Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 135
Offentligt
1524094_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 28. april 2015
Sagsnr.: 30328
Dok.nr.: 805644
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 38 til L 135, stillet den 23. april 2015 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 38:
”Det fremgår af lovforslaget, at ministeren skal udpege formanden for fondene. Betyder det, at
formanden skal udskiftes ved regeringsskifte?
Svar:
Lovforslaget indebærer, at fødevareministeren skal udpege bestyrelsesformanden for de to
promilleafgiftsfonde og Fonden for økologisk landbrug, som fremover benævnes, Landbrugets
Udviklingsfond, Gartneriets Udviklingsfond og Fonden for økologisk jordbrug, eller
udviklingsfondene.
Ministeren vælger formanden under hensyn til den pågældende persons viden og andre relevante
forudsætninger for at kunne varetage erhvervet. Herunder lægges vægt på bred samfundsmæssig
og politisk indsigt, indsigt i fødevaresektoren og dennes globale udfordringer samt forståelse for
udvikling og innovation. Hertil kommer generel forretningsforståelse og gode formidlingsevner.
Bestyrelsesformanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af den siddende minister for
en 4-årig funktionsperiode, idet de nye bestyrelser for udviklingsfondene dog første gang udpeges
med en funktionsperiode fra den 1. januar 2016 til den 31. oktober 2020. Udpegningen vil ske
efter lovens ikrafttrædelse.
Herefter får bestyrelserne for både produktionsafgiftsfondene og udviklingsfondene samt Fonden
for økologisk landbrug samme funktionsperiode fra den 1. november 2020 til den 31. oktober
2024.
Formanden kan genudpeges efter udløbet af en funktionsperiode, hvilket er i overensstemmelse
med fondenes gældende vedtægter.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
L 135 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om formanden skal udskiftes ved regeringsskifte, til fødevareministeren
Ved udløbet af en funktionsperiode er det den siddende minister, der udpeger formanden for den
næste 4-årige funktionsperiode. Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer genudpeges altså
ikke ved et regeringsskifte.
Dan Jørgensen
/ Ulla Heiden
2