelsesfase udfører
tests, herunder eksempelvis brugervenlighedstest.
Finansministeriet skal bemærke, at Digitaliseringsstyrelsen, med inddragelse af
relevante parter, undersøger mulighederne for at udvide udviklingsvejledningen
for god selvbetjening med et krav om, at løsninger skal bestå den fællesoffentlige
brugertest, inden de sættes i drift. Hensigten er at sikre, at selvbetjeningsløsninger
lever op til minimumskrav til god brugervenlighed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0010.png
Side 10 af 10
Danske Handicaporganisationers høringssvar er i øvrigt sendt videre til Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til orientering.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
2.5 Fuldmagt, NemID og værgemål
Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer
og
Socialpædagogernes
Landsforening
finder, at det skal være muligt at give andre fuldmagt til digital
selvbetjening, herunder via en digital fuldmagt i selvbetjeningsløsningerne. Der
efterspørges mulighed for at anvende eget NemID til at underskrive på vegne af
en anden borger, når man for eksempel fungerer som værge, samt en afklaring af,
hvordan eksempelvis socialpædagoger må støtte borgere i brug af NemID.
Kommentar:
Finansministeriet kan oplyse, at indtil de enkelte myndigheder har implementeret
en tilstrækkelig digital fuldmagtsløsning, håndteres fuldmagter som hidtil og i
overensstemmelse med forvaltningslovens § 8. Der ændres ikke på borgerens
mulighed for at udstede en fuldmagt på papir.
De borgere, der ikke kan anvende NemID og digital selvbetjening, tilbydes at
ansøge mv. på anden måde end ved digital selvbetjening. Som tilfældet er i dag, er
det muligt at give andre fuldmagt til, at andre handler på vegne af sig. Dette kan
på visse områder ske ved digital fuldmagt på andre områder alene ved en
almindelig papirfuldmagt.
Der er udarbejdet en fællesoffentlig digital partsrepræsentationskomponent til
brug for afgivelse af digital fuldmagt, som det fremgår af lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 3.1.
Grundlæggende forvaltningsretlige principper.
Komponenten
skal implementeres på den enkelte selvbetjeningsløsning for at kunne anvendes.
Det er den enkelte offentlige myndighed, der vurderer, hvorvidt denne løsning
med fordel kan implementeres i selvbetjeningsløsningen.
I takt med overgangen til obligatorisk digital selvbetjening efterlyser
ældreorganisationerne i stigende grad en digital fuldmagtsløsning.
Digitaliseringsstyrelsen vil arbejde for en fællesoffentlig aftale om større tilslutning
til den eksisterende fuldmagtskomponent og vil i øvrigt undersøge øvrige
muligheder for at imødekomme behovet for fuldmagt. Dette vil indgå i
overvejelserne i forbindelse med udarbejdelse af en kommende fællesoffentlig
digitaliseringsstrategi.
Det skal understreges, at det er i strid med NemID-reglerne at dele sit personlige
NemID med andre, da sikkerheden og tilliden til NemID afhænger af, at reglerne
overholdes. NemID-reglernes formål er at beskytte indehaveren mod misbrug af
personlige oplysninger og økonomisk svindel. Det er desuden vigtigt, at man
agerer i eget navn, når man skal agere på andres vegne. Heri ligger også en
beskyttelse af den befuldmægtigede. Der er pt. ikke de registermæssige eller
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0011.png
Side 11 af 11
teknologiske forudsætninger for at kunne tilbyde en elektronisk version af
værgemål i forbindelse med NemID eller NemLog-in.
Som et tiltag til at imødekomme behovet for fuldmagter kan henvises til, at
justitsministeren den 10. december 2014 fremsatte forslag til lov om
fremtidsfuldmagter (L93), hvori det foreslås, som alternativ til det offentligt
fastsatte værgemål, at indføre en fremtidsfuldmagtsordning, der indebærer, at
borgerne kan få større indflydelse på, hvordan deres forhold skal varetages, hvis
de på et tidspunkt ikke længere har evne til selv at varetage disse.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
2.6 Kvittering
Advokat Samfundet
finder, at det bør overvejes, at myndighederne skal sende en
automatisk besked til borgeren om, at ansøgningen mv. er modtaget (kvittering).
Tilsvarende bør der også kunne gives en meddelelse ved nedbrud, eksempelvis i
form af en automatisk fejlmeddelelse.
Kommentar:
Finansministeriet skal henvise til, at det fremgår af Udviklingsvejledningen, at
myndighedernes selvbetjeningsløsninger skal afsluttes med en kvittering til
borgeren.
Hvorvidt der kan og bør sendes en automatisk fejlmeddelelse ved systemnedbrud
og lign., vil indgå i Digitaliseringsstyrelsens videre arbejde med de krav, der stilles
til selvbetjeningsløsninger omfattet af obligatorisk digital selvbetjening i
udviklingsvejledningen.
Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0012.png
Side 12 af 12
3. Specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
kommer med generelle fagspecifikke
bemærkninger til, hvordan sygedagpengeområdet er indrettet. DA ønsker at følge
udviklingen vedrørende indberetninger i medfør af den foreslåede § 69, stk. 4, i
lov om sygedagpenge, og kommer med forslag til diverse underretninger af såvel
lønmodtageren som arbejdsgiveren. Konkret spørges til, hvorvidt arbejdsgiveren
har klagemulighed i forbindelse med § 69 a, og DA foreslår, at
Beskæftigelsesministeriet udarbejder en vejledning til, hvordan borgeren skal
anvende den digitale løsning, herunder især hvornår oplysninger er fremsendt til
kommunen. DA opfordrer til i en overgangsperiode at give en lempelig
dispensationsadgang for sygemeldte medarbejdere, der for eksempel overser
meddelelser fra kommunen vedrørende sygemeldingen.
LO
og
Dansk Journalistforbund
kommer med generelle fagspecifikke
bemærkninger til, hvordan sygedagpengeområdet er indrettet, herunder at der bør
tages højde for freelancere, løsarbejdere, vikarer og lignende borgere med atypisk
beskæftigelse.
Ankestyrelsen
forudser, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger særlige
forhold, vil give anledning til en del klagesager.
Forsikring & Pension
opfordrer til, at myndighederne også ved den digitale
ansøgning om sygedagpenge gør borgeren opmærksom på, at der kan være hjælp
at hente hos forsikrings- eller pensionsselskabet ved sygemelding, hvilket i dag
fremgår af det autogenererede brev fra Nemrefusion-systemet.
Kommentar:
Finansministeriet kan oplyse, at det er den enkelte myndighed, der anviser, hvilken
alternativ kommunikationskanal, der skal anvendes i det enkelte tilfælde, når en
anmeldelse ikke kan indgives ved digital selvbetjening. Dette kan for eksempel
være indgivelse ved personligt fremmøde, telefonisk, skriftligt, herunder på en
blanket.
Indførelse af kravet om digital selvbetjening ved indgivelse af oplysningsskema,
anmodning om sygedagpenge og meddelelser ændrer ikke på reglerne for, hvornår
en borger er berettiget til sygedagpenge eller på, hvem der kan og skal indgive de
forskellige oplysninger. Dette følger af de regler, der i øvrigt gælder efter lov om
sygedagpenge.
Kravet om anvendelse af digital selvbetjening er rettet mod borgeren. Det er
derfor i forhold til borgeren, at kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der
foreligger særlige forhold, som gør, at borgeren ikke skal anvende digital
selvbetjening. Det er derfor også borgeren, som kan klage over kommunens
afgørelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0013.png
Side 13 af 13
De generelle bemærkninger og ønsker i forhold til indretning af
sygedagpengesystemet generelt og til at følge udviklingen på området er oversendt
til Beskæftigelsesministeriet til orientering.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Til § 2
Statsforvaltningen
har bemærket, at den nuværende ordning, hvor samtykke til
indhentelse af oplysninger fra Kriminalregisteret afgives til Statsforvaltningen i
forbindelse med indgivelse af en ansøgning om adoption, er hensigtsmæssig i
forhold til borgeren og sagens ekspedition.
Rigspolitiet
henleder opmærksomheden på, at selvbetjeningsløsningen er
indrettet sådan, at det ikke er muligt for borgeren at afgive samtykke digitalt, hvis
selve begæringen fra den offentlige myndighed ikke er indkommet digitalt.
Kommentar:
Finansministeriet har til brug for høringsnotatet indhentet bidrag fra
Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”
Justitsministeriet, hvis lovforslaget vedtages, med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 2, agter at fastsætte nærmere regler om, at afgivelse af samtykke til udstedelse
af offentlige straffeattester pr. 1. december 2015 skal ske ved anvendelse af den digitale
procedure, som Rigspolitiet anviser, i de tilfælde, hvor en begæring om udstedelse af en
offentlig straffeattest er indgivet digitalt. Justitsministeriet har i anledning af høringssvaret fra
Statsforvaltningen indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst, at den digitale
procedure, som Rigspolitiet anvender, er opbygget således, at der i de tilfælde, hvor en
begæring om udstedelse af f.eks. en offentlig straffeattest indgives digitalt, umiddelbart
herefter sendes en anmodning om digitalt samtykke med et link til borgerens e-boks. Det er
således ikke muligt for rekvirenten i forbindelse med indgivelsen af en begæring om udstedelse
af f.eks. en offentlig straffeattest at anføre, at der allerede er indhentet et samtykke fra
borgeren. Rigspolitiet har endvidere oplyst, at det ikke er muligt at lave individuelle løsninger,
som er tilpasset sagsgangene hos de enkelte rekvirenter af f.eks. offentlige straffeattester.
Rigspolitiet har i den forbindelse henvist til, at der på nuværende tidspunkt udstedes mere end
100.000 attester digitalt, herunder offentlige straffeattester. Rigspolitiet har endvidere henvist
til, at det efter Rigspolitiets opfattelse ikke må anses for at være unødigt tyngende for hverken
borgeren eller sagens ekspedition, at borgeren skal afgive sit samtykke digitalt til Rigspolitiet
og ikke til Statsforvaltningen i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om adoption.
”
Finansministeriet kan oplyse, at konceptet for obligatorisk digital selvbetjening på
de områder, der er omfattet af samleloven, er, at det digitale krav primært retter
sig mod borgerne. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 4.4.2.1
Afgivelse af samtykke til offentlig straffeattest
agter Justitsministeriet at
fastsætte nærmere regler om, at borgerens afgivelse af samtykke til udstedelse af
offentlige straffeattester pr. 1. december 2015 skal ske ved anvendelse af den
digitale procedure, som Rigspolitiet anviser, i de tilfælde, hvor en begæring om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0014.png
Side 14 af 14
udstedelse af en offentlig straffeattest er indgivet digitalt. Hvor begæringen ikke
indgives digitalt, må proceduren for håndtering af samtykke være som hidtil.
Rigspolitiets bemærkninger er videresendt til Justitsministeriet med henblik på at
bemærkningerne kan indgå i Justitsministeriets videre arbejde med fastsættelse af
regler om obligatorisk digital selvbetjening på området, herunder muligheden og
behovet for at stille krav om, at indgivelse af selve begæringen tillige digitaliseres.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Til § 4
Dansk Flygtningehjælp
påpeger, at der kan opstå problemer i forhold til
frivilliges brug af digitale selvbetjeningsløsninger, hvorfor Dansk Flygtningehjælp
ønsker at blive hørt, når justitsministeren fastsætter nærmere regler for
børneattester.
Center for frivilligt socialt arbejde
og
Danmarks
Idrætsforbund
finder, at digitalisering af områderne for straffe- og børneattester
kan bidrage til at gøre det lettere at være frivillig.
Kommentar:
Finansministeriet har sendt Dansk Flygtningehjælps høringssvar videre til
Justitsministeriet og Kulturministeriet, som har delt ressort på området, med
henblik på, at Dansk Flygtningehjælp bliver hørt ved udmøntningen.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Til §§ 5 og 6
Danske Seniorer
anfører, at så længe man opererer med ydelsesgrupper, og
borgere kan blive undtaget fra digital selvbetjening i én ydelsesgruppe uden at
være undtaget i andre, bør der være så få ydelsesgrupper som muligt. Ministeren
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har udstedt bekendtgørelse
nr. 1215 af 20. november 2014 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende
ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv., hvor der er etableret en
gruppe, der kaldes ”Pension”. Det er ifølge Danske Seniorer vigtigt, at ansøgning
om personligt tillæg, almindeligt og udvidet helbredstillæg efter Lov om Social
Pension anbringes i samme ydelsesgruppe.
KL
udtrykker tilfredshed med, at borgere på det sociale område, som tilfældet er
for områderne i bølge 3 på det sociale område, kan undtages for digital
selvbetjening for ydelser inden for samme kategori herunder også for fremtidige
ansøgninger mv.
KL
har noteret sig, at kommunen på pensionsområdet ikke har
lovhjemmel til at bestemme, hvordan en ikke-digital ansøgning indgives, men at
KL vurderer, at dette i praksis ikke vil få betydning for kommunernes håndtering
af, hvornår der foreligger særlige forhold, og hvilke alternative
kommunikationskanaler der generelt anvises.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0015.png
Side 15 af 15
Kommentar:
Finansministeriet skal bemærke, at der med lovforslaget er taget højde for, at der
på det sociale område vil være en række borgere med særlige behov, som derfor
ikke kan ansøge digitalt, at målgruppen på det sociale område ofte har ret til flere
ydelser samtidigt, at ydelserne ofte udgør borgernes primære forsørgelsesgrundlag,
at sagsforløbene er længerevarende med løbende ydelser, og at borgeren på disse
områder har pligt til løbende at indgive oplysninger af betydning for ydelsen.
Det foreslås i lovforslagets §§ 5 og 6, at ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om, at
kommunalbestyrelsens afgørelser om digital selvbetjening vedrørende personligt
tillæg og helbredstillæg også skal gælde for ansøgninger og meddelelser mv. på
andre nærmere angivne sagsområder. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive
udmøntet i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende
ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv., og at ansøgning om
personligt tillæg og helbredstillæg placeres i tabel 2 – Gruppe ”Pension”.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Til § 8
Danske Seniorer
og
Lægeforeningen
er uforstående overfor, at
Patientombuddets afgørelser, herunder afgørelser om afslag på ønske om at
indgive en klage på anden måde end digitalt til Patientombuddet,
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller Ankenævnet for Patienterstatningen, er
endelige og ikke kan påklages.
Rigsombuddet på Færøerne
bemærker, at kravet om obligatorisk digital
kommunikation ved indgivelse af klager til Patientombuddet ikke gælder for
klager, der indgives af borgere på Færøerne. Det bemærkes endvidere, at
størstedelen af borgerne på Færøerne ikke har dansk CPR-nummer og derfor ikke
vil kunne få NemID til brug for indgivelse af digital klage.
Kommentar:
Finansministeriet har til brug for høringsnotatet indhentet bidrag fra Ministeriet
for Forebyggelse og Sundhed, der har oplyst følgende:
”
I det der henvises til pkt. 4.4.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger kan ministeriet
oplyse, at Patientombuddet efter de gældende regler ved behandling af klager er uafhængige af
instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, og at Patientombuddets afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 11, stk. 2 og 3, i lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Lovforslaget ændrer ikke på disse forhold.
Det vil efter ministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at fravige ovennævnte
udgangspunkt for Patientombuddets afgørelser om afvisning af klager, der ikke er indgivet ved
anvendelse af digital selvbetjening, eller ved Patientombuddets afgørelser om, at der ikke
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0016.png
Side 16 af 16
foreligger særlige forhold, der gør, at klagen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening.
Tilsvarende vil det efter ministeriets opfattelse være mest hensigtsmæssigt at opretholde
ovennævnte udgangspunkt om endelighed i de tilfælde, hvor Patientombuddet efter
lovforslagets § 8, nr. 1, og § 8, nr. 2, på nærmere afgrænsede områder får kompetence til at
træffe afgørelser i forhold til klager til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Ankenævnet for
Patienterstatningen.
Der er herved lagt vægt på hensynet til ensartethed i regelsættet, samt at hvis
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller Ankenævnet for Patienterstatningen selv traf
afgørelser iht. reglerne om obligatorisk digital selvbetjening, ville disse heller ikke kunne
påklages til en anden offentlig myndighed. Der henvises til pkt. 4.4.5.3 og 4.4.5.4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Loven gælder, jf. lovforslagets § 14, stk. 1, ikke for Færøerne. Med lovforslagets § 14, stk. 2,
foreslås hjemmel til, at digital selvbetjening, som foreslået i lovforslagets § 8, ved kongelig
anordning vil kunne indføres på Færøerne i lighed med de resterende bestemmelser i klage- og
erstatningsloven.
Der er ikke aktuelle planer om at sætte den foreslåede bestemmelse i klage- og
erstatningslovens § 10 a om obligatorisk digital selvbetjening i kraft på Færøerne, blandt andet
på baggrund af de forhold, som Rigsombuddet rejser i høringssvaret.
”
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Til § 12
Datatilsynet
har rejst en række spørgsmål og opmærksomhedspunkter specifikt
til § 12 om anmodning om indsigt i egne oplysninger i CPR.
Kommentar:
Finansministeriet har til brug for høringsnotatet indhentet bidrag fra Økonomi-
og Indenrigsministeriet. Økonomi- og Indenrigsministeriets bidrag gengives
nedenfor:
”
1. Datatilsynet
har bemærket, at tilsynet umiddelbart vil lægge til grund, at lovforslaget vil
fravige forudsætningen i persondataloven om, at begæring om indsigt kan afgives både
skriftligt og mundtligt. Datatilsynet har i den forbindelse anmodet om, at det tydeliggøres i
lovforslagets bemærkninger, at der vil ske en sådan fravigelse.
Økonomi-og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 4, stk. 2, indebærer, at der stilles krav om, at
anmodninger om indsigt skal fremsættes ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0017.png
Side 17 af 17
Af forarbejderne til persondatalovens § 31 vedrørende den registreredes indsigtsret, fremgår
blandt andet, at der ikke stilles særlige formkrav til begæringen, og at den således kan
fremsættes både mundtligt og skriftligt.
Økonomi-og Indenrigsministeriet er enigt med Datatilsynet i, at lovforslaget således vil fravige
forudsætningen i persondataloven om, at begæring om indsigt kan afgives både skriftligt og
mundtligt.
Økonomi-og Indenrigsministeriet finder dog ikke, at det nævnte forhold er til hinder for, at der
ved lov indføres en løsning, hvorved anmodninger om indsigt i oplysninger i CPR skal
indgives via en digital selvbetjeningsløsning.
På baggrund af Datatilsynets bemærkninger har Økonomi-og Indenrigsministeriet i
bemærkningerne til lovforslagets § 12 præciseret, at den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens
§ 4, stk. 2, er en fravigelse af forudsætningen i persondataloven om, at en begæring om indsigt
kan afgives både skriftligt og mundtligt.
Ministeriet har i den forbindelse beskrevet forholdet til databeskyttelsesdirektivet, jf. punkt 8
nedenfor.
2. Datatilsynet
har bemærket, at en sådan fravigelse af persondataloven, som ovenfor nævnt,
bør underkastes en politisk beslutningsproces og efter Datatilsynets opfattelse kun bør
gennemføres, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn taler derfor. I den forbindelse har
Datatilsynet opfordret til, at det nøje overvejes, om retten til indsigt i CPR skal gøres betinget
af ansøgning via den omhandlede selvbetjeningsløsning.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
I forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget vil den af Datatilsynets ønskede
politiske beslutningsproces blive gennemført.
Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til at stille krav om, at borgerne fra slutningen
af 2015 skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger på udvalgte områder ved henvendelse til
det offentlige.
Lovforslaget er et led i realiseringen af regeringens målsætning om, at al kommunikation
mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015,
hvilket fremgår af regeringsgrundlaget.
Dette indebærer, at papirblanketter og brevpost udfases frem mod 2015. Det er målet, at
offentlige myndigheder i 2015 modtager mindst 80 pct. af alle ansøgninger, anmeldelser og
meddelelser mv. fra borgere digitalt.
Det kan tilføjes, at der allerede i dag eksisterer en selvbetjeningsløsning, hvorved en person,
der har logget ind med NemID, umiddelbart får adgang til at se egne data i CPR, og at denne
løsning benyttes i langt størstedelen af de tilfælde, hvor der i dag gives indsigt i oplysninger i
CPR.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0018.png
Side 18 af 18
3. Datatilsynet
har opfordret til, at det tydeliggøres, hvorvidt personer uden NemID og
forældre til børn og unge under 18 år fremover vil kunne få indsigt.
Økonomi-og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Af den foreslåede bestemmelse i CPR-lovens § 4, stk. 2, 3. pkt., fremgår, at såfremt der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgere ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, skal Økonomi- og Indenrigsministeriet tilbyde, at anmodningen kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. 4.2.3., fremgår, at særlige forhold anses for
at foreligge i tilfælde, hvor der ved selvbetjeningsløsningen forudsættes anvendelse af NemID,
og borgeren ikke kan få udstedt NemID.
Det fremgår ligeledes, at hvis en borger ikke har, men kan få udstedt NemID, og dette er en
forudsætning for anvendelse af den konkrete digitale selvbetjeningsløsning, foreslås det, at den
offentlige myndighed skal anmode borgeren om at skaffe sig Nem-ID. Hvis den offentlige
myndighed vurderer, at der foreligger særlige forhold, kan myndigheden vælge ikke at kræve
anskaffelse af NemID, men lade borgeren ansøge på anden vis.
Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 12 fremgår, at en
forældremyndighedsindehavers anmodning om indsigt i et barns oplysninger i CPR ikke
underlægges obligatorisk digital selvbetjening.
Personer uden NemID, hvor det vurderes, at der foreligger særlige forhold, jf. ovenfor, samt
forældre til børn og unge under 18 år, kan således som hidtil få indsigt i oplysninger i CPR ved
henvendelse til Økonomi-og Indenrigsministeriet, hvilket allerede fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget.
Det vurderes på baggrund af ovennævnte ikke at være relevant at ændre i bemærkningerne til
lovforslaget.
4. Datatilsynet
har bemærket, at retten til indsigt er en ret til at få oplyst, ”hvorvidt der
behandles oplysninger”, og såfremt der ikke behandles oplysninger, at personen har ret til at få
meddelelse om, at der ikke behandles oplysninger om vedkommende.
Økonomi-og Indenrigsministeriets bemærkninger:
I CPR-registret behandles alene oplysninger om personer, der har fået tildelt et personnummer i
Danmark. Alle personer med et dansk personnummer, uanset på hvilken baggrund tildelingen
er sket, er registreret i CPR.
Den digitale selvbetjeningsløsning, som Økonomi-og Indenrigsministeriet stiller til rådighed,
forudsætter anvendelse af NemID. Idet personer uden et personnummer ikke kan få udstedt
NemID, vil der således ikke kunne forekomme tilfælde, hvor en person, som ikke er registreret
i CPR, har mulighed for at benytte den digitale selvbetjeningsløsning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0019.png
Side 19 af 19
Som nævnt ovenfor fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, 4.2.3 særlige forhold, at
personer, som ikke er i besiddelse af et NemID, ikke er forpligtet til at benytte den digitale
selvbetjeningsløsning. I den konkrete situation vil en person, som ikke har et personnummer,
således kunne rette henvendelse til Økonomi-og Indenrigsministeriet med henblik på at få
bekræftet, at der ikke behandles oplysninger om den pågældende.
5. Datatilsynet
er af den opfattelse, at såfremt CPR indeholder flere oplysninger, end hvad der
gøres tilgængeligt via løsningen, skal dette fremgå tydeligt, og der bør være en anvisning på,
hvorledes de resterende oplysninger kan fås. Datatilsynet har supplerende anført, at hvis der
efter en konkret vurdering måtte være undtaget oplysninger fra indsigten – ud fra de hensyn,
der er beskrevet i persondatalovens § 30 – går tilsynet ud fra, at dette fremgår af svaret, og at
der gives klagevejledning.
Økonomi-og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Ved anmodning om indsigt i oplysninger i CPR, uanset om denne fremsættes ved anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning eller ved anden henvendelse til Økonomi-og
Indenrigsministeriet, gives der altid fuld indsigt i alle de oplysninger, der er registreret om den
pågældende i CPR. Det bemærkes i den forbindelse, at der i dag på
www.cpr.dk
i forbindelse
med muligheden for at tilgå den digitale selvbetjeningsløsning under punktet ”Hvad står der
om mig i CPR” gives borgerne oplysninger om registerindsigten, herunder oplysning om,
hvorfra oplysningerne i CPR stammer.
Ved anmodning om indsigt i egne oplysninger i CPR finder der således ikke en egentlig
sagsbehandling sted, hvorunder det vurderes, hvorvidt der er oplysninger, der skal undtages for
indsigt efter persondatalovens regler.
Økonomi-og Indenrigsministeriet har i lovforslaget tilføjet, at der også ved anvendelse af den
digitale selvbetjeningsløsning vil blive givet fuld indsigt i de oplysninger, der er registreret om
den pågældende i CPR samt de i persondatalovens § 31, stk. 1, nr. 2-4, nævnte oplysninger.
6. Datatilsynet
har bemærket, at det i tilsynets rettighedsvejledning bl.a. er anført følgende om
meddelelsens form:
”I persondatalovens § 34, stk. 1, foreskrives det, at indsigt efter lovens § 31, stk. 1, som
udgangspunkt skal gives skriftligt, hvis den registrerede anmoder herom. I tilfælde, hvor den
registrerede møder personligt op hos den dataansvarlige, bør det søges klarlagt, om den
registrerede ønsker skriftligt svar eller en mundtlig underretning om indholdet af
oplysningerne.
Kravet om skriftlighed indebærer, at oplysningerne skal fremtræde i en sådan form, at de kan
læses umiddelbart og uden brug af tekniske hjælpemidler. Heraf følger, at skriftlige
meddelelser normalt bør foreligge i form af en maskinel udskrift af behandlingerne.
Meddelelsen må ikke indeholde koder m.v., som ikke er umiddelbart forståelige.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0020.png
Side 20 af 20
I de tilfælde, hvor hensynet til den registrerede taler herfor, kan meddelelse af indsigt ske i
form af en mundtlig underretning om indholdet af oplysningerne, Dette vil bl.a. kunne være
tilfældet med hensyn til oplysninger om den registreredes helbredsforhold.”
Datatilsynet har på den baggrund anført, at det er tilsynets umiddelbare vurdering, at svar, som
gives via en digital løsning, kan anses for et skriftligt svar. Datatilsynet foreslår i den
forbindelse, at det præciseres i lovforslaget, at fravigelsen af persondataloven vil bestå i, at
svaret på indsigtsanmodningen gives via selvbetjeningsløsningen.
Økonomi-og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Af de specielle bemærkninger til lovforlagets § 12 fremgår følgende:
”Efter den foreslåede § 4, stk. 3, besvares anmodninger om indsigt omfattet af stk. 2, 1. pkt.
alene via den digitale selvbetjeningsløsning, således at oplysningerne vises for borgeren på
skærmen. Dette udgør en fravigelse af kravet i persondatalovens § 34, stk.1, om, at en
meddelelse om indsigt på begæring skal gives skriftligt.”
Økonomi-og Indenrigsministeriet har taget Datatilsynets vurdering om, at svar, som gives via
en digital løsning, kan anses for et skriftligt svar, til efterretning. Økonomi-og
Indenrigsministeriet har på den baggrund, som foreslået af Datatilsynet, præciseret i
lovforslaget, at fravigelsen af persondataloven vil bestå i, at svaret på indsigtsanmodningen
gives via selvbetjeningsløsningen.
7. Datatilsynet
har understreget vigtigheden af, at svarene på indsigtsanmodningen lagres med
angivelse af oplysninger om dato og modtager, således at de kan fremlægges i forbindelse med
eventuelle klage- eller tilsynssager.
Økonomi-og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Ministeriet skal oplyse, at svar på indsigtsanmodninger allerede i dag lagres med angivelse af
oplysninger om dato og modtagelse. Dette vil tillige ske fremover.
8. Datatilsynet
har anført, at lovforslaget ikke ses at indeholde overvejelser om, hvorvidt den
foreslåede ordning – herunder de påtænkte fravigelser af persondataloven – er i
overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet. På den baggrund har Datatilsynet henstillet,
at sådanne overvejelser indgår i det videre arbejde med lovforslaget.
Økonomi-og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Bestemmelsen om ret til indsigt i persondatalovens § 31 er baseret på
databeskyttelsesdirektivets artikel 12 om ret til indsigt. Det følger af artikel 12, litra a, at
medlemsstaterne sikrer enhver registreret ret til hos den registeransvarlige frit og uhindret, med
rimelige mellemrum og uden større ventetid eller større udgifter, at få oplyst, om der behandles
personoplysninger om den pågældende selv, samt mindst formålene med behandlingen, hvilken
type oplysninger det drejer sig om og modtagerne eller kategorierne af modtagere af
oplysningerne, at få meddelt letforståelig information om, hvilke oplysninger der er omfattet af
behandlingerne, samt enhver tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer,
og at få at vide, hvilken logik der ligger bag edb-behandlingen af oplysningerne om den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498558_0021.png
Side 21 af 21
pågældende, i det mindste i forbindelse med edb-baserede afgørelser som omhandlet i artikel
15, stk. 1.
På baggrund af Datatilsynets bemærkninger er der i lovforslaget indføjet en bemærkning om, at
databeskyttelsesdirektivet ikke vurderes at være til hinder for, at der indføres en løsning, hvor
anmodninger om indsigt i oplysninger i CPR skal indgives og besvares via en digital
selvbetjeningsløsning. Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det af den digitale
selvbetjeningsløsning vil fremgå, hvilke oplysninger der behandles, behandlingens formål,
kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra
oplysningerne stammer, samt at der i forhold til personer, som ikke er it-parate – i lighed med,
hvad der i øvrigt gælder for obligatorisk digital selvbetjening – vil være mulighed for at opnå
indsigt på traditionel vis, jf. herved databeskyttelsesdirektivets krav om ”fri og uhindret”
adgang til de pågældende oplysninger.
”
Finansministeriet har, som ønsket af Datatilsynet, forelagt ovenstående tilgang for
Datatilsynet, som har oplyst, at
Datatilsynet
umiddelbart mener, at beskrivelsen
af vurderingen af databeskyttelsesdirektivet i lovforslaget er for unuanceret og bør
præciseres, dels så det fremgår, at dette er Digitaliseringsstyrelsens og
Justitsministeriets vurdering, dels så detaljerne i vurderingen kommer til at fremgå
af lovforslaget (som i høringsnotatet), og at Datatilsynet har forbehold i forhold til
vurderingen, men at Datatilsynet ikke vil forfølge spørgsmålet yderligere.
Lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 4.4.7.1 Anmodning om indsigt i egne
oplysninger i CPR
og de specielle bemærkninger til § 12 er på baggrund af
Datatilsynets bemærkninger præciseret.