Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 137
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 10. april 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMBGB
Sags nr.: 1300459
Dok nr.: 1672722
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 17. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 9 (L 137 – forslag til lov om ændring af lov om anven-
delse af tvang i psykiatrien (fastlæggelse af mindreårige psykiatriske patien-
ters retsstilling, indførelse af ny formålsbestemmelse, skærpede kriterier for
tvangsfiksering, ændring af kriterierne for åbning og kontrol af post, undersø-
gelse af patientstuer og ejendele, samt kropsvisitation m.v.)), som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr.9:
’’Ministeren bedes kommentere artiklen ”Ny psykiatrilov gør børn retsløse” fra
Børnerådet herunder lovens forhold til Børnekonventionen, jf. L 137 bilag 6”
Svar:
Det fremgår af artiklen, at formanden for Børnerådet gerne så, at børn under
15 år fik samme rettigheder som andre patienter, der udsættes for tvang. For-
manden anfører, at det med lovforslaget bliver slået fast, at børn under 15 år
ingen rettigheder har.
Formanden henviser til, at flere høringsparter har anbefalet, at man bruger
FN’s Børnekonvention som rettesnor, hvor børn og unge gives ret til at blive
hørt i overensstemmelse med deres alder og modenhed. Formanden henviser
endvidere til, at pårørendeforeninger er fortalere for at fjerne forældresamtyk-
ket og lade det være en lægefaglig vurdering, om der skal iværksættes en
tvangsforanstaltning.
Jeg er ikke enig, når blandt andet formanden for Børnerådet anfører, at børn
under 15 år ikke har nogen rettigheder. Som jeg har fremhævet ved flere lej-
ligheder er det min opfattelse, at det er indehaveren af forældremyndigheden,
som har ansvaret for mindreårige under 15 år på godt og ondt. Dette gælder
ikke blot på psykiatriområdet, men også inden for somatikken og på visse om-
råder inden for sociallovgivningen.
Som jeg ligeledes har redegjort for tidligere har forældremyndighedsindehave-
ren til en mindreårig under 15 år muligheden for at undlade at give informeret
samtykke til behandlingen ligesom den/de pågældende kan undlade at tage
stilling. I disse situationer stilles den mindreårige under 15 år på lige fod med
unge mellem 15-17 år og voksne, som ikke vil give samtykke til et indgreb, og
er dermed omfattet af de retssikkerhedsgarantier, der gælder efter psykiatrilo-
ven.