Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 137
Offentligt
1514761_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. marts 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMBGB
Sags nr.: 1300459
Dok nr.: 1673275
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 12 (L 137 – forslag til lov om ændring af lov om an-
vendelse af tvang i psykiatrien (fastlæggelse af mindreårige psykiatriske pati-
enters retsstilling, indførelse af ny formålsbestemmelse, skærpede kriterier for
tvangsfiksering, ændring af kriterierne for åbning og kontrol af post, undersø-
gelse af patientstuer og ejendele, samt kropsvisitation m.v.)), som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sundhedsudvalget.
Spørgsmål nr. 12:
’’Vil ministeren redegøre for, hvorfor man gik bort fra den modenhedsmodel for
mindreårige psykiatriske patienters rettigheder, der ellers var omdrejnings-
punktet i det lovforslag, der blev sendt i høring, jf. SUU alm. del – bilag 530
(folketingsåret 2013-14), og som svarer til modenhedsvurderingen i den socia-
le lovgivning?”
Svar:
En række af de indkomne høringssvar har vist, at der har været usikkerhed om
modenhedsvurdering som begreb, herunder hvilke modenhedskriterier, der
ville skulle lægges til grund ved vurderingen. Der vil ved en modenhedsvurde-
ring skulle foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte mindre-
årige patient. Der er med andre ord ved anvendelse af modenhedskriteriet
overladt den pågældende sundhedsperson et subjektivt skøn.
Som jeg har nævnt tidligere fandt psykiatriundersøgelsen fra 2005, at en bør-
ne- og ungdomspsykiatrisk afdeling selv fastsatte aldersgrænser for, hvilken
lovgivning der administreres efter. Dette åbner mulighed for, at afgørelser ved-
rørende tvangsbehandling m.v. træffes ud fra forskellige lokale fortolkninger af
reglerne.
For at sikre at børn under 15 år vurderes på et ens grundlag i hele landet i
stedet for, at det skal være op til den enkelte sundhedsperson at skulle foreta-
ge en subjektiv vurdering, finder jeg det rigtigst, at der arbejdes med et objek-
tivt begreb, som et alderskriterium er.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Birgitte Gram Blenstrup