Som det er nævnt, betyder det her forslag en forbedring af de rettigheder, som en syg lønmodtager har, når vedkommende ikke har ret til fuld løn under sygdom, og som det også er nævnt, er det en dom fra EU-Domstolen, som fremtvinger denne forbedring.
Det vil jeg gerne opholde mig lidt ved, fordi jeg synes, at det er tankevækkende.
EU-systemet er jo på nogle punkter et problematisk system.
Vi kan bare tænke på de store problemer, som det giver os med hensyn til social dumping, men vi må også konstatere, at EU-systemet på nogle punkter fører til noget godt, og her har vi altså et eksempel på en forbedring, som ikke ville være blevet gennemført i Danmark, hvis EU ikke havde været der.
Derfor vil jeg da gerne starte med at sige EU tak for hjælpen.
FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, kritiserer, at der kun er tale om en minimumsimplementering af de 4 ugers ferie, som arbejdstidsdirektivet fra EU rummer, og deres kritik skyldes, at den danske ferielov jo ellers giver ret til 5 ugers betalt ferie.
Derfor mener FTF, at det er misvisende, at syge må nøjes med 4 ugers betalt ferie, og det mener jeg at de har ret i.
Her taler vi altså om syge, som ikke har ret til fuld løn under sygdom – det skal understreges.
FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, foreslår en arbejdsgruppe, der skal gennemgå fejl og mangler i ferieloven i al almindelighed frem for den lappeløsningsmodel, som man kører med for øjeblikket.
Jeg kan kun sige, at jeg også synes, at det ville være en god idé, at man nedsatte en sådan arbejdsgruppe.
Hovedorganisationen LO peger på, at der ved denne lejlighed også burde rettes op på andre skævheder i den retspraksis, der er opstået.
F.eks.
er der mange arbejdsgivere, der allerede ved ansættelsen – i anførselstegn – aftaler med lønmodtageren, at i tilfælde af, at vedkommende skal fyres, forkortes eller bortfalder varslet for at holde ferie i opsigelsesperioden.
Det vil altså sige, at man fraviger ferieloven til ugunst for lønmodtageren.
LO peger på, at der på denne måde ikke er tale om en frivillig aftale, men i virkeligheden er der tale om et diktat fra arbejdsgiveren, i en situation hvor lønmodtageren ikke kan sige nej, fordi det bliver en betingelse for at blive ansat.
Det er også en kritik, som jeg mener LO har ret i, og jeg mener også, at man burde se på det aspekt.
Men tilbage til det foreliggende lovforslag:
De her kritiske punkter, som FTF og LO peger på, mener jeg som sagt at de har ret i, men det rører ikke ved, at det her lovforslag er et fremskridt, og derfor vil SF stemme for det.