Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 136
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 12. marts 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMCRV
Sags nr.: 1403230
Dok nr.: 1656080
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 23. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 3 (L 136) til ministeren for sundhed og forebyggel-
se, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heit-
mann (V).
Spørgsmål nr. 3:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke konkrete drøftelser man har haft med Europa-
Kommissionen i forhold til muligheden for at offentliggøre det enkelte vævs-
centers årlige aktiviteter (jf. §15.stk1), og om der er andre EU-lande, som har
indført den samme udtrykkelige bestemmelse (i givet fald hvilke lande)?”
Svar:
Jeg har anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse til brug for besvarelsen
af spørgsmålet.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at det af artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for
kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præ-
servering, opbevaring og distribution af humane væv og celler fremgår, at
vævscentre skal indsende en årsberetning til den kompetente myndighed, og
at rapporten skal gøres tilgængelig for offentligheden.
Efter direktivets ikrafttræden er det på baggrund af drøftelser med Kommissio-
nen om den danske implementering af vævsdirektivets art. 10 fundet relevant
at præcisere vævsloven med henblik på specifikt at anføre, at vævscentrenes
årsberetninger offentliggøres efter anmodning. Den foreslåede ændring af
vævslovens § 15, stk. 2, skal ses i lyset heraf.
Ministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt andre EU-
medlemsstater har indført en tilsvarende bestemmelse. Jeg vil anmode Sund-
hedsstyrelsen om at foretage en høring blandt de øvrige EU-medlemsstater og
fremsende resultaterne heraf snarest muligt, forventeligt ultimo marts 2015.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Camilla Rosengaard Villumsen