Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 137 Bilag 12
Offentligt
1514811_0001.png
30.03.2015
Til Folketinges Sundhedsudvalg
Folketinget har i sidste uge offentliggjort et brev fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i
Danmark (BUP-DK) til sundhedsministeren, dateret 8. december 2014. Brevet handler om
forældresamtykke ved brug af tvang i den psykiatriske behandling af børn under 15 år. Jeg
finder det nødvendigt at korrigere en række af de oplysninger, BUP-DK kommer med i
henvendelsen.
Børnerådet går også ind for ligestilling – ligesom BUP-DK gør. Vi mener, at børn i
somatikken skal have rettigheder i samme omfang som dem, vi anbefaler, at børn i
psykiatrien får. Det gør vi ud fra et ønske om, at alle børn og unge skal tilbydes en
moderne, helhedsorienteret, inkluderende behandling, der respekterer børn og unges
rettigheder. Disse rettigheder er klart formuleret i FN’s Børnekonvention, der giver
børn og unge ret til at blive inddraget og lyttet til og ret til at kunne klage over
uretmæssig behandling.
Børnerådet mener ikke, at L137 i den nuværende udformning sikrer børn disse
rettigheder.
Børnerådet ønsker ikke at give børn under 15 år selvbestemmelsesret. Vi ønsker ikke
at give børn ret til at bestemme, om de vil modtage en bestemt behandling eller ej.
Men vi ønsker – i fuld overensstemmelse med Børnekonventionen – at børn bliver
inddraget i beslutningerne, og at de har mulighed for at modsætte sig en bestemt
behandling. Vi ønsker samtidig, at det skal være en lægefaglig beslutning, om
børnenes synspunkt skal være afgørende for valg af behandling, således at det er det
lægefaglige personale, der har til opgave at træffe beslutning om tvang ud fra en
samlet vurdering af barnets situation. Dermed skal det også være psykiaterens ansvar
at sikre, at beslutningen er rigtig og forsvarlig.
Lovforslag L137 placerer dette ansvar hos forældrene. Som Børnerådet og en lang
række andre organisationer har påpeget, er dette ansvar urimeligt og potentielt
skadeligt for forholdet mellem børnene og deres forældre.
Hvis en lægefaglig vurdering fører til, at behandlingen alligevel gennemføres med
tvang, skal børn have ret til at klage. FN’s Børnekonvention er klar i sin formulering på
dette område: Børn skal inddrages og gives klagemuligheder afhængigt af deres alder
og modenhed. Som minimum bør børn i psykiatrien have samme ret til
medbestemmelse – ikke selvbestemmelse – som de har jf. Lov om Social Service – dvs.
fra det fyldte 12. år.
Børnekonventionen beskytter først og fremmest børn og unges rettigheder – herunder
deres ret til medbestemmelse og information. Forældrenes ret til at yde omsorg og
Vesterbrogade 35A, 4.
•
1620 København V
•
Tlf. 3378 33 00
•
[email protected]
•
www.brd.dk
•
EAN: 5798000985827
•
CVR: 25966376
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1514811_0002.png
beskyttelse er underordnet hensynet til barnets tarv jf. konventionens artikel 3. Det er
ikke foreneligt med konventionens bestemmelser at pålægge forældre til børn i
psykiatrien ansvaret for beslutninger om tvangsbehandling.
Børn i psykiatrien kan på grund af deres sygdom have en dårlig sygdomserkendelse.
Det gælder også voksne. Men det er ikke et argument for at fratage dem retten til at
blive hørt i de beslutninger, der bliver truffet om deres behandling. Det væsentlige er,
at alle patienter i det psykiatriske system høres, samtidig med at ansvaret for den
lægefaglige beslutning beror hos det lægefaglige personale.
Som det er i dag, er det lægefaglige personale fritaget for ansvaret for
tvangshandlinger. Det mener Børnerådet er forkert. Vi ønsker, at børn og forældre –
uanset børnenes diagnoser – fritages for at tage ansvar for den lægefaglige beslutning
om en eventuel tvangshandling.
Det er ikke korrekt, som BUP-DK hævder, at det primært er unge med
spiseforstyrrelser, der indgår i Børnerådets undersøgelse blandt børn og unge i
psykiatrien. Af de 56 interviewede børn og unge var blot 11 informanter indlagt pga.
spiseforstyrrelsesrelaterede diagnoser. De øvrige børn og unge var i behandling for en
bred vifte af andre lidelser, herunder angst, ADHD, psykose, autisme,
personlighedsforstyrrelser, depression mv.
Det er min klare overbevisning, at L137 i den nuværende form ikke er gavnlig for børn og unge
i psykiatrien. At fastholde placeringen af ansvaret hos forældrene har først og fremmest den
konsekvens, at det lægefaglige personale kan træffe beslutning om tvang uden at kunne gøres
ansvarlig for beslutningen. Det fjerner børn og unges klageret. Det er ikke i overensstemmelse
med Børnekonventionen at fastholde børn i denne retsløse situation.
Børn i psykiatrien har brug for omsorgsfulde og støttende forældre. Det sikrer vi ikke ved at
gøre forældrene til medansvarlige for tvangsbehandling – tværtimod. Derfor håber jeg, at
Folketinget foretager de nødvendige justeringer i det fremsatte lovforslag og sikrer børn og
unge i psykiatrien de rettigheder, FN’s Børnekonvention pålægger os at give dem.
Med venlig hilsen
Per Larsen
Formand for Børnerådet
2
Vesterbrogade 35A, 4.
•
1620 København V
•
Tlf. 3378 33 00
•
[email protected]
•
www.brd.dk
•
EAN: 5798000985827
•
CVR: 25966376