Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 14 Bilag 3
Offentligt
Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Rigsdagsgården
1240 København K
Supplerende høringssvar til L 14 – periodisering
Beskæftigelsesministeren har fremsat lovforslag til lov om ændring af ferie, L
14.
Lovforslaget, som er fremsat, vedrører sygeferiepenge og en opkrævningsbe-
stemmelse. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har allerede afgivet høringssvar
herom og har ikke yderligere bemærkninger udover at beklage, at en afgørelse
ved EU-Domstolen atter medfører ændringer af det velfungerende danske fe-
riesystem.
Desværre er problemstillingen om periodisering af feriepenge ikke en del af
lovforslaget og fremgår ikke af DA’s høringssvar. Problemet er, at feriepenge-
nes optjeningsår ikke følger skatteåret. Dette er baggrunden for dette supple-
rende høringssvar.
DA har arbejdet med problemstillingerne om periodisering gennem flere år
sammen med de lønbureauer, der servicerer virksomhederne i forbindelse med
lønberegningen.
Der har f.eks. i september 2014 været et møde i ATP med alle interessenter.
Et lønsystem har svært ved at håndtere en lønperiode, som skal strække sig
over to kalenderår, og hvor det rent skattemæssigt er beskattet det ene år,
men hvor samme løn rent feriepengemæssigt er ferieberettiget i et andet ka-
lenderår. Også for medarbejdere bliver det uoverskueligt at afstemme lønsed-
len, hvis der er forskel på oplysningerne hos SKAT og oplysningerne på ferie-
kortet. I øjeblikket er der forskellig praksis.
Det er med indførelsen af de digitale løsninger blevet mere og mere åbenbart
for DA, at det er nødvendigt, at der nu findes én model for periodiseringen i
ferieloven.
Hvis der ikke sker en lovændring med virkning fra kommende årsskifte, vil
mange lønmodtagere opleve forskel på de oplysninger, der fremgår af deres
lønseddel – og deres skatteoplysninger – og feriepenge, som man fra 1. januar
2015 kan se på feriepengeinfo.dk.
Efter DA’s vurdering er den mest optimale løsning, at feriepengeoptjeningen
følger beskatningsreglerne.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Sign. Flemming Dreesen
15. oktober 2014
FLD
Dok ID: 41313
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
Tlf. 33 38 90 00
DK-1790 København V
www.da.dk
CVR 16834017