Til
Sundhedsudvalget
24. marts 2015
Foretræde vedrørende L 137 – mindreåriges rettigheder
BEDRE PSYKIATRI og SIND anbefaler:
At man vender tilbage til den praksis der uproblematisk og uimodsagt var gældende ind-
til lovændringen i 2006 – nemlig at
al
tvang blev gennemført i overensstemmelse med
psykiatrilovens bestemmelser.
Dette kan mest enkelt gøres ved at formuleringen af § 1, stk. 4 ændres
Fra:
“Tvang foreligger ikke i de tilfælde
1) hvor en patient er under 15 år, og
2) der foreligger informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver.”
Til:
“Tvang foreligger ikke i de tilfælde
1) hvor en patient er under 15 år, og
2) der foreligger informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver, og
3) patienten ikke modsætter sig foranstaltningen.”
Subsidiært anbefaler vi, at frihedsberøvelser (herunder bæltefikseringer) altid skal be-
tragtes som tvang, hvis patienten ikke har givet informeret samtykke – uanset patientens
alder.
Sidstnævnte vil løse spørgsmålet om lovforslagets modstrid med Grundlovens § 71,
men
er kun den næstbedste løsning.
Sidstnævnte vil endvidere flugte bedre med bemærkningerne til lovforslaget, hvor det
anføres: “Fx bør et alvorligt indgreb som tvangsfiksering i udgangspunktet ikke anven-
des over for mindreårige
1
” og høringssvaret fra Region Sjælland, der anbefaler, at
tvangsfiksering kun kan ske efter de almindelige bestemmelser i psykiatrilovgivningen.
2
Vores væsentligste argumenter for det anbefalede er:
•
At lovforslaget i den foreliggende form strider mod Grundlovens § 71, der giver alle
– uanset alder – ret til at få prøvet en administrativ frihedsberøvelse ved en domstol.
•
At lovforslaget i den foreliggende form er i strid med FN’s børnekonvention.
1
2
Bemærkninger til lovforslaget, almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.
Høringsnotatet, s. 3.