Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
L 135
Offentligt
1518548_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 14. april 2015
Sagsnr.: 30024
Dok.nr.: 795099
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 27 til L 135, stillet den 25. marts 2015 efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 27:
”Hvorledes vil ministeren sikre en reel funktionsadskillelse mellem styrelsens udøvelse af tilsyn og
styrelsens sekretariatsbetjening, så NaturErhvervstyrelsen ikke bliver inhabil?”
Svar:
NaturErhvervstyrelsen fører i dag tilsyn med lovligheden af fondenes beslutninger. I den
forbindelse behandler NaturErhvervstyrelsen klager over de afgørelser, som fondene træffer.
Klagesagsbehandlingen og tilsynet hænger naturligt sammen.
En flytning af sekretariatsbetjeningen af fondene til NaturErhvervstyrelsen vil ikke være i strid med
de juridiske regler: For det først får styrelsen ikke beslutningskompetence i forhold til fondene –
den ligger fortsat hos fondsbestyrelserne. For det andet er habilitetsreglerne overholdt, så længe
der etableres en reel funktionsadskillelse mellem styrelsens udøvelse af tilsyn og styrelsens
sekretariatsbetjening.
Den endelige placering af tilsyn og klagesagsbehandling vil blive fastlagt inden sekretariatet i
NaturErhvervstyrelsen etableres.
Dan Jørgensen
/ Ulla Heiden
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk