Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 140:

Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder. (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår anmodning om sygedagpenge, afgivelse af samtykke til udstedelse af børneattest og straffeattest til offentlig brug, ansøgning og meddelelser m.v. om personligt tillæg og helbredstillæg, indgivelse af klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og til Ankenævnet for Patienterstatningen, ansøgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager fra flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser m.v.).

Af finansministeren (Bjarne Corydon).

(Fremsættelse 19.02.2015).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jan E. Jørgensen som Venstres ordfører.

Tak for det. På vej herind i morges kunne jeg ikke lade være med at tænke på symbolikken i, at et af mine yndlingsbands, Kraftwerk, der udgav Man-Machine og Trans-Europa Express, spiller koncert i DR's koncerthus i aften. Det er et band, der for mere end 35 år siden forudså den teknologiske udvikling, som vi er midt i her i dag, hvor vi nu skal behandle L 140 om digital selvbetjening.

Det er et lovforslag, der omhandler den fjerde og sidste af de såkaldte bølger, der som udgangspunkt skal gøre det obligatorisk at bruge digital selvbetjening, når man vil i kontakt med det offentlige. Fra 2012 og frem til i dag har vi behandlet de første tre bølger, og i dag er vi så kommet til den bølge, der bl.a. omhandler anmodninger om sygedagpenge, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser, meddelelse om personligt tillæg og helbredstillæg og andet. Det er en blandet landhandel, hvor vi med dette lovforslag giver hjemmel til, at der kan indføres krav om digital selvbetjening i 2015.

88 pct. af alle danskere mellem 16 og 89 år er på nettet hver dag eller mindst en gang om ugen, og andelen af dem, der aldrig har været på nettet, er faldet – ikke så meget – fra 7 pct. i 2013 til 6 pct. i 2014, men det svarer ikke desto mindre til et fald på 64.000 personer. Det er positivt, for hvert år kan det offentlige nemlig spare millioner af kroner på at digitalisere ansøgningsprocedurer og kontaktformularer, frem for at det hele går op i papirbunker og brevpost.

Det er Venstre selvsagt positive over for, da vi jo som bekendt er fortalere for effektiviseringer og fuld udnyttelse af ressourcerne i den offentlige sektor. Det offentlige skal køre længere på literen. Fleksibiliteten, der følger med digitaliseringen, er også en fordel for borgerne, da man fremadrettet får øgede muligheder for at ordne sine gøremål med myndighederne fra hjemmet døgnet rundt alle ugens 7 dage i stedet for skulle være afhængig af åbningstiderne i borgerservice.

Men overgangen til digital selvbetjening skal være glidende, og vi skal passe på, at vi ikke løber så hurtigt, at visse dele af befolkningen bliver sat af. Her tænker jeg ikke mindst på sygedagpengeområdet, som vi også behandler i dag, hvor der unægtelig vil være en gruppe svage medborgere, men også på gruppen af ældre, hvor enkelte vil skulle have ekstra hjælp. Dem skal vi selvfølgelig også tager hånd om. For nogle personer vil det sågar være nødvendigt helt at fritage dem fra digital selvbetjening, men det må komme an på en vurdering af den enkelte, og det er en vurdering, som man i lovforslaget lægger op til skal foretages ude i de enkelte kommuner.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at der jo altså desværre er områder i Danmark, som er uden mulighed for at benytte digital selvbetjening, fordi dækningen er utrolig ringe. Det kan også være en grund til undtagelse, og det er vigtigt, at vi får det præciseret under udvalgsbehandlingen.

Vi har en enkelt lille ting, som vi gerne vil nævne, og som også er blevet nævnt af Advokatrådet, og det er behovet for at få en automatisk kvitteringsskrivelse. Når man sender en ansøgning om eksempelvis sygedagpenge og man gør det via nettet og ikke via en traditionel e-mail, så har man jo ikke et bevis på, at man har afsendt sin ansøgning, hvis man ikke automatisk får en kvittering. Hvis man skal til koncert med Kraftwerk, så får man, når man har betalt sine billetter, automatisk en kvittering. Det skal vi selvfølgelig også sikre sker på samme måde i det offentlige.

Men som sagt er Venstre alt i alt positive overfor, at det som udgangspunkt bliver obligatorisk at benytte digital selvbetjening, så længe det altså foregår på en hensigtsmæssig måde for borgerne. På den baggrund kan jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget. Og så skal jeg hilse fra vores venner i Det Konservative Folkeparti og sige, at De Konservative også støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Fru Karin Gaardsted som socialdemokratisk ordfører.

I dag behandler vi fjerde og sidste bølge af den obligatoriske digitale selvbetjening, og det betyder, at der bliver stillet krav om, at de borgere, som kan, i endnu højere grad også skal benytte sig af digital selvbetjening på nettet. I denne bølge kommer endnu flere områder til, så vi lander på i alt 89 områder, hvor der fremover er digital selvbetjening. Skal man anmode om indsigt i ens egne oplysninger i cpr-registeret, vil man klage over sundhedsvæsenet til Patientombuddet, eller vil man ansøge om at få tilskud til lægemidler, som er købt i et andet EU- eller EØS-land, ja, så må man fremover ty til tasterne.

Indtil nu har vi oplevet, at borgerne følger fint med. F.eks. brugte 8 pct. af ansøgerne den digitale løsning til at søge om adressebeskyttelse i 2011, og 3 år senere, i 2014, var det steget til 83 pct. Fra 8 til 83 pct. er en markant fremgang, og sådan er tendensen på rigtig mange områder. Jeg er egentlig ikke særlig overrasket, for mange mennesker ser det som en stor befrielse, at man kan kommunikere med det offentlige når som helst og hvor som helst 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. Man behøver ikke at være afhængig af personligt fremmøde, åbningstider eller telefonkøer, som kan gøre selv det mest rolige gemyt ophidset. Det er en service, som mange borgere værdsætter og faktisk ligefrem forventer.

Når alt dette så er sagt, er der naturligvis borgere, som ikke er lige så fortrolige med den digitale løsning, som andre er, og det skal vi tage alvorligt, og det gør vi. For selvfølgelig tager vi hensyn til alle de borgere, som af den ene eller den anden årsag ikke kan benytte den digitale løsning, heriblandt de ældre. Myndighederne vurderer individuelt fra sag til sag, om borgeren skal fritages fra den digitale løsning, og jeg må sige, at jeg endnu ikke har mødt nogen, som har fået et afslag på at blive fritaget. Det er et stærkt socialdemokratisk ønske at sikre, at de svage borgere, som skal søge om sygedagpenge, søge om personlige tillæg eller søge om helbredstillæg, fortsat skal indberette direkte til egen kommune og altså ikke skal via Udbetaling Danmark.

Har det betydning? Ja, det har det, for man kan være meget presset og have svært ved at overskue sine rettigheder, når man er syg eller svag. På den lokale borgerservice er man måske kendt i forvejen, og der vil der være en særlig opmærksomhed på, om man får den rette behandling og får de ydelser, som man har ret til. Jeg har selv arbejdet målrettet for, at det skal være på den måde, så det er meget tilfredsstillende.

I debatten om digitalisering har flere ytret, at man automatisk burde fritages fra digital selvbetjening, hvis man er blevet fritaget for digital post. Det synspunkt kan faktisk virke meget logisk, men de to ting bør ikke slås sammen, for der er meget stor forskel.

I den digitale selvbetjening udfører borgeren en aktiv handling. Man søger f.eks. om boligstøtte, anmelder flytning eller skifter læge, altså handlinger, som man selv kan afgøre om man ønsker hjælp til fra pårørende. Derimod er den digitale post oplysninger, som kommer ind, og som borgeren ikke på forhånd ved hvad handler om. Det kan være oplysninger af meget privat karakter om ens sundhed eller økonomi, eller det kan være oplysninger, som man måske ikke har lyst til at dele med sin nabo eller sin datter, eller hvem man ellers kunne få til at hjælpe sig.

Derfor er det meget vigtigt for os, at man kan blive fritaget for den digitale post, men det er altså ikke helt det samme som den digitale selvbetjening.

Er vi så nået til vejs ende? Nej, fremover vil vi stille skarpt på fortsat at udvikle vores systemer, så det bliver let, enkelt og logisk for borgerne. Brugervenligheden skal være helt i top, og det krav mener jeg at borgerne med god ret kan stille. Her er der virkelig stadig væk noget at komme efter, og jeg vil gerne understrege her fra talerstolen, at det har vi øje for.

Dette lovforslag er med til at fremtidssikre vores samfund og ikke mindst effektivisere vores velfærdssamfund. Det skylder vi hinanden og ikke mindst de kommende generationer. Socialdemokraterne støtter forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Ib Poulsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak. Dette er den fjerde og sidste digitaliseringsbølge, der ruller ind over danskerne. I Dansk Folkeparti er vi overordentlig skeptiske over for denne udvikling med øget digitalisering. Her tænker vi på, om svage borgere kommer i klemme i systemet – det være sig borgere med særlige behov, ældre, handicappede, demente, socialt udsatte, hjemløse eller personer med manglende læsefærdigheder og it-kompetencer.

I Dansk Folkeparti mener vi, modsat den tidligere taler, at hvis man en gang er fritaget fra digital post, må det også gælde i forbindelse med digitaliseringsbølgen. Vi mener, at hvis man er fritaget fra at skulle bruge nogle digitale tjenester, som vi er i gang med at diskutere her, så er det helt klart, at man også skal fritages fra at bruge andre.

I Dansk Folkeparti mener vi, det er problematisk, at der i forbindelse med afslag på en undtagelse fra den her digitaliseringsbølge ikke er nogen klagemuligheder. Jeg tænker på, om det er helt efter gældende regler. Hvad angår behandlingen af en klage, er det Dansk Folkepartis klare holdning, at tvivlen skal komme borgeren til gavn.

Vi mener, at regeringen har for travlt på det her område – modsat på så mange andre områder. Det havde været en idé, om regeringen havde haft lige så travlt med at sikre alle danskere adgang til internettet, som de har med at pådutte dem digitaliseringen.

Regeringen taler om at gøre noget for Udkantsdanmark, men her er man noget bagefter. De seneste år er over 5 pct. flyttet fra landet, og i samme periode er over 7 pct. flyttet til de større byer. Et godt eksempel på, at regeringen understøtter den tendens, er, at man i visse landdistrikter ikke kan komme på nettet. Hvorfor så flytte dertil, endsige blive der?

Her, hvor digitaliseringen er rullet helt ud, ville det være interessant at vide, hvor mange der ikke har fået rullet internettet ud til sig endnu. Hvad angår diverse ydelser såsom sygedagpenge og dagpenge, mener DF ikke, at man skal straffes for, at en tidsfrist er overskredet, således at borgeren risikerer at skulle ud og dokumentere, at nettet var nede eller pc'en var til reparation. Det er helt urimeligt, at man kan miste ydelser, hvis ikke det fungerer.

Vi vil helt klart forlange en evaluering af, om de tre første bølger af digitalisering har virket, og om der er kommet effektiviseringer ud af anstrengelserne. I DF er vi, ligesom vi har været tidligere, meget skeptiske over for det her forslag, og inden den sidste behandling vil DF komme med nogle ændringsforslag til det her lovforslag. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Helge Vagn Jacobsen som radikal ordfører.

Tak for ordet. Radikale Venstre er store tilhængere af digitalisering i den offentlige sektor, og derfor er den her fjerde bølge af digitale selvbetjeningsløsninger, som vi behandler i dag, et rigtig vigtigt skridt på denne vej.

Digitale selvbetjeningsløsninger er en win-win-situation, som det hedder på nudansk. På den ene side får vi en mere offentlig administration. Det frigør altså penge til kernevelfærd i forhold til børn og ældre, hvilket er en rigtig god ting. Og på den anden side får vi altså også en bedre service over for borgerne, der kan betjene sig 24-7 og ikke skal vente på, at kommunekontoret har åbent. Det er ikke mindst til gavn for børnefamilierne.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt borgere med særlige behov kan hjælpes på anden vis end via de her selvbetjeningsløsninger, er vi glade for, at man i konkrete tilfælde kan give mulighed for hjælp på anden vis i telefonen eller på borgerservicecentrene.

Dermed støtter Det Radikale Venstre lovforslaget. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

Det er rigtig fint, at vi er klar til at vedtage fjerde og sidste del af digitaliseringsstrategien. Med vedtagelsen vil det ved udgangen af 2015 være slut med papir, blanketter og brevpost, og forhåbentlig vil 80 pct. af de ansøgninger og anmeldelser og meddelelser, som det offentlige modtager, være digitale. Det er godt, fordi det er lettere for langt størstedelen af borgerne og lettere og mere effektivt for offentlige myndigheder.

Når det så er sagt, er det altafgørende, at digitaliseringsstrategien tager hensyn til de borgere, der ikke er med på den digitale bølge, og dem må vi ikke glemme. Det har været afgørende for SF fra starten. Bl.a. Ældre Sagen og Socialpædagogernes Landsforbund peger jo også i deres høringssvar på, at der skal tages særlige hensyn til borgere, der ikke kan anvende digital selvbetjening. Det er sådan set lige meget, om det skyldes stress, funktionsnedsættelser eller manglende læring og erfaring; det afgørende er, at der er borgere, som har brug for en særlig lempelig indsats, og det skal vi sikre de får.

SF er glad for finansministerens understregning af, at myndighederne fortsat skal give en helhedsorienteret hjælp og vejledning til dem, der har brug for det, og at borgerne orienteres om klageadgang. Her mener vi, det er vigtigt, at vi følger implementeringen tæt og lytter til de organisationer, f.eks. Ældre Sagen og Socialpædagogernes Landsforbund, der har et rigtig godt kendskab til grupper, der kan opleve udfordringer, når det digitale univers udvides.

SF støtter forslaget, og vi glæder os over de gevinster, som både borgere og offentlige myndigheder får af den teknologiske udvikling.

Tak til SF's ordfører. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører.

Det er jo helt rigtigt, som flere af ordførerne før mig har været inde på, at det her er en fortsættelse af tre bølger, og vi er nu nået til den fjerde. Det er nærmest blevet en tradition, at vi mødes i Folketinget i løbet af foråret og diskuterer det her med obligatorisk digital selvbetjening og obligatorisk digital post.

Ligesom ved de foregående lovforslag stemmer Enhedslisten nej. I dag kan borgerne benytte digitale selvbetjeningsløsninger, hvis de f.eks. vil melde flytning eller ansøge om sygedagpenge. I fremtiden skal borgerne ansøge digitalt. Med lovforslaget bliver det altså sådan, at man tvinges til at bruge digital selvbetjening, og vi mener, det fortsat bør være frivilligt.

Da vi for et par år siden inviterede en lang række af landets eksperter til en høring i Kommunaludvalget om digitaliseringen i det offentlige, lød det stort set samstemmende fra dem, at de mente, vi skulle satse på frivillighedens vej frem for at tvinge borgerne til computeren. Og det skyldes det faktum, at når det gælder brug af digitale løsninger, er det som regel borgeren, som er den bedste til at vurdere, om det er den digitale selvbetjening, eller om det er en henvendelse hos borgerservice, som er den rette måde for borgeren at kommunikere på. Og det gælder, uanset om man er vant til at bruge en computer, om man har et handicap, eller om man er ældre.

Det kan sådan set gælde os alle sammen, at når det gælder kontakten med de offentlige myndigheder, kan bare det at finde rundt i reglerne om sygedagpenge i sig selv være vanskeligt, og vi kan alle sammen have brug for at tale med nogen, se et menneske i øjnene, føle, at der er nogen, der lytter til vores spørgsmål og svarer på dem.

Vi er tilhængere af, at man kigger på i det mindste at sammenkoble det, så dem, der bliver undtaget fra digital post, også bliver undtaget fra digital selvbetjening. Jeg mener ikke, der er nogen grund til, at folk skal søge igen og igen, og hvis man så alligevel gerne vil benytte sig af den obligatoriske digitale selvbetjening eller i hvert fald af selvbetjeningsløsningen, så ville der jo ikke være noget til hinder for, at man godt kunne gøre det alligevel, selv om man har en undtagelse.

I virkeligheden synes jeg, at noget af det mest interessante er at diskutere det her fremadrettet, for det her er jo den sidste bølge i den digitaliseringsstrategi, som har kørt siden 2012. Og når vi kigger fremad og kigger på, hvad der skal ske i næste fase, synes jeg, det er uhyre vigtigt, at vi så ikke bare buldrer videre ad den samme vej, men bruger muligheden for at lære af den proces, vi har været igennem. Og jeg synes, at en af de helt store mangler ved den digitale selvbetjening, vi har i dag, er den manglende brugervenlighed.

Jeg støder ofte hos alle mulige venner og bekendte og hos familiemedlemmer i alle mulige aldre på, at noget af det, der frustrerer allermest, er, hvor vanskeligt det er at finde rundt i de her selvbetjeningsløsninger.

Jeg tror, det skyldes, at fokus i alt for høj grad har været på, hvordan myndighederne kunne få nogle oplysninger, som myndighederne kunne bruge, og i alt for lidt grad har været på, hvordan borgerne kunne få en god service ud af den mulighed, der ligger i det digitale. Så jeg synes, at næste fase i høj grad skal fokusere på brugervenlighed og fokusere på borgerens perspektiv, i forhold til hvad det digitale faktisk kan, når det gælder service og kommunikation.

Jeg håber, at finansministeren vil tage en eller anden form for initiativ til, at Folketinget kan få nogle fælles drøftelser af, hvordan den næste fase af digitaliseringsstrategierne kunne se ud.

Men altså, for i dag kan jeg sige, at vi ikke støtter det forslag, der ligger her.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det fru Thyra Frank som Liberal Alliances ordfører.

Da Liberal Alliances kommunalordfører, hr. Ole Birk Olesen, ikke kan være til stede i dag, vil jeg læse denne ordførertale op på hans vegne:

Dette lovforslag vil videreføre digitaliseringen af den skriftlige kommunikation mellem borgere og myndigheder, så den også omfatter bl.a. anmodning om sygedagpenge, personligt tillæg og helbredstillæg, samtykke til udstedelse af børneattester, indgivelse af klager på sundhedsområdet, indgivelse af klager fra flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser og flere andre ting. Det bakker Liberal Alliance op om.

Digitaliseringen giver både borgere og myndigheder adgang til nemmere kommunikation med hinanden. Det sparer tid hos borgere og myndigheder, at man kan skrive til hinanden, uden at borgerne skal have fat i formularer på papir, og uden at de skal printe, kopiere, købe frimærker og gå til postkassen, og uden at myndighederne skal arkivere papirer og manuelt skrive oplysninger ind fra papirer til digital registrering. Digitaliseringen spiller derfor en positiv rolle, når det handler om at gøre den offentlige sektor mere omkostningseffektiv, og når det handler om at lette borgernes dagligdag.

Det betyder naturligvis ikke, at alt er fryd og gammen. Og sådan er det heller ikke i dag, hvor borgere skal udfylde deres ansøgninger på papir. Enhver overgang til nye måder at gøre tingene på kan indebære tilpasningsproblemer, og dem skal man tage hånd om. Det skal altid være muligt for folk, som har særlige problemer med de nye systemer, at blive vejledt, enten telefonisk eller ved fremmøde, eller helt at blive fritaget for at bruge dem.

Men problemerne skal ikke afholde os fra at gennemføre en forandring, som vi ved vil være til det bedre, især når begyndervanskelighederne er overstået.

Liberal Alliance kan stemme for lovforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det finansministeren.

Mange tak for det, og mange tak til ordførerne for deres indlæg. Det glæder naturligvis mig, at debatten igen i år afspejler, at vi i Folketinget meget langt hen ad vejen og bredt er enige om, at hvis vi skal reformere og dermed fremtidssikre vores velfærdssamfund, ja, så er det helt oplagt at bruge de digitale muligheder, der er i den forbindelse.

Det, vi jo drøfter i dag, er – som mange ordførere har bemærket – det sidste af i alt fire lovforslag om obligatorisk digital selvbetjening. Folketinget har som bekendt allerede vedtaget de tre første samlelove om digital selvbetjening for de områder, der blev digitale i årene 2012-2014. Og med de områder, der er omfattet af bølge 4, altså de områder, der blev digitale for os alle sammen den 1. december 2014, er vi godt på vej i mål med, at 80 pct. af kommunikationen mellem borgerne og de offentlige myndigheder foregår digitalt inden dette års udgang.

Lovforslaget fortsætter jo efter helt samme koncept som de tre forudgående lovforslag, og det er et koncept, som er udarbejdet med inddragelse af en række parter, herunder ikke mindst Kommunernes Landsforening og dermed kommunerne. Tilgangen er fortsat, at de borgere, der kan, også skal anvende digital selvbetjening. Og erfaringerne fra bølge 1-3 bekræfter mig i, at vi har fundet en, synes jeg, rigtig fin balance med en model, der skal sikre, at ingen lades i stikken, og at alle får den hjælp, der er nødvendig, også selv om kommunikationen bliver digital.

Der er fra flere sider i den debat, der har været ført op til vores drøftelser her i dag – og også i selve behandlingen af lovforslaget og jo senest i forbindelse med Enhedslistens beslutningsforslag B 72 – blevet givet udtryk for, at den borger, der er fritaget for at modtage digital post, også automatisk bør være fritaget fra at bruge digital selvbetjening.

Jeg forstår udmærket, at den tilgang ud fra sådan en umiddelbar betragtning kan fremstå som tiltalende, for jeg er yderst opmærksom på, at det for nogle kan være meget svært eller ligefrem umuligt at bruge den digitale selvbetjeningsløsning.

Derfor er der også hensynet til den enkelte borger, der gør, at myndighederne fra sag til sag og under hensyntagen til borgerens evner og situation skal vurdere, om borgeren skal betjenes på en anden måde end den digitale. Det giver myndighederne frihed og fleksibilitet til at hjælpe og betjene de knap så digitale borgere på den måde, der vurderes at være bedst for den enkelte. Og den vurdering ligger i min optik bedst hos de enkelte myndigheder, særlig kommunerne, der er tættest på borgerne, og altså ikke gennem en generel fritagelse fra al digital kommunikation. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at også KL fastholder, at det er den mest oplagte tilgang i forbindelse med selvbetjening.

Vi kan ikke tilbyde den samme fleksibilitet ved digital post, hvor borgeren jo uopfordret og uventet modtager breve fra de offentlige myndigheder, og hvor borgeren til enhver tid skal kunne åbne og læse sin post. Der skal vi være sikre på, at borgeren kan tjekke den digitale post, vi sender, og kan borgeren ikke det, ja, så sender vi brevet med almindelig post.

Når det alt sammen er sagt, er det klart, at vi skal være opmærksomme på, om reglerne virker efter hensigten. Derfor har Digitaliseringsstyrelsen indledt en drøftelse med en række kommuner, med KL og med Udbetaling Danmark for at få et samlet billede af eventuelle udfordringer med fritagelsesreglerne og den måde, de i praksis administreres på. Herved vil vi bl.a. sikre, at principperne for fritagelse kommunikeres klart ud til de medarbejdere, som møder borgerne i praksis, så borgeren kan få den bedst mulige betjening hver gang.

Vi må jo huske på, at langt hovedparten af såvel danskere som myndigheder faktisk har taget godt imod vores igangsatte fælles bestræbelser på at give borgerne en moderne og effektiv service på nettet. Og med tanke på det og de erfaringer, vi allerede har høstet, er jeg tryg ved at stille krav om digitalisering på den sidste række områder i bølge 4, der er omfattet af det lovforslag, vi drøfter i dag. Og jeg er naturligvis klar til efterfølgende at besvare de forskellige spørgsmål, der måtte blive rejst undervejs i den udvalgsbehandling, der følger.

Tak til finansministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.