Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 135
Offentligt
1524086_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 28. april 2015
Sagsnr.: 30328
Dok.nr.: 806666
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 41 til L 135, stillet den 23. april 2015 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 41:
”Det fremgår af ministerens svar på L 135 – spørgsmål 5, 8, 9 og 10, at formålet med lovforslaget
er, at sikre synergi og samspil mellem fondenes projekter og Fødevareministeriet øvrige indsatser
for udvikling af fødevareerhvervet og i højere grad at samtænke fondenes aktiviteter med de
innovations og udviklingsaktiviteter, der i øvrigt eksisterer på Fødevareministeriets område. Det
skulle særligt gælde landdistriktsordningerne og GUDP ordningen, som i dag administreres af
NaturErhvervstyrelsen. Ministeren tilkendegav i sin besvarelse af L 135 – samrådsspørgsmål A, at
”Når strategien er på plads, er det op til uafhængige bestyrelser at udvælge de bedste projekter.
Ministeren skal ikke blande sig i bestyrelsernes prioritering af de enkelte projekter.”. Ministeren har
imidlertid allerede den 28. oktober 2014 udstedt bekendtgørelse nr. 1159 om tilskud til udvikling
og videnoverførsel inden for den primære jordbrugssektor under landdistriktsordningen. Det
fremgår som noget nyt af dennes § 3, stk. 3, at NaturErhvervstyrelsen har fået delegeret
kompetence til at træffe beslutning om, at projekter støttet inden for NaturErhvervstyrelsens
strategi på landdistriktsområdet kun kan medfinansieres med midler fra promille- og
produktionsafgiftsfondene inden for landbrug. Ministeren har hermed allerede disponeret over en
stor del af de midler, som skal uddeles af Promilleafgiftsfonden for landbrug. Ministeren bedes
henset til ordlyden af bekendtgørelse nr. 1159 redegøre for, om Promilleafgiftsfonden for landbrug
efter vedtagelsen af lovforslaget reelt vil have mulighed for at vælge at undlade at samfinansiere
projekter under landdistriktsordningen, hvis Promilleafgiftsfondens bestyrelse eksempelvis
skønner, at erhvervet bedst vil fremtidssikre dansk landbrugs konkurrenceevne via en helt anden
type projekter, end ministeren har besluttet under landdistriktsordningen”
Svar:
Det fremsatte spørgsmål 41 vedrører ikke det fremsatte lovforslag L 135, da lovforslaget ikke
omfatter reglerne for medfinansiering af midler under erhvervsudviklingsordningen i
landdistriktsprogrammet. Bestyrelsernes mulighed for at disponere over fondenes midler reguleres
ikke af erhvervsudviklingsordningen.
Dan Jørgensen
/ Ulla Heiden
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk