Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 136
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 12. marts 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMCRV
Sags nr.: 1403230
Dok nr.: 1656083
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 23. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 4 (L 136) til ministeren for sundhed og forebyggel-
se, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heit-
mann (V).
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren bedes oplyse det konkrete formål med muligheden for offentliggø-
relse af konkrete vævscentres aktiviteter.”
Svar:
Vævsloven, som trådte i kraft i 2006, implementerer Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder
for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling,
præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler.
Den foreslåede ændring af vævslovens § 15, stk. 2, om offentliggørelse af
vævscentrenes aktiviteter gennemfører direktivets artikel 10. Det fremgår
blandt andet af artikel 10, at vævscentrene forelægger en årsberetning om de-
res aktiviteter til de kompetente myndigheder, og at denne rapport skal gøres
tilgængelig for offentligheden. Formålet med artikel 10 fremgår ikke direkte af
direktivet.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Sundhedsstyrelsen
om en udtalelse. Sundhedsstyrelsen oplyser, at det er styrelsens vurdering, at
formålet med artikel 10 er Kommissionens ønske om at følge udviklingen på
området i forhold til eksempelvis antal donorer og gennemførte donationer
med henblik på at følge selvforsyningen i EU.
Således fremgår det af direktivets præambel nr. 3, 5 og 32, at:
”(3
) Der må på nationalt og europæisk niveau iværksættes informations-
og bevidstgørelseskampagner om vævs-, celle- og organdonation over te-
maet "vi er alle potentielle donorer". (…) Da der er behov for at sikre, at
væv og celler er til rådighed for medicinske behandlinger, bør medlemssta-
terne fremme donation af væv og celler, herunder hæmatopoietiske pro-
genitorceller, af høj kvalitet og sikkerhed og dermed også øge selvforsy-
ningen i Fællesskabet.
(5) Da vævs- og cellebehandling er et område, hvor der foregår en intensiv udveksling
på globalt plan, er det ønskeligt at have globale standarder. Fællesskabet bør derfor
bestræbe sig på at fremme det højest mulige niveau for beskyttelsen af folkesundhe-
den hvad angår vævs og cellers kvalitet og sikkerhed. Kommissionen bør i sin rapport