Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 136:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven. (Automatisk kronikertilskud, lægemiddelovervågning m.v.).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 05.02.2015).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til Venstres ordfører, fru Jane Heitmann.

I dag førstebehandler vi lovforslag L 136, forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven. Det lyder jo umiddelbart en lille smule langhåret, men ikke desto mindre vil lovforslaget her få betydning for en helt særlig gruppe af udsatte mennesker, nemlig kronikere med et stort medicinforbrug. Sagen er den, at kronikere med et stort medicinforbrug i dag via egen læge skal søge Sundhedsstyrelsen om et såkaldt kronikertilskud. Med lovforslaget her vil det tilskud blive automatiseret, således at ingen fremover skal opleve at blive glemt, hvis man enten ikke selv har fået søgt eller man måske ikke har haft overskuddet til ansøgningsprocessen.

Lovforslaget om ændring af sundhedsloven udmønter en delaftale i finansloven for 2015 på sundhedsområdet, som Venstre har stemt for, så vi støtter i sagens natur den del af lovforslaget.

Konkret betyder det for den enkelte kroniker, voksen som barn, at man ikke kommer til at betale mere i egenbetaling til tilskudsberettiget medicin end 3.830 kr. i 2015-tal for den nødvendige medicin inden for en tilskudsperiode. Der findes jo et utal af lægemidler på markedet, og flere kommer til. Derfor er det nødvendigt, at vi styrker overvågningen af lægemidlerne, uanset om man er kroniker med et højt og vedvarende lægemiddelforbrug, eller man hører til i den kategori, som blot indimellem tager en hovedpinetablet. Ja, vi skal nemlig alle sammen kunne føle os trygge ved, at uanset hvilket lægemiddel vi vælger, er lægemidlet sikkert, og de bivirkninger, som der eventuelt måtte være, behørigt registreret.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har fået styrkede kompetencer til overvågning af vores nationalt godkendte lægemidler, og det giver derfor mening, når vi med lovforslaget her følger op på implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv fra 2010. Det nye er, at en ny koordinationsgruppe under Udvalget for Risikovurdering får et udvidet mandat til også at sikre overvågning af lægemidler nationalt, ligesom der sikres mere åbenhed om lægemidlers sikkerhed via fælles databaser, som varetages af EMA, Det Europæiske Lægemiddelagentur, i en helt ny fælleseuropæisk webportal, som der kan linkes til via vores egen nationale webportal.

At styrke patientsikkerheden er også udgangspunktet for, at vi med lovforslaget her giver hjemmel til Sundhedsstyrelsen til at forkorte lægemidlers navne med korte doserings- og indikationstekster, således at læger og andet sundhedsfagligt personale nemt og hurtigt kan få et overblik over et givent lægemiddel, og at de ikke mindst lige så enkelt kan kommunikere med patienter. Det er tiltag, der styrker patientsikkerheden, og det bakker vi op om fra Venstres side.

Hvad angår ændringer i vævsloven, skal der foretages en række konsekvensrettelser i vævsloven efter sammenlægningen af Lægemiddelstyrelsen med Sundhedsstyrelsen, og det finder vi fra Venstres side er helt uproblematisk. Derudover foreslås det at indsætte en række begreber i vævsloven som f.eks. »organ«, »donation« og »anvendelse på mennesker« ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger, ligesom Sundhedsstyrelsen fremover skal offentliggøre en aktivitetsredegørelse med oplysninger om f.eks. import og eksport af væv.

Med lovforslaget her åbnes der mulighed for, at det enkelte vævscenters aktivitet skal gøres offentligt tilgængeligt, hvis der fremsættes anmodning herom, uden at det selvfølgelig skal rumme personhenførbare oplysninger. Den del af lovforslaget har vi fra Venstres side et lille bekymringspunkt i forhold til, og vi vil under udvalgsbehandlingen spørge ind til det, ligesom vi også vil spørge ind til, hvorvidt lovforslaget her overimplementerer EU-lovgivning, hvilket vi ikke umiddelbart finder er hensigtsmæssigt, såfremt dette måtte være tilfældet.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det. Vi vil jo rigtig gerne have, at samfundet er så smidigt og hensigtsmæssigt og let i sin funktion som overhovedet muligt. Vi vil rigtig gerne have, at kvaliteten er så høj som muligt alle de steder, hvor staten har at gøre med noget, og på sundhedsområdet at patientsikkerheden er i højsædet og meget højt prioriteret.

Derfor er det her lovforslag faktisk et rigtig godt lovforslag, som på tre områder netop sikrer positive forandringer. Vi har desværre rigtig mange borgere i vores samfund, som i deres hverdag skal have rigtig meget medicin på grund af sygdom. Derfor er det rigtig godt, at vi nu laver den lettelse, at man får det tilskud, man er berettiget til, hvis man bruger meget medicin, og at man får det, uden at man skal gå op til sin egen læge og derigennem søge tilskuddet.

Der er rigtig mange kroniske patienter, og ja, vi kalder det kronikertilskud, men der er jo altså også sygdomme, som måske ikke nødvendigvis er kroniske, men som gør, at man i nogle perioder skal bruge meget medicin. Hensigten er, at den her del af loven skal træde i kraft fra den 1. januar 2016, og at der er en overgangsperiode på 1 år.

Om tilskud til medicin vil jeg sige, at der stadig væk er en mulighed for, at de mennesker, for hvem 3.830 kr. om året til medicin er mange penge, kan søge støtte hos deres kommune til dækning af den udgift.

Den anden ændring i den her lov er, at der ligger et EU-direktiv om lægemiddellovgivning og lægemiddelovervågning, og der er det ene og alene et spørgsmål om også at få vægtet sikkerhed for patienter, der bruger medicin, så godt som overhovedet muligt.

Den tredje og sidste ændring er en ændring af vævsloven, som gør den lov mere letforståelig og dermed også mere gennemsigtig. Det her er et godt lovforslag, og fra Socialdemokraternes side støtter vi det.

Så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo

Igen ser vi et lovforslag med nogle forskellige småændringer. Jeg tager udgangspunkt i det, jeg synes er det vigtigste af det, og det er jo det automatiske kronikertilskud. Det er et rigtig godt forslag, at man nu automatisk kan få et kronikertilskud, eftersom vi har set, at der faktisk var mange borgere, der ikke fik det kronikertilskud, som de burde have. Hermed bliver det gjort nemmere.

Men – og der er lige et lille men – det kunne godt være lidt bedre. I dag ser vi desværre, at der er nogle borgere, som ikke kan få den medicin, som de har brug for, fordi de ikke har råd til at betale det, som man skal betale, før man kan få det første tilskud. I dag er det sådan, at man skal op på 915 kr., før der ydes tilskud, og det vil jo sige, at en førstegangskroniker skal betale de her penge først. Og vi ved fra flere artikler, der har været de seneste par år, at apoteker rundtomkring i landet må fortælle, hvordan kunderne vender om, når de får at vide, hvad de skal betale, og går hjem uden medicin. Det er noget, som mange af os i Sundhedsudvalget har haft taget op. Det vil stadig væk være et problem efter vedtagelsen af det her forslag, og det synes jeg godt man kunne have bygget ind i det. Det er i hvert fald nogle af de ting, jeg vil spørge ind til.

Problemet er også, at når man har fået kronikertilskud i 5 år, sådan som det er nu, skal man igen op på medicinudgifter, der ligger over 17.738 kr., for at kunne få kronikertilskud. Jeg har oplevet den første borger, der har henvendt sig og sagt: Nu skal jeg igen bevise, at jeg har medicinudgifter på over 17.000 kr., før jeg kan få et kronikertilskud. Så det kan godt være, det lyder rigtig godt, og det vil også være rigtig godt for mange af vores kronikere, men der er altså nogle steder, hvor vi bliver nødt til at se på, om vi ikke kan gøre det lidt bedre.

Jeg kan se, at man har svaret Apotekerforeningen, som netop også har anført det i deres høringssvar, og sagt, at vi har en henstandsordning. Og det har man, hvis man bruger det samme apotek. Så bliver det spændende, hvordan det bliver med den nye apotekerlov, men det kan vi jo tage bagefter. Men så skal man gå til det samme apotek for at få en henstandsordning, hvor man så kan betale 300 kr. om måneden, sådan at man udligner beløbet over 1 år. Men det fastholder så også kunderne på det pågældende apotek, og det vil sige, at de ikke har den samme frihed.

Så jeg synes godt, man fra ministeriets side kunne se på, hvordan vi hjælper de borgere, som er de svageste borgere, vi har i landet, og det er dem, som ikke har råd til at betale 900 kr., første gang de skal op at hente medicin.

Det er nogle af de ting, jeg vil tage med, når vi skal diskutere forslaget. Og det kan også være, at jeg vil prøve at se, om vi kan få stillet et ændringsforslag. Det kan også være, at ministeren kunne komme med noget. Der bliver jo nogle penge i forslaget, ved at man ikke skal have gennemgået alle ansøgningerne, og så kunne det jo være, man kunne bruge nogle af dem. Jeg ved jo også, at man førhen – jeg ved også, at Enhedslisten har været med på forslaget – har påpeget det her med patienter, der ikke kan få medicin. Det skulle I have gjort lidt bedre, da I lavede forslaget. Vi kunne også kigge på de midler, som blev brugt til HPV-vaccinen, hvor vi løftede det, i forhold til hvornår man kunne få tilskud. Det kunne vi godt føre tilbage igen, for vi skal jo ikke bruge det her catch up-program. Så det synes jeg da ville have været en god idé at få med ind, men det kunne vi måske arbejde videre på i udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste er fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre. Værsgo.

Med det her lovforslag lægges der op til ændringer i sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven. Ændringerne i lægemiddelloven og vævsloven er alle sammen mindre ændringer, som bl.a. sikrer gennemførelse af vævsdirektivet i dansk ret, men for Radikale Venstre er det vigtigste element i det her lovforslag den ændring, vi gennemfører i sundhedsloven, hvor vi nu indfører et automatisk kronikertilskud til borgere med et stort medicinforbrug. Forslaget udmønter regeringen, SF og Enhedslistens delaftale på sundhedsområdet i forbindelse med finansloven for 2015, og med aftalen afsættes der 22 mio. kr. årligt til finansiering af en ny ordning med automatisk kronikertilskud fra den 1. januar 2016.

Præcis den del af lovforslaget er vi i Radikale Venstre utrolig glade for. At leve med en kronisk sygdom, som kræver meget medicin, er for rigtig mange mennesker meget belastende, først og fremmest selvfølgelig fysisk og psykisk, men jo også økonomisk. Derfor har vi i Danmark et kronikertilskud, men som det er i dag, er det administrativt ret bøvlet at få det tilskud bevilget, hvilket betyder, at en del kronikere ikke får det tilskud, som de faktisk er berettiget til. Ved at automatisere tilskuddet sikres det, at alle borgere med et stort medicinforbrug altid har et loft på deres medicinudgifter.

Radikale Venstre og regeringen har som erklæret mål at bekæmpe ulighed i sundhed. Det her forslag er et lille skridt ned ad den vej, og derfor er vi fra Radikale Venstres side meget glade for lovforslaget, som vi naturligvis støtter.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører er fru Özlem Sara Cekic, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Formålet med forslaget til ændring af sundhedsloven er at indføre et automatisk kronikertilskud til borgere med et stort medicinforbrug. Forslaget udmønter regeringen, SF og Enhedslistens delaftale på sundhedsområdet i forbindelse med finansloven for 2015. En automatisering af kronikertilskuddet vil sikre, at alle borgere med stort medicinforbrug, herunder svage patienter, altid har et loft over deres årlige medicinudgifter, og det støtter vi gerne.

Tak. Den næste ordfører er fru Stine Brix, Enhedslisten.

Tak for det. Vi kender jo til, at uligheden i forhold til sundhed er stor, og en af de barrierer, som er stor, for at opnå en mere lige adgang til behandling er brugerbetaling. Det kan være rigtig dyrt at være syg, når man har store udgifter til behandling, f.eks. til sin medicin. Især patienter med kroniske sygdomme har ofte mange udgifter til medicin, og hvis man så også har en lav indkomst, kan det være en ret uoverskuelig opgave at skulle købe den nødvendige medicin. Ifølge en undersøgelse foretaget af TrygFonden har fire ud af ti kontanthjælpsmodtagere undladt at købe medicin, som var ordineret af lægen, fordi de ikke havde råd til det, og det øger risikoen for udstødelse, hvis man har den kombination, at man både er syg og arbejdsløs og man så ikke har råd til at købe sig til den rette behandling.

For et øjeblik siden stod Dansk Folkepartis ordfører heroppe på talerstolen med nogle af de samme pointer. Jeg synes, at Dansk Folkepartis ordfører glemte en detalje, for det var jo sådan tilbage i 2008, at Dansk Folkeparti sammen med Venstre, Konservative, daværende Ny Alliance og Radikale Venstre var med til at forringe medicintilskuddet ganske betragteligt. Man tog omkring 280 mio. kr. fra medicintilskuddet og væltede dermed regningen over på de borgere, vi taler om her i dag, for at kunne finansiere vaccinen af HPV. Man besluttede altså at hæve grænsen for, hvornår der kan gives støtte til medicin, fra 465 kr. til 750 kr., plus en regulering, som gjorde, at det ville stige fremover. Det er altså baggrunden for, at man nu skal op på 925 kr. i medicinforbrug, før man får et tilskud – bare lige, så det er med i historien.

I forbindelse med efterårets finanslovsforslag tog vi det her tema op om, at man på forskellige måder kunne kigge på det. Jeg er fuldstændig enig i, at der er mange flere ting, man kan gøre, bl.a. at sænke den her generelle grænse. Men det her, som vi fandt frem til i finanslovsforhandlingerne i fællesskab med regeringen og SF, er et rigtig vigtigt skridt. Der er i dag 32.000 borgere, som er berettiget til kronikertilskud, men som ikke får det alligevel, og for dem kan det altså gøre en ret stor forskel, som betyder, at de kan få den behandling, som lægen har ordineret er den rigtige for dem. Så derfor er vi rigtig glade for, at det her forslag nu foreligger som et lovforslag.

Den anden del af lovforslaget om at tilpasse til direktivet om lægemiddelovervågning kan vi også godt støtte. Vi synes, det er ganske fornuftigt at have et europæisk samarbejde om sikkerhed om lægemidler.

Der er en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg bliver lige nødt til at tage til genmæle. Jeg glemte ikke noget, for hvis man dengang skulle have en vaccine ind, var det sådan på det tidspunkt, at der skulle vaccineres ret mange. Det vil sige, at der var brug for nogle ressourcer, og på det tidspunkt blev man faktisk enige om, at den gruppe, som havde taget stilling til det, også finde ud af, hvad pengene skulle bruges til, når nu havde fået købt de her vacciner.

Det glemte den her røde regering med deltagelse af De Radikale, som kom til bagefter, for man har jo så taget pengene til nogle andre ting. Man glemte, at man jo bagefter kunne have sagt, at loftet nu kan gøres mindre igen. Det var jo en vej, som jeg synes Enhedslisten som støtteparti til den nye regering kunne have slået meget mere ind på, også i forhold til det her med, at nogle mennesker kommer op og møder en grænse og ikke har råd til at betale. Kronikere har hele tiden fået tilskud, men hvad gør man for dem, der kommer op og ikke har råd til at betale for medicinen? Hvorfor har man ikke fået det med i den her aftale?

Værsgo, fru Stine Brix.

Vi påtager os sådan set gerne at rydde op efter de fejl, som Dansk Folkeparti begår. Som jeg hører ordføreren, var det i så fald en klokkeklar fejl, for man hævede jo grænsen for, hvornår der gives tilskud til medicin, ganske betragteligt, og man lagde ovenikøbet også en reguleringsordning ind, som betyder, at det loft for, hvornår der ydes hjælp til medicin, bliver ved med at stige i fremtiden.

Det vil vi rigtig gerne være med til at lave om, og det ville have været noget nemmere, hvis man aldrig havde begået den fejl. Så ville vi ikke i dag have haft så mange mennesker, som står i den ulykkelige situation, at de ikke kan betale deres udgifter til medicin.

Men vi samarbejder gerne om det, og vi vil gerne være med til at se, om der kan rettes op på nogle af de fejl, som Dansk Folkeparti og andre partier har begået tidligere.

Værsgo, fru Liselott Blixt.

Jamen jeg tror ikke, at Enhedslisten vil synes, det er en fejl, når man ser på, hvad det i fremtiden vil betyde for kræfttilfældene. Samtidig vil jeg sige, at det er den nuværende regering, der med støtte fra Enhedslisten har lavet den reguleringsmekanisme, der gør, at det koster mere. Det er blevet vedtaget i den her regerings tid, og der kritiserede vi netop, at man nu hævede det beløb, som skulle betales, før der kan gives tilskud. Så det er fejlagtigt at sige, at det var den forrige regering.

Tak. Ordføreren.

Jamen det var jo en del af den aftale tilbage fra 2008. Og i den sammenhæng endte det med, at Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne måtte forlade forhandlingerne om HPV-vaccine, som vi i øvrigt synes er ganske fornuftigt, men som jeg er fuldstændig overbevist om man godt kunne have fundet en anden finansiering til, hvis man havde villet.

Men på det tidspunkt besluttede et flertal bestående af de borgerlige partier alligevel, at de mennesker, der har udgifter til medicin, bare skal betale. Det er jo meget, meget beklageligt. Her retter vi en lille smule op på det for dem, der har de allerstørste udgifter til medicin. Det synes jeg er godt, og jeg vil meget, meget gerne se på, om man kan rette mere op. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at brugerbetaling ikke forhindrer, at man kan få den behandling, man har behov for.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Mange tak. Min tale kan deles op i to korte bemærkninger. Den første er – og nu håber jeg, fru Özlem Sara Cekic hører det, på trods af at partiformanden kom ind – at jeg sådan set bare vil tilslutte mig de ord, som kom fra fru Özlem Sara Cekic. Jeg er fuldstændig enig i det, der blev sagt. Og det er det positive om forslaget, nemlig at man sikrer nogle mennesker, som har haft det svært økonomisk i forhold til deres sygdom. Det synes vi sådan set er rigtig positivt.

Det andet er så spørgsmålet om præcisering af hjemmelen til ministeren til at fastsætte regler om lægemiddelvirksomheders gebyrer til Sundhedsstyrelsens virksomhed med lægemidler. Der tror jeg i hvert fald vi lige bliver nødt til at stille et par spørgsmål om, hvad det egentlig er, det kommer til at dække over, og om der er nogen risiko for, at der er nogle, der kommer til at betale mere og for meget.

Men i udgangspunktet er vi faktisk rigtig positive over for lovforslagets hovedelement.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Daniel Rugholm, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan tilslutte mig koret. I min tale til det forrige punkt sagde jeg også, at vi altid skal have som mål at skabe klare retningslinjer og gennemsigtighed og at forenkle borgernes kontakt med sundhedsvæsenet. Og jeg synes, vi fortsætter den gode linje med dette forslag.

I Det Konservative Folkeparti støtter vi, at man nu får den her automatisering at kronikertilskuddet. Nogle patienter har, som flere allerede har nævnt, rigtig store udgifter til medicin – så store, at det kan være vanskeligt at dække udgifterne på egen hånd. Og det er jo også derfor, vi har et loft over de årlige udgifter til medicin for disse borgere. Det er det tilskud, vi nu automatiserer, så patienterne får de berettigede tilskud helt automatisk og uden alt for meget bøvl med mange ansøgninger eller fremmøde hos læge eller anden myndighed. At vi automatiserer tilskuddet giver en tryghed for borgerne, og det gør hverdagen lettere for rigtig mange borgere.

Den sidste del af lovforslaget, som gælder gennemførelse af ny EU-lovgivning, herunder et styrket samarbejde om lægemiddelovervågning i EU og også nogle præciseringer med udgangspunkt i vævsdirektivet, kan vi også støtte.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for sundhed og forebyggelse. Værsgo.

Jamen også herfra tak for alle de positive bemærkninger og opbakningen til lovforslaget. De ændringsforslag til loven, som foreligger, vil alle sammen samlet og hver for sig være til gavn for patienterne.

Men jeg synes, at det, der er særlig grund til at glæde sig over – hvad ordførerne jo også over en bred kam har hæftet sig mest ved – er den del af lovforslaget, som står på finansloven for 2015, som regeringen har lavet sammen med Enhedslisten og SF, og som gør det muligt at søge Folketingets tilslutning til at ændre medicintilskuddet, så kronikertilskud fremover ydes automatisk. Særlig fordi det betyder, at de borgere, som har store udgifter til medicin, altid vil få det tilskud, som de er berettiget til, uden at skulle omkring en læge. Og vi er i den situation i dag, at der er kronikere, som har så store udgifter til medicin, at de ville være berettiget til tilskud, men som ikke får det tilskud, som de er berettiget til. Og selvfølgelig er nogle af dem, der ikke får det tilskud, nogle af dem, der i øvrigt har færrest ressourcer og har mest hjælp behov. Derfor er det her et forslag, som på den måde trækker i den rigtige retning i forhold til at hjælpe udsatte borgere og er med at sikre, at der bliver skabt mere lighed i vores sundhedsvæsen.

Jeg forstår udmærket godt, at Dansk Folkeparti kunne ønske sig, at det blev endnu bedre. Det vil man nok altid gøre. Men der skal jo finansiering med, og her står vi altså i en situation, hvor vi reelt kommer til at hjælpe en lang række mennesker i Danmark ud af meget, meget store medicinudgifter på en overordentlig rimelig måde.

Hvis man følger debatten uden at være verdensmester i medicintilskud, kan man måske godt undre sig over, hvordan det egentlig fungerer. Men i dag er systemet indrettet sådan, at jo større medicinudgifter en borger har, desto større tilskud yder det offentlige. Og det betyder, som det fuldstændig rigtigt blev skitseret, at man selv må betale op til 925 kr., og derefter er der så 50 pct. tilskud, 75 pct. tilskud, 85 pct. tilskud og øverst 100 pct. tilskud. Og det betyder, at dem, der har de største udgifter, jo får det her tilskud på 100 pct., og at vi dermed når et loft på egenbetaling på de her 3.830 kr.

Så er der spørgsmålet: Hvad så med dem, for hvem 3.830 kr. måtte være en urimelig stor økonomisk byrde? Jamen der ændrer det her forslag sådan set overhovedet ikke på, at der fortsat er uændret mulighed for at søge kommunalt tilskud til deres medicinudgifter.

Alt i alt står vi i dag med et lovforslag, som det er min forventning vi vil kunne samles bredt om, fordi det simpelt hen vil hjælpe nogle mennesker i samfundet, som har hjælp behov, og fordi det er lykkedes at finde penge til at give den hjælp.

Der er så rejst et par sidespørgsmål. Venstres ordfører rejste spørgsmålet om vævslovgivningen, og det er jeg ikke i tvivl om at vi vil kunne udrede undervejs i udvalgsbehandlingen, ligesom Liberal Alliances ordfører rejste spørgsmålet om gebyrmulighederne, hvad vi selvfølgelig også kan løse undervejs i det fortsatte lovbehandlingsforløb.

Tak for bemærkningerne og opbakningen til det her, synes jeg, overordentlig gode lovforslag, som vi har det privilegium at kunne vedtage sammen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.