Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 139:

Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger, lov om almene boliger m.v., lov om social service og lov om individuel boligstøtte. (Fri adgang til plejeboligmarkedet, ophævelse af krav om genudbud, ændring af afregningssystemet, pantsætningsforbud, forenkling af friplejeboligordningen m.v.).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 18.02.2015).

Den første ordfører i talerrækken er fru Louise Schack Elholm fra Venstre. Værsgo.

Dette lovforslag handler om at liberalisere og forenkle friplejeboligloven. Friplejeboligloven blev indført i 2007 af en Venstreledet regering. Loven blev indført, fordi Venstre mener, at borgere selv skal have indflydelse på, hvor de skal bo. Den enkelte borger ved bedst selv, hvad der passer til hans eller hendes behov. Det er helt grundlæggende for Venstre, at man har denne valgfrihed. Vi stoler nemlig på, at den enkelte kan træffe det rigtige valg. Friplejeboligloven øger konkret valgfriheden inden for plejeboliger ved at give virksomheder, selvejende institutioner og fonde mulighed for at drive plejeboliger i konkurrence med de kommunale plejehjem. I Venstre har vi derfor ventet dette lovforslag med spænding.

Jeg vil gerne allerede nu afsløre, at vi er blevet positivt overrasket. Jeg vil gerne rose regeringen. Dette lovforslag er nemlig en udbygning af det frie valg på plejeboligområdet. Det støtter Venstre naturligvis. Der er flere dele af lovforslaget, som fortjener at blive fremhævet.

Først og fremmest indeholder lovforslaget en liberalisering af adgangen til friplejeboligmarkedet. De gældende regler på området bestemmer, at der maksimalt må oprettes 500 nye friplejeboliger årligt. Denne kvote afskaffes, så der bliver fri adgang til markedet for certificerede friplejeboligleverandører, der har egnede lokaler.

Når den årlige kvote afskaffes, betyder det også, at kravet om genudbud hvert tiende år afskaffes. Efter de gældende regler skal friplejeboliger nemlig konkurrenceudsættes hvert tiende år. Dette krav har været en stor forhindring for etableringen af nye friplejeboliger. Potentielle friplejeboligleverandører kan med en vis berettigelse frygte, at de efter 10 år bliver nødt til at afhænde ejendommen. Det vil måske helt afholde dem fra at gå ind på markedet.

En anden del af lovforslaget, der fortjener at blive nævnt, er den ændrede afregningsmodel. I dag findes der en national afregningsmodel med tre takster til brug for afregningen mellem friplejeboligleverandørerne og kommunerne. Taksterne er fastsat på baggrund af omkostningsanalyser i kommunernes tilsvarende tilbud. Vi ser dog ofte, at kommunerne ikke rigtig kender de fulde omkostninger ved at drive plejehjem. Ifølge Dansk Erhverv og Selveje Danmark findes der eksempler på, at man udelukkende har lønomkostninger med i omkostningsanalysen. Dermed medregnes ikke udgifter til etablering af selve institutionen, husleje, vedligeholdelse og hele den centrale administration, og det skævvrider afregningsmodellen. Samtidig har praksis også vist, at de tre takster formentlig er for ufleksible.

Dette lovforslag indfører en ny afregningsmodel. I første omgang gives der mulighed for, at friplejeboligleverandørerne og kommunerne selv forhandler afregningspriser på plads. Hvis parterne ikke kan nå en aftale, skal afregningspriserne beregnes af beliggenhedskommunen. Det skal ske på baggrund af beliggenhedskommunens gennemsnitlige omkostninger ved tilsvarende tilbud. For at sikre gennemsigtighed bliver det tydeliggjort i en vejledning, hvilke omkostninger der skal medtages i analysen. Samtidig vil der blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skal kunne fremlægge grundlaget for deres omkostningsanalyser. Endelig vil der også blive fastsat regler, der giver friplejeboligleverandørerne mulighed for at få efterprøvet kommunalbestyrelsens omkostningsanalyser. Det lader til at være en fornuftig model, men det er et kompliceret område. Så i Venstre mener vi, at der er behov for en delevaluering af afregningsmodellen efter 2 år. Det er afgørende for friplejeboligområdet, at modellen fungerer ordentligt.

Der er også andre dele af lovforslaget, der fortjener at blive fremhævet. F.eks. er der administrative lettelser for ustøttede friplejeboliger, og der foretages også forskellige forenklinger vedrørende henlæggelseskonti og tilbagekaldelse af certifikationer. Der gives mulighed for at drive friplejeboliger i lejede lokaler og i nyerhvervede ejendomme uden ombygning. Det er alt sammen noget, som bidrager til at gøre det enklere og smidigere på området.

Vi har dog et bekymringspunkt, og det er, at det ikke mere skal være muligt at få 100 pct. statsgaranti til at købe en ejendom til friplejeboliger. Det er et problem, hvis realkreditten i et yderområde vurderer, at handelsværdien af bygningen er 0 kr. Men vi er villige til at se, om dette kan imødekommes gennem muligheden for at leje lokaler til friplejeboliger.

Der kan ikke herske tvivl om, at der ligger et stort stykke arbejde i ministeriet til grund for dette lovforslag, og derfor mener vi i Venstre, at det er naturligt at lave en ministeriel følgegruppe i de første 5 år. Følgegruppen kan komme med årlige statusopdateringer til udvalget, så man kan følge udviklingen.

Venstre støtter lovforslaget, da vi ser det som værende en forbedring af det liberaliserede friplejeboligområde. Og på vegne af De Konservatives ordfører skal jeg sige, at De Konservative også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren for Venstre. Der er ikke nogen, der har ønsket en kort bemærkning. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen som ordfører for Socialdemokraterne.

Jeg skal meddele, at da Socialdemokraternes ordfører desværre ikke kan være til stede, har jeg lovet at læse ordførerens tale op, og den lyder sådan her:

Med loven om friplejeboliger fra 2007 blev der åbnet op for, at private kan etablere og drive friplejeboliger. Efter ordningen nu har kørt nogle år, er ordningen blevet evalueret, og det er på baggrund af den evaluering og regeringens ønske om ændringer, vi i dag skal behandle dette lovforslag om friplejeboliger.

Et af punkterne i lovforslaget, som jeg særlig vil fremhæve, er, at vi lægger op til at ændre afregningssystemet for friplejeboligerne. Det nuværende afregningssystem er både ufleksibelt og uhensigtsmæssigt. I dag bliver taksten nemlig fastsat ud fra et landsgennemsnit, og det betyder, at nogle kommuner kommer til at betale en udgift, der er langt højere end udgiften til en borger i en af kommunens egne plejeboliger.

Det er ikke rimeligt, og derfor er Socialdemokraterne godt tilfredse med, at vi med forslaget lægger op til, at kommunerne og de private leverandører kan aftale en pris for de ydelser, som friplejeboligerne leverer, og hvor der kan tages lokale hensyn.

Et andet punkt i lovforslaget, som er værd fremhæve, er, at kommunerne kan indgå aftale om anvisningsretten af plejeboligerne. Det betyder, at kommunerne bedre kan styre den samlede kapacitet af plejeboliger og dermed udnytte kommunens ressourcer bedst muligt. For de private leverandører betyder det større sikkerhed i forhold til driften, og derfor har det været et ønske fra både kommunerne og leverandørerne.

Da lovforslaget om friplejeboliger i sin tid blev vedtaget, var det Socialdemokratiets bekymring, at man ikke fik den fornødne sammenhæng i tilbuddene til de ældre. Det er positivt, at vi nu får rettet op på det forhold. Desuden lægger lovforslaget op til, at friplejeboliger kan oprettes i lejede lokaler, at krav om genudbud hvert 10. år for friplejeboliger ophæves, og at der sættes et loft over, hvor meget der kan gives i statsgaranti til at opføre friplejeboliger. Derudover kommer en række forenklinger og administrative lempelser. Med lovforslaget fjerner vi altså nogle af de problemer, som både kommuner og leverandører har peget på.

Fra socialdemokratisk side er vi særlig tilfredse med, at vi får ændret på afregningssystemet og anvisningsretten. Med de bemærkninger skal jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste ordfører er fru Mette Hjermind Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vores ordfører, fru Karina Adsbøl, har desværre lagt sig syg, så derfor er jeg blevet bedt om at læse hendes ordførertale op.

I Dansk Folkeparti var vi positive over for, at friplejeloven blev stemt igennem den 25. januar 2007. I januar 2012 kom Rambøll med en evaluering af friplejeboliger, der viste, at det på tværs af eksisterende og potentielle leverandører samt kommuner blev fremhævet, at lovgivningen tolkningsmæssigt er svær. Det gennemgående budskab var, at loven forståelsesmæssigt er så kompleks, at den i sig selv udgør en barriere for friplejeboligordningens udbredelse.

Det må være sådan, at når en kommune har visiteret en borger til en plejebolig eller lignende boligform, så har man også ret til frit at vælge at indgå lejeaftale med leverandører af friplejeboliger. Hensigten med friplejeboligloven var, at ældre og mennesker med handicap frit skulle kunne vælge, hvor de ville bo, og om det skulle være offentligt eller privat. Vi ønsker en bred vifte af tilbud til vores ældre og mennesker med handicap. Det ideelle er, at en plejekrævende borger frit kan vælge, hvis de ønsker et særligt plejecenter eller bofællesskab, som drives i overensstemmelse med vedkommendes tidligere livsmønster, værdier og livssyn. Det er et stort ønske for mange mennesker.

Desværre har vi set og hørt flere historier om, at unge mennesker med et handicap bliver placeret på et plejehjem for ældre, og det finder vi i Dansk Folkeparti ikke hensigtsmæssigt.

Hidtil er afregningen sket efter et takstsystem. Kommunerne har ikke været begejstrede, da de mener, at friplejeboliger har en bedre økonomi end de kommunale plejehjem og institutioner. Dansk Folkeparti har erfaret, at den nuværende afregningsmodel udgør et problem, da den er for unuanceret og ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til den generelle omkostningsudvikling i kommunerne.

Vi finder det rimeligt, at leverandører af friplejeboliger får den samme pris, som den kommunale leverandør af tilsvarende tilbud. Der skal være lige vilkår. Dansk Folkeparti er åbne over for at at drøfte en ny model, men vi er i tvivl om, om det, ministeren lægger op til, er godt nok. Dansk Folkeparti ønsker en model, der giver et retvisende billede af samtlige omkostninger knyttet til det enkelte driftstilbud.

Selveje Danmark foreslår for det nuværende landsdækkende takstsystem, at der indføres regionale takstsystemer. Umiddelbart virker det som en god idé, som vi gerne vil se nærmere på i Dansk Folkeparti. Muligheden for at drive plejehjem og bofællesskaber efter friplejeboligloven giver en fantastisk god anledning til at tilrettelægge pleje og omsorg ud fra det enkelte menneskes ønsker og behov.

Det er derfor vigtigt, at vi får rimelig enkle regler at drive institutioner ud fra, så initiativer ikke drukner i bureaukrati og endeløse forhandlinger om økonomi. Dansk Folkeparti finder det afgørende, at der i fremtiden vil være økonomisk mulighed for at oprette friplejboliger, og at de eksisterende kan overleve på sigt. Vi vil gerne spørge ind til statsgarantien, som højst kan udgøre 75 pct. af den samlede hovedstol, og hvilke konsekvenser det kan medføre. Kan vi risikere, at kreditforeninger ikke vil gå ind i sådan et lånearrangement?

Dansk Folkeparti ønsker også svar på, hvilke muligheder der er for, at sundhedsydelser efter sundhedsloven, som ikke i dag er omfattet af loven, eventuelt kan blive omfattet. Så kan der måske blive mulighed for at oprette flere hospicepladser.

Vi ønsker svar på, hvad der præcis sker i forhold til ændringerne i lov om individuel boligstøtte. Der er flere spørgsmål, vi lige vil have svar på, inden vi tager stilling til at støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er fru Helle Løvgreen Mølvig fra Radikale Venstre.

Tak for det. Radikale Venstres ordfører kunne heller ikke være til stede her i aften, så derfor har jeg fået til opgave at fremlægge ordførerens tale.

Lovforslag L 139 bunder i, at der er blevet foretaget en evaluering friplejeboligloven. På baggrund heraf ønsker regeringen at foretage nogle ændringer, og disse ændringer diskuterer vi nu.

En af de ting, vi i Radikale Venstre er glade for ved lovforslaget, er, at der udarbejdes et nyt afregningssystem for friplejeboligleverandørens leverancer af pleje efter serviceloven, noget, som både leverandørerne og kommunerne bakker op om.

Ligeledes er det godt, at der bliver gjort op med de centralt fastsatte takster. Det nye afregningssystem sikrer, at der er en sammenhæng mellem den enkelte kommunes omkostningsniveau og afregningen mellem friplejeboligleverandøren og kommunen.

Noget andet, som Radikale Venstre er glade for, er, at kravet om, at omsorgen og plejen skal sættes i udbud hvert tiende år, nu fjernes. Dette krav har skabt usikkerhed for alle de involverede parter.

Vi gør desuden adgangen til friplejeboligmarkedet nemmere, idet loftet for den årlige vækst af ikkestøttede friplejeboliger fjernes.

Derudover gør vi reglerne mere fleksible, i forhold til hvilke ejendomme der kan bruges som friplejeboliger, ved at friplejeboliger kan fungere i lejede lokaler, som bliver opkøbt af en friplejeboligleverandør, der efterfølgende ønsker at indrette dem som friplejeboliger.

Skal man have adgang til markedet i fremtiden, er det eneste krav således, at leverandøren har tilstrækkelige lokaler, samt at leverandøren skal være certificeret af Socialstyrelsen. Vi ændrer dog ikke reglerne for, at der hvert eneste år kan gives støtte til 225 nye friplejeboliger.

I dag kan friplejeboliger udelukkende blive etableret gennem ombygning af privates ejendomme eller nybyggeri, og flere har ytret ønske om, at kommunen eksempelvis skulle kunne sælge nedlagte plejehjem til friplejeboligleverandørerne, og det gør vi nu muligt.

Desuden støtter Radikale Venstre også de mindre ændringer, som er omfattet af dette forslag. Det handler eksempelvis om forenklingerne af lovgivningen samt nogle administrative lempelser for ejerne af ikkestøttede friplejeboliger.

På den baggrund støtter vi samlet set lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste er ordføreren fra SF, fru Sanne Rubinke.

Nu er det sådan, at vi i SF sådan set aldrig har set et behov for at have friplejeboligloven eller for friplejeboliger. I forsommeren 2014, hvor der sidst var en drøftelse af friplejehjemmenes fremtid, da Enhedslistens beslutningsforslag B 91 blev behandlet, sagde vi, at vi ser med stor sympati på, at der både er kommunale og selvejende nonprofitplejeboliger, fordi vi ønsker en mangfoldighed i tilbud og en mulighed for, at det civile samfund spiller med. Det mener vi stadig.

Dengang opfordrede vi samtidig ministeren til at få set på mulighederne for at få ændret bekendtgørelsen, så taksterne og udgifterne på friplejehjem kommer til at harmonere med de kommunale plejetilbud og de 10-12 pct. øvrige selvejende plejecentre, der i dag drives af private organisationer. Det ser heldigvis ud til at ske i det her forslag, som vi behandler i dag, og det skal ministeren selvsagt have tak for. Det duer ikke, at man sidder og takstfastsætter prisen på plejeboliger herinde. Det skal ske ude i kommunerne, så vi undgår ulige konkurrence og overbetaling af private tilbud, men også således, at betaling til friplejehjem ikke ødelægger den kommunale budgetlægning på ældreområdet.

Det er ved at ske i flere kommuner for øjeblikket. Der er da i hvert fald eksempler i Jammerbugt Kommune, hvor man påtænker et friplejehjem i Brovst. Ifølge SF's lokale byrådsmedlem vil det i hvert fald betyde rigtig mange penge i ekstraudgifter, hvis taksterne fulgte den nugældende lovgivning. Så der sidder man lige nu og er glade for, at de her takster bliver ændret. Mange steder har vi set eksempler på overbetaling – ofte omkring 70.000 kr. i gennemsnit pr. beboer. Det rettes der op på med den her lovgivning, og det er vi glade for.

Men det her handler jo ikke kun om takster. Det handler også om muligheden for at kunne foretage en fornuftig kommunal planlægning og dimensionering af tilbuddene, en fornuftig brug af skatteborgernes penge, og det er selvfølgelig alt sammen for at få mest mulig pleje og omsorg for pengene. Derfor sagde vi faktisk også sidste år, at så længe man åbenbart skal have sådan en ting som friplejeboliger, er det i hvert fald meget vigtigt, at kommunerne er fuldt inddraget med hensyn til planlægning og placering af dem. Vi synes, det er betænkeligt, at det stadig alene er Socialministeriet, der godkender de enkelte projekter, for så vidt angår boligerne i gruppe A, de støttede boliger.

Endnu værre er det, at man i det reviderede lovforslag, jo så fjerner loftet over anlæg af de selvfinansierede, ustøttede friplejeboliger. Det sidste synes vi risikerer fuldstændig at ødelægge den kommunale planlægning og også sådan set give frit løb til større koncerner, der kan gå ind på det her marked med profitskabelse for øje. Det ønsker vi ikke, fordi vi som udgangspunkt ikke mener, at ældreplejen skal køres som profitskabende virksomhed i storskala.

Vi er som nævnt i min indledning store tilhængere af, at der er nonprofitorganisationer, som deltager på den her bane med selvejende institutioner. Det er en gammelkendt og gennemprøvet model i Danmark, som drives til de flestes tilfredshed og med driftsoverenskomster med beliggenhedskommunerne.

Men det er jo noget helt andet, den her lov giver frit løb for, og det er hverken til gavn – synes vi – for de ældre medborgere, for medarbejderne eller for kommunerne. Og hvem er det så egentlig til gavn for?

Det kan jo ikke nytte noget, at vi i en tid, hvor både regering og borgerlig opposition ved enhver tænkelig lejlighed pålægger kommunerne at føre en stram økonomistyring, så slipper det her område fri, sådan at enhver certificeret leverandør kan oprette plejeboliger – også dér, hvor kommunerne allerede har nedlagt plejeboligpladser for at kapacitetstilpasse.

Vi anerkender, at genudbud efter 10 år i praksis ville være rigtig vanskelig håndterbart og nogle gange også uønsket, men ved at fjerne det element fra loven, betyder det alt andet lige også mindre konkurrence, helt reelt.

Som det fremgår har vi store betænkeligheder. Det hænger sammen med, at vi jo aldrig har været tilhængere af friplejeboliger, men som nævnt også med, at vi ville ønske at begrænse de ikkekommunale tilbud, så de kun kunne etableres som selvejende institutioner med driftsoverenskomst – nonprofit eller registreret socialøkonomisk – for at sikre en værdiskabelse, der bliver i tilbuddene.

Vi køber ikke præmissen om, at mere fri konkurrence skulle medvirke til at øge ældres velfærd, og ældres velfærd er jo dybest set det, som bør være i højsædet, også når det er et forslag som det her.

Medvirker det her forslag til at lette den frie foretagsomhed med hensyn til at etablere nye friplejeboligpladser? Ja, for søren. Medvirker det her forslag til at lette den økonomiske skævhed mellem kommunale plejeboliger og friplejeboliger? Ja, det gør det, og det er vi glade for. Medvirker det her forslag til at styrke ældre medborgeres velfærd? Nej, det tror jeg ikke. Medvirker det her forslag til at forbedre kommunernes muligheder for at planlægge og styre økonomien fornuftigt til gavn for en styrket ældreomsorg? Næppe. Medvirker det her forslag til at styrke kommunernes indflydelse på de udgiftsbyrder, som de rent faktisk skal afholde? Nej, desværre – tværtimod.

Alt i alt er vi skeptiske, og desværre kan vi ikke sige klart ja eller nej i dag. Men vi ser frem til fortsat at drøfte tingene i en udvalgsbehandling og har nogle ønsker med til ændringer og modifikationer af forslaget.

Tak til ordføreren fra SF. Og så er det hr. Lars Dohn som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Jeg var i går med Børne- og Undervisningsudvalget i Sverige for at se på, hvordan det går, når koncerner med kommercielt sigte skal forestå undervisning og opdragelse af børn, så jeg er lidt vaccineret mod at køre den model; det vil også fremgå af mit indlæg her i dag.

Der skulle gå 3 år, før evalueringen af friplejeboligloven blev gennemført, og det kan man sige virkelig er at have taget sig betænkningstid. Imens er der jo så sket skadelige virkninger på kommunernes økonomi og plejeboligkapacitet, hvilket evalueringen og de dengang afgivne høringssvar bevidnede; det har virket uforstyrret. Derfor havde Enhedslisten set frem til, at der ville blive grebet ind over for de problemer, som loven har medført for kommunerne og i sidste ende for borgerne og skatteyderne.

Desværre viser det her nye lovforslag, L 139, at regeringen på ingen måde har tænkt sig at gøre op med de alvorlige problemer, som friplejeboligloven medfører, og jeg bliver nødt til at gå lidt tilbage i historien til dengang, den lov blev indført. Da var det jo sådan, at både S og R stemte nej. Jeg ved ikke, hvad der er sket i mellemtiden, men den socialdemokratiske ordfører sagde dengang, og jeg citerer, at det her forslag »øger uligheden, kortslutter det kommunale demokrati og er et valg af en centralistisk model, hvor ministeren får mere magt.«

Samtidig sagde den socialdemokratiske ordfører også, at det er »endnu et eksempel på, at regeringen og i det her tilfælde socialministeren vælger en markedsmodel i forbindelse med at udvikle vores velfærdssamfund. Vi opfatter ikke behandlingen af vores ældre som en forretning, men som et fælles ansvar.«

Jeg ved ikke, hvad der er sket i mellemtiden.

Udviklingen har vist, at Socialdemokraterne havde ret dengang: Overbetaling af friplejeboligleverandører har fundet sted, ligesom der er opstået mere bureaukrati i kommunerne som følge af loven. Dertil kommer problemer med at styre kapaciteten i de beliggenhedskommuner, som ministeriet tillader friplejeboliger at blive oprettet i, samt at borgeren reelt fratages det frie valg, som ellers er de borgerliges hypnotiske mantra.

Friplejeboligloven, hvor det alene er friplejeboligleverandøren, der har anvisningsretten, viser, at det frie valg enten er hyklerisk populisme, eller at det underforstået alene er frihed for virksomhedsejerne, og det er jo ikke det, vi har brug for.

I den her situation bør man forvente af en socialdemokratisk ledet regering, at den griber ind og afskaffer en lov, der fremmer markedstænkning på bekostning af menneskers plejebehov. Desværre har ændringsforslagene en retning, der går mod mere marked og ikke mod mindre marked; det er dybt skuffende. Ændringsforslagene vil føre til, at markedet vinder frem inden for plejeboligsektoren på bekostning af lighed, på bekostning af lejerne og på bekostning af kommunernes mulighed for at varetage hensyn til alle kommunens borgere.

Tager man de konkrete ændringsforslag punkt for punkt, vil man se, at de medfører en række problemer, som vi ser meget kritisk på. Det er problemer, som også er klarlagt med de indkomne høringssvar. Nogle af de problemer, som vil opstå, er sådan noget som øget markedsadgang ved afskaffelse af kvotesystemet og ved tilladelse til at drive friplejeboliger i lejede lokaler. Det er sådan noget som afskaffelsen af balancelejen, altså indførelse af noget, der alt andet lige er en højere husleje for beboerne, og det er også afregningssystemet, som har til formål at gøre op med overbetaling af friplejeboligleverandørerne.

Selv om modellen og dens konsekvenser endeligt skal udbores i et forestående udvalgsarbejde, kan vi allerede nu se problemerne. Først og fremmest er der indlagt, at friplejeboligerne skal afregnes svarende til kommunens historiske og langsigtede omkostninger til ydelser til plejeboligvisiterede borgere. Det betyder, at der alt andet lige vil være en langsommere tilpasning af omkostningsniveauet hos friplejeboligerne end hos det offentlige. Samtidig er der ikke i forslaget taget stilling til forskelle i plejeintensiteten for de kommunale friplejeboliger og ydelser, der leveres.

Jeg ved fra tidligere, at friplejehjemmene på grund af deres suveræne anvisningsret kan tage borgere, som passer ind i deres forretningskoncept – sådan et ord bliver man jo nødt til at bruge, når det er kommercielle foretagender – alt efter hvad der kan indtjene flest penge til leverandøren. Hvis friplejeboligerne optager friskere borgere end kommunens boliger, vil det medføre overbetaling, hvis ikke systemet tager højde for forskellene i plejebehovet.

Det kan jo ikke komme som nogen overraskelse, at vi tidligere har stillet forslag om afskaffelse af friplejeboligordningen, men vi vil gerne gå ind i arbejdet i udvalget, bl.a. med en opdelt afstemning, sådan at der er mulighed for at stemme for de ting, som kan være positive heri. Men summa summarum: Forslaget har svært ved at få Enhedslisten støtte.

Tak til ordføreren. Så er det den sidste taler i ordførerrækken, hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Det her er jo et forslag fra regeringen, som jeg kan rose. Det er faktisk et godt liberalt forslag, der giver større frihed. Jeg var lige ved at blive bekymret for at være kommet på afveje ved at være begejstret for regeringens forslag, men nu hjalp det så med hr. Lars Dohns bekymringer på Enhedslistens vegne: Når han er bekymret og jeg er begejstret, så er der ligesom balance i det igen. Så det er ret trygt.

Men vi vil faktisk godt rose regeringen, og jeg håber ikke, det ødelægger alt for ministeren, at jeg står her og roser regeringen for at ville afskaffe kvoten. For et væsentligt element i det her er jo at afskaffe den kvote for friplejeboliger, som er i loven. Vi har faktisk fra Liberal Alliances side gennem lang tid foreslået det, så derfor vil jeg gå så vidt som til at sige, at vi ikke bare støtter lovforslaget, men at vi støtter det helhjertet . Det kan ministeren så læne sig op ad.

Vi kan nævne, at på samme måde som den danske friskolelov giver danskerne bedre og mere alsidige skoler, vil loven ved at skabe bedre vilkår for at oprette friplejeboliger også give danskerne bedre og mere alsidige plejeboliger i deres alderdom, eller hvis de er ramt af handicap. Vi har faktisk i Liberal Alliance tillid til, at de fleste ældre og handicappede, eventuelt sammen med deres pårørende, er bedre i stand til at vælge den plejebolig, som passer dem, end politikere og embedsmænd er. Derfor skal der være frit valg af plejebolig, når først kommunen har visiteret den ældre eller den handicappede til en plejeboligplads.

På den måde skabes der altså konkurrence mellem forskellige udbydere om at levere den bedst mulige plejebolig for de penge, som er afsat, og på den måde gives der også mulighed for, at der kan være forskel på plejeboligerne, og at de kan imødekomme forskellige behov, som den enkelte ældre eller handicappede har.

Vi er nemlig ikke alle ens, og vi bliver altså ikke ens, fordi vi bliver ældre, eller fordi vi rammes af handicap. Ældre og handicappede er jo forskellige, og de har forskellige opfattelser af, hvad en god plejebolig er. Derfor skal vi lade være med at tro, at én slags offentlig plejebolig passer til alle. Der er tværtimod behov for at erkende danskernes forskellighed og deres ret til at være forskellige. Derfor er det godt, at der med denne lov ikke længere vil være en kvote for, hvor mange nye plejeboliger der må oprettes.

Lovforslaget indeholder også et nyt afregningssystem, så kommuner og leverandører af friplejeboliger sammen kan aftale en takst, eller så kommunalbestyrelsen kan fastsætte en takst, med udgangspunkt i hvor dyre kommunens egne plejeboliger er. Udregningen af kommunernes egne omkostninger skal ske efter vejledningen fra Socialministeriet.

Vi er i Liberal Alliance meget spændte på, hvordan takstudregningen vil fungere i praksis. Vi frygter helt ærligt, at kommunerne vil have en tendens til at undervurdere egne udgifter til egne plejeboliger, så de kan slippe af sted med at underbetale leverandører af friplejeboliger. Men der er ikke andet at gøre end at se, hvordan det vil virke i praksis. Hvis vi ser eksempler på, at kommuner undervurderer deres egne omkostninger ved at drive plejeboliger, så de kan underbetale private leverandører af friplejeboliger, så vil vi slå ned på det og kræve det stoppet. Men vi håber på det bedste og holder øje med, om det modsatte skulle ske.

Alt i alt er det et godt lovforslag fra regeringen, som vi både kan stemme for, og som vi hermed endog er gået så vidt som til at rose. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter, der får lov til at samle op.

Jeg vil godt starte med at sige tak for en god debat om lovforslaget, som jo, som flere af ordførerne var inde på, indeholder en lang række omfattende ændringer. Det er et kompliceret lovforslag, det medgiver jeg. Friplejeboligloven er jo blevet evalueret, og i september sidste år sendte jeg en redegørelse om evalueringen både til Boligudvalget og til Socialudvalget, og i redegørelsen har jeg også nævnt de væsentligste af de lovændringer, som jeg nu foreslår gennemført.

En af de meget væsentlige ændringer er, at jeg nu foreslår, at der etableres et helt nyt afregningssystem for friplejeboligleverandørernes levering af pleje og omsorg efter serviceloven, og det har jeg indtryk af stort set alle ordførerne har rost. Det har været et stærkt ønske fra både kommunernes og fra leverandørernes side. Det har også været nødvendigt, da der hele tiden har vist sig mange uhensigtsmæssigheder forbundet med det system, vi kender i dag, der i virkeligheden baserer sig på centralt fastsatte landsdækkende takster, og der har været mange historier ude om overbetaling og underbetaling, og hvad ved jeg.

I stedet foreslår vi et system, der baserer sig på, at der skal være sammenhæng mellem det lokale omkostnings- og serviceniveau i den enkelte kommune og afregningen af friplejeleverandøren, så de ting kort sagt hænger sammen.

Det afregningssystem er jo et, vi har aftalt med KL. Vi har også haft det afprøvet ude i en række kommuner, inden vi foreslog det, og der ligger jo også i den her lovgivning, at vi efter 2 år evaluerer afregningssystemet, bl.a. takket være hr. Leif Mikkelsen og også fru Louise Schack Elholm, således at vi, hvis der skulle være uhensigtsmæssigheder, er parat til at kigge på den del af det.

En anden ændring er, at vi ophæver de gældende krav om, at plejen og omsorgen skal udbydes hvert 10. år, og jeg tror, alle ordførere – dem, der har omtalt det i hvert fald – har sagt, at det krav er uhensigtsmæssigt, for det medfører meget usikkerhed, både for beboerne og for det personale, der er, og for de leverandører, der er, og det medfører, at en leverandør må afhænde sin virksomhed, hvis en anden leverandør vinder udbuddet. Og hvad så med borgerne, som jo er det centrale i det her?

Vi lemper adgangen til friplejeboligmarkedet, så der ikke længere er noget loft over den årlige tilvækst af ustøttede friplejeboliger. Fru Louise Schack Elholm sagde, at der har været plads til ca. 500 friplejeboliger om året, og de 225 har været støttede. Og så har resten, nemlig 275, været en kvote, man kunne få til ustøttede friplejeboliger.

Den kvote har aldrig været brugt op, og inden hr. Lars Dohn nu svinger sig helt op i de ideologiske luftlag, så fødderne slet ikke kan nå jorden – det sker jo en gang imellem, når man kommer derfra, hvor hr. Lars Dohn gør – vil jeg bare sige, at 94 pct. – 94 pct. – af alle plejeboliger udgøres af nonprofitorganisationer. Det er faktisk sådan, at der er 1.368 friplejeboliger i dag, og de 1.289 af dem er nonprofit. Så i forhold til det, fru Sanne Rubinke sagde, er det altså rigtig, rigtig mange – næsten alle, altså på nær 6 pct. – der er non profit-organisationer, og som driver dem. Det kan være OK-Fonden eller alle mulige andre, men det er non profit. Så på den måde er der i virkeligheden stort set ikke nogen, der slæber penge ud af det i øjeblikket, vil jeg sige til hr. Lars Dohn.

Derudover – og det er nyt – vil adgangen til markedet så være betinget af, at leverandørerne er certificeret af Socialstyrelsen, og at de råder over egnede lokaler. Det ændres der ikke på i reglerne om, at der hvert år er mulighed for at yde støtte til 225 nye friplejeboliger. Jeg skal undskylde, at jeg er blevet en lille smule forkølet (Ministeren snøfter ofte under talen) .

Som det er i dag, kan friplejeboliger kun etableres ved nybyggerier eller ved ombygning eller omdannelse af eksisterende ejendomme, som tilhører private, og som ved omdannelsen bebos af personer med et plejebehov. Jeg ved, at der nogle steder har været et stærkt ønske om, at kommunen kan sælge nedlagte eller nedlægningstruede plejehjem og plejeboliger med eller uden beboere til en friplejeboligleverandør, der vil drive boligerne videre på privat basis. Det skaber vi nu mulighed for.

Derudover foreslår jeg en række mindre markante ændringer. Bl.a. foreslår jeg nogle administrative lempelser for ejerne af ustøttede friplejeboliger. Jeg foreslår enkelte forenklinger af lovgivningen, og jeg ser selvfølgelig også frem til udvalgsbehandlingen.

Der blev rejst et spørgsmål om realkreditten, og jeg tror, det var fru Mette Hjermind Dencker, der stillede spørgsmålet på vegne af sit partis ordfører, fru Karina Adsbøl. Og der er det sådan i dag, at hvis et realkreditinstitut vurderer ejendommen til at have en beskeden værdi i forhold til anskaffelsessummen, så bør konsekvensen være, at der ikke gives lån. Formålet med den her begrænsning, vi har lagt ind i loven, er jo, at statsgarantien således kan bremse for opførelsen af visse friplejebebyggelser med en meget, meget lav vurdering af værdien. Og jeg må også sige, at de 75 pct., vi har fastsat i loven, jo i dag er fastsat på basis af faktiske garantier ydet til friplejeboliger og almene ældreboliger. I gennemsnit udgør statslige garantier til friplejeboliger 65 pct. af lånene.

Det er for, at man ikke kommer i en situation, hvor man kort sagt giver støtte til noget, der ikke har den værdi, man giver støtte til. Og vi ligger højere end den gennemsnitlige, kan man sige, statsgaranti, der udgøres i dag.

Fru Mette Hjermind Dencker rejste spørgsmålet om afregningsmodellen. Og der vil jeg sige, at den model, der er lagt op til i dag, sikrer, at der er en sammenhæng mellem afregningspriserne til friboligleverandørerne og det omkostningsbestemte serviceniveau, der eksisterer i den enkelte kommune. Og vi er naturligvis også nødt til at sikre, at de borgere, der ønsker en friplejebolig, kan vælge en sådan, også i de tilfælde, hvor der ikke er indgået en aftale.

Derfor bestemmes det i lovforslaget, hvordan afregningsprisen skal fastsættes, hvis kommunen og leverandørerne ikke kan blive enige, og læg mærke til, at der også er en klageadgang, og at den her afregningsmodel, som jeg sagde, vil blive evalueret efter 2 år. Jeg tror, at det, at vi har KL med på banen her, vil sikre, at vi får det med, og der er selvfølgelig en klageadgang til det.

Så har der selvfølgelig været påstande om, at friplejeboligleverandørerne overbetales, og i forhold til det nye afregningssystem vil jeg sige, at det ikke omfatter de eksisterende friplejeboligleverandører, der allerede er der nu, for de kører selvfølgelig videre på det system, der er aftalt, og det er, at den enkelte leverandør ved ansøgning har forpligtet sig til at levere både personlig og praktisk hjælp efter serviceloven til en bestemt pris i 10 år. Det kan vi ikke røre ved i forhold til den del af det.

Så var der et spørgsmål om, om vi ville tage initiativ til at give kommunerne indflydelse på etablering af nye friplejeboliger. Det var fru Sanne Rubinke, der stillede det spørgsmål. Ja, det har jo fra starten været en grundlæggende præmis, at hvis man vil have friplejeboliger, skal det være private plejeboliger, der bliver drevet drives i konkurrence med den kommunale plejeforsyning. Det nødvendiggør jo, at kommunerne ikke skal kunne nedlægge veto mod oprettelsen af friplejeboliger. Sådan ville det jo være, hvis man gik ind på den tanke. Og en af kommunernes bekymringer er jo, at et øget antal friplejeboliger kan udfordre deres kapacitetsplanlægning, som fru Sanne Rubinke sagde, men det bløder vi sådan set op for nu ved at tillade, at man kan aftale kommunal anvisningsret, og jeg mener derfor ikke, der er behov for, at vi ændrer på den del af det.

Kort sagt er det et kompliceret forslag, og jeg ser frem til at besvare de spørgsmål, der måtte komme undervejs, og jeg siger tak for den positive behandling fra Tingets side.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Dohn.

Tak. Det er jo ikke så mange år siden, at loven blev indført. Og nu er ministeren jo minister i en regering, som har til formål at mindske uligheden. Det er ikke gået så fantastisk godt med det formål, for man må jo sige, at i forhold til hvad socialdemokrater tidligere har sagt omkring det her, så er det et skridt den forkerte vej.

Altså, når jeg nu beskyldes for at have placeret fødderne solidt oppe i luften, må jeg henvise til, hvad den socialdemokratiske ordfører sagde, da loven blev indført:

Det her vil øge uligheden, kortslutte det kommunale demokrati, og valget af en centralistisk model, hvor ministeren får mere magt – det er jo så en anden minister, vi har nu – er endnu et eksempel på, at regeringen og i det her tilfælde socialministeren vælger en markedsmodel i forbindelse med at udvikle vores velfærdssamfund.

Så er det, jeg spørger: Hvad pokker er der sket på den der forholdsvis korte årrække? Og hvorfor forsøger man ikke fra regeringens side at indfri sit eget mål om at mindske uligheden i stedet for at køre videre ud ad markedsvejen?

Ministeren.

Det er jo faktisk sådan, vil jeg sige til hr. Lars Dohn, at her indfører vi en helt anden afregningsmodel, der sikrer, at der ikke kan overbetales. Den er fuldstændig forankret i det daglige kommunale system. Der er selvfølgelig en ankemulighed for det, og det tager jeg som et stort skridt frem og en forbedring.

Så er det spørgsmålet: Vil vi have friplejeboliger, eller vil vi ikke have dem? Vi har så besluttet i regeringen, at med den udvikling, der har været – vi har også kunnet følge udviklingen – nemlig at 94 pct. af samtlige friplejeboliger faktisk skyldes nonprofitorganisationer, som etablerer sig her, er vi nødt til at finde en måde, vi kan håndtere det på.

Jeg tror ikke på, at der kommer en masse – det er jo hr. Lars Dohns skrækscenarie – ustøttede friplejeboliger. Det tror jeg simpelt hen ikke på. Den kvote, der var, har aldrig været brugt op. Det, det handler om, er i virkeligheden at skabe nogle ordentlige, reelle vilkår både på den ene og den anden måde; både i forhold til afregningssystemet og i forhold til, hvordan vi håndterer det med de støttede friplejeboliger. Og der mener jeg faktisk, at vi har fundet en model, som giver rimelighed for begge parter, og som jeg som socialdemokrat også kan forsvare.

Hr. Lars Dohn for anden korte bemærkning.

Vi har tidligere i dag haft en tredje behandling af en fremragende model, som giver flere almene boliger i de store byer. Jeg kunne godt tænke mig at citere fra Informations leder i dag:

»Politik er at ville, og det har regeringen og dens parlamentariske flertal lykkeligvis haft mod til her« – altså i forbindelse med den lov, vi vedtog tidligere i dag. Videre hedder det:

»Det er vemodigt at tænke på, hvor megen ægte social reform regeringen kunne have fået igennem i denne valgperiode – hvis ikke den frygtsomt var veget tilbage for at bruge sit flertal. En tilsvarende frygt skal man næppe forvente af en evt. kommende borgerlig regering.«

Den her lov bliver muligvis senere på året overladt til en kommende borgerlig regering, som ikke vil holde sig tilbage.

Ministeren.

For det første er det jo altid godt at kunne læse op, hvad andre har skrevet – så er man fri for selv at tænke tankerne. Når det er sagt, vil jeg godt have lov at sige, at jeg sagtens kan forsvare den her lovgivning. Jeg synes, at det er godt, at vi kommer frem til nogle ordentlige, rimelige vilkår for afregningssystemet, og at vi – hvis vi vil have friplejeboliger, og det har vi sagt, vi gerne vil – sikrer nogle ordentlige vilkår også for dem, der udbyder friplejeboliger.

Som sagt har den frygt, som mit parti jo også havde tidligere, nemlig at der skulle være nogle, der ville trække kapital ud af det, vist sig ikke at være begrundet i den del af det, fordi det faktisk er sådan, at det er nonprofitorganisationer, der arbejder med det her.

I forhold til hvor mange ældreboliger vi har og hvor mange plejehjemspladser vi har, er det jo en lille bitte dråbe i havet, og derfor, vil jeg sige til hr. Lars Dohn, er det også vigtigt, at det er under den nuværende regering, vi vedtager det her, fordi det så ikke kan flyttes igen.

Tak til ministeren.

Da der er ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.