PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 139 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Sagsbeh.:

Dok id:

4. februar 2015

Almene Boliger

2014-10168

KAL

469461

Høring over forslag til lov om ændring af friplejeboligloven, lov om almene boliger

m.v., lov om social service og lov om individuel boligstøtte (Ændret adgang til marke-

det, ophævelse af kravet om genudbud, ændring af afregningssystemet, pantsæt-

ningsforbud, forenklinger m.v.)

Lovforslaget blev sendt i høring den 25. november 2014 med svarfrist den 23. december 2014.

Der er modtaget 29 høringssvar.

Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget:

Aarhus Kommune, Dansk Erhverv, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Den Uvildige Konsulentord-

ning på Handicapområdet, DI Service, Ejendomsforeningen Danmark, FOA, KL, Realkreditrådet, Re-

alkreditforeningen, Selveje Danmark.

Følgende organisationer m.v. har svaret, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:

Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Center for Sund Aldring, Dansk Byggeri, Danske Fysioterapeuter,

DemensKoordinatorer i Danmark, Fonden Mariehjemmene, Grundejernes Investeringsfond, Højeste-

ret, Institut for Menneskerettigheder, Landsbyggefonden, Nationalt Videnscenter for Demens, Tinglys-

ningsretten, Vestre Landsret, Ældreforum, Østre Landsret.

Høringsparterne har en række kommentarer og forslag til ændringer af lovforslaget, der vil blive gen-

nemgået og kommenteret nedenfor.

Generelle bemærkninger

Adgangen til markedet

Ophævelse af det 10-årige genudbud

Ændret afregningssystem

Friplejeboliger i lejet ejendom

a. Lejevilkår for friplejeboligleverandørerne

b. Lejevilkår for beboerne

6. Friplejeboliger i nyerhvervede ejendomme uden ombygning

7. Mulighed for aftaler om kommunal anvisningsret

8. Loft over statsgaranti til opførelse

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

Pantsætningsforbud

Regler om tvangsauktion

Lempelser for ustøttede friplejeboliger

Forenklinger og tekniske ændringer

Ændringer i servicelovens § 129

Konsekvensændringer som følge af indførelse af § 83 a i serviceloven

Ændringer i lov om individuel boligstøtte

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ad 1. Generelle bemærkninger

Danske Seniorer

er positiv overfor lovforslaget og bemærker, at det vil medvirke til at øge valgfriheden

og komme tættere på en konkurrencemæssig ligestilling mellem private og offentlige plejeboliger.

DI Service

finder det positivt, at der med lovforslaget fjernes mange af uhensigtsmæssighederne ved

den gældende lovgivning og antager, at det derfor vil blive mere attraktivt for kommercielle aktører at

etablere sig på markedet.

Dansk Erhverv

støtter som udgangspunkt lovforslaget.

FOA

havde som udgangspunkt gerne set friplejeboligloven ophævet, men hilser forslaget velkomment.

Det anføres i den forbindelse, at der er behov for at afskaffe noget af den forskelsbehandling, der hidtil

har været mellem kommunale og private plejeboliger. Endvidere anføres, at forslaget kan få store

konsekvenser for ældreplejen, men at effekten er usikker.

Aarhus Kommune

finder, at det er særdeles positivt, at loven ændres, men at ændringerne på flere

punkter er problematiske.

vurderer samlet set, at forslaget er en væsentlig forbedring af den nuværende model.

Ad 2. Adgangen til markedet

Selveje Danmark

støtter grundlæggende ophævelse af kvoteordning for ustøttede friplejeboliger og

erkender behovet for fastholdelse af et årligt maksimum for støttede boliger. Imidlertid foreslår organi-

sationen, at der indføjes en bestemmelse om, at friplejeboliger kun skal kunne etableres af non-profit

organisationer eller som registrerede socialøkonomiske virksomheder.

Kommentar: Der er i dag en klar overvægt af selvejende institutioner på markedet. De gældende reg-

ler hindrer, at der kan tjenes penge på boligdelen, og indtjeningsmulighederne på servicedelen er

begrænsede af den afregning, leverandøren kan opnå for ydelser efter serviceloven. Muligheden for at

opnå fortjeneste ved salg af tilkøbsydelser synes kun udnyttet i meget begrænset omfang. Hørings-

svaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Selveje Danmark

anfører, at der skal skabes sikkerhed for, at de eksisterende leverandører fortsat kan

søge om støtte til f.eks. udvidelse eller ombygning, uden at det får som konsekvens, at hele den op-

rindelige godkendelse falder bort, og de omfattes af de nye regler.

Kommentar: De ”nye regler”, der henvises til, må formentlig være det nye afregningssystem. I praksis

er der set eksempler på, at der for allerede bestående friplejeboligbebyggelser er søgt støttekvote til

udvidelse med flere boliger. Dette er ikke anset for udelukket, og vil heller ikke efter de foreslåede nye

regler være udelukket. Den eneste ændring, der sker i forhold til sådanne udvidelser er, at der indfø-

res udtrykkelige regler om, at kapitaludgifter i så fald skal beregnes for hvert byggeafsnit for sig. Der er

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke i lovforslaget lagt op til, at en udvidelse af bebyggelsen umiddelbart skal føre til, at hele byggeriet

overgår til det nye afregningssystem. Resultatet vil så blive, at leverandøren for de hidtidige boliger

afregnes efter de hidtidige satser, mens de nye boliger vil være omfattet af det nye afregningssystem.

Dette vurderes ikke problematisk, idet det klart vil kunne fastslås, hvilke boliger der er omfattet af de

respektive støttetilsagn. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Dansk Erhverv

finder det positivt, at kvoteordningen ophæves, men ønsker at det foreslåede tilde-

lingskriterium (først til mølle) erstattes af et mere fleksibelt med mulighed for bl.a. hensyn til udvikling

og lokale geografiske forhold.

Selveje Danmark

anfører i den forbindelse, at det foreslåede først-til-

mølle princip er problematisk, idet man finder, at dette rejser 5 problemstillinger:

1. Der kan lægges ansøgninger ind løbende, hvorved der kan spærres for lokale og andre pro-

jekter, der ofte udspringer af et akut opstået behov.

2. Det er uheldigt, at udvidelsesprojekter i kommuner, der allerede har mange friplejeboliger, ikke

har mulighed for at opnå støtte, idet først-til-mølle og geografi fremover bliver eneste kriterier

for støtte. Der bør derfor i reglerne sondres mellem nyetablering og udvidelse.

3. Der bør tages hensyn til allerede certificerede friplejeboligleverandører, som endnu ikke har

fået støttetilsagn. Det bemærkes i den forbindelse, at der har været projekter, som er let for-

sinkede pga. spørgsmål knyttet til planloven, og hvor man derfor har besluttet at udskyde an-

søgningen til næste ansøgningspulje.

4. Der bør ved afgørelsen af støttespørgsmålet tages hensyn til, om de pågældende boliger ret-

ter sig mod ældre eller mod handicappede, når der træffes afgørelse efter det geografiske kri-

terium.

5. Der er ikke i lovforslaget anført noget om, hvorvidt ”ansøgningsbunken/ventelisten” om støtte

nulstilles ved årets udgang, hvilket den bør blive. Det anføres, at dette også kan være rele-

vant, såfremt der er midlertidigt godkendte projekter, der ikke rettidigt kan opfylde betingelser-

ne for endeligt tilsagn.

Kommentar:

Da der efter lovforslaget ikke fremover vil kunne konkurreres på grundlag af priser, er det nødvendigt

at finde et andet primært tildelingskriterium for støtte til friplejeboliger. Det enkleste er den model, der

foreslås (først til mølle). Hvis der skal indlægges andre kriterier end de foreslåede, vil det medføre dels

en komplicering af reglerne, dels at ansøgninger i praksis ikke vil kunne behandles løbende, efterhån-

den som de indkommer. Dette er af administrative grunde uheldigt, ligesom det vil være uheldigt i

forhold til ansøgerne, at de kan komme til at vente op til et år på svar på deres ansøgning. Hørings-

svaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Kommentarer til

Selveje Danmarks

5 anførte problemstillinger ved først-til-mølle princippet:

1. Det forudsættes, at ansøgninger først indgives, når de er så konkrete, at de er klar til behand-

ling. Efter meddelelse af betinget tilsagn har ansøgeren efter forslaget 3 måneder (efter gæl-

dende regler 6 uger) til at indsende en række konkrete oplysninger. Efter de gældende regler

kan ansøgning kun indgives en gang årligt. Det vurderes derfor ikke, at muligheden for at få

støttetilsagn til projekter, der udspringer af en pludselig opstået mulighed, forringes. Hørings-

svaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2. Der er efter de gældende regler tre rangordnede støttekriterier: 1. pris for serviceydelser, 2.

geografi og 3. lodtrækning. Der vil også efter de foreslåede nye regler være tre kriterier, idet

pris erstattes af først-til-mølle, mens de to andre kriterier fastholdes uændret. Udvidelsespro-

jekter vil derfor også fremover have mulighed for at opnå støtte, idet de har mulighed for at

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

søge umiddelbart efter, at der åbnes for den årlige ansøgningsmulighed. Det vurderes ikke ri-

meligt at favorisere udvidelse af bestående friplejeboligbebyggelser på bekostning af nyetab-

leringer. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3. Det vurderes ikke rimeligt at favorisere ansøgere, deraf forskellige årsager har været længere

tid om at forberede deres projekt, på bekostning af andre ansøgere. Høringssvaret har ikke

givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4. Der sondres efter de gældende regler ikke mellem arten af tilbud, når der skal meddeles støt-

tetilsagn. Hvis et sådant kriterium skulle indføres, ville det medføre en uønsket komplicering af

reglerne. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

5. Da der er tale om en årlig støtteramme, vil ansøgninger, der ikke kan opnå betinget støttetil-

sagn inden for den årlige ramme, kun kunne opnå støtte ved fornyet ansøgning. Høringssva-

ret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, men der er foretaget en tilføjelse herom

i bemærkningerne.

Aarhus Kommune

anfører, at det er et problem, at friplejeboliger fortsat skal kunne etableres,

uden at kommunalbestyrelsen får mulighed for indflydelse. Herved udfordres kommunernes kapaci-

tetstilpasning.

Aarhus Kommune

anfører herudover, at problemet yderligere forværres af, at det bliver

lettere at etablere friplejeboliger.

Kommentar: Et af formålene med friplejeboligloven er, at der skal være tale om private plejeboliger,

der drives i konkurrence med den kommunale boligforsyning. Det forhold, at det bliver muligt fremover

at drive friplejeboliger i lejede lokaler og i nyerhvervede ejendomme, skønnes ikke samlet set at med-

føre et øget antal af friplejeboliger. I den forbindelse bemærkes, at friplejeboliger, der drives i lejede

lokaler vil være ustøttede. Det samme gælder friplejeboliger i nyerhvervede ejendomme, medmindre

et eksisterende støttet lån kan overtages af friplejeboligleverandøren. Desuden vil den foreslåede

adgang til, at kommuner og friplejeboligleverandører kan indgå aftaler om anvisningsret, medføre en

lettelse af kommunernes kapacitetstilpasning. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

FOA

frygter en øget privatisering som følge af forslaget og anfører i den forbindelse, at den foreslåede

nye ordning liberaliserer mulighederne for at etablere private tilbud, og at den årlige støttekvote på

225 boliger medfører, at der ydes statstilskud til en øget privatisering på området.

Kommentar: Med forslaget åbnes der mulighed for at etablere friplejeboliger i lejede eller erhvervede

ejendomme. Der er imidlertid ikke tale om øget offentlig støtte, idet der som hidtil kun vil kunne ydes

støtte til etablering af 225 friplejeboliger, der skal etableres ved nybygning eller gennemgribende om-

bygning. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad. 3. Ophævelse af det 10-årige genudbud

Selveje Danmark, Dansk Erhverv

Danske Seniorer

støtter forslaget.

Aarhus Kommune

anfører, at bortfald af det 10-årige genudbud vil forværre kommunernes mulighed

for at styre det samlede udbud af plejeboliger.

Kommentar: Genudbuddet vedrører servicelovsydelser i friplejeboliger, der har været i drift i 10 år.

Genudbuddet indebærer ikke, at boligerne ophører som friplejeboliger, medmindre ingen – herunder

den nuværende leverandør – byder på opgaven. Der ses derfor ikke med ophævelsen af genudbuds-

kravet at kunne opstå nogen forværring af kommunernes mulighed for kapacitetsstyring. Høringssva-

ret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aarhus Kommune

bemærker, at ophævelsen af kravet om det 10-årige genudbud vil svække de op-

rindelige intentioner bag friplejeboligloven, nemlig øget konkurrence, da konkurrencen mellem fripleje-

boligleverandørerne bliver væsentlig mindre..

Kommentar: Konkurrencen tilgodeses ved, at der stilles forslag om ophævelse af kvoteordning for

ustøttede friplejeboliger, hvorefter friplejeboligleverandører frit kan etablere sig under en række objek-

tive forudsætninger. Samtidig afskaffes de centralt fastsatte takster, og afregningspriserne skal i hen-

hold til forslaget fastsættes enten via aftale mellem parterne eller af beliggenhedskommunen. Samlet

set vurderes ændringerne at have positive implikationer for konkurrencen mellem leverandørerne og

for prisfastsættelsen.

Ad 4. Ændret afregningssystem

Generelt om modellen

finder det positivt, at der med forslaget kommer en ny afregningsmodel for friplejeboligleverandø-

rerne, der baserer sig på den enkelte kommunes omkostningsniveau, og at lovforslaget imødekommer

en række af de uhensigtsmæssigheder, som KL gennem længere tid har påpeget, at der er ved den

eksisterende afregningsmodel. Modellen afspejler de ønsker, som KL har til en fremtidig afregnings-

model, og KL hilser derfor den nye afregningsmodel velkommen.

Danske Ældreråd

bifalder den foreslåede ændring af afregningssystemet, således at afregningsprisen

for friplejeboliger tager udgangspunkt i den enkelte kommunes udgiftsniveau og takstgrænser.

Danske Seniorer

finder det positivt, at takstsystemet ændres.

DI Service

er principielt enig i at ændre afregningssystemet, så afregningsprisen for friplejeboligleve-

randørernes ydelser efter serviceloven fastsættes på en måde, så den nærmer sig den enkelte kom-

munes omkostningsniveau.

Selveje Danmark

erkender, at den nuværende afregningsmodel udgør et problem derved at den er for

unuanceret, og ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til den generelle omkostningsudvikling i kommu-

nerne.

Dansk Erhverv

er enig i, at den nuværende takstmodel med tre moduler er for ufleksibel, og

giver anledning til unødig diskussion kommunerne og friplejeboligleverandørerne imellem.

Dansk Er-

hverv

er endvidere enig i, at friplejeboligleverandører skal have den samme pris (afregning), som den

kommunale leverandør af tilsvarende tilbud.

Selveje Danmark

er grundlægende af den opfattelse, at

en friplejeboligleverandør skal have den samme økonomi til rådighed som kommunens tilsvarende

tilbud – hverken mere eller mindre, men finder helt overordnet, at der er tale om en administrativt tung

model, og at der med fordel kunne være anvendt en model, der i stedet fastsætter takster regionalt.

Kommentar: Den nye afregningsmodel har til formål at sikre sammenhæng mellem det lokale omkost-

nings- og serviceniveau i den enkelte kommune og afregningen af friplejeboligleverandøren. Dette

sikres ved, at der enten indgås en aftale om afregningsprisen kommunalbestyrelsen og friplejeboligle-

verandøren eller ved at den enkelte beliggenhedskommune fastsætter en afregningspris på baggrund

af beliggenhedskommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger til drift af tilsvarende tilbud i

modsætning til den nuværende model, hvor takstfastsættelsen ud fra et landsgennemsnit kan medfø-

re, at taksterne kan afvige fra den enkelte kommunes udgift i forbindelse med levering af en tilsvaren-

de ydelse på baggrund af det lokale serviceniveau. Det samme ville kunne gøre sig gældende for

takstfastsættelse ud fra et regionalt gennemsnit.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aarhus Kommune

bemærker, at når friplejeboligleverandørerne stilles økonomisk fordelagtigt i forhold

til de kommunale udbydere vil uligheden i plejen af de ældre forværres på samme måde som patien-

terne på privathospitalerne blev det, da private hospitaler blev stillet økonomisk fordelagtigt i forhold til

offentlige.

Kommentar: Det nye afregningssystem har til hensigt at sikre mere lige vilkår for offentlige og private

leverandører på området. Dette sikres ved, at parterne kan aftale den pris, som friplejeboligleverandø-

ren skal afregnes til. Hvis ikke parterne ønsker at indgå en aftale, skal prisen fastsættes af beliggen-

hedskommunen på baggrund af kommunens gennemsnitlige omkostninger til drift af tilsvarende kom-

munale tilbud. Det foreslås at være beliggenhedskommunen, der skal beregne afregningsprisen, for at

sikre sammenhæng mellem beliggenhedskommunens omkostnings- og serviceniveau og den pris,

som friplejeboligleverandøren afregnes til. Forslaget vurderes dermed at stille private og kommunale

udbydere lige økonomisk.

Aarhus Kommune

bemærker, at der bør arbejdes for, at også allerede etablerede friplejeboligleveran-

dører overgår til et nyt afregningssystem.

Kommentar: Allerede etablerede friplejeboligleverandører har fået tilsagn om andel i boligkvoten på

baggrund af de priser for personlig og praktisk hjælp, som de i konkurrence har budt ind med. Leve-

randørerne har dermed erhvervet en ret til afregning i henhold til de priser, de har budt ind med, indtil

hjælpen i friplejeboligen skal i udbud efter 10 års drift. Der stilles dog forslag om, at allerede etablere-

de friplejeboligleverandører frivilligt kan vælge at overgå til det nye afregningssystem, hvis de ønsker

det, herunder hvis de ønsker at kunne indgå aftaler med kommunerne.

Efterprøvning af omkostningsberegninger i kommunerne

Dansk Erhverv

bemærker, at efterprøvningen af afregningsmodellen i efteråret 2014 viste, at der er

store forskelle kommunerne imellem, herunder at kommunerne arbejder meget forskelligt med opgø-

relse af enhedspriser inklusiv de indirekte omkostninger. Efterprøvningen viste også, at henvendelsen

fra ministeriet om at indgå i efterprøvningen blev mødt med meget forskellige grader af opbakning i

kommunerne. Kun seks af elleve kommuner deltog.

Selveje Danmark

bemærker, at resultatet af efter-

prøvningen af afregningsmodellen var meget varierende, og at det er problematisk, at så få kommuner

prioriterede at deltage i afprøvningen.

Kommentar: Kommunerne har haft forholdsvis kort tid til at efterprøve beregningerne. Dette har bevir-

ket, at enkelte kommuner har afstået fra at deltage, og at nogle af de deltagende kommuner har gjort

bemærkninger om, at beregningerne kunne have været mere fyldestgørende, hvis de havde haft mere

tid. Samtlige deltagende kommuner har dog indsendt tilstrækkeligt fyldestgørende beregninger til brug

for vurdering af modellen, og det vurderes, at deltagergrundlaget er tilstrækkeligt. På baggrund af

efterprøvningen konkluderes det, at kommunerne er i stand til at foretage de omkostningskalkulatio-

ner, som skal ligge til grund for taksterne. Efterprøvningen kortlagde dog en række opmærksomheds-

punkter, som blev drøftet med de forskellige parter, herunder Dansk Erhverv, Selveje Danmark og KL

som led i det forberedende arbejde, herunder bl.a. følgende:



Efterprøvningen vidner om, at der er behov for at tydeliggøre, hvilke omkostninger som skal

medtages i beregningerne, og hvilke, som skal holdes ude. Det foreslås derfor, at der – ud

over regulering om afregningsmodellen – udarbejdes en vejledning herfor. Vejledningen skal

bl.a. specifikt håndtere spørgsmålet om, hvilke omkostninger som skal medtages i beregnin-

gen af priser for borgere i friplejeboliger, og kan dermed med fordel udarbejdes i samarbejde

med de for ordningen relevante parter.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det er desuden vigtigt, at der er gennemsigtighed for, at kommunerne medtager de relevante

omkostninger. For at sikre gennemsigtighed i forhold til kommunalbestyrelsens beregninger,

vil der blive stillet krav om, at kommunalbestyrelsen skal kunne fremlægge grundlaget for be-

regningerne på friplejeboligleverandørens anmodning herom.

Endelig stilles forslag, om modellen suppleres med en klageadgang for leverandørerne.



Beregningsgrundlag og gennemsigtighed

Selveje Danmark

bemærker, at såfremt den nye model betyder, at der fremover vil blive udviklet en

model, der faktisk gør det muligt for kommunerne at få et retvisende billede af samtlige omkostninger

knyttet til enkelte driftstilbud, er det meget positivt. Der er dog stor bekymring for, at det imidlertid vil

vise sig meget vanskeligt for kommunerne at gennemføre en retvisende beregning.

DI Service

be-

mærker, at med udgangspunkt i erfaringerne vedrørende beregning af kommunernes priser i forbin-

delse med loven om frit valg af leverandør af hjemmehjælp, bør de vejledende retningslinjer for, hvad

der medtages ved beregning af kommunernes pris, præciseres.

Dansk Erhverv

er enig i, at friplejebo-

ligleverandører skal have den samme afregning, som den kommunale leverandør af tilsvarende tilbud.

Det er her en afgørende forudsætning, at kommunerne er i stand til at beregne deres gennemsnitlige

langsigtede priser. Derfor ønsker

Dansk Erhverv,

at den centrale bestemmelse (§ 32, stk. 2) skal præ-

cisere den helt afgørende forudsætning for en velfungerende afregningsmodel, nemlig prisgennemsig-

tighed i kommunalbestyrelsens afregningspriser.

Kommentar: Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede nye afregningsmodel, er det afgø-

rende for at skabe lige konkurrence mellem private leverandører og kommuner, at kommunerne med-

tager samtlige relevante omkostninger i beregningerne. Til brug for kommunernes beregninger er ud-

arbejdet et regneark og en vejledning til udfyldning af regnearket. Materialet vil indgå i en vejledning til

kommunerne til beregning af takster, som skal udarbejdes i samarbejde mellem de relevante ministe-

rier, KL, Dansk Erhverv og Selveje Danmark.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 32, stk. 2, at der for at sikre gennemsigtighed i

forhold til kommunalbestyrelsens beregninger, vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skal

kunne fremlægge grundlaget for beregningerne på friplejeboligleverandørens anmodning herom. Der

vil endvidere blive fastsat regler, der giver leverandørerne mulighed for at få efterprøvet kommunalbe-

styrelsens beregninger, herunder via en klageadgang. Høringssvarene giver ikke anledning til ændrin-

ger i lovforslaget.

Dansk Erhverv

ønsker en sikkerhed for, at den ikke-offentlige leverandør efterreguleres i de tilfælde,

hvor kommunerne hen over et år har haft et merforbrug i forhold til den oprindelige afregningspris.

Kommentar: Modellen tager højde for, at der kan forekomme budgetafvigelser, og der vil årligt skulle

korrigeres herfor i det nye budget.

FOA

finder ikke, at den nye afregningsmodel løser problemet med unfair konkurrence mellem kom-

mune og det private tilbud, og frygter, at man ligesom på hjemmehjælpsområdet vil se en tendens til,

at de ”tunge” borgere bliver i kommunen, mens de mere friske beboere vil have overskud til at vælge

det alternative ”fritvalgstilbud”. Hermed vil gennemsnitsomkostningerne i kommunen stige og afreg-

ningsprisen til de private tilbud følge med op.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommentar: Den nye afregningsmodel baserer sig på, at kommunerne og leverandørerne har mulig-

hed for at aftale afregningspriser for borgerne. Hvis parterne ikke ønsker at aftale prisen, skal belig-

genhedskommunen fastsætte prisen på baggrund af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger i

kommunen. Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelse om, at en borger er så ple-

jekrævende, at vedkommende har behov for en plejebolig, og herunder har muligheden for at vælge

en friplejebolig. Den kommunale visitationspraksis vil afspejle sig i de priser, der afregnes med i friple-

jeboligerne. Har en kommune således kun en pris for alle borgere i kommunale plejeboliger, vil det

samme skulle gælde friplejeboligleverandørerne. Hvis kommunen har flere forskellige priser afhængig

af plejetyngde, vil dette også skulle gælde friplejeboligleverandørerne. På den måde sikres det, at

private og kommunale leverandører i en kommune har de samme økonomiske forudsætninger for

driften. Der er endvidere ikke noget der peger på, at det fortrinsvist er de mere friske borgere, der

vælger friplejeboliger. Der findes eksempler på friplejeboligleverandører, der har specialiseret sig i

pleje til netop meget plejekrævende borgere. Det er i udgangspunktet friplejeboligleverandøren, der

har anvisningsretten til boligerne. Lovforslaget åbner dog for, at der kan indgås anvisningsretsaftaler

mellem kommunerne og friplejeboligleverandørerne, hvormed kommunerne kan få anvisningsret til

friplejeboliger.

Evaluering af afregningsmodellen

Dansk Erhverv

Selveje Danmark

finder, at det er for sent at evaluere afregningsmodellen efter 5 år.

Dansk Erhverv

foreslår, at den evalueres efter 2-3 år.

Selveje Danmark

foreslår, at den evalueres efter

1 år.

Aarhus Kommune

bemærker, at evalueringen af afregningsmodellen skal ske efter kortere tid

end 5 år, f.eks. 2 år efter.

Selveje Danmark

foreslår endvidere, at der nedsættes en gruppe, der admi-

nistrativt følger udviklingen.

Dansk Erhverv

foreslår, at der igangsættes et udviklingsarbejde i en ræk-

ke beliggenhedskommuner for fremme af kommunernes prisgennemsigtighed.

Kommentar: Der er ikke noget til hinder for, at evalueringen af afregningsmodellen fremrykkes. Det er

dog en forudsætning, at der er et tilstrækkeligt datagrundlag til at foretage en evaluering. Dette kræver

et tilstrækkeligt antal friplejeboligleverandører, der afregnes efter kommunale beregninger af afreg-

ningsprisen. De nuværende friplejeboligleverandører er ikke tvunget over på det nye afregningssystem

før tidligst i 2019. Datagrundlaget må derfor formodes hovedsagligt at være nye friplejeboligleverandø-

rer, der ikke indgår aftale med kommunen, og hvor kommunen kan fastsætte afregningsprisen på

grundlag af egne omkostninger til drift af tilsvarende tilbud. Det er tvivlsomt, om der vil være et til-

strækkeligt antal heraf allerede efter 1 år. Organisationernes bemærkninger imødekommes dog, og

evalueringen vil blive igangsat 2 år efter loven er trådt i kraft under forudsætning af, at der er et til-

strækkeligt datagrundlag. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil samtidig

frem imod lovens ikrafttræden overveje mulighederne for at følge og/eller fremme udviklingen i en

række kommuner som foreslået.

Klageadgang

Dansk Erhverv

Selveje Danmark

finder det positivt, at der indføres en klageadgang i forhold til

kommunalbestyrelsens beregning af priser, men peger på, at en klageadgang ikke må stå alene. Der-

for bør klageadgangen ses i sammenhæng med en løbende indsats for fremme af prisgennemsigtig-

hed og en efterprøvning/evaluering af afregningsmodellen få år efter ordningen er trådt i kraft.

Kommentar: Ud over muligheden for at få efterprøvet kommunalbestyrelsens beregninger, vil der blive

fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skal kunne fremlægge grundlaget for beregningerne på

friplejeboligleverandørens anmodning herom for at sikre gennemsigtighed i forhold til kommunalbesty-

relsens beregninger. Organisationernes bemærkning om at fremrykke evalueringen af afregningsmo-

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dellen imødekommes, og evalueringen vil blive igangsat 2 år efter loven er trådt i kraft under forud-

sætning af, at der er et tilstrækkeligt datagrundlag. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-

ciale Forhold vil samtidig frem imod lovens ikrafttræden overveje mulighederne for at følge udviklingen

i en række kommuner.

Afregning for sygeplejeydelser

finder, at det er en udfordring i forbindelse med afregningen, at sundhedsydelser ikke er underlagt

lov om friplejeboliger, og opfordrer Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til at

tage kontakt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med henblik på at etablere regler om betaling

for sundhedsydelser leveret til beboere i friplejeboliger.

anfører dog, at problemstillingen ikke kun

vedrører friplejeboliger, men gør sig gældende i forhold til, at der i dag ikke er regler for mellemkom-

munal refusion på ydelser efter sundhedsloven.

Selveje Danmark

finder, at der er problemer omkring

varetagelsen af sygeplejeydelser i friplejeboliger, herunder særligt i forhold til at sygepleje ikke er en

del af taksten knyttet til driften af friplejeboliger, og anbefaler, at der i forbindelse med udarbejdelsen

af en ny afregningsmodel, tillige indlægges krav om, at kommunen beregner omkostninger knyttet til

sygepleje.

Kommentar: Sundhedsydelser efter sundhedsloven er ikke omfattet af lov om friplejeboliger, og friple-

jeboligleverandøren kan ikke søge certificering hertil. Det er derfor i udgangspunktet beliggenheds-

kommunen, der skal sikre leveringen af ydelser visiteret efter sundhedsloven. Den opgave kan kom-

munen løse ved at levere ydelserne selv eller indgå aftale med en ekstern leverandør om levering

heraf. I henhold til sundhedsloven er det opholdskommunen, der skal afholde udgifterne til hjemmesy-

geplejeydelser efter sundhedsloven. Der er ikke adgang til mellemkommunal refusion for ydelser efter

sundhedsloven. Ønsker parterne, at f.eks. hjemmesygepleje skal leveres af friplejeboligleverandøren,

kan der indgås aftale herom, herunder om betalingen herfor. I forbindelse med den nye afregnings-

model vil der blive stillet krav til kommunerne om, at de holder omkostninger til sygepleje ude af om-

kostningskalkulationen for afregningspriserne. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

Ad 5. Friplejeboliger i lejet ejendom

Selveje Danmark

støtter ændringen. Det anføres dog, at der bør indføres mulighed for, at leje af støt-

tet byggeri kan anvendes som friplejeboliger, uden at støtten bortfalder. Der henvises her særligt til

kommunalt ejet støttet byggeri, der typisk ikke kan overtages af friplejeboligleverandøren med fortsat

offentlig støtte, idet indestående støttede lån ikke vil kunne overtages.

Kommentar: Det er en følge af lovforslaget, at støtte som hidtil kun kan ydes til friplejeboligleverandø-

rer, der ejer de bygninger, hvori virksomheden drives. Hertil kommer, at det må lægges til grund, at

der tænkes på kommunalt ejede almene ældreboliger. Sådanne kan kun udlejes til erhverv, hvis de på

grund af ganske ekstraordinære udlejningsvanskeligheder ikke kan udlejes til beboelse, og det forud-

sættes, at udlejningen til erhverv sker tidsbegrænset. Friplejeboliger oprettes med henblik på som

udgangspunkt varigt at blive plejeboliger, og det vil derfor være i strid med formålet at tillade (kortvari-

ge) tidsbegrænsede lejekontrakter, hvor der således allerede ved etableringen er sat en ydre grænse

for friplejeboligleverandørens virksomhed i de pågældende lokaler. Hertil kommer, at det ved etable-

ring af friplejeboliger i lokaler, der er lejet på tidsbegrænset lejekontrakt allerede på forhånd er givet, at

kommunalbestyrelsen inden for en overskuelig fremtid må overtage forpligtelsen til at levere ydelserne

efter serviceloven til lejerne. Det findes på den baggrund ikke hensigtsmæssigt, at friplejeboliger etab-

leres i tidsbegrænsede lejemål. Der er derfor i lovforslaget indsat en bestemmelse, der generelt ude-

lukker dette.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes i øvrigt, at der med lovforslaget åbnes mulighed for, at friplejeboligleverandører kan

etablere friplejeboliger i nyerhvervede bygninger, jf. lovforslag § 1, nr. 8.

Aarhus Kommune

anfører, at kommunen risikerer, at lukkede plejeboliger genopstår som friplejeboli-

ger, særligt hvor det er svært at afhænde de tidligere kommunale bygninger, fordi der gives friplejebo-

ligleverandørerne mulighed for at leje sig ind.

Kommentar: Lovforslaget giver mulighed for at etablere friplejeboliger i lejede lokaler, men pålægger

ikke kommuner eller andre at udleje til formålet. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

Aarhus Kommune

anfører, at f.eks. Danske Diakonhjem driver en lang række friplejeboliger og må

antages at få let adgang til at etablere ustøttede friplejeboliger, da muligheden for at anvende lejede

bygninger reducerer de økonomiske forpligtelser ved driften.

Kommentar: Hensigten med forslaget er at imødekomme et ønske om at fritage leverandørerne for

pligten til selv at eje ejendommen, således at de i stedet kan koncentrere sig helt om at levere ydelser

efter serviceloven. De økonomiske byrder lettes ved etablering af friplejeboligerne og det tilhørende

serviceareal. Det må imidlertid antages, at en investor vil kræve lejevilkår, der medfører, at investerin-

gen på et tidspunkt er fuldt finansieret gennem betalingen af husleje. Høringssvaret har ikke givet

anledning til ændringer i lovforslaget.

Danske Seniorer

finder det positivt, at ejerkravet ophæves.

Ad. 5.a. Lejevilkår for friplejeboligleverandøren

Ejendomsforeningen Danmark

finder, at det bør sikres, at friplejeboligleverandøren ikke kan opsige sit

lejemål med den konsekvens, at ejendomsejeren kommer til at stå med ansvaret for et antal fysisk

eller psykisk plejekrævende beboere.

Kommentar: Det er efter lejelovgivningen ikke udelukket, at parterne aftaler uopsigelighed fra lejerens

side i en kortere eller længere periode. Dette spørgsmål kan således løses ved indgåelse af lejeafta-

len. Hvis lejekontrakten mellem ejer og friplejeboligleverandør ophører, vil beboerne efter forslaget

have ret til at blive boende. Dette indebærer ikke, at ejendommens ejer overtager ansvaret for levering

af ydelser efter serviceloven. Denne pligt vil påhvile kommunalbestyrelsen, medmindre lejemålet over-

tages af en anden friplejeboligleverandør. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

Ad 5.b. Lejevilkår for beboerne

Ejendomsforeningen Danmark

bifalder, at det foreslås, at lejen fastsættes efter lejelovens § 47 a, og

at beboerne gives mulighed for at stille bankgaranti i stedet for at indbetale et kontant depositum.

Ad 6. Friplejeboliger i nyerhvervede ejendomme uden ombygning

Selveje Danmark

støtter forslaget, idet det dog bemærkes, at der bør åbnes mulighed for, at løbende

støtte kan overføres til et nyt lån på samme vilkår, som gælder for det eksisterende støttede lån.

Selveje Danmark

foreslår desuden, at der indføres en mulighed for, at kommuner kan overdrage støt-

tede kommunekreditlån til anden kreditforening. Det anføres, at en sådan model ikke vil øge den risi-

ko, der er knyttet til garantistillelsen, da der er tale om overførsel på de i forvejen eksisterende vilkår –

herunder med samme garantistillelse.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommentar: Det vurderes, at der vil være offentlige merudgifter til ydelsesstøtte forbundet med at

godkende optagelse af et nyt støttet lån, som udbetaler det gamle lån efter et salg af en ejendom til en

friplejeboligleverandør. Størrelsen af merudgifterne vil især afhænge af, hvad det koster at komme ud

af det gamle lån samt af renten og løbetiden på det nye lån. Det vil ikke generelt være muligt at optage

et nyt lån med præcis samme ydelse og samme løbetid som det oprindelige låns restløbetid. Støttefor-

løbet under et nyt lån vil derfor være anderledes end det oprindelige støtteforløb. For kommunale lån

optaget i KommuneKredit eksisterer der reelt ingen kommunale garantier at videreføre. På et nyt real-

kreditlån vil staten derimod skulle yde garanti efter SDO-reglerne. Høringssvaret har ikke givet anled-

ning til ændringer i lovforslaget.

Aarhus Kommune

anfører, at kravene til hvilke nyerhvervede bygninger, der kan anvendes til fripleje-

boliger, slækkes, idet det ikke længere vil være et krav, at ejendommen skal være beboet af plejekræ-

vende.

Kommentar: Det vurderes uhensigtsmæssigt, at egnede bygninger ikke skal kunne tages i brug som

friplejeboliger alene med den begrundelse, at de ikke (længere) bebos af plejekrævende. Høringssva-

ret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad 7. Mulighed for aftaler om kommunal anvisningsret

Selveje Danmark

støtter forslaget og bemærker, at det løser to problemer. Dels kan det føre til et mere

dynamisk samarbejde mellem kommuner og leverandører på ældreområdet, dels giver det mulighed

for, at handicappede under lavværgemål kan flytte ind i en friplejebolig.

Aarhus Kommune

anfører, at

der efter lovforslaget kan etableres kommunal anvisningsret for nogle af friplejeboligerne, men at der

bør gives bedre kommunale rettigheder, særligt ved friplejeboliger i lejede lokaler, der ofte vil være

kommunale.

Aarhus Kommune

anfører videre, at der ikke fastsættes nærmere regler om indgåelsen af

aftaler om anvisningsret, og at friplejeboligleverandøren således har vetoret, hvilket kommunen for-

venter vil blive anvendt, da en aftale om anvisningsret medfører, at friplejeboligleverandøren overgår

til afregning efter det nye takstsystem. Desuden anføres, at der bør fastsættes nærmere regler for,

hvornår en friplejeboligleverandør kan nægte af indgå i en aftale, og at grundene hertil må være gan-

ske tungtvejende.

Kommentar: Lovforslaget åbner mulighed for, at friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen

kan aftale kommunal anvisningsret til friplejeboliger. Friplejeboliger er private udlejningsejendomme og

er som udgangspunkt ikke en del af den kommunale plejeboligforsyning. Det er derfor op til de to par-

ter at aftale omfang og vilkår for en evt. kommunal anvisningsret. Det bemærkes i denne forbindelse,

at der efter almenboligloven er mulighed for at private med støtte kan opføre og drive almene plejebo-

liger indenfor den kommunale plejeboligforsyning. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer

i lovforslaget.

Aarhus Kommune

anfører, at det er afgørende at fastholde, at aftaler om anvisningsret kan konkur-

renceudsættes ved gennemførelse af udbud.

Kommentar: Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, må kommunalbestyrelsen i

forbindelse med indgåelse af aftaler om kommunal anvisningsret vurdere, om aftalen efter sit omfang

og indhold skal konkurrenceudsættes og i givet fald foretage det fornødne udbud. Lovforslaget lægger

ingen begrænsninger på kommunerne med hensyn til at foretage udbud i tilfælde, hvor dette ikke kræ-

ves efter reglerne herom. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

FOA

anfører, at kommunerne konkret må vurdere, om aftaler om anvisningsret skal i udbud, at udbud

generelt er problematisk og omkostningskrævende, samt at der ikke er evidens for, at udbud vil give

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en mere effektiv løsning end kommunal udførelse af opgaven. Endvidere anføres, at det er uklart,

hvordan en kommunal anvisningsret skulle lette kommunernes kapacitetstilpasning, da reglerne om frit

valg af plejebolig fortsat vil skulle gælde.

Kommentar: Muligheden for aftale om kommunal anvisningsret vedrører ikke friplejeboligleverandø-

rens ydelser efter serviceloven, som kommunerne skal betale for, uanset om der er indgået aftale om

anvisningsret eller ikke. Aftalemuligheden gælder således alene boligerne, hvor lejen fastsættes efter

helt bestemte regler. Lejefastsættelsen ændres ikke som følge af en aftale om kommunal anvisnings-

ret. Vilkårene for en aftale må konkret fastlægges ved forhandling mellem parterne. Ved en aftale om

kommunal anvisningsret kan kommunernes kapacitetsplanlægning lettes, idet de kan være sikre på at

have et vist antal plejeboliger til rådighed, hvilket kan være afgørende for kommunens beslutning om,

hvorvidt den selv skal etablere nye pladser. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

anfører, at såvel kommuner som leverandører har ønsket mulighed for at indgå aftaler om anvis-

ningsret, og at lovforslaget ved at åbne for denne mulighed imødekommer en del af uhensigtsmæs-

sighederne ved den nuværende ordning.

Dansk Erhverv

støtter muligheden for kommunal anvisningsret.

Ad 8. Loft over statsgaranti til opførelse

Selveje Danmark

finder, at maksimumgarantien bør hæves til mindst 85 pct. Alternativt foreslår man

en mulighed for, at der konkret efter ansøgning kan gives en højere garanti.

Kommentar: Formålet med den foreslåede begrænsning af statsgarantien til maksimalt 75 pct. af lå-

nets hovedstol er at bremse opførelsen af visse friplejeboligbebyggelser med meget lav vurdering af

værdien. De 75 pct. er fastsat på basis af faktiske garantier ydet til almene ældreboliger. Det bemær-

kes, at de faktiske garantier til almene ældreboliger i gennemsnit er væsentligt lavere end 75 pct. Hø-

ringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Selveje Danmark

anfører, at en privat organisation ved overtagelse af kommunalt ejede bygninger

ikke kan indtræde som debitor i forhold til kommunens tidligere finansiering af bygningerne. Organisa-

tionen vil derfor skulle refinansiere hele købet. Sættes garantibeløbet for lavt vil en sådan refinansie-

ring i realiteten være umulig, og konsekvensen bliver, at bygningerne i stedet står tomme, og den akti-

vitet der kunne have været genereret i lokalsamfundet vil udeblive.

Kommentar: Det følger af lovforslaget, at en evt. løbende støtte ikke kan videreføres ved erhvervelse

af ejendomme, hvor det eksisterende lån ikke kan overtages. Der opstår derfor i disse situationer ikke

spørgsmål om en statsgarantis størrelse. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

Realkreditforeningen

Realkreditrådet

anfører, at garantikravet fastsættes i forbindelse med den

endelige vurdering af ejendommen efter byggeriets færdiggørelse. Garantikravet kan derfor først en-

deligt opgøres efter byggeriets færdiggørelse. Det foreslåede garantiloft kan medføre, at der ikke vil

kunne opnås realkreditlån, og at usikkerheden herom vil medføre, at det vil blive vanskeligt at opnå

byggelån til den midlertidige finansiering.

Kommentar: Ved tildeling af kvote foretager ministeriet ikke nogen vurdering af projekternes kommer-

cielle muligheder. Heller ikke efter de foreslåede nye regler om adgang til markedet vil der ved god-

kendelse bliver foretaget en kommerciel vurdering. Mulighederne for lånefinansiering vil derfor i man-

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge tilfælde være den eneste hindring for gennemførelse af projekter, hvor boligernes gensalgsværdi er

meget lav. Det er i praksis set, at et realkreditinstitut har vurderet en nybygget friplejeboligejendom til

nul, hvilket efter de gældende regler medfører en statsgaranti svarende til det fulde lån til etablering af

boligerne. Dette har aldrig været meningen, og forslaget tilsigter derfor at undgå sådanne sager. Det

bemærkes, at den maksimale garantiprocent er fastsat ud fra størrelsen af den gennemsnitlige garan-

tiprocent ved almene ældreboliger. På baggrund af høringssvaret er der i lovforslaget indsat en be-

stemmelse om, at en friplejeboligleverandør, der på grund af garantiloftet ikke kan opnå det fulde real-

kreditlån, kan finansiere det manglende ved supplerende kapitalindskud.

Dansk Erhverv

er i princippet enig i, at der fastsættes loft over statsgarantien, men anfører, at den

konkrete udformning af forslaget kan hindre ikke-offentlige aktørers muligheder for at overtage aktivite-

ter i kommunale bygninger ved leje.

Kommentar: Det følger af lovforslaget, at drift af friplejeboliger i lejede ejendomme skal ske uden of-

fentlig støtte. Der opstår derfor ikke spørgsmål om størrelsen af en statsgaranti. Høringssvaret har

ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad 9. Pantsætningsforbud

Selveje Danmark

Dansk Erhverv

støtter princippet bag forbud mod pantsætning af støttede friple-

jeboliger. Organisationerne finder imidlertid, at et forbud i den foreslåede form vil gøre det unødigt dyrt

at lånefinansiere aktivitetsudvikling og udvidelse.

Selveje Danmark

anfører i den forbindelse, at sup-

plerende lån til en leverandør, der væsentligt har nedbragt tidligere lån, ikke udgør en risiko. Organisa-

tionen anbefaler, at forbuddet begrænses til pantsætning ud over 80 pct. af ejendomsværdien.

Kommentar: Indledningsvis bemærkes, at pantsætningsforbuddet ikke indføres for at sikre, at nye

panthavere ikke løber nogen risiko for tab på pantet, men for at undgå, at ejendommen belånes til

andre formål end de, der efter loven kan indgå i opgørelsen af ”indestående belåning” ved prisfastsæt-

telsen ved salg af ejendommen. Hvis der tinglyses pant for ”uvedkommende lån” kan dette i praksis

medføre, at en køber bliver nødt til at udrede større beløb end den lovbestemte pris for at undgå

tvangsauktion. Hertil kommer, at der efter realkreditloven allerede gælder et låneloft på 80 pct. af

ejendommens værdi. En begrænsning som foreslået af Selveje Danmark og Dansk Erhverv vil derfor

være uden effekt, medmindre der tænkes på andre lånetyper end realkreditlån. Det foreslåede pant-

sætningsforbud udelukker ikke, at ejendommen pantsættes til sikkerhed for lån til opførelse eller om-

bygning af ejendommen eller til sikkerhed for lån til forbedringer og vedligeholdelse af ejendommen.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad 10. Regler om tvangsauktion

Selveje Danmark

støtter de foreslåede regler om tvangsauktion.

Ad 11. Lempelser for ustøttede friplejeboliger

Selveje Danmark

støtter de foreslåede lempelser.

Ad 12. Forenklinger og tekniske ændringer

Selveje Danmark

støtter de foreslåede ændringer.

Ad.

13. Ændringer i servicelovens § 129

Selveje Danmark

støtter de foreslåede ændringer.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Erhverv

finder det positivt, at lovudkastet også rummer ændringer af servicelovens regler om

optagelse i særlige botilbud uden samtykke.

Ad 14. Konsekvensændringer som følge af indførelse af § 83 a i serviceloven

Selveje Danmark

Danske Seniorer

støtter de foreslåede ændringer.

Dansk Erhverv

finder det positivt, at friplejeboligleverandører med lovudkastet også skal kunne certifi-

ceres til rehabiliteringsforløb.

DUKH

bemærker, at der i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.13.2 er anført, at friplejebolig-

leverandører, der er certificeret inden ikrafttræden af den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, senest 1.

juli 2016 skal ansøge om certifikation til rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a, samt at friple-

jeboligleverandørerne herefter som minimum skal certificeres til at levere personlig og praktisk hjælp

efter §§ 83 og 87 samt rehabiliteringsforløb efter § 83 a, mens der i forslag til ændring af lovens § 5,

stk. 3, foreslås, at friplejeboligleverandøren kan certificeres til rehabilitering. DUKH undrer sig over, at

certifikationen ikke skal omfatte rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a.

Kommentar: Med lovforslaget stilles forslag om, at friplejeboligleverandørerne skal kunne certificeres

til at levere rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a, hvis de ønsker det. Der er tale om en fejl i

bemærkningernes pkt. 4.13.2, der er rettet, så bemærkningerne afspejler den foreslåede bestemmel-

se. Forslaget har ikke haft til hensigt at forpligte leverandørerne til at kunne levere andre ydelser end

hjælp efter §§ 83 og 87. Friplejeboligerne kan rumme tilbud til mange forskellige borgere med mange

forskellige hjælpebehov. Det vurderes ikke nødvendigt, at alle friplejeboligleverandører skal certifice-

res til at levere rehabiliteringsforløb. De ydelser, ud over hjælp efter §§ 83 og 87, som en borger efter

indflytning i en friplejebolig kan få behov for, og som leverandørerne ikke kan levere, skal kommunal-

bestyrelsen levere til borgeren.

Aarhus Kommune

bemærker, at der er en vis risiko for, at særligt kommunens visitationer med bag-

grund i § 83 a vil kunne blive omfattet af en klage fra friplejeboligleverandøren. Det er uklart, i hvilket

omfang friplejeboligleverandører kan klage over kommunens visitation, herunder særligt den nye re-

habiliteringsparagraf § 83 a, og om klager har opsættende virkning.

Kommentar: Der er ikke fastsat en særlig klageadgang for friplejeboligleverandørerne. Det er de al-

mindelige klageregler på det sociale område, der gælder. Herefter har friplejeboligleverandøren ikke

adgang til at få efterprøvet en kommunal afgørelse om hjælp i forhold til den enkelte borger. Fripleje-

boligleverandøren kan dog bede Statsforvaltningen (tilsynet med kommunerne) om at efterprøve,

hvorvidt kommunerne generelt efterlever lovgivningen på det sociale område.

Ad. 15. Ændringer i lov om individuel boligstøtte

Selveje Danmark

støtter ændringerne.

Ad. 16. Økonomiske og administrative konsekvenser

Selveje Danmark

finder, at der bør gennemføres grundige økonomiske konsekvensberegninger knyt-

tet til ændringernes praktiske konsekvenser.

Dansk Erhverv

finder, at det er en svaghed, at specifikke

ændringer foreslås uden at have været genstand for konkrete konsekvensvurderinger.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommentar: Alle dele af lovforslaget, herunder blandt andet det foreslåede loft over statsgarantien,

principper for lejefastsættelse samt videreførelse af støttede lån, har været overvejet af de involverede

ministerier og de forventede praktiske og økonomiske konsekvenser er blevet vurderet.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk